Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel
Som franskunderviser møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021.
FOTO: Gérard Korrel, foran kirken i Tocane Saint Apre.
Hans beretning starter således:
Jeg kunne se mig selv i mine gamle patienter. Jeg var blevet 58 år, og resten af mit arbejdsliv var meget forudsigeligt. Dette skræmte mig, tanken om at forsætte sådan indtil de 67,5 år, indtil jeg kunne gå på pension. Nogen ville kalde det en forsinket midtlivskrise … Men jeg havde en drøm!
Min drøm skulle imidlertid også blive min kone Karens drøm. Hun har sine forældre på 80 år og sine to søskende boende i Danmark. Jeg foreslog hende et halvt års orlov – som dog senere blev til, at jeg fik ”overtalt” Karen til at gå linen ud og sælge alt, hvad vi ejede: hus, sommerhus, klinik, motorcykel – dog ikke vores to biler. Den 1. december 2021 kørte vi afsted i min kones lille Peugeot 208 med traileren fuldt pakket.
For virkelig at lære et land og dets kultur at kende er det i mine øjne nødvendigt at bo, arbejde og betale sin skat der. At blive en del af samfundet i stedet for at være turist. For at undgå, at rejsen til Frankrig først skulle være som pensionist, og med fare for at ende i en ”dansker-/ hollænderkoloni”, skulle det derfor være nu!
FOTO: Rue des Hollandais – mon vejen til ”Hollænderkolonien”?
I 1987, da muligheden for at flytte til Danmark bød sig, havde Gérard forinden mødt en dansk pige i en kibbutz i Israel, som fortalte ham, at han nemt kunne forsætte sin uddannelse til fysioterapeut i Danmark. Han søgte derfor optagelse, og trods 40 pladser til 800 ansøgere kom han ind!
Det havde dog siden folkeskoletiden været min drøm at flytte sydpå, nærmere betegnet til Frankrig, og ikke nordpå! Kald det kærlighed (Lars Lilholt).
Måske pga. et billede af en tegneserie i fjernsynet, der har brændt sig fast i min bevidsthed: Biler, der kører ind i byen på arbejde kl. 8.00 og ud af byen hjem igen kl. 16.00. Dette billede har provokeret mig: Hvorfor er der ikke én af bilerne, der kører ud af sporet?
Måske pga. geografitimerne i min folkeskoletid, hvor jeg drømte mig væk, drømte, at verden var større end Holland. At verden lå klar til at blive udforsket.
Jeg endte med at bo i Danmark i 34 år.
Jeg har været gift i 27 år og har fået to sønner: Asger, 25 år, uddannet dyrepasser. Han har boet i Kenya i sammenlagt knap tre år og har lige bosat sig i Holland. Og Christian, 26 år, knapt så eventyrligt, studerer fysioterapi. Mor og far er er ikke helt så vigtige mere i deres liv, om hvilket jeg kun kan sige: ”mission accomplie”! Der er dog fly til Bordeaux og Bergerac, hvilket i realiteten kunne sammenlignes med, at vi var flyttet til Sjælland!
Vi har slået os ned i departementet Dordogne, vel nok det flotteste jeg har set af Frankrig. Her er bakker og bjerge, floder og bække, maleriske landsbyer, mange châteauer og venlige, hjælpsomme franskmænd. Det siges, at der er ikke for varmt om sommeren og mildt om vinteren.
Jeg har holdt ferie her som barn, sammen med en folkeskoleven, Mark, og hans forældre. Måske endnu en oplevelse, der har bidraget til min drøm om at flytte sydpå?
I Dordogne har jeg fået mit drømmejob på en stor klinik for fysioterapi, med søde kollegaer. Da mange udlændinge, især englændere, ”les Anglais”, har bosat sig her, vil tiden vise, om det er godt (min drøm er jo ikke at ende i en udlændingekoloni). En 80 årig patient, englænder bosat i Frankrig i 30 år, har tilbudt os en rigtig fin bolig på et gammelt istandsat vinslot til 3.000 kr. om måneden.
Der bor Gérard og Karen nu!
