Kategoriarkiv: Sprog- og kulturkurser

Ejendomshandel, Rejser, Renovering, Sprog- og kulturkurser

Hverdagen på mit franske drømmeslot

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel, den 24. november 2024

Som konsulent, franskunderviser og indehaver af kommunikationsbureauet DK-France møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021: Sammen med sin kone Karen solgte han alt i Danmark og startede et nyt liv i Dordogne.

Et år efter at have forladt Danmark, fået job og have boet i hele 5 lejede boliger i Dordogne, stod Gérard Korrel og hans kone Karen fredag den 9. december 2022 med nøglen til deres franske drømmehus og dermed som ejere af en fransk ejendom. Den modige og eventyrlige rejse fra Holland over Danmark til Frankrig fortsætter imidlertid med at udvikle sig.

FOTO: Gérard Korrel foran Rådhuset i Saint-Aulaye. Vi besøgte byen under ’Journée du Patrimoine’, Kulturarvens dag, hvor mange slotte (châteaux) holder åbent hus. Rådhuset i Saint-Aulaye er en del af et slotskompleks, men var dog lukket.
Postscriptum! På fotoet står jeg ved siden af en fransk vægindskrift, som på dansk kunne lyde:
’Først når man holder op med at lege, bliver man gammel’. Synes, det er så sandt.

Nu præcis 2 år senere skal vi i denne sidste artikel som afslutning på vores trilogi høre om, hvad der er sket på ’drømmeslottet’ siden overtagelsen, hvordan hverdagen former sig, om drømme og projekter er gået i opfyldelse – eller om de er godt på vej. Læs i det følgende Gérards beretning:

Hvordan var det at overtage et hus efter en ekstrem samler?

Siden overtagelsen den 9. december 2022 og frem til december 2024 er der sket en del i huset! For det første har vi fået ryddet op efter den tidligere ejer og samler, og ja, det var en større omgang. Det grove havde de selv gjort. Tilbage var, som vi havde aftalt, de møbler og ting, de ikke selv havde brug for. Dette resulterede i et komplet spisestuemøblement (salle à manger), med service til 500 personer, 5 senge og 5 klædeskabe, diverse natborde, 15 bistrostole og mere til. Vi påtænker at afholde et loppemarked (vide grenier), som er meget brugt her.

FOTO: Spisestuen (salle à manger)
Dette møblement med tilhørende skænk (vaisselier) fulgte med huset, da vi købte det. Har forsøgt at sælge det på ’Leboncoin’, der er den franske pendant til DBA, dog uden succes: IKEA, og nu også JYSK, er blevet den fortrukne stil!

FOTO: Karen i musikværelset (salle de musique)
Det tog sin tid at få musikværelset renoveret, så nu er der endelig blevet plads til mine basser.

Hvilke rum har I nået at renovere indtil nu? Og hvad er fremtidsplanerne fx for kælderen?

Vi har i løbet af de seneste 2 år indtil nu renoveret 2/3 dele af huset. Vi mangler trappeopgangen og et af værelserne ovenpå. Det store loft vil vi renovere til sidst. Nå, ja, som et fremtidigt projekt er der da også den hvælvede kælder (cave voutée) – en indendørs pool (piscine), måske? Køkkenet er designet og opsat af et professionelt firma, det samme gælder det lille badeværelse nedenunder. Badeværelset ovenpå er lidt svært at datere, men ellers ganske brugbart, det har vi selv malet, og vi besluttede os for at bevare den originale stil. Der er flere kældre under huset, som endnu ikke har fundet anvendelse, men kælderen direkte under stueetagen er opdelt i to og istandsat, så Karen her har sit maler-/krearum, og jeg har mit værksted.

Hvordan er det gået med den forsikringsskade, der indtraf før jeres overtagelse?

Forsikringen, som skulle betale skaderne efter den ekstreme haglstorm, der fandt sted kort før vores overtagelse af huset, har nu endelig i november, efter 2 år, betalt for nyt glas i vores vinterstue (jardin d’hiver).

FOTO: Vinterhaven (jardin d’hiver) med nyt glas

Da vi overtog huset, var der vandskader på indersiden af husmuren.

Jeg kontaktede derfor forsikringsselskabet, som kom med nogle håndværkere og udarbejdede et overslag (devis). Derefter kom forsikringseksperten, som brugte minimum et halvt år på at komme frem til den konklusion i sin vurdering, at skaderne ikke var haglstormrelateret.

Den lange behandlingstid gjorde, at vi ikke var kommet videre med renoveringen. Vi besluttede at lade sagen ligge. Systemet her er så langsomt og til tider opslidende, så derfor har vi blot selv udbedret skaderne.

Hvad har I gjort med haven? Hvordan bruger I den?

Haven er stor og har mange rigtig gamle træer. Om sommeren er den dejlig at være i, da der er en del skygge. Det, der dog er knap så dejligt, er, at Frankrig er plaget af en invasion af tigermyg (moustiques tigres). Disse uhyrer er noget mindre end en almindelig myg, de kan knapt nok høres, men stikkene har man fornøjelse af flere dage efter. Ellers har vi investeret i nogle gode haveredskaber, havetraktor, buskrydder og motorsav. Sidstnævnte er blevet brugt flittigt til at fælde nogle gamle grantræer (sapins) af minimum 10 meters højde, der var gået ud som følge af føromtalte haglstorm.

FOTO: De fældede grantræer i haven

FOTO: Vores 2 bulede biler i haven

Hvad med budgettet – har det holdt?

Ja, det har det faktisk! Selve huset er betalt kontant. Omkostningerne til renovering og øvrige anskaffelser er dækket af en opsparing fra de år, jeg har arbejdet i Danmark. Her kan dog nævnes, at vores nye køkken er betalt af erstatningen af skaderne på vores 2 biler efter haglstormen. Vi kører, ligesom de fleste andre indbyggere i vores by Ribérac, ’les Ribéracois’, stadig rundt i bulede biler!

Hvordan har arbejdslivet formet sig for jer?

Efter fransk kutyme starter min arbejdsdag som fysioterapeut kl. 9.00. Fra kl. 13.00 er der 2 timers middagspause, hvor vi nu er begyndt at spise varm mad og tage en siesta på en time, hvorefter jeg fortsætter med at arbejde fra kl. 15.00 til 18.30. Jeg kan huske, jeg spurgte en patient: Hvorfor dog sådan en lang middagspause? Er det for varmt midt på dagen? Hvortil hun svarede: Nej, det er måltidet! Hvis jeg sammenligner det med min arbejdsdag i Danmark, er jeg mindre træt om aftenen nu.

Der er endda tid og lyst til at spille i band, og jeg spiller nu i 2 forskellige bands. Vi øver hjemme hos os i vores musikværelse (salle de musique). I det ene band spiller jeg sammen med Karen og 3 franskmænd; det anden band er semi-pro, og her spiller jeg sammen med 2 andre franskmænd og 1 englænder: Musik er et internationalt sprog.

FOTO: Musikværelset (salle de musique) – vores øvelokale

Og hvordan går det med sproget?

Karen har kun sporadisk haft arbejde. Det har vist sig, at hendes uddannelse som pædagog ikke anerkendes i Frankrig. Men selv det at finde arbejde som fx rengøringsassistent (femme de menage), er svært, da der ikke er meget slået op. Karen har gået på et franskkursus ad to omgange, hvilket har bragt hende på et B1-niveau, som er et sprogligt mellemniveau. Hun har endnu ikke taget nogen eksamen, men efter hendes næste kursus kunne en B2-eksamen sandsynligvis være opnåelig. B2, et sprogligt avanceret mellemniveau, er også det minimumniveau, der kræves ved jobsøgning som hjemmehjælper (aide à domicile). Karens hverdag er mest det huslige, maling og havearbejde samt forskellige kurser som gymnastik og korsang. Vi har været meget heldige med vores naboer, bl.a. Nathalie, som over flere omgange har hjulpet Karen med at lave ansøgninger og CV på fransk.

Flyttedrømmen er blevet hverdag – hvordan oplever I den?

Vi bor ‘à la campagne’, på landet, i byen Ribérac, der er kendt som ’hovedstaden’ i Périgord Vert i Dordogne. Byen er nok på størrelse med Grenå. I mit arbejde møder jeg mange mennesker, både folk, der har boet her hele deres liv, og tilflyttere fra Bordeaux og Paris. Jeg kan fornemme en forskel i mentalitet, tilflyttere er mere svævende, optaget af de større spørgsmål i livet, hvor ikke-tilflyttere er mere jordbundne, mere optaget af hverdagslivet, hvor samtalerne ofte drejer sig om stigning i priserne i supermarkedet. Her synes jeg det er slående ’frappant’, at den franske privatiserede TV-kanal, TF1, i nyhederne hver aften har et indslag med navnet ’Grande surface’, altså supermarked, som sætter fokus på prisstigninger på fx honning (miel) på 10 centimes. Lønningerne her i Frankrig er lave, fx svarer den løn, en fransk kassedame (hôtesse de caisse), modtager, til ca. halvdelen af den løn, en dansk kasseassistent får.

