Alle indlæg af dk-france@dk-france.dk

Danskernes forkærlighed for Alsace og Alsace-vine

I rækken af vinture over det ganske franske land er turen nu kommet til en helt særlig fransk vinregion, som fylder rigtig meget i danskernes smag for franske vine, og i deres frankofile forkærlighed for det franske land i det hele taget, nemlig Alsace.

Altenberg Bergbieten. VinsAlsace.com ©CIVA – www.vinsalsace.com/fr/fonds-decrans

Mange danskere er fortrolige med den yndede franske region Alsace, eller Elsass som vores tyske naboer og venner ynder at omtale den, der strækker sig langs bjergkæden Vogeserne og ligger blot 935 km syd for den danske grænse. Regionen, der starter ved byen Wissembourg i nord og slutter ved Thann i syd, er 120 km lang, mellem 4 og 20 km bred og kan fint nås i bil (gerne med cyklen i traileren!) på én dag. Området er et yderst populært (vin)feriemål, da det er rigt på kultur- og naturskønne oplevelser, maleriske bindingsværkshuse i henrivende landsbyer, stolte europæiske kulturstade som regionshovedstaden Strasbourg og storbyerne Colmar og Mulhouse, og ikke mindst vin og gastronomi i særklasse.

For Alsace-vinene, først og fremmest de hvide og de mousserende, er yderst populære i Danmark, og mange danskere har sågar – i bil eller på cykel – udforsket Alsaces berømte vinrute – den 170 km lange route des vins – og aflagt gentagne besøg hos deres foretrukne, lokale vinproducenter, hvor alle kan finde deres yndlingskvalitetsvin, hvad enten det er en almindelig AOP eller en af de anerkendte, ypperlige grand cru’er. Et enkelt nøgletal kan belyse styrken af dette kærlighedsforhold. Danmark er nemlig, næst efter Belgien, som indtager første plads (med 45.124 hl) og med Tyskland på anden plads (med 28.861 hl), verdens 3. største importør af Alsace-vine med hele 18.249 hektoliter i 2020. Ved udgangen af 2021 er den danske efterspørgsel i øvrigt stærkt stigende, i størrelsesorden 15-40%.

Alsace-vin i tal – en række kvalitetscertificeringer

Alsace-vine optager blot 3,5% af vindyrkningsarealerne i Frankrig, svarende til ca. 15.606 hektarer land fordelte på 119 kommuner. Regionen, der består af de to departementer Haut-Rhin og Bas-Rhin, omsatte for 4,2 milliarder euroer i 2020. Produktionen nåede op på 786.000 hl i 2021, hvoraf de 90% er hvide. Alsace blev i øvrigt hårdt ramt i 2020 under COVID-19 pandemien, hvor produktion faldt med 10%., og hele 12% for Crémant-vinene. Tilbage i 2018 var produktionen helt oppe på 1.200.000 hl.

Udbyttet er ved lov fastsat til 65 hl pr. hektar for AOP-vinene, 70 hl for de mousserende (les Crémants), og 50 hl for grand cru’erne, der naturligvis kæler noget mere for kvaliteten af deres druer. Som følge af faldende omsætning og voksende, fyldte lagre gennem de senere år er der nu opnået enighed i det alsaciske vinerhverv om at begrænse udbytterne. Hvad fordeling af de enkelte druesorter angår, er det Pinot Blanc-druen, der dominerer, med 24% af den samlede høst, efterfulgt af Riesling (22%), Gewürtzstraminer (16%), Pinot Gris (15%), Pinot Noir (10%), Sylvaner (8%), samt øvrige druer, der blot tegner sig for 5 % af produktionen (Muscat, Auxerrois, Savagnin Rose).

Cirka 450 producenter har omlagt til økologi eller er i færd med at omlægge, og 136 producenter markedsfører deres vine under den såkaldte HVE-statslige certificering (Haute Valeur Environnementale = høj miljøværdi), der uden at være økologisk som sådan bestræber sig på at følge og fremme mere miljøansvarlige produktionsmetoder.

1945, 1962 – to politiske milepæle for alsacisk vinlovgivning

Den franske AOC-regulering af Alsace-vinene blev symbolsk nok etableret ved afslutningen af anden verdenskrig i 1945, under den daværende 4. republik. Her blev Alsace-Lorraine (på tysk Elsass Lothringen, som er betegnelsen på det gennem historien omstridte landområde mellem de to store, rivaliserende lande, Frankrig og Tyskland – det frankiske rige og det allemaniske rige) igen del af Frankrig. AOC-Alsace bliver dog først fastlagt ved dekret i 1962, som også, på Général De Gaulles initiativ, er året for den 5. republiks radikale forfatningsændring med direkte valg til præsidentembedet (Alsace har det åbenbart med at skrive sig markant ind i den franske, politiske historie!).

I henholdsvis 1975 og 1976 kommer AOP Grand cru og AOP Crémant appellationer til. Det er først i 2011, at hele lovgivningen om Alsace-vine endelig falder på plads med de tre AOP’er, vi kender i dag:

1. Appellation Alsace Contrôlée, med navnet på den anvendte druesort (Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurtzstraminer og Pinot Noir)
2. Appellation Alsace Grand Cru Contrôlée, med 51 nøje afgrænsede terroirs i særklasse
3. Appellation Crémant d’Alsace Contrôlée (vinhøsten i Alsace starter i øvrigt med høsten til Crémant)

Vinerhvervet har stor økonomisk betydning for regionen, og beskæftiger hen ved 4.000 mennesker (med jobs i vinkooperativer og i handel med druer og uaftappet vin, og jobs som selvstændige vinbønder eller producenter/forhandlere). Dertil kommer, som allerede nævnt, hele vinturismeerhvervet, den såkaldte ønoturisme, der hvert år genererer betragtelige valutaindtægter til hele regionen.

Terroir diversitet som garant for en bred palet af vibrante, vinsmagningsoplevelser

Der findes næppe andre vinregioner i Frankrig, der som Alsace kan præstere en så omfattende terroir-diversitet og dermed terroir-effekt. Særdeles gunstige klima- og mikroklimatiske forhold (solrig, varm og begrænset nedbør), perfekt topografi (lav højde mellem 150 og 450 m.o.h., i læ for vinden og sydøst-orientering) samt skiftende, komplekse jordbundsforhold (med ekstrem høj variation af jordbundstyper grundet den dramatiske, geologiske historie og kompleksitet) har sammen skabt ideelle betingelser for Alsace-vinene, der alle byder på en lang række vibrante smagsoplevelser.

To vinkategorier

Vinene kan deles op i tørre og friske vine på den ene side, og i kraftfulde, intense vine på den anden.

De tørre og friske har hver deres identitet. Den friske, elegante Riesling mønstrer subtile aromaer af citrus, hvide blomster, anis, kommen og fennikel; den sprøde, livlige Pinot Blanc frembyder en fin næse af fersken, æble og blomsterdufte; den mere diskrete, forfriskende Sylvaner udfolder toner af frugt og blomst, og antydninger af frisk slået græs; den tørre og harmoniske Muscat udmærker sig med sine overvældende og koncentrerede, primære duft- og smagsaromaer direkte fra de vinificerede muscat-bær.

Så er der de kraftfulde, intense hvidvine. Den komplekse, friske og runde Pinot Gris kendetegnes af udsøgt balance og toner af røg, abrikoser, tørrede frugter, honning og bivoks; den overvældende, aromatiske Gewurtzstraminer skiller sig til gengæld ud med en sand overflod af toner fra en række eksotiske frugter, blomster, citrus og krydderier.

Udover de hvide vine producerer Alsace også rosé og røde vine. Pinot Noir Rosé d’Alsace er en let, frisk og sprød vin med delikate aromaer af små, røde frugter. Pinot Noir d’Alsace Rouge Léger er en let, livlig og afbalanceret vin, med bløde, harmoniske taniner og et væld af røde frugter som ribs og sure kirsebær. Pinot Noir d’Alsace Rouge udmærker sig ved sin fine struktur og god balance, med komplekse aromaer af brombær, solbær, kirsebær, vanilje og læder. Taninerne er bløde og fuldintegrerede, og smagsoplevelsen afsluttes med en harmonisk eftersmag.

Fine, elegante og lystigt boblende Crémants

De mousserende vine betegnes og markedsføres som Crémant d’Alsace. I den hvide udgave mønstrer disse vine fine bobler, der stiger regelmæssigt til vejrs og frigiver aromaer af æble og pære, fersken og abrikos, antydninger af citrus og tørrede frugter, hvide blomster og brioche. De opleves som friske, frugtagtige, med fint og delikat skum. I roséudgaven frigives elegante, delikate aromaer af små røde frugter, munden opleves frisk og harmonisk, hvor boblerne understøtter og forstærker vinens fyldighed.

Grands crus som stærke eksponenter for terroir

De 51 grand cru-vine er pr. definition massivt præget af deres respektive terroirs og udfolder hver især masser af kraft og intensitet; de både viderefører og løfter så at sige de smagsoplevelser, som deres ”små brødre”, de ”almindelige” Riesling, Muscat, Pinot Gris og Gewurtzstraminer (der er de 4 druesorter, som er tilladte), allerede besidder, men bringer dem til nye, koncentrerede højder. Det vil føre for vidt med den begrænsede plads, vi her har til rådighed, at berette om hver enkelts fortræffeligheder, for hver grand cru, hver årgang er absolut unik. Vi har her at gøre med superlative vine, hvor termer som balance, generøsitet, elegance, harmoni, voluptuøsitet, mineralitet, overdådighed m.fl. ikke bare er verbale prædikater, men kraftfulde, sensible stimuli til oprigtige, dybe sanseoplevelser.

Sjældne, suveræne, søde vine

Alsace er også leveringsdygtig i sjældne, søde vine lavet på sent høstede druer eller på druer angrebet af den ædle råddenskab (botrytis cynerea). Disse frembyder forførende, fremragende sødme; de er på én gang både ”moelleux” og ”liquoreux”, komplekse i munden og med blide toner af honning og confiterede henkogte frugter, med lang, vedvarende eftersmag.

Alsace er ikke blot vin, men også Elsassbier

Alsace er ikke kun et paradis for vinentusiaster. Det skal retfærdigvis anføres her til sidst, at Alsace er lige så anerkendt for sin ølproduktion og sin ølkultur – Elsassbier – som for sin vinproduktion og vinkultur. Det er jo værd at huske, at Frankrig er Europas 3. største øl-producerende land, og også nok det land med flest bryggerier i Europa, med rundt regnet 10.000 enkelte øl. I Alsace alene er der over 300 bryggerier. De dansk-ejede Kronenbourg bryggerier i Obernai (som er del af Carslberg-koncernen) er ikke længere enerådige på markedet, men har fået stærk konkurrence fra det stigende antal såkaldte mikrobryggerier, der brygger de stærkt eftertragtede ”bières artisanales” (hjemmebrygget øl).

Man kunne på denne baggrund nemt nære den mistanke, at der deri ligger yderligere grunde til danskernes forkærlighed for Alsace, ikke bare qua sine vine, men også qua sin øl som gudsbenådet drik, eller som man siger på alsacisk: ”Hopfe un Màlz, Gott erhàlt’s” (= Gud bevare hummel og malt).

Et alsacisk ordsprog siger også: ”Wer nit liebt Win, Weib un G’sàng, Der bliibt e Nàrr sin Läwe làng” (= Den, som hverken holder af vin, kvinde eller sang, vil en nar forblive livet igennem), men mon ikke øl også hører til i den alsaciske folkevisdom? Herfra skal der blot afslutningsvis lyde et velment, alsacisk ”S’gelt!” – for nu gælder det, som de siger: Nu må der gerne skåles.

_____________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
Agreste. Filière Viticulture Alsace (2022). www.agreste.agriculture.gouv.fr, chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://draaf.grand-est.agriculture.gouv.fr/IMG/pdf/2021_06_Filiere_Viticulture_alsacienne_cle87c836.pdf [set 6. november 2022].

Brasseurs de France (2022). https://www.brasseurs-de-france.com/tout-savoir-sur-la-biere/le-marche-de-la-biere/ [set 6. november 2022].

La marque Alsace (2022). https://www.marque.alsace/la-production-des-vins-dalsace-01080 [set 6. november 2022].

Olca. Office pour la langue et les cultures d’Alsace et de Moselle (2022). Petit lexique de la vigne au vin en alsacien : Vun de Rawe züem Wi(n). https://www.olcalsace.org/fr/lexique_vin [set 6. november 2022]

Oenologie.fr (2022). https://www.oenologie.fr/cepage-alsace/ – [set 6. november 2022].

Smag på vin (2022). https://www.smagpaavin.dk/alsace-vinturistens-ferieparadis/ – [set 6. november 2022].

VinsAlsace.com (2022). https://www.vinsalsace.com/fr – [set 6. november 2022].

VinsAlsace.com (2022). https://www.vinsalsace.com/fr/fonds-decrans/ [hentet 6. november 2022].

Vitisphère. https://www.vitisphere.com/actualite-94435-les-baisses-de-rendements-2021-votees-en-alsace.html/ – [set 6. november 2022].

Franske sekundærboliger stadig i høj kurs

Hvis der er noget, Covid-19 pandemien fik pustet nyt liv i, så er det sommerhus- eller sekundærboligmarkedet. Dette gør sig gældende i Danmark, men i høj grad også i Frankrig, hvor udbredelsen af hjemmearbejde og franskmændenes fornyede appetit på en mere grøn hverdag har boostet interessen for sekundære boliger. Men hvor ligger de? Hvad koster de? Hvem tilhører de? Er en sekundær bolig i Frankrig også en attraktiv investering for danskere?
Det kan du læse mere om i det følgende.

Eksempel på sekundærbolig i Bagnols-sur-Sèze, i Gard departementet

I den periode, hvor aktivitetsniveauet i samfundet var nær nulpunktet, blev det franske marked for sekundære boliger (det vi i Danmark benævner sommerhus, fritidsbolig eller feriebolig) vakt til live af Covid-19 krisen. Selvom markedet ikke længere er på kogepunktet, er temperaturen dog fortsat (meget) høj. Sådan at forstå, at markedet for denne type ejendom, efter en himmelflugt og et sandt vandvid i 2021, nu synes at have fundet et mere roligt leje. Dette understøttes også af forårets tilbagegang i franskmændenes efterspørgsel på lån til køb af sekundære boliger. Dog synes stigende renter, stigende energipriser og inflation ikke at bremse investeringslysten! Samme tendens kan observeres på sommerhusmarkedet i Danmark.

