Alle indlæg af dk-france@dk-france.dk

Sprog- og kulturkurser

DELF – meget mere end et franskkursus

Skriv en kommentar

Af Liselotte Kruse, cand.interpret., certificeret translatør og tolk i fransk; habiliteret DELF-underviser-eksaminator, ekstern lektor, kommunikatør

Den dansk-norske professor og forfatter Ludvig Holberg (1684-1754), og Danmarks betydeligste komediedigter, gjorde nar af den opblæste overklassemand, der ”Med Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Hund, og Dansk med sin Tjener han talte”. Linjerne – der samtidig hentyder til overklassens forkærlighed for tyske jagthunde! – stammer fra det berømte hyldestdigt til Ludvig Holberg, skrevet ca. 100 år efter dennes død, af digteren Christian Wilster (1797-1840) med titlen ”Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog” (Wilster, 1827), og understreger det franske sprogs status som overklassen og de lærdes sprog på Holbergs tid.

Le Pont du Gard
Le Pont du Gard

I dag vil mange sikkert mene, at fransk har mistet sin ophøjede status – til trods for, at den øverste overklasse (læs Kongehuset) er brugere af det franske sprog. Tal fra 2021 viser dog, at kun 312 af landets 1114 folkeskoler udbyder fransk (folkeskolen.dk). At forklare, hvordan det har kunnet komme så vidt for det franske sprogs status i Danmark, hvor engelsk nu synes at dominere, er ikke formålet med denne artikel. Formålet er tværtimod at gøre læseren opmærksom på, at fransk mod alle ods – ikke bare i København – men i Danmark generelt, tiltrækker sig fornyet interesse og er ved at rejse sig i nye klæder, takket være bl.a. opmærksomheden omkring mulighed for at tage en DELF-eksamen (se Faktaboks) flere steder i Danmark, indsatsen fra Institut Français og fra en række ’frantastiske’ foreninger, skoler og ildsjæle.

Fransk på mode igen

I 1700-tallet havde fransk en stærk indflydelse på det danske sprog (dialekt.ku.dk/sproghistorie/), mens det i 1900-tallet først og fremmest var engelsk, som påvirkede dansk. Den engelske tendens har fortsat ind i det nye årtusinde. I hele perioden modtog dansk ord fra latin og græsk. På nogle områder, det man også kalder ’domæner’, erstatter det engelske sprog fuldstændig dansk. Man taler om et domænetab.

Et eksempel på dette domænetab er videregående uddannelser, som udelukkende foregår på engelsk. Et andet eksempel er EU, hvor danske parlamentsmedlemmer bruger engelsk i sammenhænge, hvor dansk officielt er arbejdssprog. Engelsk bruges også i reklamer og musik. Og danske forskere publicerer i stor stil på engelsk for at nå et internationalt publikum.

Specielt formanden for Dansk Sprognævn Niels Davidsen Nielsen har gjort sig til talsmand for denne problemstilling. Og han advarer mod at lade det danske sprog lide for mange domænetab. Domænetab gør sig også gældende for selv store fremmedsprog som fransk, tysk, spansk, italiensk m.fl., idet brugen af engelsk også bliver stadig mere udbredt på bekostning af disse, hvilket i høj grad både skyldes politiske beslutninger og globalisering.

Men interessen for at lære fremmedsprog, som fransk, er dog langt fra fraværende af den grund!

For mens flere uddannelser i fransk rundt om på landets universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner er blevet lukket i de senere år, øges antallet af elever og kursister på aftenskoler, eksempelvis hos FOF Aarhus, hos private udbydere – og på gymnasierne, fx Aarhus Gymnasium (Tilst og Skanderborg), hvor man oplever fornyet interesse for at beherske fransk såvel sprogligt som kulturelt og professionelt (skanderborg.lokalavisen.dk), hvilket afspejler sig i et stigende antal DELF-kandidater – altså elever/kursister, der er tilmeldt en DELF-eksamen.

Den øgede interesse skyldes flere forhold, bl.a. en skærpet bevidsthed om, at der med indlæringen af fremmedsproget også følger hele kulturforståelsen, en indsigt i samfundsstrukturen, hverdagslivet osv., som man ikke oplever på samme måde uden at kunne tale og forstå sproget. Disse kompetencer er der mange mennesker, der ønsker! Fx i forbindelse med rejser til Frankrig eller andre fransktalende områder – eller som dansk udvekslingsstuderende på fransktalende universiteter, hvor et B2-niveau er påkrævet. Det kan også være til brug erhvervsmæssigt, hvis man er ansat i en international virksomhed med relationer på fransktalende markeder – eller hvis man ønsker at etablere selvstændig forretning i Frankrig, indhente autorisation, fx inden for liberale erhverv.

Disse forhold har øget interessen for tilmelding til DELF-eksaminer, der er officielle eksaminer i fransk for udlændinge (se Faktaboks).

FAKTABOKS – Hvad er DELF og DALF?  

DELF (Diplôme d’études en langue française) og DALF (Diplôme approfondi d’études en langue française) er officielle eksaminer i fransk for udlændinge, der udbydes af Institut Français verden over – og i Danmark også gennem godkendte eksamenscentre, som fx FOF Aarhus samt flere gymnasier. Diplomerne udstedes af det franske undervisningsministerium, er internationalt anerkendt og gældende på livstid.  

DELF-diplomer udstedes på niveauerne A1-B2 til kandidater med et elementært til øvet niveau, mens DALF-diplomer er på niveauerne C1 og C2 og henvender sig til kandidater med et højt niveau i fransk. DELF tilbydes også med en erhvervsrettet profil, DELF Pro, med diplomer på niveauerne A1-B2.  

Gode grunde for unge og voksne til at vælge DELF – motivation og fordele

Et DELF-diplom kan være den perfekte løsning og er et oplagt valg i flere situationer. Eksempelvis hvis man har tilbragt år i Frankrig eller fransktalende lande, fx efter studentereksamen, men ingen dokumentation har på de opnåede færdigheder. Færdigheder, der betyder, at man fx udtrykker sig flydende, samtaler problemfrit i hverdagssituationer og om aktuelle samfundsrelaterede forhold, at man forstår dialoger i film, tv- og radioudsendelser, læser romaner, aviser etc. – samtidig med at den grammatiske beherskelse kan være mere intuitiv, og at skriftlig udtryksfærdighed kan være knapt så udviklet. Her er det dog værd at huske på, at de mundtlige færdigheder smitter af på de skriftlige færdigheder og omvendt.

Endvidere er der i forbindelse med BA-studiet mulighed for et ERASMUS-ophold på et fransktalende universitet, der som minimum stiller krav om B1-niveau, mens optagelse på et fransk universitet kræver B2-niveau. Endelig kan ønsket om et DELF-diplom i fransk skyldes ens interesse for fransk sprog og kultur, en passion, der måske udnyttes på rejser til fransktalende lande, som ejer af en fransk feriebolig eller gennem læsning af franske romaner på originalsproget i fritiden.

Afslutningsvis, hvis man vil opnå fransk statsborgerskab, så er kravet også her et bestået B2-niveau.

Fordele ved DELF-diplomet
Diplomet har flere fordele for indehaveren:

  • diplomet er gældende på livstid og overalt i verden
  • diplomet dokumenterer niveauet for beherskelse af følgende fire discipliner:
    • mundtlig forståelse
    • skriftlig forståelse
    • skriftlig produktion
    • mundtlig produktion
  • diplomet giver indehaveren en personlig sikkerhed og bevidsthed om egne færdigheder
  • diplomets opnåelse bekræfter, at indehaveren har indsigt i ’culture générale på et vist niveau
  • diplomet dokumenterer en vis indsigt i franske konventioner, kultur, skik og brug
  • diplomerne skal ikke tages kronologisk, men ud fra det niveau, man aktuelt har

Eksempler på motivation for et DELF-forløb
At følge et DELF-kursus og tage eksamen opleves af kandidaterne som et kæmpe sprogligt boost, hvilket bl.a. kommer til udtryk i følgende udtalelser fra voksne med bestået DELF-eksamen:

DELF B2-kurset kom lige på det tidspunkt, hvor jeg kæmpede med at finde motivationen i mit franske selvstudie. Det er et intenst, krævende og yderst spændende forløb, som giver et enormt sprogligt og kulturelt udbytte, hvor både mundtlige og skriftlige kompetencer får et kæmpe boost via arbejdet med autentiske og vedkommende tekst-, lyd- og videomaterialer. Jeg fortryder ingenlunde!

Kim, DELF B2-diplom 2021
_________________

For mit vedkommende handlede det om at finde et højt niveau, hvor jeg følte, at jeg kunne lære en masse. Da jeg meget gerne vil arbejde med sproget på den ene eller anden facon, var det vigtigt for mig at finde et niveau, der var internationalt anerkendt, og som kunne dokumentere mine kompetencer. Og det ledte mig til DELF.

Helle, DELF B2- diplom 2021
_________________

Det er 30 år siden, jeg lærte fransk, og jeg havde brug for en genopfriskning. Efter kursusforløbet tænker jeg, at DELF har hele pakken: Introduktion til fransk kultur samt ikke mindst træning i at læse, forstå, lytte og skrive. For mig var der en forholdsvis stor mængde hjemmearbejde, men alt i alt er mit generelle niveau hævet betragteligt.

Maj-Britt, DELF B1- diplom 2020, B2- diplom 2021
_________________

Da jeg besluttede at genopfriske mine franskkundskaber, som var blevet godt rustne, og gik i gang med at få undervisning af Liselotte, havde jeg ingen intention om at gå til eksamen. Da Liselotte foreslog det, tænkte jeg, at det jo var en rigtig god ide at få et officielt og anerkendt eksamensbevis som dokumentation. For mig var det en meget tilfredsstillende afslutning på et godt undervisningsforløb.

Lene, DELF-B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

Premièrement, le français est une langue internationale dans tous les domaines de la culture.
La connaissance du français ouvre des portes et nous donne des expériences enrichissantes. Parler le français donne accès au théâtre, au film, à la litterature, à la cuisine etc.

Deuxièmement, apprendre une nouvelle langue influence souvent la manière dont on maîtrise sa langue maternelle. Personnellemet, je suis plus observante comment j’utillise ma propre langue  parlée et écrite. Je pense que ça aussi donne une valeur extraordinaire, être plus précise en trouvant des expressions adéquates.

Finalement, muscler son cerveau et rencontrer des personnes enthousiastes, ça me plaît énormement. 

Ulla, DELF B1- diplom 2019, B2- diplom 2020
_________________

La passation du DELF B2 renforce et accélère la vitesse pour obtenir de bons résultats pour enfin progresser et être capable de communiquer avec des Français natifs.

Toutes les différentes compétences du cerveau sont demandées en même temps : la mémoire, l’intonation, la logique, la persévérance ainsi que l’empathie et les compétences sociales dans la communication avec les amis francophones!

Je suis infiniment reconnaissante et fière d’avoir passé et réussi le DELF B2.

Astrid, DELF B2- diplom 2020
_________________

Et par gode råd til DELF-underviseren

Private undervisere samt undervisere på gymnasier og aftenskoler med status som DELF-eksamenscenter arbejder selvsagt med forskellige målgrupper. Men ud over den forskel, der ligger i, at kandidaterne befinder sig på forskellige stadier i livet, vil jeg mene, der er flere ligheder mellem de to målgrupper.

Først og fremmest et entusiastisk ønske om at lære og beherske fransk og få indsigt i fransk kultur i den frankofone verden. Dernæst et mindst lige så vigtigt aspekt at have for øje som underviser, nemlig kandidaternes brændende ønske om at bruge sproget, fra første færd! At få følelsen af at ’bade’ i sproget og arbejde koncentreret og systematisk for at få det ind under huden som et naturligt og spontant udtryksmiddel på linje med modersmålet. Og endelig, men absolut ikke mindre væsentligt, tværtimod, er der hos kandidaterne et ønske om at beherske udtalen til perfektion og på et niveau, der ligger så tæt på modersmålsniveau som muligt. Kort sagt: Kandidaterne vil udfordres på fransk fra dag et. Underviserens fornemmeste opgave er at stille krav og vise vejen til målet.

DELF-lærerens værktøjskasse

Hvordan kan et kort eksamensforberedende forløb struktureres for voksne?

Da min egen erfaring som DELF-underviser udelukkende stammer fra det private kursusudbyderregi samt fra aftenskoleregi, vil det være udgangspunktet for de tips og råd, jeg giver i det følgende – som dog for mig at se sagtens kan overføres og tilpasses til gymnasieverdenen.

For DELF-underviseren er der to primære forudsætninger for vellykket undervisning, nemlig motiverede kandidater og en målgruppetilpasset metode. Hvis der er tale om voksne, erhvervsaktive kursister, skal man som underviser være omhyggelig med valg af en metode, der baserer sig på aktiviteter og temaer, mv., der henvender sig til voksne mennesker. Er målgruppen gymnasieelever bør man tilsvarende vælge en metode målrettet dette publikum. Ved at bruge en specielt tilpasset DELF-metode sikrer man sig endvidere, at man gennem forberedelsesforløbet får trænet de fire discipliner, som eksamen omfatter.

Til forberedelse af eksamen fra et niveau til det næste er der angivet et vejledende antal timer fra de franske myndigheders side. Behovet kan dog variere fra person til person, det vigtigste er motivationen og ønsket om at beherske fransk sprog og kultur samt det engagement, der kommer til udtryk, og den energi, der lægges i forberedelsen til hver undervisningsgang. At udvikle sig fra et niveau til det næste kræver en aktiv indsats, og her har underviseren en vigtig rolle som animator og igangsætter, der starter allerede første mødegang, hvor fransk introduceres som metasprog – altså sproget, der konsekvent kommunikeres på i klassen, pr. mail osv.

Herefter er det afgørende, at kandidaterne bliver fortrolige med at forstå og kommunikere på fransk, opnår selvtillid trods skønhedsfejl, så kommunikation på fransk allerede efter første mødegang føles naturlig – endda i en sådan grad, at også pauserne foregår på fransk. Denne fortrolighed opnås bl.a. ved at lade kandidaterne samarbejde på tid i grupper à to deltagere om de opgaver, metoden byder på til den pågældende undervisningsgang. Gruppekonstellationen skifter efter endt aktivitet, og læreren cirkulerer mellem grupperne eller kan deltage som partner i tilfælde af ulige antal kandidater. Da arbejdet foregår på tid og med jævnlige partnerskift, arbejdes der med et vist tempo, der hele tiden holder kandidaternes fulde opmærksomhed fanget i den franske kontekst gennem undervisningsgangens eksempelvis to lektioner. For variationens skyld kan der mellem aktiviteterne arbejdes med fx en grammatikøvelse eller en eksamenstræningsopgave i plenum. Det skal bemærkes, at ingen elektroniske hjælpemidler (mobil-ordopslag undtaget) bruges på klassen, idet personlig udveksling, interaktion og nærvær er i fokus.