Til sidst det eksistentielle spørgsmål: Var det nu det rigtige valg?

Det var det helt rigtige valg for os at skifte Danmark ud med Frankrig!

Hvis jeg tænker på vejret, er det fx først halvvejs gennem november, at vi tænder for varmen i huset.

Tager vi søndagsture, som Karen og jeg ynder at taget ud på, så er vejene bilfrie om eftermiddagen: franskmænd spiser nemlig og gerne hele eftermiddagen! Tager vi kvaliteten af maden, så savner vi ikke rugbrød, og en baguette er uden sammenligning med den danske version af slagsen!

Og sidste år ved juletid (Noël) forsøgte vi at tilberede en fransk julemenu: huîtres, foie gras, confit de canard, fromages, dessert, divers chocolats. Stik den!

FOTO: Karen gør klar til fransk jul

Endelig er sundhedssystemet her bedre end i Danmark. Selvom franskmænd beklager sig over forringelser, er standarden højere: korte ventetider på konsultation hos egen læge, på IRM, røntgen, operationer og genoptræning. Der er gratis medicin. Og der er gratis fysioterapi i forbindelse med de fleste diagnoser.

Et par gode råd til andre med lignende drømme?

Hvis jeg skal rådgive andre med drømme om at starte en ny tilværelse i et fremmed land med en anden kultur, et andet sprog, kunne disse 3 råd være mine bedste:

  • Vær ærlig overfor dig selv og kig tilbage på, hvordan hverdagen egentlig var tidligere uden at gøre det bedre, end det var, og mind dig selv om, hvorfor du forlod den: til tider vil man nemlig konfrontere sig selv med spørgsmålet om, om det nu også var en god idé at immigrere.
  • Lær sproget så godt som muligt ’hjemmefra’.
  • ’Live like the Romans do’ – altså, vær villig til at integrere dig.

Et par kulturforskelle, du vil fremhæve?

Vi er stødt på flere forskelle mellem det danske og det franske system. Bl.a. har vi ikke kunnet forstå, hvorfor den franske administration er så langsommelig. En af forklaringerne kan være, at antallet af ansatte i den danske administration er dobbelt så stort som i den franske. Til gengæld er det her stadig muligt at kontakte en person IRL, altså ansigt-til-ansigt. Jeg besøgte forleden det lokale skattekontor her i Ribérac. Venteværelset var godt fyldt, men folk snakkede sammen på tværs, og der var endda en, der begyndte at synge, mens de andre smilede til ham. Det har jeg ikke set i Danmark.

Afsluttende refleksioner om kulturmødet

Hvordan har du som hollænder/dansker oplevet kulturmødet?

Jeg føler mig taknemmelig for at have mulighed for at opleve denne for mig nye kultur, at være en del af dette samfund og ikke bare være tilskuer/turist. Om det nu er det til tider ret indviklede – eller blot kulturelt forskellige? – system, som eksempelvis URSAFF, der kan sammenlignes med Sygesikringen i Danmark, men som også udbetaler sygedagpenge, der i Danmark udbetales af A-kassen. Eller om det er på det mere menneskelige plan, hvor en franskmand sjældent har uret, mens jeg ser det som en konfliktsky dansker/hollænder, når alt skal diskuteres, før der måske kan findes et kompromis.

I den forbindelse vil jeg også nævne, at franskmanden er verdensmester i at demonstrere (manifester). Der går sjældent en måned her, hvor der ikke er en demonstration. SNCF, De franske statsbaner, topper listen. Landmændene (les agriculteurs) indtager en fin andenplads. De er også de mest voldsomme, med gylle, møg, brændte dæk og lignende foran præfekturen (la préfecture). Franskmænd har dog den selvindsigt, at de kalder sig selv ’râleurs’, altså kværulanter. Her vil jeg dog mene, at de har uret i at være utilfreds med, at deres pensionsalder er blevet 64 år i stedet for 62 år, for det må da siges at være rimeligt (set med en dansker/hollænders øjne). Men det synes de ikke!

Hvorfor forlade velfungerende systemer som det hollandske og det danske – motivation? 

Eventyrlyst! Kan huske, da jeg boede i Holland, jeg følte verden var større end det. Og jeg havde lyst til at opleve den. Danmark blev det tilfældigvis, da jeg fandt en dansk kæreste. Frankrig er det, da vejret, maden og helt sikkert det velfungerende system kan lulle en i søvn. Gør noget uventet, totalt anderledes, opfordrede dronning Margrethe danskerne til i en nytårstale for en del år tilbage. Det er hermed gjort. 🙂

Således slutter trilogien, der startede i Holland, over Danmark og fortsætter på et drømmeslot i Frankrig.

FOTO: Drømmeslottet i december, anno 2024

_________________________

LÆS MERE

Læs også artikeltrilogiens første og andet interview med Gérard Korrel i artiklerne:

– Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig (2022)

– Vejen til mit franske drømmeslot (2023)

Ønologi og vinsprog, Sprog- og kulturkurser

I begyndelsen var ordet: om Bordeaux, vinord, vinnavne og vinordbøger

Vi har i en serie af artikler haft glæden af at guide læseren gennem en lang række franske vindistrikter fra nord til syd og fra vest til øst, men har endnu ikke udforsket dem alle. Vi mangler stadig vine fra Jura, Savoie, Korsika, Pyrenæerne, Garonne, Auvergne, Provence med flere.

Frem for alt mangler vi at besøge det om nogen mest emblematiske af alle vindistrikter, Bordeaux, der alene kan mønstre 67 appellations contrôlées (AOC) ud af de 375 AOC’er, som Frankrig tilsammen er god for (tallene varierer en del, men disse er fra Vitisphère (2023) og stammer fra det franske, nationale institut INAO, der fører tilsyn med AOC-lovgivningen).

Château Les Carrasses
Vinmarkerne omkring vinferieslottet Château Les Carrasses

Bordeaux-distriktet er dog ret så komplekst, fordi det er sammensat af flere forskellige distrikter, og vi har derfor valgt – måske nok også fordi det at gå i gang med et sådant skriveprojekt kan virke lidt uoverskueligt – at vente lidt endnu. I stedet vil vi berette om noget lidt andet, som egentlig er det, der har motiveret og styret vores vinudforskning og vinskrivning hidtil, nemlig vores fokus på vinord, vinnavne og vinordbøger. Disse omfavner vinegnsbeskrivelser, vinhistoriske beretninger, vinkulturelle fortællinger, vintekniske forklaringer, vinlovgivning, vinøkonomi og -handel, og ikke mindst vinsmagningsanmeldelser med alle de oplevelser og drømme, som vin er i stand til at skabe og fostre.

Bordeaux …

Ordet Bordeaux er et fint sted at starte, for Bordeaux er et navn, vi på dansk kalder for et egennavn, eller på latin et proprium, som i Den Danske Ordbog (2023) defineres, som følger:

  • substantiv, som udpeger og benævner en bestemt person eller genstand, et bestemt sted el.lign. fx Hanne, Ford, Tivoli eller Antikken (DDO 2023)

Proprier adskiller sig hermed fra de såkaldte appellativer, som er alle de andre ord, der skrives med småt og ”beskriver levende væsener, genstande, aktiviteter, begreber el.lign. ved at henføre dem til en bestemt klasse med fælles egenskaber” (DDO 2023). Proprier, som skrives med stort, både udpeger og benævner noget helt bestemt, de har et unikt navn og udgør en eksklusiv kategori helt for sig selv.