FOTO: Vores ”château” i Dordogne.
Ting ta’r tid Særligt når man har med franske myndigheder og fransk bureaukrati at gøre! For Gérard er forberedelserne til at etablere sig i Frankrig da også startet for flere år siden!
FOTO: La Mairie – Rådhuset og Pôle Em ploi – det lokale franske jobcenter – i Périgueux.
For at kunne realisere drømmen om at arbejde som fysioterapeut i Frankrig er det nødvendigt at kunne tale sproget. Jeg havde syv års fransk på gymnasiet i Holland, som skulle finpudses (læs: Jeg skulle nærmest starte forfra). Det blev til franskkurser hos FOF: tre sæsoner i Grenå og derefter to sæsoner i Aarhus, hvor jeg fulgte DELF B1 og DELF B2 med efterfølgende bestået eksamen.
DELF B2-niveau er et adgangskrav for at kunne ansøge om et Europæisk Erhvervspas. Et pas, som er oprettet, for at man lettere kan få anerkendt sine faglige kvalifikationer i et andet EU-land. Og som dermed stimulerer arbejdskraftens frie bevægelighed.
Denne proces har dog for mit vedkommende været træg og noget opslidende. Især mit eksamensbevis fra 1992 af fra Fysioterapeutuddannelsen i Danmark gav nogle udfordringer, da studieordningen for min årgang fra den tid var blevet væk! Med uvurderlig hjælp fra min fransklærer og certificeret translatør Liselotte Kruse og hendes mand, ph.d. og lektor Patrick Leroyer, i form af oversættelse af et stort antal dokumenter, kommunikation med myndigheder m.v., lykkedes det dog til sidst at få min autorisation. Det skete efter godt 6 måneders tålmodighed og vedholdenhed – bl.a. takket være Patricks afsluttende brev skrevet til de kompetente franske myndigheder, som svar på et uberettiget afslag. Her skal nævnes, at et brev til de franske myndigheder ikke er til at sammenligne med et brev til de danske myndigheder. Der skal nogle sproglige formuleringer og høflighedsvendinger til, som vi ikke er vant til i Danmark, endsige i Holland.
Mine gode råd Med processen i frisk erindring har Gérard nedenfor samlet et par gode råd til dem, der måtte overveje at gå i hans fodspor:
Vær tålmodig og fastholdende: Det franske administrative system er som en mammut, der bevæger sig meget langsomt. Det skal ligeledes pointeres, i sammenligning med Danmark, at man møder personligt op og møder de offentligt ansatte ansigt til ansigt. Fx da min kone og jeg skulle registreres for at få et fransk sygesikringsbevis. Væbnet hver især med 50 papirark mødte vi op på kontoret og mødtes med en nærmest undskyldende mand inden for det franske papirsystem.
Benyt et PDU2 dokument: Jeg kunne få lov at være jobsøgende i 3 måneder i et EU-land, mens jeg fik dagpenge. Det er dog anbefalingsværdigt at have job på forhånd: Systemet i Frankrig er sådan indrettet, at hvis man ikke har et job, kan man ikke leje en bolig hverken privat eller offentligt. Hvis man ikke har en bolig, kan man ikke blive skrevet ind i det franske folkeregister og derfor ikke få fx fransk sygesikringsbevis. Man kan heller ikke få sin bil indregistreret. Franskmænd betegner dette fænomen som ”le serpent”.
Vær udadvendt. Fortæl alle og enhver, hvad du har gang i. Franskmænd er venlig og behjælpelige. jeg tror ikke på en dansk turist, der har været i Frankrig og fortæller, at franskmænd er sure og uhøflige; disse turister har nok ikke mødt flere franskmænd end den lokale tjener eller hotelreceptionist!
Spil et musikinstrument! Musik er international og en fin måde at skabe kontakt med andre på. Selv spiller jeg fx bas, og det har faktisk været en isbryder i flere situationer, bl.a. da jeg kom til Danmark: Musik som internationalt sprog krævede ikke et perfekt dansk og har resulteret i flere danske venner. Samme nummer har jeg til hensigt at gentage her i Frankrig.