Eksempler på valg af DELF-forløb

Kandidaterne kan vælge kortere eller længere eksamensforberedende DELF-forløb. Selvstudie er også en mulighed for de disciplinerede. En generel anbefaling fra min side vil dog være, at man som kandidat bør sørge for at beherske elementær fransk grammatik og udtale, inden man vælger et DELF-forberedelseskursus. Dette gælder uanset niveau! Er man eksempelvis dansk nybegynder, gør man sig selv en stor tjeneste ved først at tage et begynderfranskkursus på dansk, idet DELF-metoderne er på fransk, også dem på begynderniveau! Herefter vil man være meget bedre rustet til og motiveret for at tage et DELF-forberedelseskursus med efterfølgende eksamen. Dette forhold afspejler sig også i tilrettelæggelsen af de forberedelseskurser, som fx udbydes af FOF Aarhus, et blandt flere DELF-eksamenscentre i Danmark. Kurserne er af forskellig varighed, nemlig 40 lektioner, 24 lektioner eller 10 lektioner – sidstnævnte forløb er decideret eksamensforberedende med fokus på skriftlig produktion. Kandidaterne kan således vælge forløb efter behov og niveau.

Eksempler på valg af metoder til forskellige målgrupper

Der er generelt rigtig mange metoder målrettet unge/teenagere. I søgningen efter en egnet metode til voksne kan man derimod få en opfattelse af, at mange forfattere til metoder osv. ikke forestiller sig, at mennesker over 25 år kan finde på at lære sprog. Samtidig ses også en tendens til at slå unge/teenagere (16-18 år) og voksne sammen i én metode, hvilket ikke er temamæssigt optimalt. Derfor kan det være en udfordring at finde en metode, der indholdsmæssigt retter sig mod fx voksne mennesker på arbejdsmarkedet, mod pensionister eller mod studerende på en højere læreanstalt. Her følger dog et afprøvet eksempel på en metode til voksne, og indtil videre mit bedste bud, samt eksempler på metoder til både gymnasieelever og voksne:

  • Voksne (Adultes): Edito (arbejdsbog, grammatikøvebog (selvstudie) og lærerbog), forlaget Didier Editions
  • Unge/teenagere (grands adolescents 16-18 ans): Soda, forlaget CLE International
  • Unge/teenagere og voksne : DELF ABC, forlaget CLE International; Alter Ego, forlaget Hachette

Ud over DELF Alment findes der forskellige metoder til DELF Pro med professionelt og fagligt fokus for medarbejdere i fx sundhedsvæsenet, i militæret, restaurationsbranchen, international handel m.fl.

Læs mere om metoder:
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20
https://didierfle.com/
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere

Samarbejde med ECML og NCFF

ECML, der er forkortelsen for Det Europæiske Center for Moderne Sprog under Europarådet, er en unik organisation, der har som mission at fremme kvalitet og innovation i sprogundervisningen, og som vil hjælpe europæerne til at lære sprog mere effektivt. ECML Kontaktpunkt Danmark blev i 2019 officielt indlejret i NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog. NCFF’s vigtigste opgave er at forbedre og forny fremmedsprogsundervisningen og sprogpædagogikken på alle indlæringsniveauer i det danske uddannelsessystem. Centret inviterer jævnligt interesserede til at byde ind med projekter til optimering af sprogundervisningen, og her har DELF-relaterede projekter også mulighed for at ansøge om støttemidler.

Fransk – en lysere fremtid i Danmark?

Antallet af fransktalende i verden vokser støt. Chancen for, at populariteten for fransk når op på niveauet på Holbergs tid, er næppe realistisk. Men en undervisning, der har et stærkt fokus på pragmatik og modernitet, og som er tilpasset samfundets aktuelle behov, skulle have en god chance for at opfylde drømmen om at beherske fransk sprog og kultur i en nutidig kontekst.

LITTERATUR OG KILDER TIL INSPIRATION
https://www.cle-international.com/recherche?text=DELF%20 – set den 01.06.2021
https://didierfle.com/ – set den 01.06.2021
https://www.hachettefle.com/collections/adosphere – set den 01.06.2021
www.folkeskolen.dk/1858410/det-helt-store-overblik-saadan-staar-det-til-med-sprogene-i-uddannelsessystemet – set den 03.06.2021
www.dialekt.ku.dk/sproghistorie – set den 05.05.2021
www.skanderborg.lokalavisen.dk/samfund/ECE12968346/fransk-fokus-paa-gymnasiet/ – set den 23.05.2021
www.information.dk/debat/2000/11/laeserdebat-47 – set dem 23.05.2021
https://videnskab.dk/kultur-samfund/tak-og-merci-hvorfor-lyder-nogle-sprog-bedre-end-andre – set den 23.05.2021
https://kalliope.org/da/text/wilster2002042702 – set den 23.05.2021
https://ncff.dk/ecml/ – set den 17.06.2021
Wilster, Christian (1827): Før var der knapt skrevet paa Dansk en Bog I Digtninger, C.A. Reitzels Forlag, Kbh., 1827, pp. 63–66.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Artiklen er udgivet i Fransklærerforeningens medlemsblad FranskNyt nr. 280-2021 – besøg Fransklærerforeningen
__________

Overvejer du et DELF-kursus?

Du kan læse mere og tilmelde dig her:

Ønologi og vinsprog

Når sur vin bliver til gudedestillat – og englene også får deres andel

Skriv en kommentar

I rækken af vinture i det franske land er vi i dag kommet til byen Cognac i Charentes-regionen, som er verdensberømt for destillatet af samme navn. Men få tænker egentlig over, at området er Frankrigs største producent af hvidvin. Vinen er dog, i modsætning til alle andre vine, ikke beregnet til at blive drukket, men til at blive opvarmet i svanehalsformede destillationsapparater, hvorefter den efter års lagring i egetræsfade skal blive til udsøgt Cognac.

Hennessy Cognac_turbaaden lægger til foran Cognachusets hovedindgang
Hennessy Cognac: Turbåden til besøg af Cognachusets faciliteter lægger til foran hovedindgangen …

Der findes på ’butte Montmartre’ i Paris, lidt tættere på himlen kunne man vel sige, en lille, men hyggelig, gastronomisk restaurant, der kalder sig ”la part des anges”. Den ligger lidt gemt væk fra turisternes standardruter i det berømte bohemekvarter og er først og fremmest kendt og besøgt af lokale fra ”landsbyen”, som de ynder at kalde deres bydel. Men hvad betyder nu dette maleriske navn ”la part des anges”? Vi kan allerede røbe, at det er Cognacrelateret, men det vender vi tilbage til lidt længere nede i artiklen. For først skal vi se på, hvad Cognac egentlig er.

Om druebrændevin og brandwijn

Vores vininteresserede og vinkyndige læsere bør her tilgive os, for vi vil nu vil tage en lille afstikker fra vores sædvanlige, franske vinskribentvirksomhed og udforske, hvad vin også kan blive til, nemlig verdensberømt spiritus, når den som her destilleres til Cognac.

Cognac er ’eau de vie de vin’, dvs. på dansk druebrændevin – fra hollandsk brandwijn – da det var hollændere, der i det 16. århundrede kastede sig ud i destilleringens ædle kunst, efter sigende for at vinen kunne holde sig. På engelsk er ordet blevet til Brandy.

Selve byen Cognac (hvor det toponymiske suffix -ac stammer fra latin -acum, der igen stammer fra keltisk ako, der adjektivisk betyder ”tilhørende et sted, en familie, eller en helligdom”), ligger på Charente-floden og er Charentes andenstørste by efter Angoulême. Byen, der har en lang fortid bag sig, har i dag små 50.000 indbyggere og ligger historisk set på en af pilgrimsruterne til Compostella.

Cognac fremstilles ved den raffinerede, komplekse sammensætning (assemblage) af brændevin hidrørende fra forskellige vinområder (crus) og fra brændevin, der har forskellige lagringstider bag sig. Cognac er i dag beskyttet af den franske Appellation d’Origine Contrôlée Cognac (AOC), der er styret af en lang række kravspecifikationer, regler og vedtægter for navn, geografi (først og fremmest fortegnelse over de hundredevise af små kommuner, der kan tilordne sig appellationen), dyrkning af vinstokke, høst, transport, vinfremstilling, destillering, lagring m.m. gennem en omfattende 20-siders lang ’cahier des charges’, hvor nyeste udgave er fra 2018.

Dyrkning af hvide druer ”en masse”

Vinmarkerne i Cognacs produktionsområdet strækker sig over ca. 78.000 hektarer. Disse er fordelt hovedsageligt på to departementer, Charente-Maritime og Charente, samt nogle få kommuner i departementerne Dordogne og Deux-Sèvres. Området udgør blot 10% af vinarealerne i hele Frankrig, men fremstår som den største producent af hvidvin i landet.

Det er den hvide drue Ugni blanc, der suverænt dominerer og dækker over 98% af hele området. Det er en drue, der er mere robust end tidligere dyrkede druer, som Folle blanche, der måtte bukke under for phylloxera-angrebene i slutningen af det 19. århundrede.

Vinbønderne bestræber sig i dag i stigende grad på at reducere mængden af sprøjtemidler (inklusiv økologiske kobber- og svovlbaserede sprøjteopløsninger), og nogle følger den økologiske vej ved bl.a. at lade græsset gro mellem rækkerne. Det er dog svært helt at undgå at sprøjte, for Ugni-druerne angribes nemt af skimmelsvamp (meldug, oïdium), som forstærkes af det våde atlanterhavsklima.

Vinområdet er geografisk opdelt i 6 koncentriske cruområder, hvor undergrunden og klimaets påvirkning varierer: ’Grande Champagne’, ’Petite Champagne’, ’Borderies’, ’Fins Bois’, ’Bons Bois’, og ’Bois Ordinaires ou Bois à terroirs’.

’Grande Champagne’, sydvest for byen Cognac, regnes for det bedste område, der giver de mest raffinerede og mest udsøgte eaux de vie, som ældes bedst og længst, og bidrager med dufte af blomster, vinblomst, tørret lind og tørre vinranker. Dernæst følger ’Petite Champagne’ og ’Borderies’ som de næstbedste, hvor påvirkningen fra det maritime klima er lidt mere udpræget. ’Bons Bois’ omringer de 3 førstnævnte, mens ’Bois ordinaires ou Bois à terroirs’ ligger ud til Atlanterhavet.

Brugen af navnet ’Champagne’ til benævnelse af de bedste Cognac cru’er sker i analogi med jordbundsforholdene i Champagne-regionen, hvor de berømte mousserende vine produceres. Jordbundsforholdene er nemlig umiddelbart sammenlignelige, med lerholdig kalkjord på en undergrund af blød kalksten fra kridttiden. Sådanne jordbundsforhold er gode til at holde på vandet, og vinstokken kan nemt stå imod tørkeperioder om sommeren.

Vinfremstilling alene for destillatets skyld

Det pudsige er, at den vin, der destilleres til Cognac, er mere eller mindre rædselsfuld af en vin at være. Eller måske snarere, siges at være rædselsfuld. Vores læsere vil uvilkårlig undre sig, for vi har hidtil udelukkende skrevet om alskens gode franske vine. Spørgsmålet er så nu, hvordan dårlig vin kan forvandles til en af verdens mest anerkendte spirituosa? Eller med andre ord, hvordan kan dårlig vin bliver himmelsk?

Den most, der bruges til vinfremstilling, er kendetegnet ved lavt alkoholindhold på gennemsnitligt 8-9% (min. 7%, maks. 12%) som betyder, at aromaer bedre kan koncentreres, og ved en meget høj andel af syre, hvorved vinen bedre kan holde sig. Tilsætning af sukker og sulfitter er ikke tilladt.

Under besøget i et berømt, internationalt Cognachus i selve byen Cognac, spurgte jeg således til, om selve vinen var nu værd at drikke? Dertil var svaret klart og entydigt: nej, vinen er der nok ikke så meget at skrive hjem om, men den egner sig til gengæld fortrinligt til destillering, hvor den bliver totalt forvandlet!

Destilleringskunsten

Vinen destilleres ved den såkaldte dobbelte destilleringsmetode (la ”repasse”, svarende til Pot Still metoden på engelsk) i særlige charentais kobberalambic, der siden 1936 har haft samme udformning, til en alkoholprocent på maks. 72,4% ved de 20 grader. Man opnår derved en 8 til 9 gange koncentration af aromaer og syre, og af vinens øvrige bestanddele. Cognac er mere koncentreret end druebrændevin fra andre, varmere himmelstrøg, hvor basisvinen typisk holder 10-12%, og koncentrationen kun er 5 til 7 gange.

Der må tilsættes farve (E150a, almindelig karamel) og udtræk af egespåner. Der må også, iht. EU-spirituslovgivning af 15. januar 2008, tilsættes forskellige former for sukker samt karamelliseret sukker (opvarmet sakkarose).

Herefter lagres Cognac i store 350 liters egefade fra træerne i de nærliggende Limousin-skove.

La part des anges og den hemmelighedsfulde lagring

Og nu kommer vi til det. Det maleriske udtryk – ”la part des anges ” (= englenes andel) – refererer specifikt til andelen af den gode Cognac, der fordamper under lagring. For Cognac lagres på 350-liters egetræsfade (enten nye fade eller fade, der tidligere har indeholdt Cognac og genbruges) i nogle år, hvor den sover inde i de hvælvede kridtkældere. Lige så stille, år efter år, trækker den ilt ind til sig og fordamper, hvilket netop er meningen. Den grove og rå druebrændevin skifter karakter og forvandles til et guddommeligt destillat.

Under lagringsprocessen farves stenlofterne helt sorte af den mikroskopiske svamp torula compniacensis, der i de ædle alkoholdampe finder sin næring. Cognacvinbonden (eller snarere cognachusene) må således acceptere, at der en del svind. Det går dog til et godt formål, da aromaerne koncentreres under lagringen. Cognac brændevinen bliver mere rund og blød og udvikler med tiden en kompleks, eftertragtet bouquet, som kaldes for ”rancio”. Rancio refererer til en sammenblanding af særlige aromaer som fx efterårsskovbund, skovsvampe, nøddeolie, tobak, læder, men også til figner, rosiner, ristede kaffebønner og kakao.

Ifølge Cognacerhvervets hovedorganisationen Bureau National Interprofessionnel du Cognac repræsenterer svindet op mod 2% af produktionen, svarende til 22 millioner flasker om året.

Der findes en laaaang (!) række aldersafhængige betegnelser og betegnelsesvarianter, der må bruges i markedsføringsøjemed, som tildeles ud fra det antal år, hvor Cognac har været lagret: 2, 3, 4, 5, 6, 10 og 14 år eller ældre. Blandt de mest kendte kan nævnes 3 stjerner og VS (ved de 2 år), VSOP (ved de 4 år), Napoleon (ved de 6 år), XO (ved de 10 år), og XXO (ved og over de 14 år).

Flere måder at nyde Cognac på

Og nu til det måske vigtigste. Smagningen. Cognac nydes bedst i små tulipanformede glas, da disse sikrer de bedste betingelser for at nyde og vurdere både farve og farvespil, og for mere effektivt at kunne indfange udviklingen af de subtile, komplekse aromaer.