Bordeaux … og bordeaux

Det sjove er, at vi med Bordeaux har to udpegninger og to benævnelser på én gang, to kategorier, en by og et vindistrikt. Det er konteksten, kommunikationssituationen, der vil afgøre, om vi refererer til den ene eller til den anden kategori. Her er de to definitioner, begge fra Wikipedia (2023):

  • Bordeaux er en storby i det sydvestlige Frankrig. Den er administrativ hovedby (præfektur) for departementet Gironde og hovedstad for den administrative region Nouvelle-Aquitaine
  • Bordeaux er et vindistrikt i Frankrig, hvor der årligt produceres 700 millioner flasker vin heraf 80% rødvin

Men ikke nok med det, for ordet bordeaux har også status af substantiv, og har to særskilte betydninger. Her er begge definitioner fra DDO (2023):

  • Bordeaux: dyb rød farve med en brunlig tone, som rødvin
  • Bordeaux: substantiv, fælleskøn, vin fra Bordeaux-området

Det er i denne forbindelse interessant at notere sig, at farven rød, her i sin dybrøde, lidt brunlige udgave, netop peger på noget andet end sig selv som farvekategori, nemlig på en type vin. Det gør i øvrigt alle farver, der gennem deres definitioner gerne peger på andre entiteter ude i verden. Rød defineres som ”med farve som fx blod eller en moden tomat” (DDO, 2023), hvor gul defineres ”med farve som fx en moden citron eller blommen i et æg”. Denne henvisning gør det unægtelig nemmere at begribe farven end blot en fysisk definition af rød som en farve, der ”omfatter farvenuancerne efter orange i den yderste, langbølgede ende af det synlige lys, dvs. nuancer med en bølgelængde mellem 630 og 750 nanometer” (DDO 2023).

Henvisningsfænomener i vinverdenen

Når vi bestræber os på at beskrive vin og skal forsøge at ramme dens unikke farve, vil vi således uvilkårligt pege på ting i verden, der besidder den farve, vi mener at kunne indfange for bedre at beskrive den og formidle vores visuelle indtryk, så de kan deles: kirsebærrød, rubinrød, halmgul, ravgul osv.

Dette henvisningsfænomen er endnu mere udpræget og tankevækkende, når vi taler om vinens duft eller aroma. For her mangler vores sprog ganske enkelt benævnelser for disse: dufte (og lugte) har nemlig ingen navne! (Kleiber, 2012). Hvad gør vi så? Jo, vi bruger bare navnet på kilden, hvorfra denne duft eller lugt stammer. Vi henviser så til duft af citron, af æble, af nellike, af brombær, roser, lindetræer, friskslået græs, læder, brændte mandler, skovjordbund efter regn osv. Listen er alenlang, da vores hjernes evne til at registrere, rubricere og genkende dufte er fænomenal. Mængden af duftbenævnelser er dermed uendelig, de sætter alle særlige associationer i gang, og pirrer til vores fantasi.

Bordeaux i et forbrugerperspektiv

Men historien om vinnavne, om deres farve og duft, stopper ikke ved disse kategorier, idet hver enkel vin som bekendt er unik. Derfor bestræber vi os på at indfange og definere dens væsen og væren (eller ontologi) – ved at knytte en lang række sanselige egenskaber (syn, duft, smag, følesans, neurologiske sensationer i ansigt mund og svælg) og tilføje en masse (relevant) viden om den verden, vinen er en del af, og som vi lever midt i.

Hermed får vi fat i det sidste – og måske mest spændende – medlem i familien af Bordeaux-navne: navnet som AOC, navnet som et bestemt produkt eller varemærke, som et specifikt domæne, en terroir, et vinhus, en særlig årgang, en særlig flaske – hvor navnet åbner op for en lang række tilknyttede egenskaber og fortællinger, med fx priser og anerkendelser, vurdering af forholdet mellem pris og kvalitet, råd til de bedste madassociationer og meget mere.

Nedenstående eksempel er karakteristik for den sidste, uudtømmelige dimension i Bordeaux-navnet, det er AOC-dimensionen, produktnavnet, dvs. forbrugsperspektivet. Det er en meningsgivende beretning om vores konstant foranderlige verden, som leksikografer (der beskæftiger sig med ordbøger i teori og praksis) kalder for den kulturelle og encyklopædiske dimension. Det fulde, sammensatte navn som unikt medlem af klassen kan eksempelvis være:

  • Bordeaux som produktnavn: « Vin Rouge AOP Bordeaux Château Haut Bascla 2018 »

    Prisvindende Bordeaux fra Château Haut Bascla – fantastisk raffineret med modne tanniner og flot frugt. Et exceptionelt glas for pengene. Lavet på 80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon, dyrket og certificeret som bæredygtigt. Kompleks og fløjlsblød med noter af mørke brombær og blommer og let krydrede undernoter fra fad. Har vundet guld i Paris og mange andre medalje med tidligere årgange. Går perfekt til gryderetter, grillretter og en god bøf.

    Kilde: Vin med mere.dk – Château Haut Bascla Bordeaux rouge 2018

Vinviden og vinordbøger

Vi vil slutte med at vende tilbage til ordbøger, som vi lige har omtalt. Vin er et privilegeret genstandsfelt for mange typer ordbøger, der beskriver viden om vin, vinhistorie, vin i kunst og litteratur, vinteknik, vinsprog etc. Udover ordbøger har vi også vinencyklopædier, vinleksika, vinglossarer, ordlister, datablade … Vi har vinguides, vinhåndbøger, vinplatforme, vinapplikationer, vinfora og vinblogs, som i stor udtrækning faktisk fungerer, som ordbøger nu gør. Vi kan slå op i dem for at øge vores viden om vin, for at få hjælp til at forstå vintekster eller tale om vin, eller få hjælp og vejledning til at handle vin og nyde den bedst muligt.

Og mere til: det forunderlige er, at vi alle bliver, eller kan blive leksikografer (ordbogsforfatter), når vi poster om vin, når vi anmelder vin på disse fora m.fl., og når vi deler vores vinviden og vores vinoplevelser i vores netværk. Vi er med til at udpege og selektere vine, beskrive dem, tildele dem egenskaber, kvalificere dem og først og fremmest indeksere dem, så alle andre, der interesser sig for vin, nemt kan få fat i dem, ”slå op i dem” så at sige, og få adgang til dem. Det samme gør alle vinfirmaer, der sælger deres vin online via deres webshops: vinfællesskaber og handelspladser.

I begyndelsen var ordet

Vinord, vinnavne og vinordbøger er derfor ikke blot abstrakte, lingvistiske eller billedlige tegnsamlinger, der peger, benævner, kategoriserer. De skaber mening om vores vinvirkelighed, vores vinfællesskaber, vores vinviden, vores følelser med at dele og nyde et glas vin, vores subjektive vinoplevelser. De skaber mening ved unikke associative fortællinger. De bygger vores vinkultur op og befolker i rigt mål vores drømme og fantasier, som alle vi vinelskere efterfølgende så glædeligt deler med hinanden. Ord- og vin-geek har man da lov at være, det giver nemlig mening.

____________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER

Ejendomshandel, Rejser, Sprog- og kulturkurser

Vejen til mit franske drømmeslot

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel, den 9. december 2022

Som franskunderviser og indehaver af kommunikationsbureauet DK-France møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021: Sammen med sin kone Karen solgte han alt i Danmark og startede et nyt liv i Dordogne.

Et år efter at have forladt Danmark, fået job og have boet i hele 5 lejede boliger i Dordogne, står Gérard Korrel og hans kone Karen i dag, fredag den 9. december 2022, med nøglen til deres franske drømmehus og dermed som ejere af en fransk ejendom. Den modige og eventyrlige rejse fra Holland over Danmark til Frankrig fortsætter med at udvikle sig!

FOTO: Gérard og Karen foran Drømmeslottet i Dordogne

Læs i det følgende Gérards beretning om hans franske huseventyr:

Hvornår og hvorfor besluttede du og Karen, at I skulle være ejere af en fransk ejendom?

Inden vi flyttede til Frankrig, havde Karen og jeg på forhånd besluttet os for, at vi ville købe et hus. Vi ønskede vores eget hus, en base, som vi kunne forme, som vi ville. Efter at have boet et lille års tid her i Frankrig blev vi kun styrket i denne tanke. Vi har boet 5 forskellige steder inden for et år, og det har blandt andet medført, at vi har mødt mange mennesker, som alle har været meget behjælpsomme.

Huset skulle gerne købes kontant. Ikke mindst som udlænding i Frankrig er det omstændeligt at købe hus med realkreditlån fra en fransk bank, da dette kræver, at man dels har fast arbejde, dels får en revisorpåtegning. Danske banker er heller ikke så villige til at yde lån. Og særligt i disse tider ser hussælger også helst, at folk har kontanter, da købsprocessen ellers kan blive rigtig lang for sælger.

Hvilke kriterier stillede I op for jeres hus? Hvad var det vigtigste for jer?

Et kriterium var fx, at der skulle være en have med mulighed for eventuel pool (piscine). Der måtte gerne være udsigt. Der skulle være flere værelser, så familien kan komme på besøg. Huset skulle ligge tæt på mit arbejde (5 minutter på cykel/i bil) – og vigtigst af alt: Det skulle være et hus med sjæl!