Få rådgivning, hvis du ikke selv kan finde ud af det.
Hav en lille opsparing.
Og husk, til sidst:
”Aben følger med”: Det at flytte til et andet land er ikke ensbetydende med, at de små bekymringer, man har gået rundt med, forsvinder.
Parforholdet kan blive styrket, men det er ikke en ægteskabsredder. Man er i starten sammen 24 timer i døgnet.
Undskyldninger til ikke at udleve sin drøm er der nok af. Min kone og jeg vil kunne se os selv i øjnene som 80 årige og sige: ”Jeg har da i det mindste prøvet”.
FOTO: La cocotte minute – med en trykkoger i køkkenet er man godt på vej mod 100% integration!!
Gérard og Karen nyder deres nye tilværelse i Dordogne og fortryder på ingen måde at have turdet ”køre ud af sporet” og udforske en ukendt verden for at prøve at gøre deres drøm til virkelighed!
Af Liselotte Kruse, cand.interpret., certificeret translatør og tolk i fransk; habiliteret DELF-underviser-eksaminator, ekstern lektor, kommunikatør
Den dansk-norske professor og forfatter Ludvig Holberg (1684-1754), og Danmarks betydeligste komediedigter, gjorde nar af den opblæste overklassemand, der ”Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, og Dansk med sin Tjener han talte”. Linjerne – der samtidig hentyder til overklassens forkærlighed for tyske jagthunde! – stammer fra det berømte hyldestdigt til Ludvig Holberg, skrevet ca. 100 år efter dennes død, af digteren Christian Wilster (1797-1840) med titlen ”Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog” (Wilster, 1827), og understreger det franske sprogs status som overklassen og de lærdes sprog på Holbergs tid.
Le Pont du Gard
I dag vil mange sikkert mene, at fransk har mistet sin
ophøjede status – til trods for, at den øverste overklasse (læs Kongehuset) er
brugere af det franske sprog. Tal fra 2021 viser dog, at kun 312 af landets 1114
folkeskoler udbyder fransk (folkeskolen.dk). At forklare, hvordan det har kunnet
komme så vidt for det franske sprogs status i Danmark, hvor engelsk nu synes at
dominere, er ikke formålet med denne artikel. Formålet er tværtimod at gøre
læseren opmærksom på, at fransk mod alle ods – ikke bare i København – men i
Danmark generelt, tiltrækker sig fornyet interesse og er ved at rejse sig i nye
klæder, takket være bl.a. opmærksomheden omkring mulighed for at tage en
DELF-eksamen (se Faktaboks) flere steder i Danmark, indsatsen fra Institut
Français og fra en række ’frantastiske’ foreninger, skoler og ildsjæle.
Fransk på mode igen
I 1700-tallet havde
fransk en stærk indflydelse på det danske
sprog (dialekt.ku.dk/sproghistorie/), mens det i 1900-tallet først og fremmest
var engelsk, som påvirkede dansk. Den engelske tendens har fortsat ind i det
nye årtusinde. I hele perioden modtog dansk ord fra latin og græsk. På nogle områder,
det man også kalder ’domæner’, erstatter det engelske sprog fuldstændig dansk. Man
taler om et domænetab.
Et eksempel på dette domænetab er videregående
uddannelser, som udelukkende foregår på engelsk. Et andet eksempel er EU, hvor
danske parlamentsmedlemmer bruger engelsk i sammenhænge, hvor dansk officielt
er arbejdssprog. Engelsk bruges også i reklamer og musik. Og danske forskere
publicerer i stor stil på engelsk for at nå et internationalt publikum.
Specielt formanden for Dansk Sprognævn Niels
Davidsen Nielsen har gjort sig til talsmand for denne problemstilling. Og han
advarer mod at lade det danske sprog lide for mange domænetab. Domænetab gør
sig også gældende for selv store fremmedsprog som fransk, tysk, spansk, italiensk
m.fl., idet brugen af engelsk også bliver stadig mere udbredt på bekostning af
disse, hvilket i høj grad både skyldes politiske beslutninger og globalisering.