Sekundærboligen har genopfundet sig selv

2 års Covid-19 krise med tiltagende udbredelse af hjemmearbejde (télétravail) til følge har i Frankrig klart bidraget både til fornyet energi til sekundærboligmarkedet og til nyt liv til sekundærboligen. En ung kundegruppe, som udlejningsplatformene ellers har vænnet til luksusydelser – og som tanken om at skulle afholde omfattende vedligeholdelsesudgifter og være tvunget til at tilbringe alle ferier samme sted kunne afskrække – har nemlig (gen)opdaget sekundærboligerne og deres fordele!

Der er især rift om feriehuse relativt tæt på bymidten og på TGV-stationer, særligt blandt unge byboer, der savner ro og grønne områder. Uden for de (traditionelt meget eftertragtede) kyst- og bjergområder er det klart landsbyerne og forstadsområderne, der har trukket det lange strå. Den mulighed, som hjemmearbejde giver for at tilbringe flere dage om ugen i sekundærboligen, har ligeledes bevirket, at denne boligform – der nu betegnes semiprimær bolig – fortsætter med ikke blot at forføre seniorerne, men også at tiltrække en ny (velstående) kundegruppe bestående af familier og unge par.

Lokale boligmarkeder i ubalance

Medaljen har dog desværre også en bagside. For selvom sekundærboligen har vind i sejlene, kan man konstatere, at lokale købere højlydt beklager, at tilstrømningen af købere med langt højere købekraft end deres bidrager til ikke blot at mindske udbuddet af ejendomme til salg, men også til at øge prisniveauet. Dette gælder fx kystområderne i Aquitaine, Baskerlandet, Bretagne, Korsika og Normandiet. Eksempelvis er en ud af fem huse en sekundærbolig i Locronan i Finistère departementet! I Guéthary er en ud af to boliger sekundærbolig. Og i Bayonne, en eftertragtet by blandt købere af sekundærboliger, er priserne steget med 14,7% på 12 måneder (juni 2021-juni 2022).

Byerne Sète (Middelhavet), Ajaccio (Korsika) og Saint-Malo (Atlanterhavet) er tre af de mest populære byer på sekundærboligmarkedet. Men i fx Saint-Malo har sæsonudlejningens stigende omfang, herunder især Airbnb, med firdobling af indbyggertallet i højsæsonen, udviklet sig til et problem til skade for både hotelbranchen og lokale købere. Dette har betydet, at lokalpolitikere nu griber ind med restriktioner og forsøger at regulere sæsonudlejningsmarkedet.

For at modvirke ejendomsspekulation og stigende inddragelse af jordarealer til bebyggelse, som en overrepræsentation af feriehuse kunne forårsage i visse regioner, overvejer lokalpolitikere i Frankrig ligeledes muligheden for at indføre begrænsning på retten til at købe sekundærbolig.

Er en fransk sekundærbolig en attraktiv investering for danskere?

”Der er grund til optimisme på det franske ejendomsmarked, der har vist stærke tendenser på det seneste,” lød det i juni fra chefstrateg i Nykredit, Klaus Dalsgaard. Som nævnt ovenfor er det særligt sekundærboligmarkedet uden for de store byer, herunder Paris, der klarer sig godt i kraft af den øgede arbejdsmæssige fleksibilitet. Om tendensen fortsætter, er dog usikkert. Ligesom i Danmark er renten stigende i Frankrig, og dette vil på sigt kunne dæmpe prisudviklingen på ejendomsmarkedet, vurderer Klaus Dalsgaard. Den aktuelle inflation og det stigende boligudbud vil også kunne påvirke prisen nedadgående.
Disse forhold kan gøre investering i en sekundærbolig attraktiv for danske købere med franske boligdrømme.

15 nøgletal til forståelse af det franske sekundærboligmarked

1EUR 280.000 er gennemsnitsprisen for en sekundærbolig i Frankrig
227% af sekundærboligerne har et gennemsnitligt maksimalt areal på 40 m2
358% af sekundærboligerne er huse
484% af ejerne af en sekundærbolig ejer også en primærbolig
541% af ejerne af en sekundærbolig bor i en anden region
610% af sekundærboligerne i Frankrig tilhører udlændinge
766% af sekundærboligerne tilhører en ejer over 60 år
86% af sekundærboligens værdi udgør den gennemsnitlige vedligeholdelsesudgift over 10 år
962% af sekundærboligerne ligger 3 timers kørsel fra ejerens primærbolig
1080% af sekundærboligerne er over 100 år gamle i Nièvre departementet i det centrale Frankrig
1181% af boligerne i kommunefællesskabet Pyrénées Catalan (Font-Romeu, …) er sekundærboliger
1242% af boligerne i Barritz er sekundærboliger
1329% af den samlede boligmasse på Korsika er sekundærboliger
1440% af boligerne på kysten er sekundærboliger
153.200.000 feriehuse findes der i Frankrig

____________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

LÆS MERE
Læs også vores artikel af 22. august 2021: Franske ”sommerhuse” hitter efter corona

Vil du vide mere om de juridiske og skattemæssige forhold for ’résidence secondaire’ i Frankrig, så tjek Erhvervs- og Ejendomsordbogen: https://www.ordbogen.com/da/search#/realestate-frda/r%C3%A9sidence%20secondaire

KILDER

La Clape – Vin, vinfortællinger, vinslotsoplevelser

Af Patrick Leroyer, DK-France

La Clape, eller ”stendyngen” på occitansk, er i den grad indbegrebet af, hvad Languedoc-vin egentlig formår. Og det er ikke så lidt. I tilgift får du et par beretninger om, hvordan La Clape skaber nye fortællinger og nye oplevelser.

FOTO: Vinmarker i Languedoc, nær Château Capitoul

Et enestående landskab mellem land og hav
De anerkendte og eftertragtede Languedoc-vine fra AOC La Clape dyrkes i et område beliggende mellem byen Narbonne og Middelhavet ved et mindre bjergmassiv, der tidligere var en bjergrig ø. Øen er dog gennem århundreder langsomt blevet forbundet med fastlandet, i takt med at aflejringerne fra floden Aude fyldte de lavtliggende sø- og sumpområder ved foden af massivet op. Ordet ”Clape” betyder i øvrigt stendynge på occitansk.

Massivets højeste punkt hedder Pech Redon og rejser sig 214 meter over havet. La Clape er sytten kilometer langt og sytten kilometer bredt. Landskabet er meget karakteristisk med høje hvide kalkklipper, der stolt troner over Middelhavet, stejle slugter og dybe, snoede dale, der er bevokset med pinjeskov og Middelhavskrat, les garrigues – og selv sagt med vinmarker!

I 1973 opnåede La Clape status af regional naturpark og i 2000 status af EU-habitatområde takket være sin store biodiversitet, som der nidkært værnes om. Dette er også baggrunden for vinproducenternes mange økologiske tiltag, herunder i vinterperioden at lade fårene græsse mellem vinrækkerne for at holde græs og ukrudt ned og samtidig tilføre jorden naturlig gødning. Et stigende antal producenter lægger nu også om til biodynamisk dyrkning og fremstilling, og biodynamik er ligeledes kommet ind i billedet.

Vind, vand og sol kæmper om kap til gavn for vinen
La Clape, tidligere klassificeret som Côteaux du Languedoc, opnåede fuld status af kommunal AOC i 2015. For La Clape-terroir er begunstiget med noget nær perfekte vejrforhold for vindyrkning. Masser af sol (op til 3000 timer om året, hvilket hører ind under topkategorien i Frankrig) og masser af vind og blæst til at jage de skyer væk, der ind i mellem måtte skærme for solen. Der er faktisk 13 af disse vinde, der hver især blæser om kap fra de fire verdenshjørner, og med hver deres særpræg: Tramontane, Ponant, Levant, Cers – og hvad de nu hedder allesammen. Men vand skal der som bekendt også til, og når det endelig lykkes for skyerne at slippe for blæsten, kan La Clape pludselig rammes af nærmest tropiske skybrud. Vind, vand og sol skaber således et stærkt, markant klima, som vindruerne til fulde udnytter for at hente kostbar næring og proppe sig med sukker.

Markant historie
Stedet har qua sin naturlige skønhed længe tiltrukket alskens folkeslag, der i antikken sejlede forbi og valgte at slå sig ned her. For fønikerne var området allerede kendt som øen Lykia, og for romerne var den Insula Laci. Det var romerne der, som så mange andre steder, indførte vinplanten i La Clape. Kvaliteten var hurtigt i top, og den romerske republik kunne derfor fint belønne sine mest tapre legionærer med jordlodder, hvor de kunne blive vinbønder og tilgodese den stærkt efterspurgte vinproduktion.

Forkælet af havet: vine i særklasse med perfekt alliance af friskhed og mineralitet
Det dyrkede areal udgør i dag 768 hektarer, som er spredt ud på 6 kommuner – Armissan, Fleury d’Aude, Gruissan, Narbonne, Salles-d’Aude, Vinassan. Der er 25 selvstændige producenter og 3 vinkooperativer. Den årlige produktion er på 26450 hektoliter med et gennemsnitligt udbytte på 42 hektoliter pr. hektar, svarende til små 4 millioner flasker, hvoraf de 80% er røde, og de 20 % er hvide.

Appellationen benytter en række strenge regler, der fastlægger maksimale og minimale andele af de forskellige sorter og deres nøjere sammensætning.

For de røde anvendes de klassiske, fortrukne druesorter, som man også finder i mange af Rhône- og Languedoc-vindistrikterne: grenache, mourvèdre, syrah – hvor man gerne supplerer med carignan og cinsault.

For de hvide er paletten noget større og omfatter bourboulenc blanc, clairette blanc, grenache blanc, piquepoul blanc, marsanne blanc, roussanne blanc og rolle blanc. Dertil suppleres desuden med carignan blanc, maccabeo blanc, terret blanc, ugni blanc og lejlighedsvist med viognier.

Som Afrodite, der blev født af havskum, er La Clape-vine indbegrebet af smukke vinkreationer, som er blevet forkælet af havet og den jodholdige luft. De har så meget karakter, at de vinder betydeligt ved lagring. De røde er komplekse vine, med et dybt, elegant purpurrødt farvespil. De fyldige aromaer er tætte og mønstrer smukke, bløde harmonier af cedertræ, modne røde og sorte frugter, kakao og peber – og skaber derved en levende, magtfuld, harmonisk og mineralsk mundoplevelse i absolut særklasse. Franskmændene bruger adjektivet ”racé” om sådanne vine, som er i top og frie for fejl.

De hvide har heller ingen grund til at blegne over for de rødes excellens. De frembyder smukke, lysegule guldfarver. Aromaerne domineres typisk af citrusfrugter og hvide frugter som pære og kvæde. De dufter også af garrigues og anis, med toner af grillede hasselnødder. Munden vil fryde sig over den flotte, elegante mineralitet, med svage jodantydninger, masser af friskhed, og afslutningsvist små reminiscenser af akaciehonning.

Ramme om øko-tegneserievin og luksus vinslot
Vi vil slutte med et par La Clape-fortællinger.

La Clape danner nemlig ramme om en yderst vellykket tegneseriefortælling (billedet nedenfor) i Vinifera-serien, udgivet hos forlaget Glénat (2019), der har sat sig som mål at illustrere vinens historie i ord og billeder.

I Bio, le vin de la discorde (Økologi – stridens æble) – beretter forfatterne Corbeyran og Rodhain, bistået af tegneren Pietrobon, om et ungt, idealistisk økologisk vinproducentpar, der ikke kan enes om fortræffelighederne – eller manglen på samme – ved at producere økologisk.

For hende er økologi fint nok, som det er. Men ikke for ham, der vil have mere natur, terroir og millésime tilbage i vinen. For økologi ligger, trods alle gode intentioner, stadig milevidt fra idealet om fuld respekt for naturen. Det skaber konflikter i parforholdet. Kun biodynamik (eller naturvin) kan vise sig at kunne leve op til idealerne.

Fremtiden vil vise, om det er denne vej, vinbønderne i La Clape vil følge. Som allerede nævnt er nogle få allerede gået i gang, men der er lang vej endnu. Læs selv fortællingen – efterskriften (skrevet af Rodhain) taler for sig selv, idet den sætter hele den økologiske trend i det rette perspektiv.

Afslutningsvist bør der refereres til en anden historie, for det er i La Clape du vil kunne finde vinslottet Château Capitoul, der i dag rummer luksus slotsferieboliger, som heldige ejere har kunnet tage i brug siden sommeren 2021, efter at bygherre – siden afslutningen af projektsalget – har haft travlt med den nænsomme renovering og omdannelse til unikke ferieboliger. Med La Clape-vinmarker, stendyngebjerget og Middelhavet som umiddelbare naboer, er der lagt op til et liv på et lille stykke paradis på jorden.

Château Capitoul
FOTO: Château Capitoul

Læs mere om Château Capitoul på http://dk-france.dk/ferieboligsalg-sydfrankrig/slotsferiebolig-chateau-capitoul/, hvor vi formidler gensalg, når én af de 45 lejligheder igen (forhåbentlig!) bliver udbudt til salg. Vinen må du dog selv købe hos anerkendte, danske vinhandlere, der i den grad er faldet for La Clape. Det er nu din tur at smage på, hvad stendyngen kan frembringe af ædle dråber.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER

La Clape, île de grands vins. https://www.la-clape.com/ [set 24. april 2022]

La Clape (AOC) https://fr.wikipedia.org/wiki/La_Clape_(AOC) [set 24. april 2022]

BIO, le vin de la discorde. https://www.glenat.com/vinifera/vinifera-bio-le-vin-de-la-discorde-9782344024645 [set 25.april 2022] (forsidebilledet af tegneserien)

Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel

Som franskunderviser møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere.
Det skete i 2021.

FOTO: Gérard Korrel, foran kirken i Tocane Saint Apre.

Hans beretning starter således:

Jeg kunne se mig selv i mine gamle patienter. Jeg var blevet 58 år, og resten af mit arbejdsliv var meget forudsigeligt. Dette skræmte mig, tanken om at forsætte sådan indtil de 67,5 år, indtil jeg kunne gå på pension. Nogen ville kalde det en forsinket midtlivskrise … Men jeg havde en drøm!