Vi vil udleve en drøm her i Dordogne, og det ville en moderne bungalow slet ikke kunne leve op til.

Hvordan vidste I, at i havde fundet jeres drømmehus?

Efter at have set og besigtiget ca. 50 huse havde vi fået indkredset, hvad vi ønskede. Og præcis dette herskabshus (maison de maître eller maison bourgeoise) havde alt og lidt mere til. Perioden mellem vores afgivelse af tilbud (offre d’achat) og udfærdigelse af skøde (acte authentique de vente), som varede ca. 5 måneder, har vi kørt forbi huset utallige gange. Hver gang følte vi os ekstremt heldige med at have fundet ”huset”.

Huset set fra indkørslen
Huset set udefra
… fra bagsiden
… fra forsiden

Hvordan fandt I huset?

Vi fandt drømmehuset efter at have holdt øje med ”Le Bon Coin”, en avis – og en internetportal, hvor både private og ejendomsmæglere sætter ejendomme til salg. Via den ejendomsmægler (agent immobillier), der havde huset til salg, kom vi kontakt med den nu tidligere ejer. Mægleren foreslog os at komme med et købstilbud (offre d’achat), dvs. et bud, som ejeren kan acceptere eller afslå. Hvis ejeren ikke accepterede, ville vi dog stadig have en chance for at få huset, da vi var de første, der havde budt ind. Hvis der var kommet et højere bud, kunne vi have forhøjet vores bud.

I vores tilfælde accepterede den tidligere ejer vores bud, som var 10 % under købsprisen.

Herefter skulle der udfærdiges en købsaftale (compromis de vente): et 37 siders dokument, hvor alle formaliteter i forbindelse med ejendomshandlen bliver beskrevet, herunder identificering af sælger, køber og selve ejendommen, tekniske undersøgelser mm. Efter underskrivelse af købsaftalen var der bl.a. en ‘afkølingsperiode’ (délai de rétractation) på 10 dage, hvor køber har ret til at fortryde købet.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at købsaftalen er på fransk, og at fransk lov kræver, at dette dokument bliver oversat, i vores tilfælde til dansk, da min kone ikke taler flydende fransk (dvs. ikke har B2-niveau). Her har DK-France, ved certificeret translatør Liselotte Kruse og Patrick Leroyer, været os meget behjælpelige. Da notaren havde fået alle formaliteter på plads, blev vi indkaldt sammen med sælger til underskrivelse af skødet (acte authentique de vente): et 17 siders dokument, der omfatter formaliteter i forhold til ejendommen, herunder gentagelse af en del af købsaftalens formaliteter vedrørende selve købet – som i øvrigt også skulle oversættes til dansk!

Hvilke aktører var involveret i købsprocessen? Hvem var jeres rådgiver og tillidsperson? Gjorde I brug af advokat?

Blandt involverede aktører i købsprocessen var der, udover ejendomsmægleren, som er på sælgers side, notaren (notaire), en jurist, som er på både sælger og købers side, og som styrer købsprocessen. Som rådgiver inden for de juridiske forhold gjorde vi ikke brug af andre end notaren, dvs. vi havde ingen advokat med ind over. Fx var notaren os til stor hjælp i forbindelse med, at der i vores tilfælde var sket skader på taget efter en haglstorm, som den nu tidligere ejers forsikring skulle dække.

Med hensyn til de byggetekniske forhold fandt vi, gennem vores netværk, en håndværker, der kunne sige god for huset, og via samme netværk fandt vi en elektriker/VVS’er/tømrer.

Var der overraskelser undervejs? Hvis ja, fortæl kort om den (eller de) største.

Den første overraskelse kom inden underskrivelsen af købsaftalen. Det viste sig, nemlig at en 5-7 m bred skrænt (talus) langs huset ikke hørte med til grunden, men stadig tilhørte den tidligere ejer, som i øvrigt bor forenden af vores matrikel. Hans grund ligger ligeledes op af denne skrænt. Efter den opdagelse, var vi naturligvis interesseret i at få købt den del af skrænten, der grænser direkte op til vores grund. Efter at have forhørt sig hos ejeren kunne ejendomsmægleren heldigvis fortælle os, at vi godt kunne få de ca. 2000 m2 med i købet, dvs. uden nogen form for yderligere betaling. Ejeren ville dog have, at jeg skulle stå for betaling af opmåling af grunden, hvilket vist kostede mig ca. 4.500 kr.

Den næste overraskelse kom under underskrivelsen skødet. For at sikre, at sælger og sælgers forsikringsselskab får udbedret skaderne forårsaget af førnævnte haglstorm, besluttede notaren, i forbindelse med underskrivelse af skødet, at holde de penge, det vil koste at udbedre skaderne, tilbage på en konto. Disse penge vil således først blive udbetalt til sælger, når skaderne er blevet udbedret. Her blev den tidligere ejer mildest talt sur. Hans kone kunne dog rette ham lidt ind. Det havde vist sig, at der efter haglstormen var flere skader på huset, end det så ud til ved første øjekast, og den tidligere ejer havde derfor givet et overslag (devis) på skaderne; han havde dog ikke regnet med, at pengene ville blive holdt tilbage!

Kender du husets historie? Hvordan oplever du indretning og stand indendørs og udendørs?

Huset er et såkaldt ’maison de maître’ eller ’maison bourgeoise’ – et herskabshus. Jeg kender ikke til husets historie – andet end at huset har været ejet af ‘det bedre borgerskab’. Vi kender heller ikke byggeåret, hvilket ikke er usædvanligt i Frankrig.

Om ejendommens indretning fortæller Gérard:

Fra hoveddøren kommer man ind i en forholdsvis stor gang, som ender i en stor, lidt herskabelig trappe til første sal. På venstre side af gangen er der adgang til spisestuen (salle à manger), køkkenet (cuisine) samt et badeværelse med toilet (toilettes/salle de bains). På højre side af gangen er der adgang til opholdsstuen (salle de séjour) og kontoret (bureau).

På første sal er der 3 værelser (chambre) og et badeværelse med toilet.

På anden sal kommer man ind på et stort loftrum (comble) med 4 meters loftshøjde.

Der er en stor kælder (cave) under huset, hvor der bl.a. findes en brønd (puit).

Og endelig under kælderens fundament er der yderligere nogle rum, som vi først fik besøgt efter overtagelsen.

Udenfor, foran huset, er der desuden nedgang til en hvælvet kælder (cave voutée) på hele husets længde.

FOTO: Gérard er klar til besøg under kælderens fundament – Karen poserer foran nedgangen til den hvælvede kælder
Gérard er klar til besøg under kælderens fundament
Karen poserer foran nedgangen til den hvælvede kælder

Fra hoveddøren kommer du ind i en forholdsvis stor gang …

Entrée og gang set mod hoveddøren
… fra hoveddøren mod trappen
– og trappeopgangen til 1. og 2. sal

Som det fremgik af billederne i salgsannoncen, og som de billeder, vi har taget ved vores overtagelse, bekræfter, var husets indendørs stand mildest talt ikke indbydende! Man fik et ukamufleret indtryk af, at der ikke var blevet ryddet op gennem længere tid. Før besigtigelsen af huset havde ejendomsmægleren advaret os om, at Madame led af samlermani, hvilket vi helt tydelig kunne konstatere.

Stuen …
– og et vue ind i Madames samlermani

Til huset hører en park på knap 5000 m2. Det at have en have i franske byer er ikke så almindeligt.

Her skal det bemærkes, at ca. 2000 m2 af grunden er den skrænt (talus), som vi jo endte med at få foræret af den tidligere ejer.

Et udsnit af parken foran huset …
– og huset set fra vejen og skrænten

Om husets udendørs stand kunne man konstatere adskillige tegn på manglende vedligeholdelse, blandt andet har et utæt afløb på 2. sal bevirket, at muren har fået kosmetiske vandskader.

Hvad er jeres overordnede plan med huset, her og nu og fremover?

Vi har sat 6 måneder af til renovering af huset, såsom nyt køkken, eftersyn af elektricitet/VVS, maling, afhøvling af gulv o.l. Vi drømmer om at blive boende her. Jeg har 7 år tilbage, til jeg går på pension (67,5 år). Min kone har 7 år længere.

Hvad med sproget?