Men interessen for at lære fremmedsprog, som
fransk, er dog langt fra fraværende af den grund!
For mens flere uddannelser i fransk rundt om på
landets universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner er blevet lukket i de
senere år, øges antallet af elever og kursister på aftenskoler, eksempelvis hos
FOF Aarhus, hos private udbydere – og på gymnasierne, fx Aarhus Gymnasium
(Tilst og Skanderborg), hvor man oplever fornyet interesse for at beherske
fransk såvel sprogligt som kulturelt og professionelt (skanderborg.lokalavisen.dk),
hvilket afspejler sig i et stigende antal DELF-kandidater – altså
elever/kursister, der er tilmeldt en DELF-eksamen.
Den øgede interesse skyldes flere forhold, bl.a. en
skærpet bevidsthed om, at der med indlæringen af fremmedsproget også følger
hele kulturforståelsen, en indsigt i samfundsstrukturen, hverdagslivet osv.,
som man ikke oplever på samme måde uden at kunne tale og forstå sproget. Disse
kompetencer er der mange mennesker, der ønsker! Fx i forbindelse med rejser til
Frankrig eller andre fransktalende områder – eller som dansk udvekslingsstuderende
på fransktalende universiteter, hvor et B2-niveau er påkrævet. Det kan også
være til brug erhvervsmæssigt, hvis man er ansat i en international virksomhed
med relationer på fransktalende markeder – eller hvis man ønsker at etablere
selvstændig forretning i Frankrig, indhente autorisation, fx inden for liberale
erhverv.
Disse forhold har øget interessen for tilmelding til
DELF-eksaminer, der er officielle
eksaminer i fransk for udlændinge (se Faktaboks).
FAKTABOKS – Hvad er DELF og DALF?
DELF (Diplôme d’études en langue française) og DALF (Diplôme approfondi d’études en langue française) er officielle eksaminer i fransk for udlændinge, der udbydes af Institut Français verden over – og i Danmark også gennem godkendte eksamenscentre, som fx FOF Aarhus samt flere gymnasier. Diplomerne udstedes af det franske undervisningsministerium, er internationalt anerkendt og gældende på livstid.
DELF-diplomer udstedes på niveauerne A1-B2 til kandidater med et elementært til øvet niveau, mens DALF-diplomer er på niveauerne C1 og C2 og henvender sig til kandidater med et højt niveau i fransk. DELF tilbydes også med en erhvervsrettet profil, DELF Pro, med diplomer på niveauerne A1-B2.
Gode grunde for unge og voksne til at
vælge DELF – motivation og fordele
Et DELF-diplom kan være den perfekte løsning og er et oplagt valg i flere
situationer. Eksempelvis hvis man har tilbragt år i Frankrig eller
fransktalende lande, fx efter
studentereksamen, men ingen dokumentation har på de opnåede færdigheder. Færdigheder, der betyder, at man fx udtrykker
sig flydende, samtaler problemfrit i hverdagssituationer og om aktuelle
samfundsrelaterede forhold, at man forstår dialoger i film, tv- og radioudsendelser,
læser romaner, aviser etc. – samtidig med at den grammatiske beherskelse kan
være mere intuitiv, og at skriftlig udtryksfærdighed kan være knapt så
udviklet. Her er det dog værd at huske på, at de mundtlige færdigheder smitter
af på de skriftlige færdigheder og omvendt.
Endvidere er der i
forbindelse med BA-studiet mulighed for et ERASMUS-ophold på et fransktalende
universitet, der som minimum stiller krav om B1-niveau, mens optagelse på et
fransk universitet kræver B2-niveau. Endelig kan ønsket om et DELF-diplom i
fransk skyldes ens interesse for fransk sprog og kultur, en passion, der måske
udnyttes på rejser til fransktalende lande, som ejer af en fransk feriebolig eller
gennem læsning af franske romaner på originalsproget i fritiden.
Afslutningsvis, hvis man vil
opnå fransk statsborgerskab, så er kravet også her et bestået B2-niveau.