Cognac kan nydes alene, og her skal man ligesom ved vinsmagning huske at tygge lidt på væsken, og suge en smule luft ind for at frigive dets identitet. Man kan nyde den ved stuetemperatur, men man kan også komme isterninger i glasset, hvorved oplevelsen skifter karakter i næse og mund. Ved smagninger hos Cognachusene serveres de to versioner.

Dertil indgår Cognac i en lang række cocktail-kreationer og aperitiffer, hvor den bibringer både sødme, styrke og friskhed.

Endelig kan den også nydes til maden, hvor man først indtager et par dråber i munden, tager en bid af maden og tygger sin mad, og afslutter igen med et par dråber.

Ligesom ved vin findes der et særligt Cognac aromahjul, som her er opdelt i de 4 årstider. ’Vinter’ samler aromaassociationer omkring de træagtige dufte, ’sommer’ er forbundet med frugtaromaer, ’forår’ peger på blomster, mens ’efterår’ står under de krydrede duftes tegn. Hvert af disse områder – eller aromafamilier – er selvsagt yderligere specificeret med en lang række konkrete eksempler på dufte.

Hjulet blev « opfundet » tilbage i 2009, hvor 50 eksperter mødtes for i 4 dage at smage over 100 forskellige Cognac og udfylde over 5000 smagsnotater.

Cognac i tørre tal

Der er i følge de nyeste tal (2019) fra Cognacerhvervsorganisationen 283 handelshuse – maisons de Cognac/maisons de négoce – i Cognac. Nogle af disse er blevet til verdensberømte brands og ejes af store internationale koncerner, som fx LVHM (det firma, der står bag Louis Vuitton og Moët et Chandon, og hvor H står for Hennessy Cognac). Der findes 4276 vinbønder, hvoraf en stor del selv destillerer deres vin (de kaldes for bouilleurs de crus). Dertil findes der 117 destilleringsfirmaer (disse betegnes bouilleurs professionnels), der indkøber vin for at destillere på bestilling med henblik på videresalg.

Cognacproduktionen beskæftiger 17.000 mennesker i direkte tilknytning til erhvervet (bødkere til fremstilling af fade, gørtlere til kedler, fremstilling af glas, corkpropper, pap, trykkerier, transport, laboratorier, landbrugsmaskiner osv.) og giver afledte jobs til henved 60.000 mennesker. 97,9 % af produktionen (svarende til 26,5 millioner flasker) eksporteres til 160 lande over hele verden og generer en omsætning på 3,6 milliarder euroer (= 27 milliarder kroner).

Nul n’est prophète en son pays

– eller på dansk ”ingen profet er anerkendt i sin hjemby” er nok det bibelske udtryk, der bedst kan bruges til at forklare det kølige forhold, der er mellem Cognac druebrændevin og franskmændene.

En nylig artikel i BFM Business (Bianchi, 2018) har undersøgt fænomenet og undret sig. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at franskmændene stort set ikke drikker Cognac. Hjemmemarkedet aftager kun 3% af produktionen, og der findes intet andet fransk kulinarisk produkt, der kan præstere så stor en andel til eksport. Imidlertid høster Cognac stor succes ude i den store verden på de udenlandske markeder, fx i Tyskland, Storbritannien, USA, Kina m.fl., og Cognacerhvervet i Charentes har derved sikret sig en rigtig stor og stabil indtjening.

Franskmændene er til gengæld verdens største forbrugere af Cognacs direkte konkurrent … whisky! Vi mangler dog stadig en forklaring, ud over den, at Cognacs image måske skulle være blevet lidt støvet og associeres med en ældre generation af forbrugere? I Danmark var Cognac også tidligere vel synonym med afslutningen på de dengang så populære suppe-steg-og-is-middage, hvor der af tjeneren blev spurgt ind til gæsterne ved kaffen: ”Cognac eller likør”? Og dertil en god cigar?

Nok ikke så politisk korrekt i dag, hvor ansvar, sundhed, fitness, økologi og bæredygtighed stormer frem. Men lidt plads må der vel stadig være til livsnydere og til englenes drik? Vi lader spørgsmålet stå og overlader svaret til læsernes vurdering.

________________________

FORFATTER

Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER

Bianchi, Frédéric (2018). Pourquoi le cognac cartonne partout … sauf en France. BFM Business. https://www.bfmtv.com/economie/consommation/pourquoi-le-cognac-cartonne-partout-sauf-en-france_AN-201805190096.html [set 23.08.2021]

Bureau National Interprofessionnel du Cognac (2021). https://www.cognac.fr/ [set 23.08.2021]

Encyclopédie du Cognac en ligne (2021). Bureau National Interprofessionnel du Cognac. https://www.pediacognac.com/ [set 23.08.2021]

Erik Sørensen Leksikon (2021). https://www.eriksorensenvin.dk/leksikon/cognac/ [set 23.08.2021]

LÆS MERE om de franske vinområder
DK-France: Fransk ønologi og vinkultur

Ejendomshandel, Ferieboligsalg, Ferieboligudlejning

Franske ”sommerhuse” hitter efter corona

Skriv en kommentar

I tiden før corona var franske sekundære boliger – det vi i Danmark også kalder sommerhuse, fritidshuse eller ferieboliger, kært barn har mange navne! – ikke i særlig høj kurs blandt franskmænd. Hvorfor skulle man egentlig forpligte sig til at tilbringe sine ferier og weekender samme sted, når man med få klik kunne nyde behagelige lejeboliger hvor som helst i verden?

Men det var at gøre regning uden coronapandemien, der gennem udviklingen af folks adfærd og mentalitet har været medvirkende til at blande kortene på det franske sekundærboligmarked.

Château de Charmant: Eksempel på fransk sekundærbolig
Château de Charmant: Eksempel på fransk sekundærbolig

Som følge af den eksplosive vækst i hjemmearbejdet er der mange franskmænd, ikke mindst parisere, som nu igen drømmer om en sekundær bolig (résidence secondaire), hvor de ikke blot kan tilbringe ferien, men også kan bo (- og arbejde hjemme, fra stuen, terrassen eller haven!) flere dage om ugen. Kort sagt, man har igen fået smag for ”sommerhuset”! Se FAKTABOKS.

På denne baggrund viser en undersøgelse, at sekundærboligen, fra at være den lejlighedsvise bopæl, hurtigt er blevet til den regelmæssige eller endog primære bopæl for dem, der er så heldige at kunne eje en sådan bolig. En tendens man i øvrigt også kan konstatere i Danmark!

Sekundærboligmarkedet i Frankrig skifter ham!

Boostet af effekten af såvel den massive indførelse af hjemmearbejde som af franskmændenes voksende interesse for boliger, særligt huse, med udeområder (balkon, terrasse, have) har Covid-19 krisen sat gang i det franske sekundærboligmarked, der således både er blevet styrket og har udviklet sig.

Covid-19 krisen har godt og grundigt blandet kortene på det franske ejendomsmarked generelt og på sekundærboligmarkedet i særdeleshed. Den stigende udbredelse af hjemmearbejde gør det nu muligt for dem, der ejer en sekundær bolig, at tilbringe to eller tre dage om ugen i den by, hvor de arbejder – og hvor deres primære bolig ofte også ligger – og resten af tiden med hjemmearbejde i den sekundære bolig.

Dette paradigmeskift har i øvrigt dannet baggrund for fremkomsten af et nyt koncept i Frankrig, nemlig semiprimær bolig (résidence semi-principale), dvs. en bolig, hvor man ikke længere nøjes med at tilbringe sine weekends og ferier en gang i mellem, men hvor man fremover bor fast flere dage om ugen. Begrebet kan minde om det danske ”supplerende helårsbolig” (https://finans.dk/weekend/).

Købe på landet, men tæt ved byen

Som den franske forfatter og journalist Alphonse Allais (1854-1905) skrev: ”Man burde bygge byer ude på landet, for der er luften sundere”. En ny 2.0 generation af – yngre – købere ønsker således at købe en sekundær bolig på landet, ikke alt for langt fra deres arbejde og ikke, som tidligere, nødvendigvis ved havet.

De unge 2.0 købere, der er opfostret med hjemmesider for korttids- og sæsonudlejning blandt private, synes ligeledes – i modsætning til deres forældre – at efterspørge boliger tæt på bymidten, renoverede og komfortable, og gerne af beskeden størrelse. I valget mellem på den ene side storfamiliehuset (mas XXL), der ligger isoleret og kræver istandsættelse, og på den anden side det lille hus (maisonnette), der er indflytningsklart og let at komme til, særligt med højhastighedstog (TGV), er det meget ofte det lille hus, der bliver foretrukket.

Ejendomsinvestering, men ikke kun …

Selvom det på langt sigt kan være en god finansiel investering, så er erhvervelsen af en sekundær bolig generelt ikke dikteret af et spekulativ formål. Det er således mere muligheden for at kunne bruge og have glæde af boligen end at udleje den, der motiverer køberne. De fleste franske sekundærboliger er i øvrigt ikke på sæsonudlejningsmarkedet: 25% af ejerne af en sekundær bolig i Frankrig overvejer, på sigt, at gøre boligen til deres primære bolig, mens 69% af ejerne ikke lejer ud.

Hvad koster det egentlig at have en såkaldt ”résidence secondaire” i Frankrig?

Vedligeholdelsesudgifter (frais d’entretien), beboelsesskat (taxe d’habitation), ejendomsskat (taxe foncière), renoveringsarbejde, forsikring, afdrag på realkreditlån etc. Før man kaster sig ud i købet af en sekundær bolig (résidence secondaire) i Frankrig, er det vigtigt at vurdere og tage højde for de udgifter, der skal afholdes. Vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med en sekundær bolig bør ikke undervurderes!

Vedligeholdelsesudgifter kommer oven i købsprisen og kan veje tungt i det årlige budget. Når alt lægges sammen: forbrug (el, vand, varme, …), forbedringsarbejder (renovering, modernisering, isolering, …) abonnementer (internet, telefon, teleovervågning), skat (beboelsesskat, ejendomsskat, renovation, …) vedligeholdelsesudgifter (årligt tjek af varmesystem, maling, udeområder, …), forsikring og låneafdrag – kan regningen ende med at blive pebret. Generelt udgør ovennævnte udgifter gennemsnitligt mellem 1 og 3% årligt af købsprisen for en sekundær bolig i Frankrig. Det skal i øvrigt bemærkes, at fra 2023 skal kun ejere af en sekundær bolig – eller en ledig bolig – betale beboelseskat! Gennemsnitligt koster en sekundær bolig i Frankrig EUR 269.900 i 2021, og de tilhørende ejerudgifter udgør mellem EUR 2.699 og 8.097 årligt, hvortil kommer transportudgifter (brændstof, motorvejsafgift, togbillet, …) til og fra boligen (Logic-IMMO nr. 519).

Udleje for at reducere regningen …

Som det fremgår, er investering i en sekundær bolig ikke umiddelbart noget, man kan blive rig af, som følge af de udgifter, der følger med købet. Ikke desto mindre vokser andelen af franske sekundære boliger alligevel hurtigere end andelen af primære boliger.

For at hente udgifterne hjem og gøre investeringen rentabel kan løsningen være at udleje den franske sekundærbolig. Dette alternativ kan i øvrigt vise sig at være rentabelt. På den ene side har Covid-19 krisen nemlig tidoblet lysten til plads, udeområder, grønne områder og – mere generelt – franske huse. På den anden side har udbredelsen af hjemmearbejde gjort det populært at blive sekundærboligejer. Hvis man vælger møbleret udlejning, skal der indhentes tilladelse fra rådhuset, såfremt den kommune, hvori den sekundære bolig ligger, har over 200.000 indbyggere. Ligeledes skal man huske at indberette lejeindtægten til skattevæsenet, både i Frankrig og i Danmark, som forretningsoverskud (bénéfices industriels et commerciaux, BIC). Endelig bør man sikre sig, at sekundærboligen har en god internetforbindelse!

Ovenstående nye boligtrend indikerer, at franske ”sommerhuse” vil blive mere eftertragtede i fremtiden og dermed en mere attraktiv investering – også for danskere, som ønsker sekundærbolig i Frankrig.

FAKTABOKS

Hvad er en helårsbolig, en primær bolig og en sekundær bolig?
En helårsbolig er den ejendom, hvor du har din faste bopæl, rent faktisk bor og er tilmeldt det danske folkeregister (CPR). En helårsbolig er, som navnet antyder, en bolig som du må bo i hele året, der oftest omfatter bopælspligt. Helårsboliger findes primært i by- og landzoner.
https://boligraadgiver.dk  

”I EU-retlig forstand synes det, at se ud til, at primærbolig er helårsbeboelse, og altså den bolig, du bor i til hverdag, og boliger, som ikke er helårsbeboelse anses som sekundærbolig.”
Karen H. Andersen, https://projekter.aau.dk  

En sekundærbolig er en ejendom, hvor du ikke bor fast. Det er typisk et sommerhus eller en ferielejlighed. Men det kan fx også være en pendlerbolig eller en helårsbolig, hvor du ikke bor fast og således heller ikke er tilmeldt det danske folkeregister (CPR).
Justitsministeriet, Civilstyrelsen, https://civilstyrelsen.dk/  

”Begrebet fritidshus opstod, da det tilbage i 70’erne blev et krav at isolere de nybyggede sommerhuse, og så var det jo pludselig ikke bare et hus, som vi kunne bruge kun om sommeren, men derimod et hus som kunne bruges året rundt. Og derfor ændrede vi i branchen betegnelsen fra sommerhus til fritidshus.”
Mette Bech Hofman, Planet Huse, https://huset-middelfart.dk/sommerhus-eller-fritidshus-hvad-er-forskellen  

NOTE: I betydningen primærbolig svarer helårsbeboelse eller helårsbolig til det franske ’résidence primaire’ eller ’résidence principale’, mens sekundærbolig svarer til det franske ’résidence secondaire’. Bemærk dog, at juridisk og skattemæssig status er kulturelt bestemt og derfor underlagt de 2 landes nationale lovgivning. Bemærk i øvrigt, at man på dansk ser såvel ’primærbolig’ som ’primær bolig’ samt tilsvarende ’sekundærbolig’ og ’sekundær bolig’.
 
Hvad er en flexbolig?
En flexbolig er en helårsbolig uden bopælspligt. Du kan bruge en flexbolig hele året rundt som sommerhus, fritidsbolig eller et ekstra hjem. Du vælger selv.
https://www.flexbolig.nu/fakta-om-flexbolig/hvad-er-en-flexbolig  

NOTE: En fleksbolig eller flexbolig kan minde om det nye franske begreb ’résidence semi-principale’. Bemærk dog, at juridisk og skattemæssig status er kulturelt bestemt og derfor underlagt de 2 landes nationale lovgivning.  