Min drøm skulle imidlertid også blive min kone Karens drøm. Hun har sine forældre på 80 år og sine to søskende boende i Danmark. Jeg foreslog hende et halvt års orlov – som dog senere blev til, at jeg fik ”overtalt” Karen til at gå linen ud og sælge alt, hvad vi ejede: hus, sommerhus, klinik, motorcykel – dog ikke vores to biler. Den 1. december 2021 kørte vi afsted i min kones lille Peugeot 208 med traileren fuldt pakket.

For virkelig at lære et land og dets kultur at kende er det i mine øjne nødvendigt at bo, arbejde og betale sin skat der. At blive en del af samfundet i stedet for at være turist. For at undgå, at rejsen til Frankrig først skulle være som pensionist, og med fare for at ende i en ”dansker-/ hollænderkoloni”, skulle det derfor være nu!

FOTO: Rue des Hollandais – mon vejen til ”Hollænderkolonien”?

I 1987, da muligheden for at flytte til Danmark bød sig, havde Gérard forinden mødt en dansk pige i en kibbutz i Israel, som fortalte ham, at han nemt kunne forsætte sin uddannelse til fysioterapeut i Danmark. Han søgte derfor optagelse, og trods 40 pladser til 800 ansøgere kom han ind!

Det havde dog siden folkeskoletiden været min drøm at flytte sydpå, nærmere betegnet til Frankrig, og ikke nordpå! Kald det kærlighed (Lars Lilholt).

Måske pga. et billede af en tegneserie i fjernsynet, der har brændt sig fast i min bevidsthed: Biler, der kører ind i byen på arbejde kl. 8.00 og ud af byen hjem igen kl. 16.00. Dette billede har provokeret mig: Hvorfor er der ikke én af bilerne, der kører ud af sporet?

Måske pga. geografitimerne i min folkeskoletid, hvor jeg drømte mig væk, drømte, at verden var større end Holland. At verden lå klar til at blive udforsket.

Jeg endte med at bo i Danmark i 34 år.

Jeg har været gift i 27 år og har fået to sønner: Asger, 25 år, uddannet dyrepasser. Han har boet i Kenya i sammenlagt knap tre år og har lige bosat sig i Holland. Og Christian, 26 år, knapt så eventyrligt, studerer fysioterapi. Mor og far er er ikke helt så vigtige mere i deres liv, om hvilket jeg kun kan sige: ”mission accomplie”! Der er dog fly til Bordeaux og Bergerac, hvilket i realiteten kunne sammenlignes med, at vi var flyttet til Sjælland!

Vi har slået os ned i departementet Dordogne, vel nok det flotteste jeg har set af Frankrig. Her er bakker og bjerge, floder og bække, maleriske landsbyer, mange châteauer og venlige, hjælpsomme franskmænd. Det siges, at der er ikke for varmt om sommeren og mildt om vinteren.

Jeg har holdt ferie her som barn, sammen med en folkeskoleven, Mark, og hans forældre. Måske endnu en oplevelse, der har bidraget til min drøm om at flytte sydpå?

I Dordogne har jeg fået mit drømmejob på en stor klinik for fysioterapi, med søde kollegaer. Da mange udlændinge, især englændere, ”les Anglais”, har bosat sig her, vil tiden vise, om det er godt (min drøm er jo ikke at ende i en udlændingekoloni). En 80 årig patient, englænder bosat i Frankrig i 30 år, har tilbudt os en rigtig fin bolig på et gammelt istandsat vinslot til 3.000 kr. om måneden.

Der bor Gérard og Karen nu!

FOTO: Vores ”château” i Dordogne.

Ting ta’r tid
Særligt når man har med franske myndigheder og fransk bureaukrati at gøre! For Gérard er forberedelserne til at etablere sig i Frankrig da også startet for flere år siden!

FOTO: La Mairie – Rådhuset og Pôle Em ploi – det lokale franske jobcenter – i Périgueux.

For at kunne realisere drømmen om at arbejde som fysioterapeut i Frankrig er det nødvendigt at kunne tale sproget. Jeg havde syv års fransk på gymnasiet i Holland, som skulle finpudses (læs: Jeg skulle nærmest starte forfra). Det blev til franskkurser hos FOF: tre sæsoner i Grenå og derefter to sæsoner i Aarhus, hvor jeg fulgte DELF B1 og DELF B2 med efterfølgende bestået eksamen.

DELF B2-niveau er et adgangskrav for at kunne ansøge om et Europæisk Erhvervspas. Et pas, som er oprettet, for at man lettere kan få anerkendt sine faglige kvalifikationer i et andet EU-land. Og som dermed stimulerer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Denne proces har dog for mit vedkommende været træg og noget opslidende. Især mit eksamensbevis fra 1992 af fra Fysioterapeutuddannelsen i Danmark gav nogle udfordringer, da studieordningen for min årgang fra den tid var blevet væk! Med uvurderlig hjælp fra min fransklærer og certificeret translatør Liselotte Kruse og hendes mand, ph.d. og lektor Patrick Leroyer, i form af oversættelse af et stort antal dokumenter, kommunikation med myndigheder m.v., lykkedes det dog til sidst at få min autorisation. Det skete efter godt 6 måneders tålmodighed og vedholdenhed – bl.a. takket være Patricks afsluttende brev skrevet til de kompetente franske myndigheder, som svar på et uberettiget afslag. Her skal nævnes, at et brev til de franske myndigheder ikke er til at sammenligne med et brev til de danske myndigheder. Der skal nogle sproglige formuleringer og høflighedsvendinger til, som vi ikke er vant til i Danmark, endsige i Holland.

Mine gode råd
Med processen i frisk erindring har Gérard nedenfor samlet et par gode råd til dem, der måtte overveje at gå i hans fodspor:

  • Vær tålmodig og fastholdende: Det franske administrative system er som en mammut, der bevæger sig meget langsomt. Det skal ligeledes pointeres, i sammenligning med Danmark, at man møder personligt op og møder de offentligt ansatte ansigt til ansigt. Fx da min kone og jeg skulle registreres for at få et fransk sygesikringsbevis. Væbnet hver især med 50 papirark mødte vi op på kontoret og mødtes med en nærmest undskyldende mand inden for det franske papirsystem.
  • Benyt et PDU2 dokument: Jeg kunne få lov at være jobsøgende i 3 måneder i et EU-land, mens jeg fik dagpenge.
    Det er dog anbefalingsværdigt at have job på forhånd: Systemet i Frankrig er sådan indrettet, at hvis man ikke har et job, kan man ikke leje en bolig hverken privat eller offentligt. Hvis man ikke har en bolig, kan man ikke blive skrevet ind i det franske folkeregister og derfor ikke få fx fransk sygesikringsbevis. Man kan heller ikke få sin bil indregistreret. Franskmænd betegner dette fænomen som ”le serpent”.
  • Vær udadvendt. Fortæl alle og enhver, hvad du har gang i. Franskmænd er venlig og behjælpelige. jeg tror ikke på en dansk turist, der har været i Frankrig og fortæller, at franskmænd er sure og uhøflige; disse turister har nok ikke mødt flere franskmænd end den lokale tjener eller hotelreceptionist!
  • Spil et musikinstrument! Musik er international og en fin måde at skabe kontakt med andre på. Selv spiller jeg fx bas, og det har faktisk været en isbryder i flere situationer, bl.a. da jeg kom til Danmark: Musik som internationalt sprog krævede ikke et perfekt dansk og har resulteret i flere danske venner. Samme nummer har jeg til hensigt at gentage her i Frankrig.
  • Få rådgivning, hvis du ikke selv kan finde ud af det.
  • Hav en lille opsparing.
  • Og husk, til sidst:
    • ”Aben følger med”: Det at flytte til et andet land er ikke ensbetydende med, at de små bekymringer, man har gået rundt med, forsvinder.
    • Parforholdet kan blive styrket, men det er ikke en ægteskabsredder. Man er i starten sammen 24 timer i døgnet.
    • Undskyldninger til ikke at udleve sin drøm er der nok af. Min kone og jeg vil kunne se os selv i øjnene som 80 årige og sige: ”Jeg har da i det mindste prøvet”.
FOTO: La cocotte minute – med en trykkoger i køkkenet er man godt på vej mod 100% integration!!

Gérard og Karen nyder deres nye tilværelse i Dordogne og fortryder på ingen måde at have turdet ”køre ud af sporet” og udforske en ukendt verden for at prøve at gøre deres drøm til virkelighed!

_____________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Læs mere om DELF

DELF – meget mere end et franskkursus

Af Liselotte Kruse, cand.interpret., certificeret translatør og tolk i fransk; habiliteret DELF-underviser-eksaminator, ekstern lektor, kommunikatør

Den dansk-norske professor og forfatter Ludvig Holberg (1684-1754), og Danmarks betydeligste komediedigter, gjorde nar af den opblæste overklassemand, der ”Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, og Dansk med sin Tjener han talte”. Linjerne – der samtidig hentyder til overklassens forkærlighed for tyske jagthunde! – stammer fra det berømte hyldestdigt til Ludvig Holberg, skrevet ca. 100 år efter dennes død, af digteren Christian Wilster (1797-1840) med titlen ”Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog (Wilster, 1827), og understreger det franske sprogs status som overklassen og de lærdes sprog på Holbergs tid.

Le Pont du Gard
Le Pont du Gard

I dag vil mange sikkert mene, at fransk har mistet sin ophøjede status – til trods for, at den øverste overklasse (læs Kongehuset) er brugere af det franske sprog. Tal fra 2021 viser dog, at kun 312 af landets 1114 folkeskoler udbyder fransk (folkeskolen.dk). At forklare, hvordan det har kunnet komme så vidt for det franske sprogs status i Danmark, hvor engelsk nu synes at dominere, er ikke formålet med denne artikel. Formålet er tværtimod at gøre læseren opmærksom på, at fransk mod alle ods – ikke bare i København – men i Danmark generelt, tiltrækker sig fornyet interesse og er ved at rejse sig i nye klæder, takket være bl.a. opmærksomheden omkring mulighed for at tage en DELF-eksamen (se Faktaboks) flere steder i Danmark, indsatsen fra Institut Français og fra en række ’frantastiske’ foreninger, skoler og ildsjæle.

Fransk på mode igen

I 1700-tallet havde fransk en stærk indflydelse på det danske sprog (dialekt.ku.dk/sproghistorie/), mens det i 1900-tallet først og fremmest var engelsk, som påvirkede dansk. Den engelske tendens har fortsat ind i det nye årtusinde. I hele perioden modtog dansk ord fra latin og græsk. På nogle områder, det man også kalder ’domæner’, erstatter det engelske sprog fuldstændig dansk. Man taler om et domænetab.

Et eksempel på dette domænetab er videregående uddannelser, som udelukkende foregår på engelsk. Et andet eksempel er EU, hvor danske parlamentsmedlemmer bruger engelsk i sammenhænge, hvor dansk officielt er arbejdssprog. Engelsk bruges også i reklamer og musik. Og danske forskere publicerer i stor stil på engelsk for at nå et internationalt publikum.

Specielt formanden for Dansk Sprognævn Niels Davidsen Nielsen har gjort sig til talsmand for denne problemstilling. Og han advarer mod at lade det danske sprog lide for mange domænetab. Domænetab gør sig også gældende for selv store fremmedsprog som fransk, tysk, spansk, italiensk m.fl., idet brugen af engelsk også bliver stadig mere udbredt på bekostning af disse, hvilket i høj grad både skyldes politiske beslutninger og globalisering.

Men interessen for at lære fremmedsprog, som fransk, er dog langt fra fraværende af den grund!

For mens flere uddannelser i fransk rundt om på landets universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner er blevet lukket i de senere år, øges antallet af elever og kursister på aftenskoler, eksempelvis hos FOF Aarhus, hos private udbydere – og på gymnasierne, fx Aarhus Gymnasium (Tilst og Skanderborg), hvor man oplever fornyet interesse for at beherske fransk såvel sprogligt som kulturelt og professionelt (skanderborg.lokalavisen.dk), hvilket afspejler sig i et stigende antal DELF-kandidater – altså elever/kursister, der er tilmeldt en DELF-eksamen.

Den øgede interesse skyldes flere forhold, bl.a. en skærpet bevidsthed om, at der med indlæringen af fremmedsproget også følger hele kulturforståelsen, en indsigt i samfundsstrukturen, hverdagslivet osv., som man ikke oplever på samme måde uden at kunne tale og forstå sproget. Disse kompetencer er der mange mennesker, der ønsker! Fx i forbindelse med rejser til Frankrig eller andre fransktalende områder – eller som dansk udvekslingsstuderende på fransktalende universiteter, hvor et B2-niveau er påkrævet. Det kan også være til brug erhvervsmæssigt, hvis man er ansat i en international virksomhed med relationer på fransktalende markeder – eller hvis man ønsker at etablere selvstændig forretning i Frankrig, indhente autorisation, fx inden for liberale erhverv.

Disse forhold har øget interessen for tilmelding til DELF-eksaminer, der er officielle eksaminer i fransk for udlændinge (se Faktaboks).

FAKTABOKS – Hvad er DELF og DALF?  

DELF (Diplôme d’études en langue française) og DALF (Diplôme approfondi d’études en langue française) er officielle eksaminer i fransk for udlændinge, der udbydes af Institut Français verden over – og i Danmark også gennem godkendte eksamenscentre, som fx FOF Aarhus samt flere gymnasier. Diplomerne udstedes af det franske undervisningsministerium, er internationalt anerkendt og gældende på livstid.  

DELF-diplomer udstedes på niveauerne A1-B2 til kandidater med et elementært til øvet niveau, mens DALF-diplomer er på niveauerne C1 og C2 og henvender sig til kandidater med et højt niveau i fransk. DELF tilbydes også med en erhvervsrettet profil, DELF Pro, med diplomer på niveauerne A1-B2.  

Gode grunde for unge og voksne til at vælge DELF – motivation og fordele

Et DELF-diplom kan være den perfekte løsning og er et oplagt valg i flere situationer. Eksempelvis hvis man har tilbragt år i Frankrig eller fransktalende lande, fx efter studentereksamen, men ingen dokumentation har på de opnåede færdigheder. Færdigheder, der betyder, at man fx udtrykker sig flydende, samtaler problemfrit i hverdagssituationer og om aktuelle samfundsrelaterede forhold, at man forstår dialoger i film, tv- og radioudsendelser, læser romaner, aviser etc. – samtidig med at den grammatiske beherskelse kan være mere intuitiv, og at skriftlig udtryksfærdighed kan være knapt så udviklet. Her er det dog værd at huske på, at de mundtlige færdigheder smitter af på de skriftlige færdigheder og omvendt.