Fordele ved DELF-diplomet Diplomet har flere fordele for indehaveren:
diplomet er gældende på livstid og overalt i verden
diplomet dokumenterer niveauet for beherskelse af følgende fire
discipliner:
mundtlig forståelse
skriftlig forståelse
skriftlig produktion
mundtlig produktion
diplomet giver indehaveren en personlig sikkerhed og bevidsthed om
egne færdigheder
diplomets opnåelse bekræfter, at indehaveren har indsigt i ’culture
générale på et vist niveau
diplomet dokumenterer en vis indsigt i franske konventioner, kultur,
skik og brug
diplomerne skal ikke tages kronologisk, men ud fra det niveau, man
aktuelt har
Eksempler på motivation for et DELF-forløb At følge et DELF-kursus og tage eksamen opleves af kandidaterne som et kæmpe sprogligt boost, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende udtalelser fra voksne med bestået DELF-eksamen:
DELF B2-kurset kom lige på det
tidspunkt, hvor jeg kæmpede med at finde motivationen i mit franske selvstudie.
Det er et intenst, krævende og yderst spændende forløb, som giver et enormt
sprogligt og kulturelt udbytte, hvor både mundtlige og skriftlige kompetencer
får et kæmpe boost via arbejdet med autentiske og vedkommende tekst-, lyd- og videomaterialer.
Jeg fortryder ingenlunde!
Kim, DELF B2-diplom 2021 _________________
For mit vedkommende handlede det
om at finde et højt niveau, hvor jeg følte, at jeg kunne lære en masse. Da jeg
meget gerne vil arbejde med sproget på den ene eller anden facon, var det
vigtigt for mig at finde et niveau, der var internationalt anerkendt, og som
kunne dokumentere mine kompetencer. Og det ledte mig til DELF.
Helle, DELF B2- diplom 2021 _________________
Det er 30 år siden, jeg lærte fransk, og jeg havde brug for en
genopfriskning. Efter kursusforløbet tænker jeg, at DELF har hele pakken:
Introduktion til fransk kultur samt ikke mindst træning i at læse, forstå,
lytte og skrive. For mig var der en forholdsvis stor mængde hjemmearbejde, men
alt i alt er mit generelle niveau hævet betragteligt.
Da jeg besluttede at genopfriske mine franskkundskaber,
som var blevet godt rustne, og gik i gang med at få undervisning af Liselotte,
havde jeg ingen intention om at gå til eksamen. Da Liselotte foreslog det,
tænkte jeg, at det jo var en rigtig god ide at få et officielt og anerkendt
eksamensbevis som dokumentation. For mig var det en meget tilfredsstillende
afslutning på et godt undervisningsforløb.
Premièrement, le français est une langue internationale
dans tous les domaines de la culture.
La connaissance du français ouvre des portes et nous donne des expériences
enrichissantes. Parler le français donne accès au théâtre, au film, à la
litterature, à la cuisine etc.
Deuxièmement, apprendre une nouvelle langue influence
souvent la manière dont on maîtrise sa langue maternelle. Personnellemet, je
suis plus observante comment j’utillise ma propre langue parlée
et écrite. Je pense que ça aussi donne une valeur extraordinaire, être plus
précise en trouvant des expressions adéquates.
Finalement, muscler son cerveau et rencontrer des
personnes enthousiastes, ça me plaît énormement.
La passation du DELF B2 renforce et accélère la vitesse
pour obtenir de bons résultats pour enfin progresser et être capable de
communiquer avec des Français natifs.
Toutes les différentes compétences du cerveau sont
demandées en même temps : la mémoire, l’intonation, la logique, la persévérance
ainsi que l’empathie et les compétences sociales dans la communication avec les
amis francophones!
Je suis infiniment reconnaissante et fière d’avoir passé
et réussi le DELF B2.
Astrid, DELF B2- diplom 2020 _________________
Et par gode råd til DELF-underviseren
Private undervisere samt undervisere på gymnasier og aftenskoler med status som DELF-eksamenscenter arbejder selvsagt med forskellige målgrupper. Men ud over den forskel, der ligger i, at kandidaterne befinder sig på forskellige stadier i livet, vil jeg mene, der er flere ligheder mellem de to målgrupper.