_____________

FORFATTER
Indlæg/oversættelse v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
Logic-IMMO, Gard Hérault, nr. 419 – Juli 2021: SPÉCIAL – Résidences secondaires:
https://en.calameo.com/books/00592340384504f979aeb
[besøgt 30.07.2021]

Immobilier: Les Parisiens ont bien « déserté » Paris après le premier confinement :
https://www.leparisien.fr/immobilier/immobilier-les-parisiens-quittent-paris-04-01-2021-8417190.php
[besøgt 01.06.2021]

Andersen, Karen Højmose (2017): Køb af danske ejendomme (afhandling):
https://projekter.aau.dk/projekter/files/259774059/Kob_af_danske_ejendomme___kandidatspeciale_.pdf
[besøgt 19.08.2021]

Hansen, Anne Vegeberg (2021): Sommerhus vs. fritidshus:
https://huset-middelfart.dk/sommerhus-eller-fritidshus-hvad-er-forskellen/
[besøgt 19.08.2021]

Nielsen, Trine (2021): Helårsbeboelse eller sommerhus:
https://www.bolius.dk/helaarsbeboelse-eller-sommerhus-18682
[besøgt 19.08.2021]

Sommerhuse:
https://da.wikipedia.org/wiki/Sommerhus
[besøgt 19.08.2021]

Kan jeg købe sekundærbolig:
https://civilstyrelsen.dk/sagsomraader/erhvervelse-af-fast-ejendom/ofte-stillede-spoergsmaal/kan-jeg-koebe-sekundaerbolig
[besøgt 19.08.2021]

Udlejning – Ferieboliger, fleksboliger, værelser m.v.:
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/fritids-og-ferieudlejning
[besøgt 19.08.2021]

Hvad er flexbolig:
https://www.flexbolig.nu/fakta-om-flexbolig/hvad-er-en-flexbolig
[besøgt 19.08.2021]

Helårsboliger anvendt som fritids- eller fleksboliger:
https://finans.dk/weekend/ECE10910518/helaarsboliger-anvendt-som-fritids-eller-fleksbolig-saadan-er-skattereglerne/?ctxref=ext
[besøgt 19.08.2021]

LÆS OGSÅ
Slotsferieboliger: Forskellige ejerkoncepter – fordele og ulemper:
https://dk-france.dk/slotsferieboliger-forskellige-ejerkoncepter-fordele-forskelle/

Tips og råd til succesfuld investering i fransk lejebolig:
https://dk-france.dk/category/ferieboligudlejning/

Ønologi og vinsprog, Slotte

Vinrevolution: Languedoc-Roussillon i forandringens tegn

Skriv en kommentar

Mange danskere kender til den franske region Languedoc-Roussillon, til hovedbyerne Montpellier, Sète, Béziers, Narbonne, Perpignan – og til de mange forskellige vine, der kommer herfra. Men hvad er historien bag denne region? Og hvordan er det gået til, at tidligere storproduktion af billig konsumvin nu er afløst af eftertragtede kvalitetsvine, flere og flere af dem økologiske? Denne artikel bringer dig bag om de mange forandringer, der har formet – og stadig former – regionen.

Vinmarker i Frontignan
Vue over vignobles i Frontignan

Fra etruskerne til Occitanien
Den tidligere selvstændige region Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig strækker sig langs Middelhavet og ’løvebugten’ (Golfe du Lion) fra hovedbyen Montpellier, et stykke vest for Rhône-flodens udmunding, og helt ned til Pyrenæerne, ved grænsen til Spanien.

Ved sidste administrative reform i 1996 blev den slået sammen med Midi-Pyrénées for at danne den nye, storregion Occitanie (Frankrigs andenstørste), hvorved Montpellier måtte afgive sin status som regionshovedstad til storbyen Toulouse. Navnet ’Occitanie’ er dog velvalgt.

Sådan går det desværre ofte med fransk regional identitet i relation til den administrative opdeling af landet. De sammenlagte områder passer ikke altid lige sammen, og historisk sammenhængskraft må vige for politisk pres. Lovgiverne tænker primært økonomiske (og politiske) synergier og stordriftsfordele. Det er dog tvivlsomt, om dette rent faktisk holder i virkeligheden, for der kommer tit øgede udgifter til administration i kølvandet på sammenlægningerne. Afstande bliver også større fra et beslutningscenter til et andet, og fra borgerne til deres politikere.

Languedoc-Roussillon kan dog bryste sig af at have en langt ældre kulturel identitet, som regionen har bevaret og stolt har udviklet helt siden antikken og etruskerne, og efterfølgende grækerne og romerne, hvor den blev frugtbar havnefront til Middelhavet og stærkt befærdet forbindelsesled mellem den Iberiske halvø, det franske hovedland og Italien.

Området blev gennemskåret af datidens motorvej, Via Domitia, hovedvejen, som romerne anlagde i dette dengang keltisk befolkede land, som de kaldte for Provincia (deraf navnet Provence, som dog ligger ved Alperne). Etymologien følger bestemt sine egne veje …

Forandringerne fortsatte efter Romerrigets fald. Der kom talrige invasioner frem til middelalderen, hvor germanere, muslimske maurere og vikinger på skift var på erobringstogter. Regionen blev først indlemmet under den franske krone i 1271, under Philippe den 3., med øgenavnet ’den dristige’, søn af den berømte korstogskonge, Ludvig den hellige.

Oc-sprog – fra latinske hoc til franske oui
Languedoc – bogstaveligt ’oc-sprog’ – refererer til ordet ’ja’ på oldfransk. Oppe i Nordfrankrig bekræftede man sit udsagn ved at sige oïl (o – il), hvor man i syd blot sagde (h)oc, eller kort og godt ’o’. Både ’c’ og ’l’ forsvandt med tiden, hvor ’i’ holdt skansen, og blev til nutidens adverbium ’oui’.

Occitanien har haft, og har stadig, sit eget sprog – eller snarere sprogfamilie – med en lang række dialektforgreninger, som under ét kaldes for occitansk, men som refererer til både ældre og nutidige dialekter. De dækker over store landområder, først og fremmest provencalsk og languedocien, men også andre dialekter som dauphinois, auvergnat, limousinsk, gasconsk, catalansk, romandsk og savoyardisk.

Den vestlige del af regionen, med hovedbyen Perpignan, går under navnet Roussillon, fra latin ruscino, der blev til rosselo på catalansk, og betyder rødligt. Navnet har den fået fra områdets okkerholdige, rødlige jordarter – og navnet ”Languedoc-Roussillon” er blevet en uadskillelig, samlet betegnelse, selvom den egentlig trækker i hver sin retning med Provence mod øst og Catalonien mod sydvest.

Det vil føre for vidt her at gennemgå hele regionens brogede historie. Vi skal blot bemærke, at forandringerne hele tiden har skyllet hen over landet. Den sidste forandring af betydning er den økologiske revolution, særligt i vinproduktionen.

Frankrigs største vingård under kraftig forvandling
Languedoc-Roussillon er med sine 260.000 hektarer Frankrigs største vinområde i dag. Produktionen udgør 15,2 millioner hektoliter (2018), svarende til 1/3 del af Frankrigs samlede vinproduktion (ISV, 2021). I begyndelsen af det 20. århundrede var produktionen på sit højeste, og kæmpeformuer var blevet skabt gennem generationer af driftige vinbønder. Man kan den dag i dag se minder fra denne fordums storhedstid i de mange ”Châteaux” midt i vinmarkerne, prægtige og lidt pompøse, borgerlige vinejendomme og domæner, der uden blusel plagierer flere arkitektoniske stilarter for at signalere status. Det var dog ikke kvalitet, der dengang sikrede indtjening, det var kvantitet.

Regionen var hovedleverandør af den jævne (for ikke at sige ringe) konsumvin, vin de table, hvor Frankrig for år tilbage havde den triste rekord at være verdens største vinkonsument – med deraf følgende misbrug. Alkoholisme (læs fx Zolas berømte, realistiske roman ’L’assommoir’) hærgede, tit med statens blinde velsignelse. De franske soldater under første verdenskrig fik fx udleveret en kvart liter vinration om dagen i begyndelsen af krigen. Rationen steg snart til en halv liter og til en liter om dagen i krigens sidste år. Dertil kom al den vin, som soldaterne kunne skaffe sig for egne midler bag frontlinjerne. Helt frem til midt i 60’erne holdt denne ’vin de table’ – med sine lidet prangende 10 eller 11 procents alkohol – sig som yndet dagligvare hos de franske købmænd og hos de første supermarkeder. Der var pant på flaskerne, som blev lukket til med plastkapsel og tynd metalfolie, og forbrugerne brugte plastkurve med hank og plads til 6 flasker til at fragte deres vinindkøb.

Tiderne har ændret sig drastisk. De tidligere så stolte vinslotte og domæner, som var gået i forfald, oplever i dag en renæssance, hvor vinkvaliteten er hævet betydeligt, og hvor økologi og bæredygtighed i kombination med ønoturisme er i højsædet (læs derom i artiklen ’Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed’). Der er igen kommet liv ude i landdistrikterne.

Kombinationen af heftig konkurrence på verdensmarkedet, massiv satsning på folkesundhed, restriktiv alkohollovgivning, overgang til langt lavere udbytte, høj kvalitet og økologi på baggrund af klimaforandring har totalt forvandlet erhvervet. De ’billige’ vinstokke er blevet rykket op med rod og med EU-støtte. Nye, bedre vinstokssorter, der giver langt bedre druer, er blevet plantet, og stokkerne er også flyttet væk fra kystområderne, med lidt uinteressant sandet jordbund, og længere ind i det bakkede bagland, ved foden af Massif Central. Her kan mere varierede, komplekse jordbunds- og klimaforhold berige vindruerne. Den ligeledes massive omstilling til økologisk brug betyder, at stokkene nu skal kæmpe noget mere og dermed giver færre, men bedre, aromatisk koncentrerede druer.

Vinmarker ved Béziers
Vue over vignobles lidt nord for Béziers

Vinen først: mangfoldighed af terroirs, kompleks klassifikation
Med sine 23.000 hektarer økologiske vinmarker (36% af det samlede franske vinareal) er Languedoc i dag Frankrigs største producent af biovin. Det svarer til 7% af vinarealet i verden. Arealerne, der omlægges til økologi (inkl. biodynamik og naturvine), vokser til stadighed, for efterspørgslen stiger.

Der dyrkes en lang række unikke stjernedruer, hver med egen smags- og aromaprofil, som cabernet franc, cabernet-sauvignon, carignan, grenache noir, merlot og syrah til fremstilling af de røde vine og af rosévinene, mens clairette, bourboulenc, grenache blanc, macabeu, marsanne, piquepoule, roussanne og vermentino anvendes til de hvide.

Til de røde er det især grenache, mourvèdre og syrah, der udgør broderparten af vinstokkene.

Til de søde dessertvine – den såkaldte ’vin doux naturel’ – bruges små muscatdruer.

Languedocvinene er alle terroir-vine. Som vanligt med fransk vin er det ikke lige nemt at aflæse dem grundet en noget kompliceret klassifikation. De klassificeres nemlig hierarkisk, med 15 IGP’ere (Indication Géographique Protégée) og 20 af de finere AOP’ere (Appellation d’Origine Protégée). Disse fordeler sig igen på 3 hovedkategorier: selve regionen (Languedoc), en del af region (fx Pic St-Loup, Corbières, St-Chinian) og kommunen (fx Faugères, Fitou, Minervois, La Clape).

Dertil kommer de søde dessertvine (fx Muscat de Lunel), som udgør en kategori for sig, samt de mousserende vine (fx Blanquette et Crémant de Limoux).

For at fuldende dette komplekse billede skal man huske at indregne en række særlige regionale og lokale AOP-betegnelser – cru-vine – som fx AOP Languedoc Quatourze og AOP St-Chinian Berlou.

Vi vil i en senere artikel søge at komme tættere på disse spændende vine og de nye miljøvenlige produktionsmetoder, der alle byder på store smagsoplevelser fremmet af sydens sol i en region, der i den grad har formået at forandre sig, men med sjælen i behold.

Den franske troubadour fra Languedoc havnebyen Sète, Georges Brassens, fangede noget af denne sjæl. Han skrev i en af sine mest berømte sange, La Camarde, at der er noget helt særligt ved Languedoc – at kunne nyde strand, sol, vin og pastis (blot med måde), også når livet truer og går os imod.

C’est une plage où, même à ses moments furieux,
Neptune ne se prend, jamais trop au sérieux,
Où, quand un bateau fait naufrage,
Le capitaine crie : « Je suis le maître à bord !
Sauve qui peut le vin, et le pastis d’abord,
Chacun sa bonbonne, et courage. »

Det er en badestrand, hvor selv i raseri,
Neptun tager tingene, aldrig så alvorligt,
Hvor, når et skib synker til bunds,
Råber kaptajnen højt: ”Jeg er skipper ombord!
Svøm for livet, men husk, tag vin og pastis først,
Hver mand sin ballon, og fat tørst.”
_________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
ISV (2021) = Institut Supérieur du Vin. https://www.isvin.fr/la-filiere-vin/la-filiere-vin-dans-le-sud-de-la-france/ [besøgt 03.04.2021].

Billede 1: Vinmarker i Frontignan. Fagairolles 34, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0 [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Vinmarker nord for Bézirs. Egen optagelse.

LÆS OGSÅ
Château Les Carasses: når luksus rimer på bæredygtighed (2021). https://dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

Renovering, Slotte

Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed

Skriv en kommentar

Vil du have ro i sjælen, når du holder ferie? Et ophold på det naturskønt beliggende sydfranske vinslot, Château Les Carrasses, vil give dig ro i sjælen på hele to fronter: Omkranset af skove og bakkede vinmarker nyder du godt af naturens afslappende og helende kraft – samtidig med at du oplever autentisk slotsstemning i bæredygtig stil, som du vil turde være bekendt!

Læs i denne artikel, hvordan bygherren og idémanden bag Château Les Carrasses har tænkt bæredygtigheden og arkitekturens effekt på kroppen ind i vinslotprojektet fra start til slut!

Château Les Carrasses, med udsigt til det restaurerede oprindelige orangeri – beliggende i Languedoc, midt i vinmarkerne

Château Les Carrasses – et smukt, bæredygtigt restaureret vinslot fra det 19. århundrede, er resultatet af et 3-årigt restaureringsprojekt, som er udført i et samarbejde mellem en bygherre og hotelejer, Karl og Anita O’Hanlon, samt en lokal vinbonde, Laurent Bonfils.

Vinslottets raison d’être er at medskabe et rejsemål i autentisk fransk vinstil sammen med såvel de lokale beboere fra de omkringliggende landsbyer og besøgende på gennemrejse som for slottets beboere, dvs. ejerne og lejerne af slottets ferieboliger – samtidig med at hver enkelt gæst på Château Les Carrasses skræddersyer sit eget ideelle ophold ud fra alt det, slottet har at tilbyde.

Renovering og genbrug giver nyt liv til gamle bygninger
Den røde tråd i Château Les Carrasses er bæredygtighed. Hver bygningsomdannelse var nemlig ikke blot et renoveringsprojekt, men også et genbrugsprojekt, med et mål om at genanvende så meget at det originale materiale som muligt eller at give byggematerialet et nyt liv som udsmykningselementer andre steder på slotsområdet.

Château Les Carrasses er beliggende i et skønt naturområde og omfatter 28 unikke og idyllisk beliggende slotsferieboliger, hvoraf nogle grænser direkte op til vinmarkerne. Omdannelsen til bolig fra et tidligere liv som fx smedje, stald, gartnerbolig, loftrum, kornkammer eller stuer en suite er foretaget ud fra et mål om bevidst bevarelse af den oprindelige sjæl gennem så høj grad af genanvendelse som muligt.