Endvidere er der i forbindelse med BA-studiet mulighed for et ERASMUS-ophold på et fransktalende universitet, der som minimum stiller krav om B1-niveau, mens optagelse på et fransk universitet kræver B2-niveau. Endelig kan ønsket om et DELF-diplom i fransk skyldes ens interesse for fransk sprog og kultur, en passion, der måske udnyttes på rejser til fransktalende lande, som ejer af en fransk feriebolig eller gennem læsning af franske romaner på originalsproget i fritiden.

Afslutningsvis, hvis man vil opnå fransk statsborgerskab, så er kravet også her et bestået B2-niveau.

Fordele ved DELF-diplomet
Diplomet har flere fordele for indehaveren:

  • diplomet er gældende på livstid og overalt i verden
  • diplomet dokumenterer niveauet for beherskelse af følgende fire discipliner:
    • mundtlig forståelse
    • skriftlig forståelse
    • skriftlig produktion
    • mundtlig produktion
  • diplomet giver indehaveren en personlig sikkerhed og bevidsthed om egne færdigheder
  • diplomets opnåelse bekræfter, at indehaveren har indsigt i ’culture générale på et vist niveau
  • diplomet dokumenterer en vis indsigt i franske konventioner, kultur, skik og brug
  • diplomerne skal ikke tages kronologisk, men ud fra det niveau, man aktuelt har

Eksempler på motivation for et DELF-forløb
At følge et DELF-kursus og tage eksamen opleves af kandidaterne som et kæmpe sprogligt boost, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende udtalelser fra voksne med bestået DELF-eksamen:

DELF B2-kurset kom lige på det tidspunkt, hvor jeg kæmpede med at finde motivationen i mit franske selvstudie. Det er et intenst, krævende og yderst spændende forløb, som giver et enormt sprogligt og kulturelt udbytte, hvor både mundtlige og skriftlige kompetencer får et kæmpe boost via arbejdet med autentiske og vedkommende tekst-, lyd- og videomaterialer. Jeg fortryder ingenlunde!

Kim, DELF B2-diplom 2021
_________________

For mit vedkommende handlede det om at finde et højt niveau, hvor jeg følte, at jeg kunne lære en masse. Da jeg meget gerne vil arbejde med sproget på den ene eller anden facon, var det vigtigt for mig at finde et niveau, der var internationalt anerkendt, og som kunne dokumentere mine kompetencer. Og det ledte mig til DELF.

Helle, DELF B2- diplom 2021
_________________

Det er 30 år siden, jeg lærte fransk, og jeg havde brug for en genopfriskning. Efter kursusforløbet tænker jeg, at DELF har hele pakken: Introduktion til fransk kultur samt ikke mindst træning i at læse, forstå, lytte og skrive. For mig var der en forholdsvis stor mængde hjemmearbejde, men alt i alt er mit generelle niveau hævet betragteligt.

Maj-Britt, DELF B1- diplom 2020, B2- diplom 2021
_________________

Da jeg besluttede at genopfriske mine franskkundskaber, som var blevet godt rustne, og gik i gang med at få undervisning af Liselotte, havde jeg ingen intention om at gå til eksamen. Da Liselotte foreslog det, tænkte jeg, at det jo var en rigtig god ide at få et officielt og anerkendt eksamensbevis som dokumentation. For mig var det en meget tilfredsstillende afslutning på et godt undervisningsforløb.

Lene, DELF-B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

Premièrement, le français est une langue internationale dans tous les domaines de la culture.
La connaissance du français ouvre des portes et nous donne des expériences enrichissantes. Parler le français donne accès au théâtre, au film, à la litterature, à la cuisine etc.

Deuxièmement, apprendre une nouvelle langue influence souvent la manière dont on maîtrise sa langue maternelle. Personnellemet, je suis plus observante comment j’utillise ma propre langue  parlée et écrite. Je pense que ça aussi donne une valeur extraordinaire, être plus précise en trouvant des expressions adéquates.

Finalement, muscler son cerveau et rencontrer des personnes enthousiastes, ça me plaît énormement. 

Ulla, DELF B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

La passation du DELF B2 renforce et accélère la vitesse pour obtenir de bons résultats pour enfin progresser et être capable de communiquer avec des Français natifs.

Toutes les différentes compétences du cerveau sont demandées en même temps : la mémoire, l’intonation, la logique, la persévérance ainsi que l’empathie et les compétences sociales dans la communication avec les amis francophones!

Je suis infiniment reconnaissante et fière d’avoir passé et réussi le DELF B2.

Astrid, DELF B2- diplom 2020
_________________

Et par gode råd til DELF-underviseren

Private undervisere samt undervisere på gymnasier og aftenskoler med status som DELF-eksamenscenter arbejder selvsagt med forskellige målgrupper. Men ud over den forskel, der ligger i, at kandidaterne befinder sig på forskellige stadier i livet, vil jeg mene, der er flere ligheder mellem de to målgrupper.

Først og fremmest et entusiastisk ønske om at lære og beherske fransk og få indsigt i fransk kultur i den frankofone verden. Dernæst et mindst lige så vigtigt aspekt at have for øje som underviser, nemlig kandidaternes brændende ønske om at bruge sproget, fra første færd! At få følelsen af at ’bade’ i sproget og arbejde koncentreret og systematisk for at få det ind under huden som et naturligt og spontant udtryksmiddel på linje med modersmålet. Og endelig, men absolut ikke mindre væsentligt, tværtimod, er der hos kandidaterne et ønske om at beherske udtalen til perfektion og på et niveau, der ligger så tæt på modersmålsniveau som muligt. Kort sagt: Kandidaterne vil udfordres på fransk fra dag et. Underviserens fornemmeste opgave er at stille krav og vise vejen til målet.

DELF-lærerens værktøjskasse

Hvordan kan et kort eksamensforberedende forløb struktureres for voksne?

Da min egen erfaring som DELF-underviser udelukkende stammer fra det private kursusudbyderregi samt fra aftenskoleregi, vil det være udgangspunktet for de tips og råd, jeg giver i det følgende – som dog for mig at se sagtens kan overføres og tilpasses til gymnasieverdenen.

For DELF-underviseren er der to primære forudsætninger for vellykket undervisning, nemlig motiverede kandidater og en målgruppetilpasset metode. Hvis der er tale om voksne, erhvervsaktive kursister, skal man som underviser være omhyggelig med valg af en metode, der baserer sig på aktiviteter og temaer, mv., der henvender sig til voksne mennesker. Er målgruppen gymnasieelever bør man tilsvarende vælge en metode målrettet dette publikum. Ved at bruge en specielt tilpasset DELF-metode sikrer man sig endvidere, at man gennem forberedelsesforløbet får trænet de fire discipliner, som eksamen omfatter.

Til forberedelse af eksamen fra et niveau til det næste er der angivet et vejledende antal timer fra de franske myndigheders side. Behovet kan dog variere fra person til person, det vigtigste er motivationen og ønsket om at beherske fransk sprog og kultur samt det engagement, der kommer til udtryk, og den energi, der lægges i forberedelsen til hver undervisningsgang. At udvikle sig fra et niveau til det næste kræver en aktiv indsats, og her har underviseren en vigtig rolle som animator og igangsætter, der starter allerede første mødegang, hvor fransk introduceres som metasprog – altså sproget, der konsekvent kommunikeres på i klassen, pr. mail osv.

Herefter er det afgørende, at kandidaterne bliver fortrolige med at forstå og kommunikere på fransk, opnår selvtillid trods skønhedsfejl, så kommunikation på fransk allerede efter første mødegang føles naturlig – endda i en sådan grad, at også pauserne foregår på fransk. Denne fortrolighed opnås bl.a. ved at lade kandidaterne samarbejde på tid i grupper à to deltagere om de opgaver, metoden byder på til den pågældende undervisningsgang. Gruppekonstellationen skifter efter endt aktivitet, og læreren cirkulerer mellem grupperne eller kan deltage som partner i tilfælde af ulige antal kandidater. Da arbejdet foregår på tid og med jævnlige partnerskift, arbejdes der med et vist tempo, der hele tiden holder kandidaternes fulde opmærksomhed fanget i den franske kontekst gennem undervisningsgangens eksempelvis to lektioner. For variationens skyld kan der mellem aktiviteterne arbejdes med fx en grammatikøvelse eller en eksamenstræningsopgave i plenum. Det skal bemærkes, at ingen elektroniske hjælpemidler (mobil-ordopslag undtaget) bruges på klassen, idet personlig udveksling, interaktion og nærvær er i fokus.

Eksempler på valg af DELF-forløb

Kandidaterne kan vælge kortere eller længere eksamensforberedende DELF-forløb. Selvstudie er også en mulighed for de disciplinerede. En generel anbefaling fra min side vil dog være, at man som kandidat bør sørge for at beherske elementær fransk grammatik og udtale, inden man vælger et DELF-forberedelseskursus. Dette gælder uanset niveau! Er man eksempelvis dansk nybegynder, gør man sig selv en stor tjeneste ved først at tage et begynderfranskkursus på dansk, idet DELF-metoderne er på fransk, også dem på begynderniveau! Herefter vil man være meget bedre rustet til og motiveret for at tage et DELF-forberedelseskursus med efterfølgende eksamen. Dette forhold afspejler sig også i tilrettelæggelsen af de forberedelseskurser, som fx udbydes af FOF Aarhus, et blandt flere DELF-eksamenscentre i Danmark. Kurserne er af forskellig varighed, nemlig 40 lektioner, 24 lektioner eller 10 lektioner – sidstnævnte forløb er decideret eksamensforberedende med fokus på skriftlig produktion. Kandidaterne kan således vælge forløb efter behov og niveau.

Eksempler på valg af metoder til forskellige målgrupper

Der er generelt rigtig mange metoder målrettet unge/teenagere. I søgningen efter en egnet metode til voksne kan man derimod få en opfattelse af, at mange forfattere til metoder osv. ikke forestiller sig, at mennesker over 25 år kan finde på at lære sprog. Samtidig ses også en tendens til at slå unge/teenagere (16-18 år) og voksne sammen i én metode, hvilket ikke er temamæssigt optimalt. Derfor kan det være en udfordring at finde en metode, der indholdsmæssigt retter sig mod fx voksne mennesker på arbejdsmarkedet, mod pensionister eller mod studerende på en højere læreanstalt. Her følger dog et afprøvet eksempel på en metode til voksne, og indtil videre mit bedste bud, samt eksempler på metoder til både gymnasieelever og voksne:

  • Voksne (Adultes): Edito (arbejdsbog, grammatikøvebog (selvstudie) og lærerbog), forlaget Didier Editions
  • Unge/teenagere (grands adolescents 16-18 ans): Soda, forlaget CLE International
  • Unge/teenagere og voksne : DELF ABC, forlaget CLE International; Alter Ego, forlaget Hachette

Ud over DELF Alment findes der forskellige metoder til DELF Pro med professionelt og fagligt fokus for medarbejdere i fx sundhedsvæsenet, i militæret, restaurationsbranchen, international handel m.fl.

Læs mere om metoder:
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20
https://didierfle.com/
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere

Samarbejde med ECML og NCFF

ECML, der er forkortelsen for Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet, er en unik organisation, der har som mission at fremme kvalitet og innovation i sprogundervisningen, og som vil hjælpe europæerne til at lære sprog mere effektivt. ECML Kontaktpunkt Danmark blev i 2019 officielt indlejret i NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog. NCFF’s vigtigste opgave er at forbedre og forny fremmedsprogsundervisningen og sprogpædagogikken på alle indlæringsniveauer i det danske uddannelsessystem. Centret inviterer jævnligt interesserede til at byde ind med projekter til optimering af sprogundervisningen, og her har DELF-relaterede projekter også mulighed for at ansøge om støttemidler.

Fransk – en lysere fremtid i Danmark?

Antallet af fransktalende i verden vokser støt. Chancen for, at populariteten for fransk når op på niveauet på Holbergs tid, er næppe realistisk. Men en undervisning, der har et stærkt fokus på pragmatik og modernitet, og som er tilpasset samfundets aktuelle behov, skulle have en god chance for at opfylde drømmen om at beherske fransk sprog og kultur i en nutidig kontekst.

LITTERATUR OG KILDER TIL INSPIRATION
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20 – set den 01.06.2021
https://didierfle.com/ – set den 01.06.2021
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere – set den 01.06.2021
www.folkeskolen.dk/1858410/det-helt-store-overblik-saadan-staar-det-til-med-sprogene-i-uddannelsessystemet – set den 03.06.2021
www.dialekt.ku.dk/sproghistorie – set den 05.05.2021
www.skanderborg.lokalavisen.dk/samfund/ECE12968346/fransk-fokus-paa-gymnasiet/ – set den 23.05.2021
www.information.dk/debat/2000/11/laeserdebat-47 – set dem 23.05.2021
https://videnskab.dk/kultur-samfund/tak-og-merci-hvorfor-lyder-nogle-sprog-bedre-end-andre – set den 23.05.2021
https://kalliope.org/da/text/wilster2002042702 – set den 23.05.2021
https://ncff.dk/ecml/ – set den 17.06.2021
Wilster, Christian (1827): Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog I Digtninger, C.A. Reitzels Forlag, Kbh., 1827, pp. 63–66.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Artiklen er udgivet i Fransklærerforeningens medlemsblad FranskNyt nr. 280-2021 – besøg Fransklærerforeningen
__________

Overvejer du et DELF-kursus?

Du kan læse mere og tilmelde dig her:

Når sur vin bliver til gudedestillat – og englene også får deres andel

I rækken af vinture i det franske land er vi i dag kommet til byen Cognac i Charentes-regionen, som er verdensberømt for destillatet af samme navn. Men få tænker egentlig over, at området er Frankrigs største producent af hvidvin. Vinen er dog, i modsætning til alle andre vine, ikke beregnet til at blive drukket, men til at blive opvarmet i svanehalsformede destillationsapparater, hvorefter den efter års lagring i egetræsfade skal blive til udsøgt Cognac.