Først og fremmest et entusiastisk ønske om at lære og beherske fransk og få indsigt i fransk kultur i den frankofone verden. Dernæst et mindst lige så vigtigt aspekt at have for øje som underviser, nemlig kandidaternes brændende ønske om at bruge sproget, fra første færd! At få følelsen af at ’bade’ i sproget og arbejde koncentreret og systematisk for at få det ind under huden som et naturligt og spontant udtryksmiddel på linje med modersmålet. Og endelig, men absolut ikke mindre væsentligt, tværtimod, er der hos kandidaterne et ønske om at beherske udtalen til perfektion og på et niveau, der ligger så tæt på modersmålsniveau som muligt. Kort sagt: Kandidaterne vil udfordres på fransk fra dag et. Underviserens fornemmeste opgave er at stille krav og vise vejen til målet.
DELF-lærerens værktøjskasse
Hvordan kan et kort eksamensforberedende forløb struktureres
for voksne?
Da min egen erfaring som
DELF-underviser udelukkende stammer fra det private kursusudbyderregi samt fra aftenskoleregi,
vil det være udgangspunktet for de tips og råd, jeg giver i det følgende – som dog
for mig at se sagtens kan overføres og tilpasses til gymnasieverdenen.
For DELF-underviseren er
der to primære forudsætninger for vellykket undervisning, nemlig motiverede
kandidater og en målgruppetilpasset metode. Hvis der er tale om voksne,
erhvervsaktive kursister, skal man som underviser være omhyggelig med valg af en
metode, der baserer sig på aktiviteter og temaer, mv., der henvender sig til
voksne mennesker. Er målgruppen gymnasieelever bør man tilsvarende vælge en
metode målrettet dette publikum. Ved at bruge en specielt tilpasset DELF-metode
sikrer man sig endvidere, at man gennem forberedelsesforløbet får trænet de
fire discipliner, som eksamen omfatter.
Til forberedelse af
eksamen fra et niveau til det næste er der angivet et vejledende antal timer
fra de franske myndigheders side. Behovet kan dog variere fra person til
person, det vigtigste er motivationen og ønsket om at beherske fransk sprog og
kultur samt det engagement, der kommer til udtryk, og den energi, der lægges i
forberedelsen til hver undervisningsgang. At udvikle sig fra et niveau til det
næste kræver en aktiv indsats, og her har underviseren en vigtig rolle som
animator og igangsætter, der starter allerede første mødegang, hvor fransk
introduceres som metasprog – altså sproget, der konsekvent kommunikeres på i
klassen, pr. mail osv.
Herefter er det
afgørende, at kandidaterne bliver fortrolige med at forstå og kommunikere på
fransk, opnår selvtillid trods skønhedsfejl, så kommunikation på fransk
allerede efter første mødegang føles naturlig – endda i en sådan grad, at også
pauserne foregår på fransk. Denne fortrolighed opnås bl.a. ved at lade
kandidaterne samarbejde på tid i grupper à to deltagere om de opgaver, metoden
byder på til den pågældende undervisningsgang. Gruppekonstellationen skifter
efter endt aktivitet, og læreren cirkulerer mellem grupperne eller kan deltage
som partner i tilfælde af ulige antal kandidater. Da arbejdet foregår på tid og
med jævnlige partnerskift, arbejdes der med et vist tempo, der hele tiden holder
kandidaternes fulde opmærksomhed fanget i den franske kontekst gennem
undervisningsgangens eksempelvis to lektioner. For variationens skyld kan der
mellem aktiviteterne arbejdes med fx en grammatikøvelse eller en
eksamenstræningsopgave i plenum. Det skal bemærkes, at ingen elektroniske
hjælpemidler (mobil-ordopslag undtaget) bruges på klassen, idet personlig
udveksling, interaktion og nærvær er i fokus.