Dette har resulteret i designmæssigt unikke og nænsomt restaurerede boliger, med landligt eller herskabeligt inspireret interiør, nogle med privat have, andre med balkon eller terrasse, og enkelte med privat pool. Herudover er slotskomplekset med det oprindelige orangeri indrettet med restaurant, reception, vinskole, fælles infinity pool, diverse sportsfaciliteter, legeplads med børneklubhus mv.

Slottets dedikation til Languedoc-områdets lokale miljø og kultur har skabt et markant og autentisk bæredygtighedsprogram, der har fokus på kompetent byggeri med holistiske løsninger samt mindre indgribende park- og haveanlæg, der arbejder med naturen, frem for mod naturen. Restauranten dyrker fx sine egne grøntsager, og der hyres lokale håndværkere og virksomheder for at understøtte vinslottets helhjertede medskabelse af lokalsamfundets fællesskaber – alt sammen tiltag, der fremmer oplevelsen af den eftertragtede ægte interaktion mellem slottets beboere og lokalsamfundet.

Der er tale om en bæredygtighedsfilosofi, der ikke er opstået som følge af udefra kommende pres, men som resultatet af en oprigtig tro på, at Château Les Carrasses skal spille en nøglerolle i fremtidens lokale fællesskaber i forhold til økonomi, kultur og miljø.

Bæredygtighed som ferielivsstil
Ved at udnytte de lokale kompetencer, materialer og råvarer, hylde princippet ’vild med vilje’, genanvende og være selvforsynende i så høj grad som muligt, opstår der en synergieffekt mellem Château Les Carrasses, lokalsamfundet samt slottets beboere, der i deres adfærd og ferielivsstil bliver en væsentlig del af bæredygtighedsprincippet.

Gourmand med hang til god mad? Vil du videreføre bæredygtighedstanken under dit ophold på Château Les Carrasses og gastronomisk forkæles, anbefaler vi dig at få en udsøgt middelhavsmenu serveret i slottets restaurant eller at bestille en barbecue-menu med Languedoc-områdets bedste råvarer fra en af de mange lokale leverandører til indtagelse i solen langs kanten af slottets fælles infinity pool. Det kan også anbefales at deltage i det stemningsfulde vin og tapas aftenarrangementet, ledsaget af musik, hvor slottets beboere mødes med lokale og udefrakommende gæster. Når du har smagt på slotsrestaurantens specialiteter, så und dig selv en tur til havnebyen Marseillan for dér at indtage et måltid friskfangede østers tilsat kølig sprød hvidvin, mens du betragter de forbipasserende både, der sejler i havn efter endt rejse på Canal du Midi, der netop slutter i Étang de Thau.

Er du til udendørs aktiviteter? Så er der cykler til fri disposition og dermed rig mulighed for at se omgivelserne fra cykelsadlen. Tag fx en tur forbi vinmarkerne ned til Canal du Midi, som du kan følge i dit eget afstressende tempo, og oplev en forfriskende følelse af ro og frihed. Eller brænd kalorierne af på slottets pétanque-, tennis- og volleyballbaner. Bagefter kan du køle af på kanten af den imponerende fælles infinity pool, nyde udsigten ud over vinmarkerne – og måske endda en betagende solnedgang.

Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier

Er du vinelsker? Château Les Carrasses producerer sin egen vin, bl.a. en blød og elegant Syrah, en pikant Chardonnay uden trænoter og en tør, men frugtagtig Pinot Noir Rosé, så slottet er et fantastisk udgangspunkt for at stifte bekendtskab med Languedoc-områdets vine, inden du begiver dig ud på et smagseventyr til de mange vinhuse, der omgiver Château Les Carrasses.

Et ophold på Château Les Carrasses sætter tiden i stå. Man får uvilkårligt følelsen af at befinde sig på et fristed styret af naturens rytme, hvor naturens styrkende, opladende og helende effekt tager over i nogle naturligt luksuriøse dage.

FAKTABOKS
Betegnelsen ’bæredygtige byer’ er baseret på det holistiske bæredygtighedsbegreb, som Château Les Carrasses også tager udgangspunkt i, og som blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten ’Our Common Future (Brundtland rapporten) i 1987. Brundtland rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, som inddrog de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Målet for Brundtland Kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling: “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. (Brundtland rapporten, 1987).

Tiltag som i Château Les Carrasses skaber tydeligvis en positiv dominoeffekt i både lokalsamfundet og i samfundet som helhed – og er et eksempel på, at luksus og bæredygtighed ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men tværtimod kan gå hånd i hånd og understøtte hinanden (Midi Libre, 2021).

Men bæredygtig udvikling slutter selvfølgelig ikke ved genanvendelse af oprindelige materialer, forbrug af lokale produkter og cykelture i naturen. Men de nævnte tiltag er et led i bæredygtighedsprocessen – og dermed et klart signal og et bevidst skridt i retning af holistisk bæredygtighed som beskrevet i Brundtland rapporten, der indebærer en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske i lokalsamfundet.

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg-sydfrankrig/

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.we-heart.com/2020/08/04/chateau-les-carrasses-luxury-landguedoc-canal-du-midi/ – besøgt 30.03.2021
www.we-heart.com/2018/07/27/chateau-st-pierre-de-serjac-languedoc-house/ – besøgt 30.03.2021
www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/hvad_er_baredygtighed_dac.pdf – besøgt 03.04.2021
www.ab-real-estate.com/s_images/press/Midi-Libre.pdf – besøgt 03.04.2021
www.domainedemeure.com/ – besøgt 03.04.2021

Billede 1: Château Les Carrasses med udsigt til orangeri. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Château les Carrasses med udsigt til vinmarker. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

LÆS OGSÅ:
Vinslotsprojekt redder vores historiske kulturarv:
dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

_____________________

Ønologi og vinsprog

Le Beaujolais nouveau est arrivé ! Fransk vinsjæl overvinder PR-stunt

Skriv en kommentar

Le Beaujolais nouveau er her! Nogle af vores læsere vil sikkert huske dette lovende, forførende vinslogan fra slutningen af det forrige årtusinde, sidst i 80’erne og begyndelsen af 90’erne, hvor de franske Beaujolais nouveau-vine var genstand for ekstrem megen marketing hype og lå helt i top i vores bevidsthed om fransk vin.

L'Escarpe, Beaujolais Villages 2018
L’Escarpe, Beaujolais Villages 2018 (DK-France)

Et gammelt, velafprøvet forretningstrick
Dengang ventede vi spændt på den frigivelsesdato (3. torsdag i november) og det klokkeslæt (ved midnatstid), hvor man i Frankrig kunne trække de første propper op og smage på den nye Beaujolais-vin, mens kassevis af nouveau-vin i al hast blev fragtet til vinspændte entusiaster verden over, pr. bil eller fly. Det skulle gå stærkt!

I Danmark havde Beaujolais-importøren allieret sig med Citroën-importøren, og en kortege af fikse Citroën-biler – ikke ulig Tour de France karavanen – kørte fra Paris til Danmark i nattens mulm og mørke og med bagagerummet fuld af Beaujolais-kasser for at forsyne de utålmodigt ventende udskænkningssteder med den helt nye, uspolerede vin. Det var i sandhed en festdag, lidt à la de festdage, der senere fulgte, når konkurrenterne til vin, ølbryggerierne, også i stigende grad gav sig til at promovere særlige frigivelsesdage, når deres nye Påske- eller Julebryg kunne nydes. Et i princippet ældgammelt forretningstrick. For hvem synes ikke om ordet ”nouveau”, om alt det nye? Nyt er godt, og nyt er guf for fødevarebranchen (nye kartofler, nye jordbær m.fl.). Nyt er også godt for de ædle dråber, der passer til maden.

Mange var dog allerede den gang intuitivt af den opfattelse, at den egentlige værdi af nouveau-vinen snarere lå i oplevelsesværdien af et smart, kreativt PR-stunt og i selve festlaget end i en egentlig ønologisk bedrift, altså en ypperlig vin, der var værd at nyde. Med andre ord at vinen måske var lidt opreklameret? For den nye vin kunne godt være lidt for bleg, lidt for tynd, lidt for drueagtig, lidt for sur, men det var sådan, det var, og man forstod det sådan set godt.

Aromaer var der, mest friskpressede blå druer, men kompleksiteten manglede. Det kunne dårligt være ret meget anderledes med en såkaldt ”primeur” vin, som er en vin, der aftappes og markedsføres straks efter en noget fremskyndet vinifikationsproces (hurtig gæring vha. udblødning under kulsyretryk), og uden efterfølgende lagring. Primus eller primeur er som bekendt den første vin. Men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen.

Væk fra krise og tilbage til nutiden
Interessen forsvandt og luften gik hurtigt af ballonen. Krisen kradsede over en lang årrække, og Beaujolais’ image tog skade. Det har siden for branchen været et langt sejt træk, og primeur-vinene, også kaldet vins nouveaux, er i dag tilbage på markedet i et mere normalt leje, hvor de bedre hører hjemme.

Det er i øvrigt ikke kun Beaujolais, der har patent på disse vine. Næsten alle andre vindistrikter benytter sig af samme fremgangsmåde for at skærpe interessen for deres nye årgang, og dermed booste salget ved at fremskynde købelysten. Primeur-vin fungerer derved som kickstarter, som indikator og budbringer for den kvalitet, der er på vej, og som man med rimelighed kan forvente, når den ”rigtige” udgave af vinen kan leveres. Primeur-vinen er nu blevet en ønologisk indikator. Megen markedsføring er der dog stadig i fænomenet. Man har vel lov til at drømme og håbe, men de glade Beaujolais-nouveau dage vender næppe tilbage.

Det skal dog siges, hvis man skal finde på forklaringer på succesen den gang, at man i de glade år netop red på en dybt forankret og indgroet popularitet blandt franske forbrugere. For netop Beaujolais-vine har om nogen i Frankrig altid indtaget en særlig plads i den vinøse folkesjæl. Vinen var i mange år yderst populær i ordets oprindelige betydning (populus som er lig folket, pøblen), det vil sige en folkevin, der gerne blev nydt i en ”ballon de Beaujolais” rundt om på de franske barer og caféer, simpel, ukompliceret, ligetil og politisk markeret som lidt proletaragtig og tilhørende den arbejdende del af den franske befolkning snarere end det finere borgerskab. De finere vine overlod man jo til de finere Bordeaux- og Bourgogne-folk. Her lever den franske revolution videre, om man vil, i vinens identitet (eller snarere i den måde, vi identificerer os med vinen på).

Det er dog ikke alle, der ud over denne marketinghistorie, der startede godt, men endte skidt, kender til Beaujolais-vinen som sådan, og det er egentlig lidt synd, for selvom vinen er et forholdsvis sjældent bekendtskab på vinhandlernes hylder i Danmark i dag (inklusive de virtuelle vinhylder), så fortjener den et bedre bekendtskab i kraft af sin specificitet og af sin historie. Megen god Beaujolais i dag har (heldigvis) ikke så meget til fælles med nouveau-udgaverne fra den gang. Så lad os kigge lidt nærmere på det og yde vinen den retfærdighed, den trods alt fortjener.

Beaujolais med B som i Bourgogne
Sidder man i et fransk højhastighedstog, TGV, eller kører man nordpå ad A7-motorvejen, Autoroute du soleil, vil man efter storbyen Lyon og i retning mod Mâcon køre forbi et stærkt bakket landskab, les Monts du Beaujolais, på Rhône-flodens højre bred. Distriktet andrager 17.324 hektarer og strækker sig over en stribe land, som er ca. 50 km lang og 10 til 15 km bred. Vinen dyrkes på skråningerne af Beaujolais-bjergerne, les Monts du Beaujolais, blide bjerge, der topper 700-1000 meter over havets overflade.

Distriktet hører egentlig ind under Bourgogne-vindistriktet, men her er meningerne (som så ofte i Frankrigs vinkredse) ret så delte, for ikke alle producenterne tilslutter sig det officielle franske vininstitut INAOs geografiske opdeling og klassifikation, hverken hos vinbønderne i Bourgogne (les Bourguignons) eller i Beaujolais, som har samlet sig i ”Association des producteurs de Bourgogne sur le territoire du Beaujolais” (APBB). En langvarig strid, vi ikke vil ind på her. Vi må vel acceptere, at ”esprit de clocher” (bedst oversat som lokalpatriotisme) også her stadig har kronede dage!

12 Appellationer og ikke færre end 50 typer af jordbundforhold
Vinarealerne er dækket af den altdominerende druesort, Gamay noir drue, som er helt karakteristisk for Beaujolais-appellationen. Appellationen har 3 niveauer, de populære Beaujolais mod syd, Beaujolais Villages midt i, og så de 10 særskilte crus, der udgør toppen af Beaujolais-vinudbuddet i nord. I alfabetisk orden: Brouilly, Chénas, Chiroubles, Côte de Brouilly, Fleurie, Juliénas, Morgon, Moulin-à-vent, Régié og Saint-Amour (kan man drømme om bedre navn til en vin?). Altså 12 appellationer i alt.

Grappes de Gamay ( Wikipedia Commons, public domain)
Grappes de Gamay (Wikipedia Commons, punlic domain)

Til de hvide udgaver benytter man sig af samme drue som i resten af Bourgogne i øvrigt, nemlig Chardonnay-druen. Der laves også lidt rosé- og Crémant-vine (se vores artikel med titlen – ”Fra Crémant til Champagne – om franske boblers stigende popularitet”- om denne type vin), som gerne må sælges som Crémant de Bourgogne, til stor glæde for netop APBB-vinfolkene!

Jordbundsforholdene, et af de to afgørende parametre, der gør et stykke land til en terroir, er af meget varierende beskaffenhed (branchen selv taler om op mod 50 forskellige typer jordbundsforhold), der gavner vinstokkene og frembringer forskelligartede vine med en lang række værdifulde aromaer. Gult ler, mergel og kalk dominerer mod syd, mens 250 millioner år gammel granitundergrund fra triastiden i forskellige varianter præger distriktet midt i og mod nord, hvori man også finder porfyr, skiffer og diorit. Det andet parameter er klimaforholdene. Vinmarkerne, som tit og ofte er ret så stejle, vender ideelt mod øst og syd, og nyder godt af et mildt klima, med solrige somre og lidt middelhavskarakter, hvor der sjældent er koldt. Vinen kan derfor høstes relativt tidligt.

Komplekse, sensuelle, organoleptiske profiler
Beaujolais-appellationen byder på elegante, behagelige vine, med megen friskhed og fine aromaer af røde bærfrugter, hvor Villages-udgaverne har mere krop og struktur og også har potentiale til at blive gemt. Hovedreglen er dog, at Beaujolais-vinene skal nydes, mens de er unge.

Med crus de Beaujolais møder man selvsagt stigende kompleksitet og et væld af delikate og forførende, sensuelle aromaer. Chiroubles er frisk, afrundet og dufter af blomster som viol, iris og liljekonval. Fleurie har krop og bløde taniner. Her går blomsteraromaer hånd i hånd med frugtaromaer som fersken og solbær, og med tiden udvikles krydrede aromaer. Saint-Amour ligger nordligst og frembyder en flot næse af pæoner, røde frugter og kirsh. Den er meget harmonisk og er helt i top efter 4 til 5 år.