Hennessy Cognac_turbaaden lægger til foran Cognachusets hovedindgang
Hennessy Cognac: Turbåden til besøg af Cognachusets faciliteter lægger til foran hovedindgangen …

Der findes på ’butte Montmartre’ i Paris, lidt tættere på himlen kunne man vel sige, en lille, men hyggelig, gastronomisk restaurant, der kalder sig ”la part des anges”. Den ligger lidt gemt væk fra turisternes standardruter i det berømte bohemekvarter og er først og fremmest kendt og besøgt af lokale fra ”landsbyen”, som de ynder at kalde deres bydel. Men hvad betyder nu dette maleriske navn ”la part des anges”? Vi kan allerede røbe, at det er Cognacrelateret, men det vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen. For først skal vi se på, hvad Cognac egentlig er.

Om druebrændevin og brandwijn

Vores vininteresserede og vinkyndige læsere bør her tilgive os, for vi vil nu vil tage en lille afstikker fra vores sædvanlige, franske vinskribentvirksomhed og udforske, hvad vin også kan blive til, nemlig verdensberømt spiritus, når den som her destilleres til Cognac.

Cognac er ’eau de vie de vin’, dvs. på dansk druebrændevin – fra hollandsk brandwijn – da det var hollændere, der i det 16. århundrede kastede sig ud i destilleringens ædle kunst, efter sigende for at vinen kunne holde sig. På engelsk er ordet blevet til Brandy.

Selve byen Cognac (hvor det toponymiske suffix -ac stammer fra latin -acum, der igen stammer fra keltisk ako, der adjektivisk betyder ”tilhørende et sted, en familie, eller en helligdom”), ligger på Charente-floden og er Charentes andenstørste by efter Angoulême. Byen, der har en lang fortid bag sig, har i dag små 50.000 indbyggere og ligger historisk set på en af pilgrimsruterne til Compostella.

Cognac fremstilles ved den raffinerede, komplekse sammensætning (assemblage) af brændevin hidrørende fra forskellige vinområder (crus) og fra brændevin, der har forskellige lagringstider bag sig. Cognac er i dag beskyttet af den franske Appellation d’Origine Contrôlée Cognac (AOC), der er styret af en lang række kravspecifikationer, regler og vedtægter for navn, geografi (først og fremmest fortegnelse over de hundredevise af små kommuner, der kan tilordne sig appellationen), dyrkning af vinstokke, høst, transport, vinfremstilling, destillering, lagring m.m. gennem en omfattende 20-siders lang ’cahier des charges’, hvor nyeste udgave er fra 2018.

Dyrkning af hvide druer ”en masse”

Vinmarkerne i Cognacs produktionsområdet strækker sig over ca. 78.000 hektarer. Disse er fordelt hovedsageligt på to departementer, Charente-Maritime og Charente, samt nogle få kommuner i departementerne Dordogne og Deux-Sèvres. Området udgør blot 10% af vinarealerne i hele Frankrig, men fremstår som den største producent af hvidvin i landet.

Det er den hvide drue Ugni blanc, der suverænt dominerer og dækker over 98% af hele området. Det er en drue, der er mere robust end tidligere dyrkede druer, som Folle blanche, der måtte bukke under for phylloxera-angrebene i slutningen af det 19. århundrede.

Vinbønderne bestræber sig i dag i stigende grad på at reducere mængden af sprøjtemidler (inklusiv økologiske kobber- og svovlbaserede sprøjteopløsninger), og nogle følger den økologiske vej ved bl.a. at lade græsset gro mellem rækkerne. Det er dog svært helt at undgå at sprøjte, for Ugni-druerne angribes nemt af skimmelsvamp (meldug, oïdium), som forstærkes af det våde atlanterhavsklima.

Vinområdet er geografisk opdelt i 6 koncentriske cruområder, hvor undergrunden og klimaets påvirkning varierer: ’Grande Champagne’, ’Petite Champagne’, ’Borderies’, ’Fins Bois’, ’Bons Bois’, og ’Bois Ordinaires ou Bois à terroirs’.

’Grande Champagne’, sydvest for byen Cognac, regnes for det bedste område, der giver de mest raffinerede og mest udsøgte eaux de vie, som ældes bedst og længst, og bidrager med dufte af blomster, vinblomst, tørret lind og tørre vinranker. Dernæst følger ’Petite Champagne’ og ’Borderies’ som de næstbedste, hvor påvirkningen fra det maritime klima er lidt mere udpræget. ’Bons Bois’ omringer de 3 førstnævnte, mens ’Bois ordinaires ou Bois à terroirs’ ligger ud til Atlanterhavet.

Brugen af navnet ’Champagne’ til benævnelse af de bedste Cognac cru’er sker i analogi med jordbundsforholdene i Champagne-regionen, hvor de berømte mousserende vine produceres. Jordbundsforholdene er nemlig umiddelbart sammenlignelige, med lerholdig kalkjord på en undergrund af blød kalksten fra kridttiden. Sådanne jordbundsforhold er gode til at holde på vandet, og vinstokken kan nemt stå imod tørkeperioder om sommeren.

Vinfremstilling alene for destillatets skyld

Det pudsige er, at den vin, der destilleres til Cognac, er mere eller mindre rædselsfuld af en vin at være. Eller måske snarere, siges at være rædselsfuld. Vores læsere vil uvilkårlig undre sig, for vi har hidtil udelukkende skrevet om alskens gode franske vine. Spørgsmålet er så nu, hvordan dårlig vin kan forvandles til en af verdens mest anerkendte spirituosa? Eller med andre ord, hvordan kan dårlig vin bliver himmelsk?

Den most, der bruges til vinfremstilling, er kendetegnet ved lavt alkoholindhold på gennemsnitligt 8-9% (min. 7%, maks. 12%) som betyder, at aromaer bedre kan koncentreres, og ved en meget høj andel af syre, hvorved vinen bedre kan holde sig. Tilsætning af sukker og sulfitter er ikke tilladt.

Under besøget i et berømt, internationalt Cognachus i selve byen Cognac, spurgte jeg således til, om selve vinen var nu værd at drikke? Dertil var svaret klart og entydigt: nej, vinen er der nok ikke så meget at skrive hjem om, men den egner sig til gengæld fortrinligt til destillering, hvor den bliver totalt forvandlet!

Destilleringskunsten

Vinen destilleres ved den såkaldte dobbelte destilleringsmetode (la ”repasse”, svarende til Pot Still metoden på engelsk) i særlige charentais kobberalambic, der siden 1936 har haft samme udformning, til en alkoholprocent på maks. 72,4% ved de 20 grader. Man opnår derved en 8 til 9 gange koncentration af aromaer og syre, og af vinens øvrige bestanddele. Cognac er mere koncentreret end druebrændevin fra andre, varmere himmelstrøg, hvor basisvinen typisk holder 10-12%, og koncentrationen kun er 5 til 7 gange.

Der må tilsættes farve (E150a, almindelig karamel) og udtræk af egespåner. Der må også, iht. EU-spirituslovgivning af 15. januar 2008, tilsættes forskellige former for sukker samt karamelliseret sukker (opvarmet sakkarose).

Herefter lagres Cognac i store 350 liters egefade fra træerne i de nærliggende Limousin-skove.

La part des anges og den hemmelighedsfulde lagring

Og nu kommer vi til det. Det maleriske udtryk – ”la part des anges ” (= englenes andel) – refererer specifikt til andelen af den gode Cognac, der fordamper under lagring. For Cognac lagres på 350-liters egetræsfade (enten nye fade eller fade, der tidligere har indeholdt Cognac og genbruges) i nogle år, hvor den sover inde i de hvælvede kridtkældere. Lige så stille, år efter år, trækker den ilt ind til sig og fordamper, hvilket netop er meningen. Den grove og rå druebrændevin skifter karakter og forvandles til et guddommeligt destillat.

Under lagringsprocessen farves stenlofterne helt sorte af den mikroskopiske svamp torula compniacensis, der i de ædle alkoholdampe finder sin næring. Cognacvinbonden (eller snarere cognachusene) må således acceptere, at der en del svind. Det går dog til et godt formål, da aromaerne koncentreres under lagringen. Cognac brændevinen bliver mere rund og blød og udvikler med tiden en kompleks, eftertragtet bouquet, som kaldes for ”rancio”. Rancio refererer til en sammenblanding af særlige aromaer som fx efterårsskovbund, skovsvampe, nøddeolie, tobak, læder, men også til figner, rosiner, ristede kaffebønner og kakao.

Ifølge Cognacerhvervets hovedorganisationen Bureau National Interprofessionnel du Cognac repræsenterer svindet op mod 2% af produktionen, svarende til 22 millioner flasker om året.

Der findes en laaaang (!) række aldersafhængige betegnelser og betegnelsesvarianter, der må bruges i markedsføringsøjemed, som tildeles ud fra det antal år, hvor Cognac har været lagret: 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 14 år eller ældre. Blandt de mest kendte kan nævnes 3 stjerner og VS (ved de 2 år), VSOP (ved de 4 år), Napoleon (ved de 6 år), XO (ved de 10 år), og XXO (ved og over de 14 år).

Flere måder at nyde Cognac på

Og nu til det måske vigtigste. Smagningen. Cognac nydes bedst i små tulipanformede glas, da disse sikrer de bedste betingelser for at nyde og vurdere både farve og farvespil, og for mere effektivt at kunne indfange udviklingen af de subtile, komplekse aromaer.

Cognac kan nydes alene, og her skal man ligesom ved vinsmagning huske at tygge lidt på væsken, og suge en smule luft ind for at frigive dets identitet. Man kan nyde den ved stuetemperatur, men man kan også komme isterninger i glasset, hvorved oplevelsen skifter karakter i næse og mund. Ved smagninger hos Cognachusene serveres de to versioner.

Dertil indgår Cognac i en lang række cocktail-kreationer og aperitiffer, hvor den bibringer både sødme, styrke og friskhed.

Endelig kan den også nydes til maden, hvor man først indtager et par dråber i munden, tager en bid af maden og tygger sin mad, og afslutter igen med et par dråber.

Ligesom ved vin findes der et særligt Cognac aromahjul, som her er opdelt i de 4 årstider. ’Vinter’ samler aromaassociationer omkring de træagtige dufte, ’sommer’ er forbundet med frugtaromaer, ’forår’ peger på blomster, mens ’efterår’ står under de krydrede duftes tegn. Hvert af disse områder – eller aromafamilier – er selvsagt yderligere specificeret med en lang række konkrete eksempler på dufte.

Hjulet blev « opfundet » tilbage i 2009, hvor 50 eksperter mødtes for i 4 dage at smage over 100 forskellige Cognac og udfylde over 5000 smagsnotater.

Cognac i tørre tal

Der er i følge de nyeste tal (2019) fra Cognacerhvervsorganisationen 283 handelshuse – maisons de Cognac/maisons de négoce – i Cognac. Nogle af disse er blevet til verdensberømte brands og ejes af store internationale koncerner, som fx LVHM (det firma, der står bag Louis Vuitton og Moët et Chandon, og hvor H står for Hennessy Cognac). Der findes 4276 vinbønder, hvoraf en stor del selv destillerer deres vin (de kaldes for bouilleurs de crus). Dertil findes der 117 destilleringsfirmaer (disse betegnes bouilleurs professionnels), der indkøber vin for at destillere på bestilling med henblik på videresalg.

Cognacproduktionen beskæftiger 17.000 mennesker i direkte tilknytning til erhvervet (bødkere til fremstilling af fade, gørtlere til kedler, fremstilling af glas, corkpropper, pap, trykkerier, transport, laboratorier, landbrugsmaskiner osv.) og giver afledte jobs til henved 60.000 mennesker. 97,9 % af produktionen (svarende til 26,5 millioner flasker) eksporteres til 160 lande over hele verden og generer en omsætning på 3,6 milliarder euroer (= 27 milliarder kroner).

Nul n’est prophète en son pays

– eller på dansk ”ingen profet er anerkendt i sin hjemby” er nok det bibelske udtryk, der bedst kan bruges til at forklare det kølige forhold, der er mellem Cognac druebrændevin og franskmændene.

En nylig artikel i BFM Business (Bianchi, 2018) har undersøgt fænomenet og undret sig. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at franskmændene stort set ikke drikker Cognac. Hjemmemarkedet aftager kun 3% af produktionen, og der findes intet andet fransk kulinarisk produkt, der kan præstere så stor en andel til eksport. Imidlertid høster Cognac stor succes ude i den store verden på de udenlandske markeder, fx i Tyskland, Storbritannien, USA, Kina m.fl., og Cognacerhvervet i Charentes har derved sikret sig en rigtig stor og stabil indtjening.

Franskmændene er til gengæld verdens største forbrugere af Cognacs direkte konkurrent … whisky! Vi mangler dog stadig en forklaring, ud over den, at Cognacs image måske skulle være blevet lidt støvet og associeres med en ældre generation af forbrugere? I Danmark var Cognac også tidligere vel synonym med afslutningen på de dengang så populære suppe-steg-og-is-middage, hvor der af tjeneren blev spurgt ind til gæsterne ved kaffen: ”Cognac eller likør”? Og dertil en god cigar?

Nok ikke så politisk korrekt i dag, hvor ansvar, sundhed, fitness, økologi og bæredygtighed stormer frem. Men lidt plads må der vel stadig være til livsnydere og til englenes drik? Vi lader spørgsmålet stå og overlader svaret til læsernes vurdering.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER

Bianchi, Frédéric (2018). Pourquoi le cognac cartonne partout … sauf en France. BFM Business. https://www.bfmtv.com/economie/consommation/pourquoi-le-cognac-cartonne-partout-sauf-en-france_AN-201805190096.html [set 23.08.2021]

Bureau National Interprofessionnel du Cognac (2021). https://www.cognac.fr/ [set 23.08.2021]

Encyclopédie du Cognac en ligne (2021). Bureau National Interprofessionnel du Cognac. https://www.pediacognac.com/ [set 23.08.2021]

Erik Sørensen Leksikon (2021). https://www.eriksorensenvin.dk/leksikon/cognac/ [set 23.08.2021]

LÆS MERE om de franske vinområder
DK-France: Fransk ønologi og vinkultur

Franske ”sommerhuse” hitter efter corona

I tiden før corona var franske sekundære boliger – det vi i Danmark også kalder sommerhuse, fritidshuse eller ferieboliger, kært barn har mange navne! – ikke i særlig høj kurs blandt franskmænd. Hvorfor skulle man egentlig forpligte sig til at tilbringe sine ferier og weekender samme sted, når man med få klik kunne nyde behagelige lejeboliger hvor som helst i verden?