Eksempler på valg af DELF-forløb
Kandidaterne kan vælge
kortere eller længere eksamensforberedende DELF-forløb. Selvstudie er også en
mulighed for de disciplinerede. En generel anbefaling fra min side vil dog være,
at man som kandidat bør sørge for at beherske elementær fransk grammatik og
udtale, inden man vælger et DELF-forberedelseskursus. Dette gælder uanset
niveau! Er man eksempelvis dansk nybegynder, gør man sig selv en stor tjeneste
ved først at tage et begynderfranskkursus på dansk, idet DELF-metoderne er på
fransk, også dem på begynderniveau! Herefter vil man være meget bedre rustet
til og motiveret for at tage et DELF-forberedelseskursus med efterfølgende
eksamen. Dette forhold afspejler sig også i tilrettelæggelsen af de
forberedelseskurser, som fx udbydes af FOF Aarhus, et blandt flere
DELF-eksamenscentre i Danmark. Kurserne er af forskellig varighed, nemlig 40
lektioner, 24 lektioner eller 10 lektioner – sidstnævnte forløb er decideret
eksamensforberedende med fokus på skriftlig produktion. Kandidaterne kan
således vælge forløb efter behov og niveau.
Eksempler på valg af metoder til
forskellige målgrupper
Der er generelt rigtig
mange metoder målrettet unge/teenagere. I søgningen efter en egnet metode til
voksne kan man derimod få en opfattelse af, at mange forfattere til metoder
osv. ikke forestiller sig, at mennesker over 25 år kan finde på at lære sprog. Samtidig
ses også en tendens til at slå unge/teenagere (16-18 år) og voksne sammen i én
metode, hvilket ikke er temamæssigt optimalt. Derfor kan det være en udfordring
at finde en metode, der indholdsmæssigt retter sig mod fx voksne mennesker på
arbejdsmarkedet, mod pensionister eller mod studerende på en højere
læreanstalt. Her følger dog et afprøvet eksempel på en metode til voksne, og
indtil videre mit bedste bud, samt eksempler på metoder til både gymnasieelever
og voksne:
Unge/teenagere (grands adolescents 16-18 ans): Soda, forlaget CLE International
Unge/teenagere og voksne : DELF ABC, forlaget CLE International; Alter Ego, forlaget Hachette
Ud over DELF Alment
findes der forskellige metoder til DELF Pro med professionelt og fagligt fokus
for medarbejdere i fx sundhedsvæsenet, i militæret, restaurationsbranchen,
international handel m.fl.
ECML, der er forkortelsen
for Det
Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet, er en unik organisation,
der har som mission at fremme kvalitet og innovation i sprogundervisningen, og
som vil hjælpe europæerne til at lære sprog mere effektivt. ECML Kontaktpunkt
Danmark blev i 2019 officielt indlejret i NCFF, Det Nationale Center for
Fremmedsprog. NCFF’s vigtigste opgave er at forbedre og forny
fremmedsprogsundervisningen og sprogpædagogikken på alle indlæringsniveauer i
det danske uddannelsessystem. Centret inviterer jævnligt interesserede til at
byde ind med projekter til optimering af sprogundervisningen, og her har
DELF-relaterede projekter også mulighed for at ansøge om støttemidler.
Fransk – en lysere fremtid i Danmark?
Antallet af fransktalende
i verden vokser støt. Chancen for, at populariteten for fransk når op på
niveauet på Holbergs tid, er næppe realistisk. Men en undervisning, der har et
stærkt fokus på pragmatik og modernitet, og som er tilpasset samfundets aktuelle
behov, skulle have en god chance for at opfylde drømmen om at beherske fransk
sprog og kultur i en nutidig kontekst.
Kurserne tilrettelægges fleksibelt og tilpasses dine specifikke behov og ønsker. Vi samarbejder med kompetente kursusledere inden for alle sprog- og kulturområder – men står selv for fransk!
Kontakt os inden sommerferien for detaljer og tilmelding via hjemmesiden, på dk-france@dk-france.dk eller på 8684 8404/2259 5958 – så er du klar til at gå i gang efter ferien!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fransk erhvervskommunikation, franskkurser og sydfranske ferieboliger