De mere robuste varianter ligger mod syd. Brouilly ligger sydligst. Det er en krydret vin, der dufter af små røde bær, fersken, og med tydelige mineralske toner. Côtes de Brouilly er elegant og udtryksfuld, kombinerer dufte af friske frugter og iris og har alt at vinde ved at blive gemt. Juliénas er også udtryksfuld og med megen krop. Den kombinerer ligeledes aromaer af blomst og frugt, viol, røde frugter og blide krydderier. Régnié, som er den sidst tilkomne i rækken af crus de Beaujolais, fremviser blåbær, hindbær og brombær. Hentydninger af svagt duftende krydderier understreges af mineralske toner, der bibringer vinen en frisk oplevelse i munden, med god struktur og fine, bløde taniner.

Chénas, Morgon og Moulin à vin udgør gemmevinene. Chénas er den mest sjældne og kendetegnes ved stærke dufte af pæoner, roser, krydderier og frisk træ. Det er en robust vin, der med tiden kan blive fløjlsblød. Morgon er kendt for at kunne gemmes længe, op til 10 år eller endda mere. Den udfolder aromaer af kirsebær, fersken og abrikos, er fyldig i munden, tæt og kraftfuld. Moulin à vent domineres af røde frugtaromaer, iris, falmede roser og blide krydderier. Den bliver bare bedre med alderen og udvikler toner af skovbund, moskus og trøffel.

Le nouveau Beaujolais est arrivé
Vi indledte med ordene Le Beaujolais nouveau est arrivé, le Beaujolais nouveau er her. En historie, der viste, at marketingfolkene gik for vidt. Distriktets produktion faldt drastisk, arealerne svandt ind. Nu er man i gang med det, som sker i alle vindistrikter. Mindre mængder, højere kvalitet.

Selve primeur-vinen, Beaujolais nouveau, har skiftet status. Fra at være en festvin er den blevet en vinindikator for seriøse vinfolk, der skal vurdere kvaliteten af de nye årgange, der er på vej. Samtidig har Beaujolais-appellationer – Beaujolais, Beaujolais Villages og de 10 crus – kastet nouveau skyggerne fra sig og genvundet deres plads som vine, der fortjener respekt og byder på store vinoplevelser.

Det er en ny generation Beaujolais, vi har med at gøre: Le nouveau Beaujolais est arrivé kunne man fristes til at sige med et lille ordspil, der bytter om på tillægsordets plads. Beaujolais har fornyet sig, mens den forbliver tro mod den franske vinsjæl.

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
Bompas, Olivier (2013). La dégustation des vins du Beaujolais. Le Point.fr. 04/09/2013 https://www.lepoint.fr/vin/appellations/beaujolais/la-dégustation-des-vins-du-beaujolais-04-09-2023-1720966-php [set 24. oktober 2020].

Vins du Beaujolais (2020). https://www.vins-du-Beaujolais.com [set 24. oktober 2020]

_____________________

Renovering, Slotte

Vinslotsprojekter redder vores historiske kulturarv

Skriv en kommentar

Hvem er ikke på en ferie i Sydfrankrig kørt igennem en af de talrige, alt for stille, smukt beliggende historiske landsbyer med vedligeholdelsestrængende huse omkransende et imponerende, men forfaldent og forladt vinslot med tilhørende tilgroet park? Man fornemmer umiddelbart og smittes af den følelse af opgivenhed, der hviler over landsbyen, og tænker måske: Hvad er den dybereliggende årsag til denne situation for så mange landsbyer, der tidligere var det lokale kraftcenter? Hvorfor er driftige unge og erhvervsaktive ikke længere en del af landsbyens indbyggere?

Château les Carrasses
Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier i Languedoc

Svarene er mange og af såvel politisk som samfundsmæssig og økonomisk art, men det er ikke dem, der vil være fokus på som sådan i denne artikel. Fokus vil være på spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i samfundsstrukturen overhovedet kan vendes, så den også er til fordel for landsbyer og lokalsamfund.

Er det muligt at starte en ny positiv trend og bryde den onde cirkel?

Ja, det er det, hvilket eksemplerne i det følgende er beviser på! Resultater kommer som bekendt ikke af ingenting, det kræver en indsats, en vilje og ikke mindst en bevidst opbakning!

Trend: renovering og omdannelse af bygninger til nye formål og funktioner
I Frankrig ses flere forskelligartede by- og bygningsomdannelsesprojekter, der omfatter alt lige fra historiske enkeltbygninger til bydele og hele landsbyer – en trend, der også kan iagttages i stigende grad generelt i Europa. De projekter, der skal omtales her, er slotsprojekter primært beliggende i landdistrikter.

Hvad er idéen bag slotsprojekter?
Idéen er bevarelse, renovering og omdannelse af forfaldne og forladte slotte til nye formål og funktioner, for derigennem at give fornyet liv lokalsamfundet.

Borge, slotte og særligt vinslotte var i sin tid centralnerven i landsbyen og lokalsamfundet. Med globaliseringen af vinproduktionen, konkurrencen osv. har mange af disse historiske bygninger mistet deres raison d’être, der er ikke længere brug for dem, de er dyre i drift, mange mangler vedligeholdelse, mange forlades og forfalder og ændrer status fra stolthed til skændsel for lokalsamfundet. Nedrivning kan ende med at blive løsningen for eventuelt at give plads til nybyggeri, men er det altid den bedste løsning, når der er tale om bevaringsværdige historiske bygninger? Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for nytænkning. Det gamle er nøglen til det nye!

Hvad er fordelene for lokalsamfundet – og samfundet generelt?
Ved bevarelse af slottene gennem respektfuld renovering og omdannelse til nye formål og funktioner, fx boliger, butikker, kontorlokaler, udstillingslokaler, hoteller, konferencecentre etc., fremtidssikrer man samtidig kulturarven, og dermed den lokale historie, og puster fornyet liv i aktiviteterne i lokalsamfundet.

Som eksempler på succesfuld omdannelse af vinslotte kan nævnes:

For de nævnte slottes vedkommende er der generelt tale om fredede historiske bygninger, der alle har gennemgået en nænsom, respektfuld renovering og omdannelse (réhabilitation et transformation de bâtisse de caractère), hvor bl.a. dele af selve slotshovedbygningen, vinproduktionslokaler og funktionærboliger er ombygget til unikke slotsferieboliger. Boligerne er af høj standard og sælges på trygge og favorable vilkår, nogle med egen pool, andre med adgang til fælles pool, samt et stort udbud af fællesfaciliteter (sport, fitness, wellness, m.fl.) og diverse lokale serviceydelser.

For at fastholde den oprindelige funktion er vinproduktionen i flere af slottene bevaret i de nu topmoderniserede produktionslokaler, driften er forpagtet ud til lokale producenter – med mulighed for at boligejerne kan deltage og få del i produktionen. En restaurant drives af en selvstændig restauratør, der gør brug af lokale økologiske råvareleverandører, og som jævnligt arrangerer events for såvel slottets ejere og beboere som for enhver udefrakommende; restaurant, konference- og festlokaler kan lejes til diverse formål.

Hele komplekset styres af et administrationsselskab, der bl.a. står for udlejning af ferieboligerne, hvis ejerne ønsker det, samt for vedligeholdelse af bygninger, pools, parkanlæg og udenoms arealer og gør i den forbindelse brug af lokale håndværkere.

En væsentlig del af filosofien bag slotsprojekterne er baseret på bæredygtighedstanken ved at anvende lokale leverandører, producenter og håndværkere i så stort et omfang som muligt og dermed involvere hele lokalsamfundet i projekternes succes – hvilket må siges at være lykkedes for ovennævnte slotsprojekter.

Fordelene skaber en positiv dominoeffekt, der kan opsummeres, som følger:

  • bevarelse af kulturarv og historiske karakterbygninger
  • værdiskabelse ved genbrug og omdannelse af eksisterende bygninger frem for nedrivning og nybyggeri
  • genopblomstring af lokale håndværksvirksomheder, forretninger og producenter
  • øget økologisk fokus og miljømæssig bevidsthed ved brug af lokale råvarer og produkter
  • fornyet liv til landsbyer og lokalområder med respekt for det nære og for naturen

Hvis man hører til dem, der ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid og sætter pris på at bo i en historisk bygning med sjæl frem for i nybyggeri, er dette endnu en fordel at føje til ovennævnte opsummering!

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg

På baggrund af ovennævnte eksempler kan det konkluderes, at det er muligt at bryde den onde cirkel og bringe liv og aktivitet tilbage til landsbyer og lokalområder. Det er blandt andet lykkedes gennem en bevidst indsats for at genskabe det lokale kraftcenter ved omdannelse af eksempelvis vinslotte til nye funktioner tilpasset den aktuelle samfundsstruktur – og ikke mindst gennem opbakning og velvilje fra kommunale og regionale myndigheder samt lokalbefolkningen.

Adopter et slot – alternativ form for bevarelse af kulturarv
Af andre typer af projekter til bevarelse og omdannelse af kulturarv kan nævnes den franske organisation ’Adopter un château’, der har som formål at opkøbe truede bevaringsværdige slotte.

Her kan man som privatperson købe en andel i et givent slotsprojekt og på den måde være med til at bevare kulturarven. Dermed har man som medejer adgang til slottet på forskellige vilkår, afhængig af andelens størrelse.

Læs mere på www.adopteunchateau.com

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.architectes-toulouse.com
www.domainedemeure.com
www.restaurationchateaux.fr
www.archiliste.fr
www.anabf.org

_____________________

Ønologi og vinsprog

Pavens Nye Borg – om slotte, borge og palæer – og om Rhônevinen med de 13 druer

1 kommentar

Vi har i tidligere artikel (januar 2019) ført vores læsere gennem vindistrikterne i Rhônedalen, hvor vi sporadisk omtalte Châteauneuf-du-Pape som vinen med de mange druer. Op til 14 druer skrev vi. Vi må imidlertid pænt trække i land, da det rigtige tal i dag ’kun’ er 13. Til vores forsvar må vi dog anføre, at Châteauneuf-du-Pape gennem de 84 år, hvor appellationen har eksisteret, har været genstand for flere lovdekreter og ændringer af samme (1974, 1978, 1979, 1986 – de sidste udgaver er fra 1992 og 1993).

I dag vil vi vende tilbage til denne berømte franske Rhônevin, som oversat direkte til dansk betyder Pavens Nye Borg, og ikke pavens nye slot, som man som frankofon eller frankofil ellers skulle være forledes til at tro. Her er det danske sprog leksikalsk rigere end det franske, da dansk skarpt skelner mellem to forskellige gloser – borg, der betegner et befæstet bolig, typisk med vandfyldte voldgrave, og slot, som er en stor, rigt udsmykket bolig for en fyrste eller konge. Ved borg taler man i Frankrig om Château-fort, mens slot svarer til Château, som fx i Château de Chambord eller Versailles.

Alle, der har besøgt den lille by Châteauneuf-du-Pape vil klart betegne pavens bygningsværk som en borgruin, der ikke har megen château eller neuf (= ny) over sig. Til gengæld er der i Avignon hverken borg eller slot, men et palæ, Palais des Papes. Ordet palais – dansk palæ (eller palads) – betegner et stort, udsmykket byhus, hvilket her fint matcher virkeligheden. Palais des Papes, som huser den årligt tilbagevendende teaterfestival Festival d’Avignon, er en prægtig gotisk bygning, et palads, der vidner om den katolske kirkes stormagtsdage i middelalderen.

Fil:Avignon, Palais des Papes depuis Tour Philippe le Bel by JM Rosier.jpg
Pavernes palæ. Billedkredit : Jean-Marc Rosier, http://www.rosier.pro, Wikipedia Commons

Inden vil stifter nærmere bekendtskab med selve vinen, skal vi lige skrue tiden tilbage, for der knytter sig en særlig historie til denne Pavens Nye Borg. Hvad har vin og pave med hinanden at gøre, kunne man med rette spørge? Ud over det faktum, at der naturligvis eksisterer tætte relationer mellem vin og religion, tænk blot på vin i biblen og på den sidste nadver, eller på kirkefolkenes – især munkenes – kæmpe betydning for udvikling af moderne vindyrkning i Vesteuropa. Vinen var ligeledes i oldtid nært knyttet til det guddommelige, og de gamle grækere opretholdt gennem Dionysosmyten (Bacchus hos Romerne) en særlig tilbedelse af vinens mange livsbekræftende fortræffeligheder, der kom til udtryk i stort anlagte, ekstatiske fester.

Om Romertiden, fransk pavedømme og kastellet

Og à propos Romerne. Det er sikkert og vist, at der netop af Romerne blev dyrket vin i Châteauneuf-du-Pape området. Vinen bliver dog først skriftligt omtalt i middelalderen af biskoppen Geoffroy i Avignon, men anerkendelsen kommer ikke før i det 14. århundrede, i det herrens år 1314, da den første ”franske” pave etablerer sit pavedømme i byen Avignon. Under paven Johan XXII bliver landsbyen Châteauneuf desuden valgt som sommerresidens, og der bliver bygget en mægtig borg på en høj i byen. Vinen får hermed hurtigt status som ’Pavens vin’.

I perioden 1309 til 1377 befinder den kristne kirke sig i en lidt usædvanlig situation, for Paven har forladt Rom og har bosat sig i Avignon. Byen styres i starten af Karl II fra Anjou, fyrst af Provence, konge af Napoli og trofast vasal til Pavestolen. Dog havde paven gennem årene forinden for vane at besøge byer i Sydfrankrig, bl.a. Lyon, for at tage til sin sommerresidens. Syv ”franske” paver vil i denne periode afløse hinanden i Pavernes Palæ, som de hver især bygger og udbygger. Dette brud med Rom er resultat af storpolitiske magtkampe i en brydningstid, hvor Rom plages af rivaliserende klaner, særligt efter separationen mellem kirken i øst og kirken i vest. Dertil kommer den fortsatte rivalitet mellem datidens to stormagter, Frankrig og England, der dikterer skiftende alliancer mellem europæiske fyrster og kongehuse. Avignon betragtes samtidig som en mere central placering af pavedømmet, hvor Rom, særligt efter kirkens separation, ligger perifært. Pavernes valg af Avignon får hurtigt stor betydning for byens vækst og velstand. Byen, der talte mellem fire og seks tusinde indbyggere i starten af pavernes tid, tiltrækker nye tilflyttere fra hele Europa og ser sit indbyggertal vokse til fyrre tusinde, og bliver hermed en af de største byer i Europa.

Med pavernes indtog er vejen åben til berømmelsen for de ædle vindråber, hvor Châteauneuf-du-Pape vinen serveres i Pavernes palæ og finder efterhånden vejen til de store europæiske hoffer. Vinen serveres ved store fester og offentlige receptioner til de europæiske gesandter, der afgiver betydelige ordrer på vinen, når de er tilbage i deres hjemland. Vintønderne afskibes til Italien, til Tyskland og til Storbritannien, og nogle år senere vil vinen endda krydse Atlanten og finde vej til de amerikanske ganer.