Mit B2-niveau i fransk har vist sig til at være tilstrækkeligt til at have et job som fysioterapeut på klinik. At vi er kommet til Dordogne eller Perigord, hvor der tales dialekt, har dog budt på visse udfordringer! Min kone har efter et halvt år her i Dordogne fået tilbudt intensiv franskundervisning, og hun vil senere tage en A2- eller B1-eksamen, som forhåbentlig kan resultere i et deltidsjob som børnehavepædagog. Vi er optimistiske!

Som Gérard skrev til mig forleden i januar, i forbindelse med at han sendte mig nogle billeder:

”Det skrider langsomt fremad. Vi husker at nyde, at være tilstede. I går stod jeg i gangen med vue til kontoret med plancher et cheminée à bois. De franske døre stod åben, les volets aussi. Dehors, vue sur l’ancienne gare. Le ciel était bleu, 15 degrés. Hvor fransk kan det blive …

Jeg føler mig lykkelig.”

Glæd dig til en opfølgning på Gérard og Karens rejse om ca. 6 måneder, hvor vi forhåbentlig får lov til at få indblik i transformationen og processen mod realiseringen af drømmeslottet i Dordogne!

___________

LÆS MERE

Læs også det første interview med Gérard Korrel i artiklen fra april 2022:

Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig

Erhvervs- og EjendomsOrdbogen, Sprog- og kulturkurser

OVERSÆTTELSE – hvor svært kan det være?

Har du ikke en ordbog? Eller Google?

Oversættelse kan faktisk være en svær nød at knække, selv på trods af både (gode) ordbøger og Google. For oversættelse er nemlig meget mere end hjælpemidler som ordbøger og Google –
og selvfølgelig indgående kendskab til kildesprog og målsprog!

Oversættelse - hvor svært kan det være?
Oversættelse muliggør kommunikation mellem forskellige sprogkulturer

Oversættelse – og ikke mindst fagoversættelse – er i høj grad indsigt i og forståelse for kultur, kutymer, genrer, sprogbrug, terminologi, brugssituation, formål, målgruppe … Det er også en målrettet uddannelse i fagoversættelse og ikke mindst en gradvis opbygning af erfaring og specialisering, der betyder, at oversættelse både er et håndværk og en kunstart.

Fx har vi i DK-France netop haft fornøjelsen at oversætte et fransk skøde til dansk. Fransk notarsprog er i sig selv en udfordring at få omsat til et dansk, der giver mening for den menige modtager, men en af de største udfordringer var at finde frem til den for konteksten korrekte gengivelse af termer som ’acte’ og ’signature’.

’signature’ er mindre problematisk, når først man er klar på, at der er tale om jura og ikke marketing, og herefter skal man så blot være obs. på at skelne mellem underskrift, der er resultatet af underskrivelse/ underskrivning, som er selve handlingen at underskrive.

’acte’ er derimod en anderledes komplekst term med flere betydninger, bare inden for den juridiske verden, fx: handling, gerning, virkeliggørelse, manifestation, virksomhed, retshandel, kontrakt, aftale, disposition, akt, dokument, aktstykke, udfærdiget skrivelse, deklaration, attest, akt, parlamentsakt, forordning … og når ’authentique’ er underforstået: skøde, notaroprettet dokument, m.fl.

Og her er det, at oversætterens indsigt i og forståelse for de to sprogkulturer kommer på prøve og udfordres. Derfor er det, at oversættelse er mere end beherskelse af de to sprog, Google og ordbøger. Derfor er det også, at oversættelse, det at ramme den rigtige betydning, gengive denne og give modtageren den rigtige forståelse på korrekt formuleret sprog, er en passionerende proces.

Kvalitet i fagoversættelse er således kendetegnet ved tidskrævende tekstforfatning og research arbejde, der alt sammen i forskellige kontekster bidrager til at sikre tryg samhandel og relationer mellem fremmedsprogede markeder og kulturer.

Det er ligeledes en af grundene til, at vi redaktører på Ordbogens Erhvervs- og Ejendomsordbogen fransk-dansk-fransk har en mission om at gøre et ordbogsoplag brugbart og nyttigt på mikroniveau: altså sikre et så entydigt opslag som muligt, så brugeren eksempelvis får en kontrastiv forklaring på termens anvendelse og et overblik over faglige kontekster for termens forskellige betydninger. Som bruger skal man blot huske på, at en online ordbog aldrig er færdig, men altid på vej! Og konstruktive bidrag fra brugerne til optimering og udvidelse af ordbogen er mere end velkomne. Vores vision er nemlig også at blive brugernes foretrukne!
____________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse
oversætter, underviser, kommunikatør og ordbogsredaktør – DK-France

Ejendomshandel, Rejser, Sprog- og kulturkurser

Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel

Som franskunderviser møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere.
Det skete i 2021.

FOTO: Gérard Korrel, foran kirken i Tocane Saint Apre.

Hans beretning starter således:

Jeg kunne se mig selv i mine gamle patienter. Jeg var blevet 58 år, og resten af mit arbejdsliv var meget forudsigeligt. Dette skræmte mig, tanken om at forsætte sådan indtil de 67,5 år, indtil jeg kunne gå på pension. Nogen ville kalde det en forsinket midtlivskrise … Men jeg havde en drøm!

Min drøm skulle imidlertid også blive min kone Karens drøm. Hun har sine forældre på 80 år og sine to søskende boende i Danmark. Jeg foreslog hende et halvt års orlov – som dog senere blev til, at jeg fik ”overtalt” Karen til at gå linen ud og sælge alt, hvad vi ejede: hus, sommerhus, klinik, motorcykel – dog ikke vores to biler. Den 1. december 2021 kørte vi afsted i min kones lille Peugeot 208 med traileren fuldt pakket.

For virkelig at lære et land og dets kultur at kende er det i mine øjne nødvendigt at bo, arbejde og betale sin skat der. At blive en del af samfundet i stedet for at være turist. For at undgå, at rejsen til Frankrig først skulle være som pensionist, og med fare for at ende i en ”dansker-/ hollænderkoloni”, skulle det derfor være nu!

FOTO: Rue des Hollandais – mon vejen til ”Hollænderkolonien”?

I 1987, da muligheden for at flytte til Danmark bød sig, havde Gérard forinden mødt en dansk pige i en kibbutz i Israel, som fortalte ham, at han nemt kunne forsætte sin uddannelse til fysioterapeut i Danmark. Han søgte derfor optagelse, og trods 40 pladser til 800 ansøgere kom han ind!

Det havde dog siden folkeskoletiden været min drøm at flytte sydpå, nærmere betegnet til Frankrig, og ikke nordpå! Kald det kærlighed (Lars Lilholt).

Måske pga. et billede af en tegneserie i fjernsynet, der har brændt sig fast i min bevidsthed: Biler, der kører ind i byen på arbejde kl. 8.00 og ud af byen hjem igen kl. 16.00. Dette billede har provokeret mig: Hvorfor er der ikke én af bilerne, der kører ud af sporet?

Måske pga. geografitimerne i min folkeskoletid, hvor jeg drømte mig væk, drømte, at verden var større end Holland. At verden lå klar til at blive udforsket.

Jeg endte med at bo i Danmark i 34 år.

Jeg har været gift i 27 år og har fået to sønner: Asger, 25 år, uddannet dyrepasser. Han har boet i Kenya i sammenlagt knap tre år og har lige bosat sig i Holland. Og Christian, 26 år, knapt så eventyrligt, studerer fysioterapi. Mor og far er er ikke helt så vigtige mere i deres liv, om hvilket jeg kun kan sige: ”mission accomplie”! Der er dog fly til Bordeaux og Bergerac, hvilket i realiteten kunne sammenlignes med, at vi var flyttet til Sjælland!

Vi har slået os ned i departementet Dordogne, vel nok det flotteste jeg har set af Frankrig. Her er bakker og bjerge, floder og bække, maleriske landsbyer, mange châteauer og venlige, hjælpsomme franskmænd. Det siges, at der er ikke for varmt om sommeren og mildt om vinteren.

Jeg har holdt ferie her som barn, sammen med en folkeskoleven, Mark, og hans forældre. Måske endnu en oplevelse, der har bidraget til min drøm om at flytte sydpå?

I Dordogne har jeg fået mit drømmejob på en stor klinik for fysioterapi, med søde kollegaer. Da mange udlændinge, især englændere, ”les Anglais”, har bosat sig her, vil tiden vise, om det er godt (min drøm er jo ikke at ende i en udlændingekoloni). En 80 årig patient, englænder bosat i Frankrig i 30 år, har tilbudt os en rigtig fin bolig på et gammelt istandsat vinslot til 3.000 kr. om måneden.

Der bor Gérard og Karen nu!

FOTO: Vores ”château” i Dordogne.