Men det var at gøre regning uden coronapandemien, der gennem udviklingen af folks adfærd og mentalitet har været medvirkende til at blande kortene på det franske sekundærboligmarked.

Château de Charmant: Eksempel på fransk sekundærbolig
Château de Charmant: Eksempel på fransk sekundærbolig

Som følge af den eksplosive vækst i hjemmearbejdet er der mange franskmænd, ikke mindst parisere, som nu igen drømmer om en sekundær bolig (résidence secondaire), hvor de ikke blot kan tilbringe ferien, men også kan bo (- og arbejde hjemme, fra stuen, terrassen eller haven!) flere dage om ugen. Kort sagt, man har igen fået smag for ”sommerhuset”! Se FAKTABOKS.

På denne baggrund viser en undersøgelse, at sekundærboligen, fra at være den lejlighedsvise bopæl, hurtigt er blevet til den regelmæssige eller endog primære bopæl for dem, der er så heldige at kunne eje en sådan bolig. En tendens man i øvrigt også kan konstatere i Danmark!

Sekundærboligmarkedet i Frankrig skifter ham!

Boostet af effekten af såvel den massive indførelse af hjemmearbejde som af franskmændenes voksende interesse for boliger, særligt huse, med udeområder (balkon, terrasse, have) har Covid-19 krisen sat gang i det franske sekundærboligmarked, der således både er blevet styrket og har udviklet sig.

Covid-19 krisen har godt og grundigt blandet kortene på det franske ejendomsmarked generelt og på sekundærboligmarkedet i særdeleshed. Den stigende udbredelse af hjemmearbejde gør det nu muligt for dem, der ejer en sekundær bolig, at tilbringe to eller tre dage om ugen i den by, hvor de arbejder – og hvor deres primære bolig ofte også ligger – og resten af tiden med hjemmearbejde i den sekundære bolig.

Dette paradigmeskift har i øvrigt dannet baggrund for fremkomsten af et nyt koncept i Frankrig, nemlig semiprimær bolig (résidence semi-principale), dvs. en bolig, hvor man ikke længere nøjes med at tilbringe sine weekends og ferier en gang i mellem, men hvor man fremover bor fast flere dage om ugen. Begrebet kan minde om det danske ”supplerende helårsbolig” (https://finans.dk/weekend/).

Købe på landet, men tæt ved byen

Som den franske forfatter og journalist Alphonse Allais (1854-1905) skrev: ”Man burde bygge byer ude på landet, for der er luften sundere”. En ny 2.0 generation af – yngre – købere ønsker således at købe en sekundær bolig på landet, ikke alt for langt fra deres arbejde og ikke, som tidligere, nødvendigvis ved havet.

De unge 2.0 købere, der er opfostret med hjemmesider for korttids- og sæsonudlejning blandt private, synes ligeledes – i modsætning til deres forældre – at efterspørge boliger tæt på bymidten, renoverede og komfortable, og gerne af beskeden størrelse. I valget mellem på den ene side storfamiliehuset (mas XXL), der ligger isoleret og kræver istandsættelse, og på den anden side det lille hus (maisonnette), der er indflytningsklart og let at komme til, særligt med højhastighedstog (TGV), er det meget ofte det lille hus, der bliver foretrukket.

Ejendomsinvestering, men ikke kun …

Selvom det på langt sigt kan være en god finansiel investering, så er erhvervelsen af en sekundær bolig generelt ikke dikteret af et spekulativ formål. Det er således mere muligheden for at kunne bruge og have glæde af boligen end at udleje den, der motiverer køberne. De fleste franske sekundærboliger er i øvrigt ikke på sæsonudlejningsmarkedet: 25% af ejerne af en sekundær bolig i Frankrig overvejer, på sigt, at gøre boligen til deres primære bolig, mens 69% af ejerne ikke lejer ud.

Hvad koster det egentlig at have en såkaldt ”résidence secondaire” i Frankrig?

Vedligeholdelsesudgifter (frais d’entretien), beboelsesskat (taxe d’habitation), ejendomsskat (taxe foncière), renoveringsarbejde, forsikring, afdrag på realkreditlån etc. Før man kaster sig ud i købet af en sekundær bolig (résidence secondaire) i Frankrig, er det vigtigt at vurdere og tage højde for de udgifter, der skal afholdes. Vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med en sekundær bolig bør ikke undervurderes!

Vedligeholdelsesudgifter kommer oven i købsprisen og kan veje tungt i det årlige budget. Når alt lægges sammen: forbrug (el, vand, varme, …), forbedringsarbejder (renovering, modernisering, isolering, …) abonnementer (internet, telefon, teleovervågning), skat (beboelsesskat, ejendomsskat, renovation, …) vedligeholdelsesudgifter (årligt tjek af varmesystem, maling, udeområder, …), forsikring og låneafdrag – kan regningen ende med at blive pebret. Generelt udgør ovennævnte udgifter gennemsnitligt mellem 1 og 3% årligt af købsprisen for en sekundær bolig i Frankrig. Det skal i øvrigt bemærkes, at fra 2023 skal kun ejere af en sekundær bolig – eller en ledig bolig – betale beboelseskat! Gennemsnitligt koster en sekundær bolig i Frankrig EUR 269.900 i 2021, og de tilhørende ejerudgifter udgør mellem EUR 2.699 og 8.097 årligt, hvortil kommer transportudgifter (brændstof, motorvejsafgift, togbillet, …) til og fra boligen (Logic-IMMO nr. 519).

Udleje for at reducere regningen …

Som det fremgår, er investering i en sekundær bolig ikke umiddelbart noget, man kan blive rig af, som følge af de udgifter, der følger med købet. Ikke desto mindre vokser andelen af franske sekundære boliger alligevel hurtigere end andelen af primære boliger.

For at hente udgifterne hjem og gøre investeringen rentabel kan løsningen være at udleje den franske sekundærbolig. Dette alternativ kan i øvrigt vise sig at være rentabelt. På den ene side har Covid-19 krisen nemlig tidoblet lysten til plads, udeområder, grønne områder og – mere generelt – franske huse. På den anden side har udbredelsen af hjemmearbejde gjort det populært at blive sekundærboligejer. Hvis man vælger møbleret udlejning, skal der indhentes tilladelse fra rådhuset, såfremt den kommune, hvori den sekundære bolig ligger, har over 200.000 indbyggere. Ligeledes skal man huske at indberette lejeindtægten til skattevæsenet, både i Frankrig og i Danmark, som forretningsoverskud (bénéfices industriels et commerciaux, BIC). Endelig bør man sikre sig, at sekundærboligen har en god internetforbindelse!

Ovenstående nye boligtrend indikerer, at franske ”sommerhuse” vil blive mere eftertragtede i fremtiden og dermed en mere attraktiv investering – også for danskere, som ønsker sekundærbolig i Frankrig.

FAKTABOKS

Hvad er en helårsbolig, en primær bolig og en sekundær bolig?
En helårsbolig er den ejendom, hvor du har din faste bopæl, rent faktisk bor og er tilmeldt det danske folkeregister (CPR). En helårsbolig er, som navnet antyder, en bolig som du må bo i hele året, der oftest omfatter bopælspligt. Helårsboliger findes primært i by- og landzoner.
https://boligraadgiver.dk  

”I EU-retlig forstand synes det, at se ud til, at primærbolig er helårsbeboelse, og altså den bolig, du bor i til hverdag, og boliger, som ikke er helårsbeboelse anses som sekundærbolig.”
Karen H. Andersen, https://projekter.aau.dk  

En sekundærbolig er en ejendom, hvor du ikke bor fast. Det er typisk et sommerhus eller en ferielejlighed. Men det kan fx også være en pendlerbolig eller en helårsbolig, hvor du ikke bor fast og således heller ikke er tilmeldt det danske folkeregister (CPR).
Justitsministeriet, Civilstyrelsen, https://civilstyrelsen.dk/  

”Begrebet fritidshus opstod, da det tilbage i 70’erne blev et krav at isolere de nybyggede sommerhuse, og så var det jo pludselig ikke bare et hus, som vi kunne bruge kun om sommeren, men derimod et hus som kunne bruges året rundt. Og derfor ændrede vi i branchen betegnelsen fra sommerhus til fritidshus.”
Mette Bech Hofman, Planet Huse, https://huset-middelfart.dk/sommerhus-eller-fritidshus-hvad-er-forskellen  

NOTE: I betydningen primærbolig svarer helårsbeboelse eller helårsbolig til det franske ’résidence primaire’ eller ’résidence principale’, mens sekundærbolig svarer til det franske ’résidence secondaire’. Bemærk dog, at juridisk og skattemæssig status er kulturelt bestemt og derfor underlagt de 2 landes nationale lovgivning. Bemærk i øvrigt, at man på dansk ser såvel ’primærbolig’ som ’primær bolig’ samt tilsvarende ’sekundærbolig’ og ’sekundær bolig’.
 
Hvad er en flexbolig?
En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt. Du kan bruge en flexbolig hele året rundt som sommerhus, fritidsbolig eller et ekstra hjem. Du vælger selv.
https://www.flexbolig.nu/fakta-om-flexbolig/hvad-er-en-flexbolig  

NOTE: En fleksbolig eller flexbolig kan minde om det nye franske begreb ’résidence semi-principale’. Bemærk dog, at juridisk og skattemæssig status er kulturelt bestemt og derfor underlagt de 2 landes nationale lovgivning.  

_____________

FORFATTER
Indlæg/oversættelse v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
Logic-IMMO, Gard Hérault, nr. 419 – Juli 2021: SPÉCIAL – Résidences secondaires:
https://en.calameo.com/books/00592340384504f979aeb
[besøgt 30.07.2021]

Immobilier: Les Parisiens ont bien « déserté » Paris après le premier confinement :
https://www.leparisien.fr/immobilier/immobilier-les-parisiens-quittent-paris-04-01-2021-8417190.php
[besøgt 01.06.2021]

Andersen, Karen Højmose (2017): Køb af danske ejendomme (afhandling):
https://projekter.aau.dk/projekter/files/259774059/Kob_af_danske_ejendomme___kandidatspeciale_.pdf
[besøgt 19.08.2021]

Hansen, Anne Vegeberg (2021): Sommerhus vs. fritidshus:
https://huset-middelfart.dk/sommerhus-eller-fritidshus-hvad-er-forskellen/
[besøgt 19.08.2021]

Nielsen, Trine (2021): Helårsbeboelse eller sommerhus:
https://www.bolius.dk/helaarsbeboelse-eller-sommerhus-18682
[besøgt 19.08.2021]

Sommerhuse:
https://da.wikipedia.org/wiki/Sommerhus
[besøgt 19.08.2021]

Kan jeg købe sekundærbolig:
https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/erhvervelse-af-fast-ejendom/ofte-stillede-spoergsmaal/kan-jeg-koebe-sekundaerbolig
[besøgt 19.08.2021]

Udlejning – Ferieboliger, fleksboliger, værelser m.v.:
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fritids-og-ferieudlejning
[besøgt 19.08.2021]

Hvad er flexbolig:
https://www.flexbolig.nu/fakta-om-flexbolig/hvad-er-en-flexbolig
[besøgt 19.08.2021]

Helårsboliger anvendt som fritids- eller fleksboliger:
https://finans.dk/weekend/ECE10910518/helaarsboliger-anvendt-som-fritids-eller-fleksbolig-saadan-er-skattereglerne/?ctxref=ext
[besøgt 19.08.2021]

LÆS OGSÅ
Slotsferieboliger: Forskellige ejerkoncepter – fordele og ulemper:
http://dk-france.dk/slotsferieboliger-forskellige-ejerkoncepter-fordele-forskelle/

Tips og råd til succesfuld investering i fransk lejebolig:
http://dk-france.dk/category/ferieboligudlejning/

Vinrevolution: Languedoc-Roussillon i forandringens tegn

Mange danskere kender til den franske region Languedoc-Roussillon, til hovedbyerne Montpellier, Sète, Béziers, Narbonne, Perpignan – og til de mange forskellige vine, der kommer herfra. Men hvad er historien bag denne region? Og hvordan er det gået til, at tidligere storproduktion af billig konsumvin nu er afløst af eftertragtede kvalitetsvine, flere og flere af dem økologiske? Denne artikel bringer dig bag om de mange forandringer, der har formet – og stadig former – regionen.

Vinmarker i Frontignan
Vue over vignobles i Frontignan

Fra etruskerne til Occitanien
Den tidligere selvstændige region Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig strækker sig langs Middelhavet og ’løvebugten’ (Golfe du Lion) fra hovedbyen Montpellier, et stykke vest for Rhône-flodens udmunding, og helt ned til Pyrenæerne, ved grænsen til Spanien.

Ved sidste administrative reform i 1996 blev den slået sammen med Midi-Pyrénées for at danne den nye, storregion Occitanie (Frankrigs andenstørste), hvorved Montpellier måtte afgive sin status som regionshovedstad til storbyen Toulouse. Navnet ’Occitanie’ er dog velvalgt.

Sådan går det desværre ofte med fransk regional identitet i relation til den administrative opdeling af landet. De sammenlagte områder passer ikke altid lige sammen, og historisk sammenhængskraft må vige for politisk pres. Lovgiverne tænker primært økonomiske (og politiske) synergier og stordriftsfordele. Det er dog tvivlsomt, om dette rent faktisk holder i virkeligheden, for der kommer tit øgede udgifter til administration i kølvandet på sammenlægningerne. Afstande bliver også større fra et beslutningscenter til et andet, og fra borgerne til deres politikere.

Languedoc-Roussillon kan dog bryste sig af at have en langt ældre kulturel identitet, som regionen har bevaret og stolt har udviklet helt siden antikken og etruskerne, og efterfølgende grækerne og romerne, hvor den blev frugtbar havnefront til Middelhavet og stærkt befærdet forbindelsesled mellem den Iberiske halvø, det franske hovedland og Italien.