Selve landsbyens historie kan dateres tilbage til 1094, hvor den benævnes Castro Novo, det vil sige den nye, befæstede landsby. Navnet skifter til Châteauneuf Calcernier i det XII århundrede, med reference til kalkudvinding på stedet. Vi skal faktisk vente helt frem til 1893, hvor landsbyen endelig omdøbes til Châteauneuf-du-Pape. Dette sker på initiativ af byens fremsynede borgmester, Joseph Ducos, som en historisk hyldest til de franske paver, der beboede byen i det XIV århundrede, og som lidt af et vellykket stykke public relations.

Etymologisk stammer ordet Château fra formen Castel på middelalderlig provencalsk fransk, der netop betegner en befæstet landsby, mens oprindelsen kan henføres til det latinske castellum, som diminutivt refererer til et lille castrum, dvs. militær lejr eller skanse. På dansk har vi samme ord i ordet kastel, der ifølge Den Danske Ordbog betegner et bemandet fæstningsværk, hvorfra forsvaret af en by eller et militært anlæg ledes, og hvor mandskabet kan søge tilflugt i tilfælde af voldsomt angreb (DDO 2020) – som fx kastellet i København, der blev bygget af Christian den 4.

Måske kunne man fristes til at forklare Châteauneuf-du-Pape vinens overvældende aromatiske styrke, saft og kraft med en nær henvisning til disse militære og religiøse stormagtsdage? Sikkert er det dog, at associationen pave og borg om en vin i sig selv i dag udgør et stærkt brand.

Foregangsvin for de franske AOC’er

Vinen fik sin AOC-kvalitetstempel, den franske Appellation d’Origine Contrôlée (som i europæisk terminologi betegnes Appellation d’Origine Protégée) den 30. juli 1935, hvor den franske republiks præsident Albert Lebrun indstiftede AOC lovgivningen og underskrev de allerførste AOC-regeringsdekreter. Det skal dog siges, at en sådan lovgivning længe før havde været undervejs. Châteauneuf-du-Pape var blandt de første 6 vine, der modtog denne distinktion og dermed fik ophøjet sin status. Siden er der som bekendt kommet mange flere AOC’er i Frankrig. I dag er vinen reguleret af to dekreter fra 1992 og 1993, der i 11 paragraffer lovgiver i alle væsentlige forhold: afgrænsning af geografisk område, tilladte druesorter, beskæring af stokkene (der varierer afhængigt af druesort og stokkens alder), afstand mellem rækkerne, kunstvanding (som er stærkt reguleret), vinifikation (kun rød og hvid er tilladte, og der må kun anvendes sunde, modne druer), den naturlige alkoholprocent (mindst 12,5o), udbytte, vilkårene for afsætning og mærkning, og sanktionsmuligheder ved brud.

Flasken er også gennem lovgivning beskyttet som indregistreret varemærke og kendes på sit karakteristiske, prægede glasskjold i glasmassen, med stiliseret udgave af pavens tiara og Skt. Peters nøgler. Det religiøse ophav fornægter sig ikke. Den franske kassationsret fastslog senest i 1994, at der her er tale om en kunstnerisk kreation, der i sit ophav skal beskyttes som al anden intellektuel ejendomsret. Ud over beskyttelse af rettighederne er flasken samtidigt et stærkt kollektivt brandinginstrument.

Kompleks vin, særligt varieret jordbund og rød dominans

Châteauneuf-du-Pape er en kompleks, sammensat vin, der benytter sig af omfattende assemblage muligheder og metoder. Der er nemlig hele 13 druesorter, som er tilladte, og som producenten kan blande sammen i varierende blandingsforhold: grenache, syrah, mourvèdre, picpoul, terret noir, counoise, muscardin, vaccarèse, picardan, cinsault, clairette, roussane, og bourboulenc. Grenache dominerer og suppleres gerne af mourvèdre, syrah, cinsault, hvilket også er den klassiske assemblage for rigtig mange Rhônevine.

Châteauneuf-du-Pape nyder godt af det solrige middelhavsklima og er berømt for sine vinmarker dækket af små og mellemstore quarzit sten af 100% silicium, som kommer fra de nærliggende Alper og er blevet slebet glatte af floden. De formindsker fordampning og virker temperaturregulerende, idet de beskytter mod solens stråling og akkumulerer varmen om dagen for at restituere denne til planterne om natten, når temperaturen falder. Selve jordbunden består af lerholdig kalk, mergel og lette, sandholdige jorde. Nordenvind, mistralen, der tit blæser hårdt på disse kanter, spiller også en gavnlig rolle. Den virker nedkølende og er med til at regulere væksten og tørre druerne efter regn, så de ikke så nemt angribes af vinplantesygdomme og andet utøj.

File:Vigne et galets à Châteauneuf-du-Pape.jpg
Vinmarker i Châteauneuf-du-Pape. Billedkredit : Jean-Louis zimmermann, Wikipedia Commons, https://www.flickr.com/photos/jeanlouis_zimmermann/3477049778/

Vinen vinificeres typisk med stilkene, da grenachedruerne er fattige på taniner, men flere domæner vælger nu at eksperimentere med forskellige grader af afstilkning for at ændre vinens karakter og struktur.

Til at forøge ekstraktionen, dvs. udtræk af vinens hovedbestanddele, herunder taniner, aromatiske komponenter og de anthocyaniner, der giver farve, anvendes pigeage (presning af den faste hat af drueskaller ned i mosten) eller délestage (tømning af kar og omstikning under gæring). Der anvendes i øvrigt både moderne og traditionelle produktionsmetoder, alt efter den stil, som producenten tilstræber, og som markedet ellers efterlyser, fx de bastante, stærkt vinøse vine, som vinanmelderen Parker var med til at sætte øverst på dagsorden, og som kan virke fuldstændig overvældende. Nogle vil elske dem, andre vil frabede sig disse og holde sig til mere afdæmpede traditioner.

Châteauneuf-du-Pape dækker i dag 3.145 hektarer af de 67.628 hektarer, som hele Rhônedistriktet, Frankrigs anden største vindistrikt, udgør. Produktionen er afgrænset til 5 kommuner, selve Châteauneuf kommune samt Courthézon, Bédarrides, Sorgues og Orange kommuner.

Det gennemsnitlige udbytte ligger på 32 hektoliter pr hektar, hvilket giver en årlig produktion på 95.000 hektoliter. Châteauneuf-du-Pape er kendetegnet ved et stolt og varieret vinbondeerhverv, idet den produceres i 290 selvstændige domæner, hvor kun 6% af produktion stammer fra kooperativer. De røde vine dominerer massivt, med 93% af produktion, og kun 7% til de hvide udgaver, der mere antager karakter af rariteter. Er man entusiast, bør man holde sig til domæne-vine, idet kvaliteten ikke er nært så høj ved négociant-vine (vinhandlere).

File:Village of Chateauneuf-du-Pape.JPG
Landsbyen Châteauneuf-du-Pape. Billedkredit: Peter Brick, Wikipedia Commons

En pavestolt, guddommelig vinoplevelse?

Vi skal slutte af med en vurdering. Kan Châteauneuf-du-Pape vinen så leve fuldt ud op til sin stolte historie? Har den samtlige fremragende kvaliteter, man som vinelsker typisk sætter næsen og ganen op efter, eller er der måske tale om et lidt opreklameret brand, der smart forsøger at differentiere sig midt i det store udbud af Rhônevine, hvor kvalitet, som vi tidligere har beskrevet, normalt ikke fejler noget? Kan Châteauneuf-du-Pape med andre ord fortsat være pavestolt af sit ophav og leve op til sit image?

En lille beretning vil kunne besvare spørgsmålene. For år tilbage havde jeg med min familie glæden af at besøge byen og se borgruinen, hvor der er indrettet en friluftsscene til koncerter og andre forestillinger. Efterfølgende gik turen til én af de mange domæner, der har vinhus midt i byen, og hvor man i et mørkt og køligt kælderlokale kan deltage i en ”dégustation gratuite”. Det er måske så som så med det ”gratis”, for man vil normalt ikke prøvesmage de ædle dråber og forlade stedet uden at have afgivet en ordre eller taget en kasse med sig. Det vil ikke være ”comme il faut”, og ganske rigtigt tog vi derfra fra med et par (dyre) flakoner udsmykket med pavetiara og Peters nøgler. De blev så nydt nogle år senere ved en særlig lejlighed og står den dag i dag prentet i min erindring som noget, der måske ikke helt når status af guddommelig oplevelse, men dog kommer tæt på. Med andre ord en fremragende vinoplevelse. En vin, der bliver ved med at udgøre en kvalitetsreference, en form for benchmarking, som man ubevidst bliver ved med at blive draget af og vende tilbage til, når andre vinoplevelser efterfølgende skal nydes og evalueres.

Måske har der været en særlig atmosfære på spil den dag, der har gjort, at smagningen blev til noget helt særligt, lidt i stil med den berømte madeleine-kage hos Marcel Proust, der kickstartede erindringen og ledte forfatteren på sporet af den tabte tid. Videnskabeligt er der noget om snakken. Af samtlige vores sanser er smagssansen i samspil med det retronasale, hvor duftene jo blander sig ved en synæstesisk proces, nemlig den sans, der kodemæssigt fylder mest i vores genom. Menneskets overlevelse er betinget af vores fødeindtag, af hvad vi spiser og drikker, af hvad vi putter i munden. Det sensorielle er både værn og samtidig kilde til nydelse og livets opretholdelse.

Når det er sagt, skal vi heller ikke forglemme, at det forholder sig med Châteauneuf-du-Pape som med alle andre kvalitetsvine uanset oprindelse. Der et stort udbud på markedet, og regel nummer ét, nemlig at kvalitet koster penge, gælder i høj grad også her. Gør man sig umage med at udforske, hvad Châteauneuf-bønderne er i stand til at præstere, og er man villig til retmæssigt at belønne deres flid og kreativitet, vil man sikre sig en stor vinoplevelse. Billige eksemplarer skal man nok holde sig væk fra, det hænger ikke sammen.

Smag og behag kan man som bekendt ikke diskutere, siges det, men en god Châteauneuf-du-Pape er leveringsdygtig i en lang palet af exceptionelle visuelle, olfaktive og gustative egenskaber, vel at mærke hvis man er til det, som man i Danmark betegner som de ”kraftige”, ”maskuline” vine. Er man det, og er man en smule vinentusiast, vil man nemt kunne fryde sig over de primære dufter, der er karakteristiske for det sydfranske, solbadede garrigues landskab, med forførende, balsamiske og mineralske dufte af harpiks, eg, cedertræ, gyvel, akacie, vildvoksende timian og blomster m.fl. og sekundært nogle fyldigere, sensuelle og varme animalske undertoner af læder og pels. Det hele holdes sammen i en fortryllende balance af bløde taniner med fuld integration af alkolhol, som normalt er oppe på 14 til 15 %, måske endda mere, og en lang, frydefuld eftersmag.

Paverne i Avignon gjorde det godt. Den vin, de var med til at udvikle og fremelske, beviser den dag i dag, at vi som vinentusiaster med lige dele held, viden og erfaring kan få lov til at komme paradiset et lille skridt nærmere hernede på denne jord. Og med Châteauneuf-du-Pape har vi samtidig fået udleveret nøglerne til lidt af den guddommelighed og evighed, der bor inderst inde i os allesammen.

_____________________

Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

Ordbogskilder
DDO (2020). Den Danske Ordbog. Det Danske Sprog og Litteraturselskab. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kastel [2. Maj 2020].

TLFi – Trésor Informatisé de la langue française. http://atilf.atilf.fr/ [2. Maj 2020].

Andre kilder, hvor du kan få meget mere ekspertviden:
Châteauneuf-du-Pape, pavens vin. www.jyskvin.dk/vinomraader-guides/chateauneuf-du-pape [2. Maj 2020].

Fédération des syndicats de producteurs de Châteauneuf-du-Pape (2020). www.chateauneuf.com/ [2. Maj 2020].

Gudiksen, Søren (2020). www.chateauneuf.dk [9. Maj 2020].

INAO (2020). Institut National d’Origine et de la Qualité, Appellation d’origine contrôlée Châteauneuf du pape. www.inao.gouv.fr/show_texte/273 [2. Maj 2020].

Ejendomshandel, Ferieboligudlejning

Tips og råd til succesfuld investering i en fransk lejebolig

Skriv en kommentar

At købe en lejlighed med henblik på udlejning er ikke noget man bare gør uden at være godt forberedt. Enhver ejendomsinvestor skal være meget omhyggelig, når det gælder valg af fx bolig, beliggenhed eller skattemæssige status. Du får her nogle råd til, hvordan du som dansk ejendomsinvestor kan få succes med investering i en fransk lejebolig, så du undgår senere ærgrelser og får udbytte af din ejendomsinvestering.

Château les Carrasses: Eksempel på ferieboliginvestering med fornuftigt afkast – kombineret eget brug og møbleret udlejning
Château les Carrasses: Eksempel på ferieboliginvestering med fornuftigt afkast – kombineret eget brug og møbleret udlejning

Når man som dansker har besluttet at investere i fast ejendom i Frankrig i form af lejebolig (investissement locatif), er der en række afgørende spørgsmål, der melder sig i forhold til fx beregning af afkast ved ejendomsinvestering, type af lejekontrakt, investeringsbeløb, valg af bolig m.fl. I det følgende får du i en række hovedpunkter nogle råd om, hvordan du får succes med din ejendomsinvestering, lige fra søgning af ejendom til valg af beskatningsform for indtægter ved udlejning.

1. Lejebolig: tryg investering, men grundig forberedelse

Investering i lejeboliger har vind i sejlene hos franskmændene. Dette skyldes bl.a. de meget lave renter på realkreditlån, usikkerheden i aktiemarkedet og afkastet ved denne type ejendomsinvestering, der eksempelvis overstiger det afkast, som franskmændene opnår ved bl.a. den særlige franske livsforsikring, der er en form for pensionsopsparing, som har været faldende de senere år, og som i 2019 udgjorde 1,4%. Ifølge ejendomsmæglerorganisationen Century 21 var 1 ejendomskøb ud af 4 investering i lejebolig i 2019.

Men man investerer ikke i en lejebolig uden grundig forberedelse. En dårlig investering kan nemlig meget hurtigt ende som et mareridt, fx hvis man ikke kan finde en lejer …

Hvis du overvejer at investere i en fransk lejebolig, men ikke ved, hvilken type ejendom du skal vælge, får du i det følgende et par tips til din boligsøgning.

2. Boligareal/pris: småt er godt

Du tøver mellem investering i en etværelses og en treværelses lejlighed? Er der tale om din første investering af denne art, så er det bedre at stile mod en etværelses eller lille toværelses lejlighed. Små lejligheder udlejes almindeligvis dyrere pr. m² end store lejligheder, og købesummen er generelt lavere.