Ting ta’r tid
Særligt når man har med franske myndigheder og fransk bureaukrati at gøre! For Gérard er forberedelserne til at etablere sig i Frankrig da også startet for flere år siden!

FOTO: La Mairie – Rådhuset og Pôle Em ploi – det lokale franske jobcenter – i Périgueux.

For at kunne realisere drømmen om at arbejde som fysioterapeut i Frankrig er det nødvendigt at kunne tale sproget. Jeg havde syv års fransk på gymnasiet i Holland, som skulle finpudses (læs: Jeg skulle nærmest starte forfra). Det blev til franskkurser hos FOF: tre sæsoner i Grenå og derefter to sæsoner i Aarhus, hvor jeg fulgte DELF B1 og DELF B2 med efterfølgende bestået eksamen.

DELF B2-niveau er et adgangskrav for at kunne ansøge om et Europæisk Erhvervspas. Et pas, som er oprettet, for at man lettere kan få anerkendt sine faglige kvalifikationer i et andet EU-land. Og som dermed stimulerer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Denne proces har dog for mit vedkommende været træg og noget opslidende. Især mit eksamensbevis fra 1992 af fra Fysioterapeutuddannelsen i Danmark gav nogle udfordringer, da studieordningen for min årgang fra den tid var blevet væk! Med uvurderlig hjælp fra min fransklærer og certificeret translatør Liselotte Kruse og hendes mand, ph.d. og lektor Patrick Leroyer, i form af oversættelse af et stort antal dokumenter, kommunikation med myndigheder m.v., lykkedes det dog til sidst at få min autorisation. Det skete efter godt 6 måneders tålmodighed og vedholdenhed – bl.a. takket være Patricks afsluttende brev skrevet til de kompetente franske myndigheder, som svar på et uberettiget afslag. Her skal nævnes, at et brev til de franske myndigheder ikke er til at sammenligne med et brev til de danske myndigheder. Der skal nogle sproglige formuleringer og høflighedsvendinger til, som vi ikke er vant til i Danmark, endsige i Holland.

Mine gode råd
Med processen i frisk erindring har Gérard nedenfor samlet et par gode råd til dem, der måtte overveje at gå i hans fodspor:

  • Vær tålmodig og fastholdende: Det franske administrative system er som en mammut, der bevæger sig meget langsomt. Det skal ligeledes pointeres, i sammenligning med Danmark, at man møder personligt op og møder de offentligt ansatte ansigt til ansigt. Fx da min kone og jeg skulle registreres for at få et fransk sygesikringsbevis. Væbnet hver især med 50 papirark mødte vi op på kontoret og mødtes med en nærmest undskyldende mand inden for det franske papirsystem.
  • Benyt et PDU2 dokument: Jeg kunne få lov at være jobsøgende i 3 måneder i et EU-land, mens jeg fik dagpenge.
    Det er dog anbefalingsværdigt at have job på forhånd: Systemet i Frankrig er sådan indrettet, at hvis man ikke har et job, kan man ikke leje en bolig hverken privat eller offentligt. Hvis man ikke har en bolig, kan man ikke blive skrevet ind i det franske folkeregister og derfor ikke få fx fransk sygesikringsbevis. Man kan heller ikke få sin bil indregistreret. Franskmænd betegner dette fænomen som ”le serpent”.
  • Vær udadvendt. Fortæl alle og enhver, hvad du har gang i. Franskmænd er venlig og behjælpelige. jeg tror ikke på en dansk turist, der har været i Frankrig og fortæller, at franskmænd er sure og uhøflige; disse turister har nok ikke mødt flere franskmænd end den lokale tjener eller hotelreceptionist!
  • Spil et musikinstrument! Musik er international og en fin måde at skabe kontakt med andre på. Selv spiller jeg fx bas, og det har faktisk været en isbryder i flere situationer, bl.a. da jeg kom til Danmark: Musik som internationalt sprog krævede ikke et perfekt dansk og har resulteret i flere danske venner. Samme nummer har jeg til hensigt at gentage her i Frankrig.
  • Få rådgivning, hvis du ikke selv kan finde ud af det.
  • Hav en lille opsparing.
  • Og husk, til sidst:
    • ”Aben følger med”: Det at flytte til et andet land er ikke ensbetydende med, at de små bekymringer, man har gået rundt med, forsvinder.
    • Parforholdet kan blive styrket, men det er ikke en ægteskabsredder. Man er i starten sammen 24 timer i døgnet.
    • Undskyldninger til ikke at udleve sin drøm er der nok af. Min kone og jeg vil kunne se os selv i øjnene som 80 årige og sige: ”Jeg har da i det mindste prøvet”.
FOTO: La cocotte minute – med en trykkoger i køkkenet er man godt på vej mod 100% integration!!

Gérard og Karen nyder deres nye tilværelse i Dordogne og fortryder på ingen måde at have turdet ”køre ud af sporet” og udforske en ukendt verden for at prøve at gøre deres drøm til virkelighed!

_____________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Læs mere om DELF

Sprog- og kulturkurser

DELF – meget mere end et franskkursus

Af Liselotte Kruse, cand.interpret., certificeret translatør og tolk i fransk; habiliteret DELF-underviser-eksaminator, ekstern lektor, kommunikatør

Den dansk-norske professor og forfatter Ludvig Holberg (1684-1754), og Danmarks betydeligste komediedigter, gjorde nar af den opblæste overklassemand, der ”Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, og Dansk med sin Tjener han talte”. Linjerne – der samtidig hentyder til overklassens forkærlighed for tyske jagthunde! – stammer fra det berømte hyldestdigt til Ludvig Holberg, skrevet ca. 100 år efter dennes død, af digteren Christian Wilster (1797-1840) med titlen ”Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog” (Wilster, 1827), og understreger det franske sprogs status som overklassen og de lærdes sprog på Holbergs tid.

Le Pont du Gard
Le Pont du Gard

I dag vil mange sikkert mene, at fransk har mistet sin ophøjede status – til trods for, at den øverste overklasse (læs Kongehuset) er brugere af det franske sprog. Tal fra 2021 viser dog, at kun 312 af landets 1114 folkeskoler udbyder fransk (folkeskolen.dk). At forklare, hvordan det har kunnet komme så vidt for det franske sprogs status i Danmark, hvor engelsk nu synes at dominere, er ikke formålet med denne artikel. Formålet er tværtimod at gøre læseren opmærksom på, at fransk mod alle ods – ikke bare i København – men i Danmark generelt, tiltrækker sig fornyet interesse og er ved at rejse sig i nye klæder, takket være bl.a. opmærksomheden omkring mulighed for at tage en DELF-eksamen (se Faktaboks) flere steder i Danmark, indsatsen fra Institut Français og fra en række ’frantastiske’ foreninger, skoler og ildsjæle.

Fransk på mode igen

I 1700-tallet havde fransk en stærk indflydelse på det danske sprog (dialekt.ku.dk/sproghistorie/), mens det i 1900-tallet først og fremmest var engelsk, som påvirkede dansk. Den engelske tendens har fortsat ind i det nye årtusinde. I hele perioden modtog dansk ord fra latin og græsk. På nogle områder, det man også kalder ’domæner’, erstatter det engelske sprog fuldstændig dansk. Man taler om et domænetab.

Et eksempel på dette domænetab er videregående uddannelser, som udelukkende foregår på engelsk. Et andet eksempel er EU, hvor danske parlamentsmedlemmer bruger engelsk i sammenhænge, hvor dansk officielt er arbejdssprog. Engelsk bruges også i reklamer og musik. Og danske forskere publicerer i stor stil på engelsk for at nå et internationalt publikum.

Specielt formanden for Dansk Sprognævn Niels Davidsen Nielsen har gjort sig til talsmand for denne problemstilling. Og han advarer mod at lade det danske sprog lide for mange domænetab. Domænetab gør sig også gældende for selv store fremmedsprog som fransk, tysk, spansk, italiensk m.fl., idet brugen af engelsk også bliver stadig mere udbredt på bekostning af disse, hvilket i høj grad både skyldes politiske beslutninger og globalisering.

Men interessen for at lære fremmedsprog, som fransk, er dog langt fra fraværende af den grund!

For mens flere uddannelser i fransk rundt om på landets universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner er blevet lukket i de senere år, øges antallet af elever og kursister på aftenskoler, eksempelvis hos FOF Aarhus, hos private udbydere – og på gymnasierne, fx Aarhus Gymnasium (Tilst og Skanderborg), hvor man oplever fornyet interesse for at beherske fransk såvel sprogligt som kulturelt og professionelt (skanderborg.lokalavisen.dk), hvilket afspejler sig i et stigende antal DELF-kandidater – altså elever/kursister, der er tilmeldt en DELF-eksamen.