Området blev gennemskåret af datidens motorvej, Via Domitia, hovedvejen, som romerne anlagde i dette dengang keltisk befolkede land, som de kaldte for Provincia (deraf navnet Provence, som dog ligger ved Alperne). Etymologien følger bestemt sine egne veje …

Forandringerne fortsatte efter Romerrigets fald. Der kom talrige invasioner frem til middelalderen, hvor germanere, muslimske maurere og vikinger på skift var på erobringstogter. Regionen blev først indlemmet under den franske krone i 1271, under Philippe den 3., med øgenavnet ’den dristige’, søn af den berømte korstogskonge, Ludvig den hellige.

Oc-sprog – fra latinske hoc til franske oui
Languedoc – bogstaveligt ’oc-sprog’ – refererer til ordet ’ja’ på oldfransk. Oppe i Nordfrankrig bekræftede man sit udsagn ved at sige oïl (o – il), hvor man i syd blot sagde (h)oc, eller kort og godt ’o’. Både ’c’ og ’l’ forsvandt med tiden, hvor ’i’ holdt skansen, og blev til nutidens adverbium ’oui’.

Occitanien har haft, og har stadig, sit eget sprog – eller snarere sprogfamilie – med en lang række dialektforgreninger, som under ét kaldes for occitansk, men som refererer til både ældre og nutidige dialekter. De dækker over store landområder, først og fremmest provencalsk og languedocien, men også andre dialekter som dauphinois, auvergnat, limousinsk, gasconsk, catalansk, romandsk og savoyardisk.

Den vestlige del af regionen, med hovedbyen Perpignan, går under navnet Roussillon, fra latin ruscino, der blev til rosselo på catalansk, og betyder rødligt. Navnet har den fået fra områdets okkerholdige, rødlige jordarter – og navnet ”Languedoc-Roussillon” er blevet en uadskillelig, samlet betegnelse, selvom den egentlig trækker i hver sin retning med Provence mod øst og Catalonien mod sydvest.

Det vil føre for vidt her at gennemgå hele regionens brogede historie. Vi skal blot bemærke, at forandringerne hele tiden har skyllet hen over landet. Den sidste forandring af betydning er den økologiske revolution, særligt i vinproduktionen.

Frankrigs største vingård under kraftig forvandling
Languedoc-Roussillon er med sine 260.000 hektarer Frankrigs største vinområde i dag. Produktionen udgør 15,2 millioner hektoliter (2018), svarende til 1/3 del af Frankrigs samlede vinproduktion (ISV, 2021). I begyndelsen af det 20. århundrede var produktionen på sit højeste, og kæmpeformuer var blevet skabt gennem generationer af driftige vinbønder. Man kan den dag i dag se minder fra denne fordums storhedstid i de mange ”Châteaux” midt i vinmarkerne, prægtige og lidt pompøse, borgerlige vinejendomme og domæner, der uden blusel plagierer flere arkitektoniske stilarter for at signalere status. Det var dog ikke kvalitet, der dengang sikrede indtjening, det var kvantitet.

Regionen var hovedleverandør af den jævne (for ikke at sige ringe) konsumvin, vin de table, hvor Frankrig for år tilbage havde den triste rekord at være verdens største vinkonsument – med deraf følgende misbrug. Alkoholisme (læs fx Zolas berømte, realistiske roman ’L’assommoir’) hærgede, tit med statens blinde velsignelse. De franske soldater under første verdenskrig fik fx udleveret en kvart liter vinration om dagen i begyndelsen af krigen. Rationen steg snart til en halv liter og til en liter om dagen i krigens sidste år. Dertil kom al den vin, som soldaterne kunne skaffe sig for egne midler bag frontlinjerne. Helt frem til midt i 60’erne holdt denne ’vin de table’ – med sine lidet prangende 10 eller 11 procents alkohol – sig som yndet dagligvare hos de franske købmænd og hos de første supermarkeder. Der var pant på flaskerne, som blev lukket til med plastkapsel og tynd metalfolie, og forbrugerne brugte plastkurve med hank og plads til 6 flasker til at fragte deres vinindkøb.

Tiderne har ændret sig drastisk. De tidligere så stolte vinslotte og domæner, som var gået i forfald, oplever i dag en renæssance, hvor vinkvaliteten er hævet betydeligt, og hvor økologi og bæredygtighed i kombination med ønoturisme er i højsædet (læs derom i artiklen ’Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed’). Der er igen kommet liv ude i landdistrikterne.

Kombinationen af heftig konkurrence på verdensmarkedet, massiv satsning på folkesundhed, restriktiv alkohollovgivning, overgang til langt lavere udbytte, høj kvalitet og økologi på baggrund af klimaforandring har totalt forvandlet erhvervet. De ’billige’ vinstokke er blevet rykket op med rod og med EU-støtte. Nye, bedre vinstokssorter, der giver langt bedre druer, er blevet plantet, og stokkerne er også flyttet væk fra kystområderne, med lidt uinteressant sandet jordbund, og længere ind i det bakkede bagland, ved foden af Massif Central. Her kan mere varierede, komplekse jordbunds- og klimaforhold berige vindruerne. Den ligeledes massive omstilling til økologisk brug betyder, at stokkene nu skal kæmpe noget mere og dermed giver færre, men bedre, aromatisk koncentrerede druer.

Vinmarker ved Béziers
Vue over vignobles lidt nord for Béziers

Vinen først: mangfoldighed af terroirs, kompleks klassifikation
Med sine 23.000 hektarer økologiske vinmarker (36% af det samlede franske vinareal) er Languedoc i dag Frankrigs største producent af biovin. Det svarer til 7% af vinarealet i verden. Arealerne, der omlægges til økologi (inkl. biodynamik og naturvine), vokser til stadighed, for efterspørgslen stiger.

Der dyrkes en lang række unikke stjernedruer, hver med egen smags- og aromaprofil, som cabernet franc, cabernet-sauvignon, carignan, grenache noir, merlot og syrah til fremstilling af de røde vine og af rosévinene, mens clairette, bourboulenc, grenache blanc, macabeu, marsanne, piquepoule, roussanne og vermentino anvendes til de hvide.

Til de røde er det især grenache, mourvèdre og syrah, der udgør broderparten af vinstokkene.

Til de søde dessertvine – den såkaldte ’vin doux naturel’ – bruges små muscatdruer.

Languedocvinene er alle terroir-vine. Som vanligt med fransk vin er det ikke lige nemt at aflæse dem grundet en noget kompliceret klassifikation. De klassificeres nemlig hierarkisk, med 15 IGP’ere (Indication Géographique Protégée) og 20 af de finere AOP’ere (Appellation d’Origine Protégée). Disse fordeler sig igen på 3 hovedkategorier: selve regionen (Languedoc), en del af region (fx Pic St-Loup, Corbières, St-Chinian) og kommunen (fx Faugères, Fitou, Minervois, La Clape).

Dertil kommer de søde dessertvine (fx Muscat de Lunel), som udgør en kategori for sig, samt de mousserende vine (fx Blanquette et Crémant de Limoux).

For at fuldende dette komplekse billede skal man huske at indregne en række særlige regionale og lokale AOP-betegnelser – cru-vine – som fx AOP Languedoc Quatourze og AOP St-Chinian Berlou.

Vi vil i en senere artikel søge at komme tættere på disse spændende vine og de nye miljøvenlige produktionsmetoder, der alle byder på store smagsoplevelser fremmet af sydens sol i en region, der i den grad har formået at forandre sig, men med sjælen i behold.

Den franske troubadour fra Languedoc havnebyen Sète, Georges Brassens, fangede noget af denne sjæl. Han skrev i en af sine mest berømte sange, La Camarde, at der er noget helt særligt ved Languedoc – at kunne nyde strand, sol, vin og pastis (blot med måde), også når livet truer og går os imod.

C’est une plage où, même à ses moments furieux,
Neptune ne se prend, jamais trop au sérieux,
Où, quand un bateau fait naufrage,
Le capitaine crie : « Je suis le maître à bord !
Sauve qui peut le vin, et le pastis d’abord,
Chacun sa bonbonne, et courage. »

Det er en badestrand, hvor selv i raseri,
Neptun tager tingene, aldrig så alvorligt,
Hvor, når et skib synker til bunds,
Råber kaptajnen højt: ”Jeg er skipper ombord!
Svøm for livet, men husk, tag vin og pastis først,
Hver mand sin ballon, og fat tørst.”
_________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
ISV (2021) = Institut Supérieur du Vin. https://www.isvin.fr/la-filiere-vin/la-filiere-vin-dans-le-sud-de-la-france/ [besøgt 03.04.2021].

Billede 1: Vinmarker i Frontignan. Fagairolles 34, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0 [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Vinmarker nord for Bézirs. Egen optagelse.

LÆS OGSÅ
Château Les Carasses: når luksus rimer på bæredygtighed (2021). http://dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed

Vil du have ro i sjælen, når du holder ferie? Et ophold på det naturskønt beliggende sydfranske vinslot, Château Les Carrasses, vil give dig ro i sjælen på hele to fronter: Omkranset af skove og bakkede vinmarker nyder du godt af naturens afslappende og helende kraft – samtidig med at du oplever autentisk slotsstemning i bæredygtig stil, som du vil turde være bekendt!

Læs i denne artikel, hvordan bygherren og idémanden bag Château Les Carrasses har tænkt bæredygtigheden og arkitekturens effekt på kroppen ind i vinslotprojektet fra start til slut!

Château Les Carrasses, med udsigt til det restaurerede oprindelige orangeri – beliggende i Languedoc, midt i vinmarkerne

Château Les Carrasses – et smukt, bæredygtigt restaureret vinslot fra det 19. århundrede, er resultatet af et 3-årigt restaureringsprojekt, som er udført i et samarbejde mellem en bygherre og hotelejer, Karl og Anita O’Hanlon, samt en lokal vinbonde, Laurent Bonfils.

Vinslottets raison d’être er at medskabe et rejsemål i autentisk fransk vinstil sammen med såvel de lokale beboere fra de omkringliggende landsbyer og besøgende på gennemrejse som for slottets beboere, dvs. ejerne og lejerne af slottets ferieboliger – samtidig med at hver enkelt gæst på Château Les Carrasses skræddersyer sit eget ideelle ophold ud fra alt det, slottet har at tilbyde.

Renovering og genbrug giver nyt liv til gamle bygninger
Den røde tråd i Château Les Carrasses er bæredygtighed. Hver bygningsomdannelse var nemlig ikke blot et renoveringsprojekt, men også et genbrugsprojekt, med et mål om at genanvende så meget at det originale materiale som muligt eller at give byggematerialet et nyt liv som udsmykningselementer andre steder på slotsområdet.

Château Les Carrasses er beliggende i et skønt naturområde og omfatter 28 unikke og idyllisk beliggende slotsferieboliger, hvoraf nogle grænser direkte op til vinmarkerne. Omdannelsen til bolig fra et tidligere liv som fx smedje, stald, gartnerbolig, loftrum, kornkammer eller stuer en suite er foretaget ud fra et mål om bevidst bevarelse af den oprindelige sjæl gennem så høj grad af genanvendelse som muligt.

Dette har resulteret i designmæssigt unikke og nænsomt restaurerede boliger, med landligt eller herskabeligt inspireret interiør, nogle med privat have, andre med balkon eller terrasse, og enkelte med privat pool. Herudover er slotskomplekset med det oprindelige orangeri indrettet med restaurant, reception, vinskole, fælles infinity pool, diverse sportsfaciliteter, legeplads med børneklubhus mv.

Slottets dedikation til Languedoc-områdets lokale miljø og kultur har skabt et markant og autentisk bæredygtighedsprogram, der har fokus på kompetent byggeri med holistiske løsninger samt mindre indgribende park- og haveanlæg, der arbejder med naturen, frem for mod naturen. Restauranten dyrker fx sine egne grøntsager, og der hyres lokale håndværkere og virksomheder for at understøtte vinslottets helhjertede medskabelse af lokalsamfundets fællesskaber – alt sammen tiltag, der fremmer oplevelsen af den eftertragtede ægte interaktion mellem slottets beboere og lokalsamfundet.

Der er tale om en bæredygtighedsfilosofi, der ikke er opstået som følge af udefra kommende pres, men som resultatet af en oprigtig tro på, at Château Les Carrasses skal spille en nøglerolle i fremtidens lokale fællesskaber i forhold til økonomi, kultur og miljø.

Bæredygtighed som ferielivsstil
Ved at udnytte de lokale kompetencer, materialer og råvarer, hylde princippet ’vild med vilje’, genanvende og være selvforsynende i så høj grad som muligt, opstår der en synergieffekt mellem Château Les Carrasses, lokalsamfundet samt slottets beboere, der i deres adfærd og ferielivsstil bliver en væsentlig del af bæredygtighedsprincippet.

Gourmand med hang til god mad? Vil du videreføre bæredygtighedstanken under dit ophold på Château Les Carrasses og gastronomisk forkæles, anbefaler vi dig at få en udsøgt middelhavsmenu serveret i slottets restaurant eller at bestille en barbecue-menu med Languedoc-områdets bedste råvarer fra en af de mange lokale leverandører til indtagelse i solen langs kanten af slottets fælles infinity pool. Det kan også anbefales at deltage i det stemningsfulde vin og tapas aftenarrangementet, ledsaget af musik, hvor slottets beboere mødes med lokale og udefrakommende gæster. Når du har smagt på slotsrestaurantens specialiteter, så und dig selv en tur til havnebyen Marseillan for dér at indtage et måltid friskfangede østers tilsat kølig sprød hvidvin, mens du betragter de forbipasserende både, der sejler i havn efter endt rejse på Canal du Midi, der netop slutter i Étang de Thau.

Er du til udendørs aktiviteter? Så er der cykler til fri disposition og dermed rig mulighed for at se omgivelserne fra cykelsadlen. Tag fx en tur forbi vinmarkerne ned til Canal du Midi, som du kan følge i dit eget afstressende tempo, og oplev en forfriskende følelse af ro og frihed. Eller brænd kalorierne af på slottets pétanque-, tennis- og volleyballbaner. Bagefter kan du køle af på kanten af den imponerende fælles infinity pool, nyde udsigten ud over vinmarkerne – og måske endda en betagende solnedgang.

Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier

Er du vinelsker? Château Les Carrasses producerer sin egen vin, bl.a. en blød og elegant Syrah, en pikant Chardonnay uden trænoter og en tør, men frugtagtig Pinot Noir Rosé, så slottet er et fantastisk udgangspunkt for at stifte bekendtskab med Languedoc-områdets vine, inden du begiver dig ud på et smagseventyr til de mange vinhuse, der omgiver Château Les Carrasses.