“En eviggyldig grundregel er: BOLIGAREAL/PRIS. Jo mindre lejligheden er, jo dyrere udlejes den pr. m². Det samme forhold gør sig gælder ved salg: jo mindre areal, jo dyrere sælges den. Og en ejendomsinvestering af denne type giver et bedre afkast, specielt i byer som Lyon, Paris eller Bordeaux”, bemærker Stéphane Desquartiers, investeringsekspert og stifter af investeringsvirksomhedenMaison de l’investisseur.“For små lejligheder af typen etværelses eller lille toværelses lejlighed er det gennemsnitlige afkast i størrelsesordenen 5,5% – 6% i store byer; for toværelses eller treværelses lejligheder falder afkastet en smule, men udgør gennemsnitligt 4,5% – 5%. Inden for nybyggeri er afkastet en anelse lavere som følge af de franske regler for huslejekontrol (se nedenfor)”, tilføjer Stéphane Desquartiers.

4. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed!

En anden grundregel er: BELIGGENHED. Boligens beliggenhed er yderst vigtig – og måske det vigtigste kriterium for enhver investering i fast ejendom.

Stéphane Desquartiers går endog lidt videre og råder investorer til at foretage investeringen i en lejebolig tæt på egen bopæl – et råd, der ligeledes er relevant for danskere, der i forvejen ejer fast ejendom i Frankrig, og for hvem det vil være optimalt at investere i en lejebolig nabo til den bolig, man i forvejen ejer, i en nærliggende by eller i nabolaget:

”Jeg fraråder fjerninvestering, dvs. at investere langt egen bopæl! En ejendom er ikke et produkt på lige fod med eksempelvis aktier, man har forpligtelser, også selvom man har en administrator. Ligger lejeboligen derfor tættere på egen bolig, er det er lettere, når man personligt skal tjekke, at lejligheden er i korrekt stand, eller når man selv skal sørge for udskiftning af møbler ved møbleret udlejning, … Kort sagt, det er mere enkelt at kontrollere og administrere lejeboligen og øger chancen for at købe til den rigtige pris, når man kender markedet og de områder, man interesserer sig for”, konkluderer Stéphane Desquartiers.

Hvis du ønsker at investere i Paris, skal du overholde de særlige franske regler for huslejekontrol (encadrement des loyers), som gælder ved udlejning af møblerede og umøblerede boliger i Paris intra-muros, der udgør ejerens primære bolig. Selvom Paris oftest er uden for rækkevidde i forhold til investering i lejebolig som følge af de alt for høje ejendomspriser, så er afkastet godt i første eller anden ring om Paris, hvor priserne er lavere.

Man kan eksempelvis investere i Asnières-sur-Seine, Clichy eller Vanves, hvor boligpriserne er lavere end i Paris, men dog nyder godt af den afsmittende effekt fra prisniveauet i det centrale Paris.

4. Købspris og lånefinansiering: start i det små

Som ny ejendomsinvestor kan du være i tvivl om købsprisens størrelse. Afhængigt af din lånekapacitet kan du finansiere din investering ved at optage et dansk realkreditlån, som oftest er det enkleste, eller et fransk lån, hvor der gælder særlige vilkår, og hvor det tilrådes at tage kontakt til en specialist. Ved førstegangskøb kan du fx starte med en etværelses lejlighed til under EUR 100 000 ved at låne med længst muligt løbetid, afhængigt at den formuestrategi, du vælger.

Sørg ligeledes altid for at have en opsparet reserve for at sikre en eventuel periode uden lejer, forpligtelser som skatter eller uforudsete reparationer eller udskiftninger, som du har ansvaret for.

5. Fradrag af udgifter: spar i skat

Visse arbejder (vedligeholdelse, istandsættelse, renovering, ombygning, forbedring, …), som du udfører i din lejebolig, kan fratrækkes din lejeindtægt. Dette forhold benævnes underskud ved udlejning (déficit foncier), hvis udgifterne overstiger indtægterne fra din lejebolig. Du har derfor al mulig interesse i at udleje en lejlighed i perfekt stand og at vedligeholde den mellem to lejere. Derudover øger disse arbejder boligens værdi. Husk, at du også kan trække renterne på realkreditlånet fra din lejeindtægt.

Når udgifterne (lånerenter, skatter, forsikringer, arbejder) er højere end de indtægter, ejeren opnår gennem sin investering i en lejebolig, taler man om underskud ved udlejning. Dette underskud betyder, at du som ejer af en lejebolig kan reducere din beskatning, der ofte vejer tungt afhængigt af udlejningsform og lejekontrakttype (umøbleret eller møbleret lejemål), udlejningsordning og udlejerstatus (ikke-professionel udlejer (LMNP-ordning) eller professionel udlejer (LMP-ordning) af møbleret bolig) og beskatningsprocent.

6. Nyt eller eksisterende byggeri: valg af udlejningsordning

Ud over købsprisen for din lejebolig kan du også være i tvivl om valget mellem investering i nyt og i eksisterende byggeri. For danske ejendomsinvestorer, der er skattepligtige i Danmark, er dette valg måske mindre væsentligt og mere et spørgsmål om smag, interesse og komfort.

Derimod er det vigtigt at vælge den rigtige status og udlejningsordning – særligt enten LMP- eller LMNP-ordningen, der begge retter sig mod investering i såvel nybyggeri som eksisterende byggeri og giver dig en skattereduktion i forhold til lejeindtægten. Begge ordninger kan vælges ved udlejning for en periode på minimum 9-12 år. Kontakt en specialist inden for området, der kan hjælpe dig med det rigtige valg.

For franske statsborgere og EU-statsborgere med fast bopæl og skattepligtige i Frankrig findes der yderligere to beskatningsformer med skattereducerende formål: Denormandie-ordningen ved udførelse af større arbejder inden for eksisterende byggeri og Pinel-loven inden for nybyggeri. Med disse to beskatningsformer har man til sammenligning mulighed for at opnå en skattebesparelse på op til 21% for maksimum to boliger pr. år.

7. Udlejningsformer og lejekontrakter: fordele og ulemper

En lejebolig kan udlejes som møbleret eller umøbleret lejemål. Før du køber din bolig, bør du dog vælge den type lejekontrakt, også kaldet lejeaftale (bail locatif), du ønsker at tilbyde din lejer. Den valgte lejekontrakt og udlejningsform har nemlig betydning for forhold som beskatning, opsigelsesvarsel og det inventar mv., der skal være i boligen. Se fordele og ulemper ved begge udlejningsformer her!

8. Umøbleret udlejning – til større boliger

Umøbleret udlejning er absolut den mest stabile udlejningsform for udlejeren, som indgår en lejekontrakt på 3 år, mod 1 år for møbleret lejemål. Opsigelsesvarslet er på 3 måneder – dog kun 1 måned i mindre attraktive områder, ligesom ved møbleret udlejning. Umøblerede lejemål er særligt velegnet til store lejligheder.

Valget af lejekontrakttype er således afhængigt af, hvor langt et lejemål du ønsker for din lejebolig.

9. Møbleret udlejning – til mindre boliger

Møbleret udlejning, der tiltaler mange udlejere, er en meget fleksibel udlejningsform og den mest populære ved små lejemål. Ved møbleret udlejning har udlejeren et opsigelsesvarsel på 1 måned til opsigelse af lejeren, mod 3 måneder ved umøbleret udlejning. Lejekontrakten indgås for en varighed på 1 år med mulighed for forlængelse. Der er stor efterspørgsel fra lejernes side på denne type lejekontrakt for små lejligheder. Derudover kan du veksle mellem møbleret udlejning i studieperioden, med en lejekontrakt på 9 måneder, og møbleret sæsonudlejning i skolernes ferieperioder, hvis din lejebolig er beliggende i et blandet studie- og turistområde. Dette vil øge dit afkast.

Men uanset hvilken strategi, du vælger, skal du overholde kravene i inventarlisten, der skal være til rådighed for lejer ved møbleret udlejning: Une liste de mobilier encadrée par la loi.

10. Beregning af afkast: husk administrationsudgifter

Når man beregner afkastet i forbindelse med investering i en lejebolig, må man ikke overse administrationsudgifterne. “Man glemmer ofte den tid, man bruger på at drive og administrere en ejendom. En del af administrationsarbejdet kan lettes vha. forskellige online værktøjer, men det tager alligevel tid! I stedet for selv at varetage administrationsarbejdet er en anden mulighed naturligvis at overlade administrationen til en professionel administrator – en løsning, der nok giver dig maksimal komfort, men som dog har en pris, idet beløbet for denne service udgør ca. 4-7% af lejen for umøbleret og 7-15% for møbleret udlejning”, konstaterer Maud Velter, udlejningsspecialist, og tilføjer: “For at undgå ubehagelige overraskelser er det en god idé at bede om prislisten for disse serviceydelser”.

Valget at lejekontrakt har således stor betydning for beskatningen af din lejeindtægt. Investeringsekspert Stéphane Desquartiers forklarer: “Møbleret udlejning giver udlejeren den største fordel: større fleksibilitet og større afkast. Såfremt din lejebolig er beliggende i en blandet studie- og turistby, som Marseille eller La Rochelle, kan du udnytte muligheden for både sæsonudlejning og klassisk udlejning ved at indgå lejekontrakt på 9 måneder med en studerende i studiesæsonen for herefter at udleje boligen til turister i feriesæsonen. Du slår på den måde to fluer med et smæk med en høj afkast, der kan nå op på ca. 8% i byer med sunde og dynamiske markeder”.

11. Beregning af afkast: husk skatten

Du kan forvente, at din investering i en fransk lejebolig vil give et vist afkast, der kan være en god måde at forberede din pension eller supplere din indkomsten på. Under din boligsøgning bør du beregne såvel bruttoafkast som nettoafkast. Disse beregninger gør det muligt for dig at sammenligne afkastet mellem to eller flere mulige ejendomskøb.

Vær også opmærksom på valg af beskatningsform, idet din lejeindtægt i alle tilfælde beskattes. Et godt råd er at få professionel hjælp til beskatningsvalget, så eventuel forkert beskatning af din lejeindtægt undgås.

Held og lykke med din investering i en fransk lejebolig!

_____________________

KILDER

Indlæg og oversættelse v/Liselotte Kruse, DK-France, inspireret af følgende artikel:

Comment investir dans l’immobilier en 2020 ? Trykt af Figaro Immo – 08.01.2020 – I AcheterJe me prepare

https://immobilier.lefigaro.fr/annonces/edito/acheter/je-me-prepare/comment-investir-dans-immobilier [set den 15. februar 2020]

Paris: Boligejerne fravælger Airbnb til fordel for møbleret udlejning – hvorfor?:
https://dk-france.dk/paris-boligejerne-fravaelger-airbnb-til-fordel-for-moebleret-udlejning/ [set den 26. april 2020]

Leaseback – populært køb-og-udlej koncept i Frankrig: LMP/LMNP:
https://dk-france.dk/leaseback-populaert-koeb-udlej-koncept-frankrig-2/ [set den 26. april 2020]

_____________________

Ejendomshandel

Ny digital boligjournal til ejere og lejere af franske boliger

Skriv en kommentar

Den franske boliglov, Elan-loven, indfører nu en digital boligjournal, der er en slags sundheds- eller tilstandsjournal for din franske bolig! Det giver samling på en lang række relevante boligdokumenter og rapporter og mulighed for bedre overblik over de franske boliger.

Tagrenovering - og energioptimering
Tagrenovering – og energioptimering

Tagrenovering – og energioptimering af eksisterende bolig

Digital boligjournal (carnet numérique d’information, de suivi et d’entretien du logement). Den franske Elan-lov af 23. november 2018 (loi Elan eller loi logement) indfører en digital boligjournal med ikrafttræden den 1. januar 2020. Journalen har til formål at sikre opfølgning på vedligeholdelse og forbedring af boligers energimærkning og miljøpåvirkning gennem hele deres levetid. Den giver således ejere og lejere mulighed for at indhente data om boligens aktuelle tilstand og tekniske installationer samt at følge med i den løbende energi- og miljømæssige forbedring.

Ved salg af boligen overdrages boligjournalen til den nye ejer, og den vil kunne spille en afgørende rolle i forbindelse med fastsættelsen af boligens værdi, da den dokumenterer boligens kvalitet og tilstand.

Sikker online tjeneste. Den digitale boligjournal er en sikker online tjeneste med relevante boligdata til ejere, købere og lejere. Journalen vil bl.a. indeholde den franske tilstandsrapport (dossier de diagnostic technique, DDT), der omfatter opmåling af boligarealet (métrage loi Carrez), energirapport (diagnostic de performance énergétique), rapport vedrørende bly, asbest, el mv. (diagnostics plomb, amiante, electricité …) samt dokumenter, der er obligatoriske i henhold til vedtægterne for boliger i ejerlejlighedsejendomme (referater fra seneste generalforsamlinger, andel af fællesudgifter, andel af vedligeholdelseskonto …). Ejeren er pligtig til at opdatere journalen og indberette datoer, tegninger og beskrivelser af indretnings- eller renoveringsarbejder i boligen, som har fundet sted efter oprettelsen af boligjournalen.

Boligjournalen vil i første omgang være gældende for nye boliger, for hvilke der er givet byggetilladelse fra 1. januar 2020. I anden omgang, fra 1. januar 2025, vil journalen komme i anvendelse for alle eksisterende boliger og ejendomme, fra det øjeblik de handles.

Tagrenovering færdigudført
Tagrenovering færdigudført

Opdatering. For nybyggeri oprettes og opdateres boligjournalen af bygherren, der også er ansvarlig for at overdrage journalen til køber ved aflevering af boligen. For eksisterende boliger skal opdateringen foretages af ejeren eller ejerforeningen, der påtager sig at indberette data vedrørende fællesarealer. Visse dokumenter skal registreres direkte af den ansvarlige tekniker, for eksempel ved kontrol af elevatorer eller varmeanlæg.

Særligt for lejeboliger. Ejeren af en lejebolig skal give sin lejer adgang til at indhente data i den digitale boligjournal. For lejemål vil det være obligatorisk, at en synsrapport (état des lieux) ved ind- og fraflytning af lejemål samt bilag for refusionsberettigede udgifter registreres i journalen. Disse dokumenter skal dog slettes af ejeren ved afslutningen af lejekontrakten.

____________

KILDER

Indlæg og oversættelse v/Liselotte Kruse, DK-France, inspireret af følgende artikel:

Qu’est-ce que le carnet numérique d’un logement ? v/Olivier Cheilan, logic-immo.com nr. 398 – Octobre 2019.

https://dekkha.com/carnet-numerique-du-logement-la-transition-energetique-sinvite-dans-le-secteur-de-limmobilier/?cn-reloaded=1 [set den 1. november 2019]

https://monimmeuble.com/actualite/carnet-numerique-du-logement-sous-quelle-echeance-les-decrets-dapplication-seront-ils-publies [set den 1. november 2019]

https://www.vinci-immobilier.com/actualites-immo/carnet-numerique [set den 1. november 2019]

http://www.assemblee-nationale.fr/dyn/15/dossiers/evolution_logement_amenagement_numerique [set den 1. november 2019]

https://www.gouvernement.fr/action/elan-une-loi-pour-l-evolution-du-logement-de-l-amenagement-et-du-numerique [set den 1. november 2019]