Den øgede interesse skyldes flere forhold, bl.a. en skærpet bevidsthed om, at der med indlæringen af fremmedsproget også følger hele kulturforståelsen, en indsigt i samfundsstrukturen, hverdagslivet osv., som man ikke oplever på samme måde uden at kunne tale og forstå sproget. Disse kompetencer er der mange mennesker, der ønsker! Fx i forbindelse med rejser til Frankrig eller andre fransktalende områder – eller som dansk udvekslingsstuderende på fransktalende universiteter, hvor et B2-niveau er påkrævet. Det kan også være til brug erhvervsmæssigt, hvis man er ansat i en international virksomhed med relationer på fransktalende markeder – eller hvis man ønsker at etablere selvstændig forretning i Frankrig, indhente autorisation, fx inden for liberale erhverv.

Disse forhold har øget interessen for tilmelding til DELF-eksaminer, der er officielle eksaminer i fransk for udlændinge (se Faktaboks).

FAKTABOKS – Hvad er DELF og DALF?  

DELF (Diplôme d’études en langue française) og DALF (Diplôme approfondi d’études en langue française) er officielle eksaminer i fransk for udlændinge, der udbydes af Institut Français verden over – og i Danmark også gennem godkendte eksamenscentre, som fx FOF Aarhus samt flere gymnasier. Diplomerne udstedes af det franske undervisningsministerium, er internationalt anerkendt og gældende på livstid.  

DELF-diplomer udstedes på niveauerne A1-B2 til kandidater med et elementært til øvet niveau, mens DALF-diplomer er på niveauerne C1 og C2 og henvender sig til kandidater med et højt niveau i fransk. DELF tilbydes også med en erhvervsrettet profil, DELF Pro, med diplomer på niveauerne A1-B2.  

Gode grunde for unge og voksne til at vælge DELF – motivation og fordele

Et DELF-diplom kan være den perfekte løsning og er et oplagt valg i flere situationer. Eksempelvis hvis man har tilbragt år i Frankrig eller fransktalende lande, fx efter studentereksamen, men ingen dokumentation har på de opnåede færdigheder. Færdigheder, der betyder, at man fx udtrykker sig flydende, samtaler problemfrit i hverdagssituationer og om aktuelle samfundsrelaterede forhold, at man forstår dialoger i film, tv- og radioudsendelser, læser romaner, aviser etc. – samtidig med at den grammatiske beherskelse kan være mere intuitiv, og at skriftlig udtryksfærdighed kan være knapt så udviklet. Her er det dog værd at huske på, at de mundtlige færdigheder smitter af på de skriftlige færdigheder og omvendt.

Endvidere er der i forbindelse med BA-studiet mulighed for et ERASMUS-ophold på et fransktalende universitet, der som minimum stiller krav om B1-niveau, mens optagelse på et fransk universitet kræver B2-niveau. Endelig kan ønsket om et DELF-diplom i fransk skyldes ens interesse for fransk sprog og kultur, en passion, der måske udnyttes på rejser til fransktalende lande, som ejer af en fransk feriebolig eller gennem læsning af franske romaner på originalsproget i fritiden.

Afslutningsvis, hvis man vil opnå fransk statsborgerskab, så er kravet også her et bestået B2-niveau.

Fordele ved DELF-diplomet
Diplomet har flere fordele for indehaveren:

  • diplomet er gældende på livstid og overalt i verden
  • diplomet dokumenterer niveauet for beherskelse af følgende fire discipliner:
    • mundtlig forståelse
    • skriftlig forståelse
    • skriftlig produktion
    • mundtlig produktion
  • diplomet giver indehaveren en personlig sikkerhed og bevidsthed om egne færdigheder
  • diplomets opnåelse bekræfter, at indehaveren har indsigt i ’culture générale på et vist niveau
  • diplomet dokumenterer en vis indsigt i franske konventioner, kultur, skik og brug
  • diplomerne skal ikke tages kronologisk, men ud fra det niveau, man aktuelt har

Eksempler på motivation for et DELF-forløb
At følge et DELF-kursus og tage eksamen opleves af kandidaterne som et kæmpe sprogligt boost, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende udtalelser fra voksne med bestået DELF-eksamen:

DELF B2-kurset kom lige på det tidspunkt, hvor jeg kæmpede med at finde motivationen i mit franske selvstudie. Det er et intenst, krævende og yderst spændende forløb, som giver et enormt sprogligt og kulturelt udbytte, hvor både mundtlige og skriftlige kompetencer får et kæmpe boost via arbejdet med autentiske og vedkommende tekst-, lyd- og videomaterialer. Jeg fortryder ingenlunde!

Kim, DELF B2-diplom 2021
_________________

For mit vedkommende handlede det om at finde et højt niveau, hvor jeg følte, at jeg kunne lære en masse. Da jeg meget gerne vil arbejde med sproget på den ene eller anden facon, var det vigtigt for mig at finde et niveau, der var internationalt anerkendt, og som kunne dokumentere mine kompetencer. Og det ledte mig til DELF.

Helle, DELF B2- diplom 2021
_________________

Det er 30 år siden, jeg lærte fransk, og jeg havde brug for en genopfriskning. Efter kursusforløbet tænker jeg, at DELF har hele pakken: Introduktion til fransk kultur samt ikke mindst træning i at læse, forstå, lytte og skrive. For mig var der en forholdsvis stor mængde hjemmearbejde, men alt i alt er mit generelle niveau hævet betragteligt.

Maj-Britt, DELF B1- diplom 2020, B2- diplom 2021
_________________

Da jeg besluttede at genopfriske mine franskkundskaber, som var blevet godt rustne, og gik i gang med at få undervisning af Liselotte, havde jeg ingen intention om at gå til eksamen. Da Liselotte foreslog det, tænkte jeg, at det jo var en rigtig god ide at få et officielt og anerkendt eksamensbevis som dokumentation. For mig var det en meget tilfredsstillende afslutning på et godt undervisningsforløb.

Lene, DELF-B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

Premièrement, le français est une langue internationale dans tous les domaines de la culture.
La connaissance du français ouvre des portes et nous donne des expériences enrichissantes. Parler le français donne accès au théâtre, au film, à la litterature, à la cuisine etc.

Deuxièmement, apprendre une nouvelle langue influence souvent la manière dont on maîtrise sa langue maternelle. Personnellemet, je suis plus observante comment j’utillise ma propre langue  parlée et écrite. Je pense que ça aussi donne une valeur extraordinaire, être plus précise en trouvant des expressions adéquates.

Finalement, muscler son cerveau et rencontrer des personnes enthousiastes, ça me plaît énormement. 

Ulla, DELF B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

La passation du DELF B2 renforce et accélère la vitesse pour obtenir de bons résultats pour enfin progresser et être capable de communiquer avec des Français natifs.

Toutes les différentes compétences du cerveau sont demandées en même temps : la mémoire, l’intonation, la logique, la persévérance ainsi que l’empathie et les compétences sociales dans la communication avec les amis francophones!

Je suis infiniment reconnaissante et fière d’avoir passé et réussi le DELF B2.

Astrid, DELF B2- diplom 2020
_________________

Et par gode råd til DELF-underviseren

Private undervisere samt undervisere på gymnasier og aftenskoler med status som DELF-eksamenscenter arbejder selvsagt med forskellige målgrupper. Men ud over den forskel, der ligger i, at kandidaterne befinder sig på forskellige stadier i livet, vil jeg mene, der er flere ligheder mellem de to målgrupper.

Først og fremmest et entusiastisk ønske om at lære og beherske fransk og få indsigt i fransk kultur i den frankofone verden. Dernæst et mindst lige så vigtigt aspekt at have for øje som underviser, nemlig kandidaternes brændende ønske om at bruge sproget, fra første færd! At få følelsen af at ’bade’ i sproget og arbejde koncentreret og systematisk for at få det ind under huden som et naturligt og spontant udtryksmiddel på linje med modersmålet. Og endelig, men absolut ikke mindre væsentligt, tværtimod, er der hos kandidaterne et ønske om at beherske udtalen til perfektion og på et niveau, der ligger så tæt på modersmålsniveau som muligt. Kort sagt: Kandidaterne vil udfordres på fransk fra dag et. Underviserens fornemmeste opgave er at stille krav og vise vejen til målet.

DELF-lærerens værktøjskasse

Hvordan kan et kort eksamensforberedende forløb struktureres for voksne?