Et ophold på Château Les Carrasses sætter tiden i stå. Man får uvilkårligt følelsen af at befinde sig på et fristed styret af naturens rytme, hvor naturens styrkende, opladende og helende effekt tager over i nogle naturligt luksuriøse dage.

FAKTABOKS
Betegnelsen ’bæredygtige byer’ er baseret på det holistiske bæredygtighedsbegreb, som Château Les Carrasses også tager udgangspunkt i, og som blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten ’Our Common Future (Brundtland rapporten) i 1987. Brundtland rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, som inddrog de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Målet for Brundtland Kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling: “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. (Brundtland rapporten, 1987).

Tiltag som i Château Les Carrasses skaber tydeligvis en positiv dominoeffekt i både lokalsamfundet og i samfundet som helhed – og er et eksempel på, at luksus og bæredygtighed ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men tværtimod kan gå hånd i hånd og understøtte hinanden (Midi Libre, 2021).

Men bæredygtig udvikling slutter selvfølgelig ikke ved genanvendelse af oprindelige materialer, forbrug af lokale produkter og cykelture i naturen. Men de nævnte tiltag er et led i bæredygtighedsprocessen – og dermed et klart signal og et bevidst skridt i retning af holistisk bæredygtighed som beskrevet i Brundtland rapporten, der indebærer en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske i lokalsamfundet.

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg-sydfrankrig/

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.we-heart.com/2020/08/04/chateau-les-carrasses-luxury-landguedoc-canal-du-midi/ – besøgt 30.03.2021
www.we-heart.com/2018/07/27/chateau-st-pierre-de-serjac-languedoc-house/ – besøgt 30.03.2021
www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/hvad_er_baredygtighed_dac.pdf – besøgt 03.04.2021
www.ab-real-estate.com/s_images/press/Midi-Libre.pdf – besøgt 03.04.2021
www.domainedemeure.com/ – besøgt 03.04.2021

Billede 1: Château Les Carrasses med udsigt til orangeri. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Château les Carrasses med udsigt til vinmarker. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

LÆS OGSÅ:
Vinslotsprojekt redder vores historiske kulturarv:
dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

_____________________

Le Beaujolais nouveau est arrivé ! Fransk vinsjæl overvinder PR-stunt

Le Beaujolais nouveau er her! Nogle af vores læsere vil sikkert huske dette lovende, forførende vinslogan fra slutningen af det forrige årtusinde, sidst i 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor de franske Beaujolais nouveau-vine var genstand for ekstrem megen marketing hype og lå helt i top i vores bevidsthed om fransk vin.

L'Escarpe, Beaujolais Villages 2018
L’Escarpe, Beaujolais Villages 2018 (DK-France)

Et gammelt, velafprøvet forretningstrick
Dengang ventede vi spændt på den frigivelsesdato (3. torsdag i november) og det klokkeslæt (ved midnatstid), hvor man i Frankrig kunne trække de første propper op og smage på den nye Beaujolais-vin, mens kassevis af nouveau-vin i al hast blev fragtet til vinspændte entusiaster verden over, pr. bil eller fly. Det skulle gå stærkt!

I Danmark havde Beaujolais-importøren allieret sig med Citroën-importøren, og en kortege af fikse Citroën-biler – ikke ulig Tour de France karavanen – kørte fra Paris til Danmark i nattens mulm og mørke og med bagagerummet fuld af Beaujolais-kasser for at forsyne de utålmodigt ventende udskænkningssteder med den helt nye, uspolerede vin. Det var i sandhed en festdag, lidt à la de festdage, der senere fulgte, når konkurrenterne til vin, ølbryggerierne, også i stigende grad gav sig til at promovere særlige frigivelsesdage, når deres nye Påske- eller Julebryg kunne nydes. Et i princippet ældgammelt forretningstrick. For hvem synes ikke om ordet ”nouveau”, om alt det nye? Nyt er godt, og nyt er guf for fødevarebranchen (nye kartofler, nye jordbær m.fl.). Nyt er også godt for de ædle dråber, der passer til maden.

Mange var dog allerede den gang intuitivt af den opfattelse, at den egentlige værdi af nouveau-vinen snarere lå i oplevelsesværdien af et smart, kreativt PR-stunt og i selve festlaget end i en egentlig ønologisk bedrift, altså en ypperlig vin, der var værd at nyde. Med andre ord at vinen måske var lidt opreklameret? For den nye vin kunne godt være lidt for bleg, lidt for tynd, lidt for drueagtig, lidt for sur, men det var sådan, det var, og man forstod det sådan set godt.

Aromaer var der, mest friskpressede blå druer, men kompleksiteten manglede. Det kunne dårligt være ret meget anderledes med en såkaldt ”primeur” vin, som er en vin, der aftappes og markedsføres straks efter en noget fremskyndet vinifikationsproces (hurtig gæring vha. udblødning under kulsyretryk), og uden efterfølgende lagring. Primus eller primeur er som bekendt den første vin. Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen.

Væk fra krise og tilbage til nutiden
Interessen forsvandt og luften gik hurtigt af ballonen. Krisen kradsede over en lang årrække, og Beaujolais’ image tog skade. Det har siden for branchen været et langt sejt træk, og primeur-vinene, også kaldet vins nouveaux, er i dag tilbage på markedet i et mere normalt leje, hvor de bedre hører hjemme.

Det er i øvrigt ikke kun Beaujolais, der har patent på disse vine. Næsten alle andre vindistrikter benytter sig af samme fremgangsmåde for at skærpe interessen for deres nye årgang, og dermed booste salget ved at fremskynde købelysten. Primeur-vin fungerer derved som kickstarter, som indikator og budbringer for den kvalitet, der er på vej, og som man med rimelighed kan forvente, når den ”rigtige” udgave af vinen kan leveres. Primeur-vinen er nu blevet en ønologisk indikator. Megen markedsføring er der dog stadig i fænomenet. Man har vel lov til at drømme og håbe, men de glade Beaujolais-nouveau dage vender næppe tilbage.

Det skal dog siges, hvis man skal finde på forklaringer på succesen den gang, at man i de glade år netop red på en dybt forankret og indgroet popularitet blandt franske forbrugere. For netop Beaujolais-vine har om nogen i Frankrig altid indtaget en særlig plads i den vinøse folkesjæl. Vinen var i mange år yderst populær i ordets oprindelige betydning (populus som er lig folket, pøblen), det vil sige en folkevin, der gerne blev nydt i en ”ballon de Beaujolais” rundt om på de franske barer og caféer, simpel, ukompliceret, ligetil og politisk markeret som lidt proletaragtig og tilhørende den arbejdende del af den franske befolkning snarere end det finere borgerskab. De finere vine overlod man jo til de finere Bordeaux- og Bourgogne-folk. Her lever den franske revolution videre, om man vil, i vinens identitet (eller snarere i den måde, vi identificerer os med vinen på).

Det er dog ikke alle, der ud over denne marketinghistorie, der startede godt, men endte skidt, kender til Beaujolais-vinen som sådan, og det er egentlig lidt synd, for selvom vinen er et forholdsvis sjældent bekendtskab på vinhandlernes hylder i Danmark i dag (inklusive de virtuelle vinhylder), så fortjener den et bedre bekendtskab i kraft af sin specificitet og af sin historie. Megen god Beaujolais i dag har (heldigvis) ikke så meget til fælles med nouveau-udgaverne fra den gang. Så lad os kigge lidt nærmere på det og yde vinen den retfærdighed, den trods alt fortjener.

Beaujolais med B som i Bourgogne
Sidder man i et fransk højhastighedstog, TGV, eller kører man nordpå ad A7-motorvejen, Autoroute du soleil, vil man efter storbyen Lyon og i retning mod Mâcon køre forbi et stærkt bakket landskab, les Monts du Beaujolais, på Rhône-flodens højre bred. Distriktet andrager 17.324 hektarer og strækker sig over en stribe land, som er ca. 50 km lang og 10 til 15 km bred. Vinen dyrkes på skråningerne af Beaujolais-bjergerne, les Monts du Beaujolais, blide bjerge, der topper 700-1000 meter over havets overflade.

Distriktet hører egentlig ind under Bourgogne-vindistriktet, men her er meningerne (som så ofte i Frankrigs vinkredse) ret så delte, for ikke alle producenterne tilslutter sig det officielle franske vininstitut INAOs geografiske opdeling og klassifikation, hverken hos vinbønderne i Bourgogne (les Bourguignons) eller i Beaujolais, som har samlet sig i Association des producteurs de Bourgogne sur le territoire du Beaujolais” (APBB). En langvarig strid, vi ikke vil ind på her. Vi må vel acceptere, at ”esprit de clocher” (bedst oversat som lokalpatriotisme) også her stadig har kronede dage!

12 Appellationer og ikke færre end 50 typer af jordbundforhold
Vinarealerne er dækket af den altdominerende druesort, Gamay noir drue, som er helt karakteristisk for Beaujolais-appellationen. Appellationen har 3 niveauer, de populære Beaujolais mod syd, Beaujolais Villages midt i, og så de 10 særskilte crus, der udgør toppen af Beaujolais-vinudbuddet i nord. I alfabetisk orden: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-vent, Régié og Saint-Amour (kan man drømme om bedre navn til en vin?). Altså 12 appellationer i alt.

Grappes de Gamay (     Wikipedia Commons, public domain)
Grappes de Gamay (Wikipedia Commons, punlic domain)

Til de hvide udgaver benytter man sig af samme drue som i resten af Bourgogne i øvrigt, nemlig Chardonnay-druen. Der laves også lidt rosé- og Crémant-vine (se vores artikel med titlen – ”Fra Crémant til Champagne – om franske boblers stigende popularitet”- om denne type vin), som gerne må sælges som Crémant de Bourgogne, til stor glæde for netop APBB-vinfolkene!

Jordbundsforholdene, et af de to afgørende parametre, der gør et stykke land til en terroir, er af meget varierende beskaffenhed (branchen selv taler om op mod 50 forskellige typer jordbundsforhold), der gavner vinstokkene og frembringer forskelligartede vine med en lang række værdifulde aromaer. Gult ler, mergel og kalk dominerer mod syd, mens 250 millioner år gammel granitundergrund fra triastiden i forskellige varianter præger distriktet midt i og mod nord, hvori man også finder porfyr, skiffer og diorit. Det andet parameter er klimaforholdene. Vinmarkerne, som tit og ofte er ret så stejle, vender ideelt mod øst og syd, og nyder godt af et mildt klima, med solrige somre og lidt middelhavskarakter, hvor der sjældent er koldt. Vinen kan derfor høstes relativt tidligt.

Komplekse, sensuelle, organoleptiske profiler
Beaujolais-appellationen byder på elegante, behagelige vine, med megen friskhed og fine aromaer af røde bærfrugter, hvor Villages-udgaverne har mere krop og struktur og også har potentiale til at blive gemt. Hovedreglen er dog, at Beaujolais-vinene skal nydes, mens de er unge.

Med crus de Beaujolais møder man selvsagt stigende kompleksitet og et væld af delikate og forførende, sensuelle aromaer. Chiroubles er frisk, afrundet og dufter af blomster som viol, iris og liljekonval. Fleurie har krop og bløde taniner. Her går blomsteraromaer hånd i hånd med frugtaromaer som fersken og solbær, og med tiden udvikles krydrede aromaer. Saint-Amour ligger nordligst og frembyder en flot næse af pæoner, røde frugter og kirsh. Den er meget harmonisk og er helt i top efter 4 til 5 år.

De mere robuste varianter ligger mod syd. Brouilly ligger sydligst. Det er en krydret vin, der dufter af små røde bær, fersken, og med tydelige mineralske toner. Côtes de Brouilly er elegant og udtryksfuld, kombinerer dufte af friske frugter og iris og har alt at vinde ved at blive gemt. Juliénas er også udtryksfuld og med megen krop. Den kombinerer ligeledes aromaer af blomst og frugt, viol, røde frugter og blide krydderier. Régnié, som er den sidst tilkomne i rækken af crus de Beaujolais, fremviser blåbær, hindbær og brombær. Hentydninger af svagt duftende krydderier understreges af mineralske toner, der bibringer vinen en frisk oplevelse i munden, med god struktur og fine, bløde taniner.

Chénas, Morgon og Moulin à vin udgør gemmevinene. Chénas er den mest sjældne og kendetegnes ved stærke dufte af pæoner, roser, krydderier og frisk træ. Det er en robust vin, der med tiden kan blive fløjlsblød. Morgon er kendt for at kunne gemmes længe, op til 10 år eller endda mere. Den udfolder aromaer af kirsebær, fersken og abrikos, er fyldig i munden, tæt og kraftfuld. Moulin à vent domineres af røde frugtaromaer, iris, falmede roser og blide krydderier. Den bliver bare bedre med alderen og udvikler toner af skovbund, moskus og trøffel.

Le nouveau Beaujolais est arrivé
Vi indledte med ordene Le Beaujolais nouveau est arrivé, le Beaujolais nouveau er her. En historie, der viste, at marketingfolkene gik for vidt. Distriktets produktion faldt drastisk, arealerne svandt ind. Nu er man i gang med det, som sker i alle vindistrikter. Mindre mængder, højere kvalitet.

Selve primeur-vinen, Beaujolais nouveau, har skiftet status. Fra at være en festvin er den blevet en vinindikator for seriøse vinfolk, der skal vurdere kvaliteten af de nye årgange, der er på vej. Samtidig har Beaujolais-appellationer – Beaujolais, Beaujolais Villages og de 10 crus – kastet nouveau skyggerne fra sig og genvundet deres plads som vine, der fortjener respekt og byder på store vinoplevelser.

Det er en ny generation Beaujolais, vi har med at gøre: Le nouveau Beaujolais est arrivé kunne man fristes til at sige med et lille ordspil, der bytter om på tillægsordets plads. Beaujolais har fornyet sig, mens den forbliver tro mod den franske vinsjæl.

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
Bompas, Olivier (2013). La dégustation des vins du Beaujolais. Le Point.fr. 04/09/2013 https://www.lepoint.fr/vin/appellations/beaujolais/la-dégustation-des-vins-du-beaujolais-04-09-2023-1720966-php [set 24. oktober 2020].

Vins du Beaujolais (2020). https://www.vins-du-Beaujolais.com [set 24. oktober 2020]

_____________________