Da min egen erfaring som DELF-underviser udelukkende stammer fra det private kursusudbyderregi samt fra aftenskoleregi, vil det være udgangspunktet for de tips og råd, jeg giver i det følgende – som dog for mig at se sagtens kan overføres og tilpasses til gymnasieverdenen.

For DELF-underviseren er der to primære forudsætninger for vellykket undervisning, nemlig motiverede kandidater og en målgruppetilpasset metode. Hvis der er tale om voksne, erhvervsaktive kursister, skal man som underviser være omhyggelig med valg af en metode, der baserer sig på aktiviteter og temaer, mv., der henvender sig til voksne mennesker. Er målgruppen gymnasieelever bør man tilsvarende vælge en metode målrettet dette publikum. Ved at bruge en specielt tilpasset DELF-metode sikrer man sig endvidere, at man gennem forberedelsesforløbet får trænet de fire discipliner, som eksamen omfatter.

Til forberedelse af eksamen fra et niveau til det næste er der angivet et vejledende antal timer fra de franske myndigheders side. Behovet kan dog variere fra person til person, det vigtigste er motivationen og ønsket om at beherske fransk sprog og kultur samt det engagement, der kommer til udtryk, og den energi, der lægges i forberedelsen til hver undervisningsgang. At udvikle sig fra et niveau til det næste kræver en aktiv indsats, og her har underviseren en vigtig rolle som animator og igangsætter, der starter allerede første mødegang, hvor fransk introduceres som metasprog – altså sproget, der konsekvent kommunikeres på i klassen, pr. mail osv.

Herefter er det afgørende, at kandidaterne bliver fortrolige med at forstå og kommunikere på fransk, opnår selvtillid trods skønhedsfejl, så kommunikation på fransk allerede efter første mødegang føles naturlig – endda i en sådan grad, at også pauserne foregår på fransk. Denne fortrolighed opnås bl.a. ved at lade kandidaterne samarbejde på tid i grupper à to deltagere om de opgaver, metoden byder på til den pågældende undervisningsgang. Gruppekonstellationen skifter efter endt aktivitet, og læreren cirkulerer mellem grupperne eller kan deltage som partner i tilfælde af ulige antal kandidater. Da arbejdet foregår på tid og med jævnlige partnerskift, arbejdes der med et vist tempo, der hele tiden holder kandidaternes fulde opmærksomhed fanget i den franske kontekst gennem undervisningsgangens eksempelvis to lektioner. For variationens skyld kan der mellem aktiviteterne arbejdes med fx en grammatikøvelse eller en eksamenstræningsopgave i plenum. Det skal bemærkes, at ingen elektroniske hjælpemidler (mobil-ordopslag undtaget) bruges på klassen, idet personlig udveksling, interaktion og nærvær er i fokus.

Eksempler på valg af DELF-forløb

Kandidaterne kan vælge kortere eller længere eksamensforberedende DELF-forløb. Selvstudie er også en mulighed for de disciplinerede. En generel anbefaling fra min side vil dog være, at man som kandidat bør sørge for at beherske elementær fransk grammatik og udtale, inden man vælger et DELF-forberedelseskursus. Dette gælder uanset niveau! Er man eksempelvis dansk nybegynder, gør man sig selv en stor tjeneste ved først at tage et begynderfranskkursus på dansk, idet DELF-metoderne er på fransk, også dem på begynderniveau! Herefter vil man være meget bedre rustet til og motiveret for at tage et DELF-forberedelseskursus med efterfølgende eksamen. Dette forhold afspejler sig også i tilrettelæggelsen af de forberedelseskurser, som fx udbydes af FOF Aarhus, et blandt flere DELF-eksamenscentre i Danmark. Kurserne er af forskellig varighed, nemlig 40 lektioner, 24 lektioner eller 10 lektioner – sidstnævnte forløb er decideret eksamensforberedende med fokus på skriftlig produktion. Kandidaterne kan således vælge forløb efter behov og niveau.

Eksempler på valg af metoder til forskellige målgrupper

Der er generelt rigtig mange metoder målrettet unge/teenagere. I søgningen efter en egnet metode til voksne kan man derimod få en opfattelse af, at mange forfattere til metoder osv. ikke forestiller sig, at mennesker over 25 år kan finde på at lære sprog. Samtidig ses også en tendens til at slå unge/teenagere (16-18 år) og voksne sammen i én metode, hvilket ikke er temamæssigt optimalt. Derfor kan det være en udfordring at finde en metode, der indholdsmæssigt retter sig mod fx voksne mennesker på arbejdsmarkedet, mod pensionister eller mod studerende på en højere læreanstalt. Her følger dog et afprøvet eksempel på en metode til voksne, og indtil videre mit bedste bud, samt eksempler på metoder til både gymnasieelever og voksne:

  • Voksne (Adultes): Edito (arbejdsbog, grammatikøvebog (selvstudie) og lærerbog), forlaget Didier Editions
  • Unge/teenagere (grands adolescents 16-18 ans): Soda, forlaget CLE International
  • Unge/teenagere og voksne : DELF ABC, forlaget CLE International; Alter Ego, forlaget Hachette

Ud over DELF Alment findes der forskellige metoder til DELF Pro med professionelt og fagligt fokus for medarbejdere i fx sundhedsvæsenet, i militæret, restaurationsbranchen, international handel m.fl.

Læs mere om metoder:
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20
https://didierfle.com/
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere

Samarbejde med ECML og NCFF

ECML, der er forkortelsen for Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet, er en unik organisation, der har som mission at fremme kvalitet og innovation i sprogundervisningen, og som vil hjælpe europæerne til at lære sprog mere effektivt. ECML Kontaktpunkt Danmark blev i 2019 officielt indlejret i NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog. NCFF’s vigtigste opgave er at forbedre og forny fremmedsprogsundervisningen og sprogpædagogikken på alle indlæringsniveauer i det danske uddannelsessystem. Centret inviterer jævnligt interesserede til at byde ind med projekter til optimering af sprogundervisningen, og her har DELF-relaterede projekter også mulighed for at ansøge om støttemidler.

Fransk – en lysere fremtid i Danmark?

Antallet af fransktalende i verden vokser støt. Chancen for, at populariteten for fransk når op på niveauet på Holbergs tid, er næppe realistisk. Men en undervisning, der har et stærkt fokus på pragmatik og modernitet, og som er tilpasset samfundets aktuelle behov, skulle have en god chance for at opfylde drømmen om at beherske fransk sprog og kultur i en nutidig kontekst.

LITTERATUR OG KILDER TIL INSPIRATION
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20 – set den 01.06.2021
https://didierfle.com/ – set den 01.06.2021
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere – set den 01.06.2021
www.folkeskolen.dk/1858410/det-helt-store-overblik-saadan-staar-det-til-med-sprogene-i-uddannelsessystemet – set den 03.06.2021
www.dialekt.ku.dk/sproghistorie – set den 05.05.2021
www.skanderborg.lokalavisen.dk/samfund/ECE12968346/fransk-fokus-paa-gymnasiet/ – set den 23.05.2021
www.information.dk/debat/2000/11/laeserdebat-47 – set dem 23.05.2021
https://videnskab.dk/kultur-samfund/tak-og-merci-hvorfor-lyder-nogle-sprog-bedre-end-andre – set den 23.05.2021
https://kalliope.org/da/text/wilster2002042702 – set den 23.05.2021
https://ncff.dk/ecml/ – set den 17.06.2021
Wilster, Christian (1827): Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog I Digtninger, C.A. Reitzels Forlag, Kbh., 1827, pp. 63–66.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Artiklen er udgivet i Fransklærerforeningens medlemsblad FranskNyt nr. 280-2021 – besøg Fransklærerforeningen
__________

Overvejer du et DELF-kursus?

Du kan læse mere og tilmelde dig her:

Sprog- og kulturkurser

Klar til fransk, tysk eller andet sprog- og kulturkursus efter sommerferien?

Nîmes - Place Montcalm - ældre og gammelt byggeri
Nîmes – Place Montcalm

Læs mere om vores kurser til erhvervsbrug på www.dk-france.dk

Læs mere om vores kurser til privat brug på www.dk-france.dk

Kurserne tilrettelægges fleksibelt og tilpasses dine specifikke behov og ønsker. Vi samarbejder med kompetente kursusledere inden for alle sprog- og kulturområder – men står selv for fransk!

Kontakt os inden sommerferien for detaljer og tilmelding via hjemmesiden, på dk-france@dk-france.dk eller på 8684 8404/2259 5958 – så er du klar til at gå i gang efter ferien!

Vi glæder os til at høre fra dig.