Kategoriarkiv: Renovering

Ejendomshandel, Rejser, Renovering, Sprog- og kulturkurser

Hverdagen på mit franske drømmeslot

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel, den 24. november 2024

Som konsulent, franskunderviser og indehaver af kommunikationsbureauet DK-France møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021: Sammen med sin kone Karen solgte han alt i Danmark og startede et nyt liv i Dordogne.

Et år efter at have forladt Danmark, fået job og have boet i hele 5 lejede boliger i Dordogne, stod Gérard Korrel og hans kone Karen fredag den 9. december 2022 med nøglen til deres franske drømmehus og dermed som ejere af en fransk ejendom. Den modige og eventyrlige rejse fra Holland over Danmark til Frankrig fortsætter imidlertid med at udvikle sig.

FOTO: Gérard Korrel foran Rådhuset i Saint-Aulaye. Vi besøgte byen under ’Journée du Patrimoin’, Kulturarvens dag, hvor mange slotte (châteaux) holder åbent hus. Rådhuset i Saint-Aulaye er en del af et slotskompleks, men var dog lukket.
Postscriptum! På fotoet står jeg ved siden af en fransk vægindskrift:
’Først når man holder op med at lege, bliver man gammel’. Synes, det er så sandt.

Nu præcis 2 år senere skal vi i denne sidste artikel som afslutning på vores trilogi høre om, hvad der er sket på ’drømmeslottet’ siden overtagelsen, hvordan hverdagen former sig, om drømme og projekter er gået i opfyldelse – eller om de er godt på vej. Læs i det følgende Gérards beretning:

Hvordan var det at overtage et hus efter en ekstrem samler?

Siden overtagelsen den 9. december 2022 og frem til december 2024 er der sket en del i huset! For det første har vi fået ryddet op efter den tidligere ejer og samler, og ja, det var en større omgang. Det grove havde de selv gjort. Tilbage var, som vi havde aftalt, de møbler og ting, de ikke selv havde brug for. Dette resulterede i et komplet spisestuemøblement (salle à manger), med service til 500 personer, 5 senge og 5 klædeskabe, diverse natborde, 15 bistrostole og mere til. Vi påtænker at afholde et loppemarked (vide grenier), som er meget brugt her.

FOTO: Spisestuen (salle à manger)
Dette møblement med tilhørende skænk (vaisselier) fulgte med huset, da vi købte det. Har forsøgt at sælge det på ’Leboncoin’, der er den franske pendant til DBA, dog uden succes: IKEA, og nu også JYSK, er blevet den fortrukne stil!

FOTO: Karen i musikværelset (salle de musique)
Det tog sin tid at få musikværelset renoveret, så nu er der endelig blevet plads til mine basser.

Hvilke rum har I nået at renovere indtil nu? Og hvad er fremtidsplanerne fx for kælderen?

Vi har i løbet af de seneste 2 år indtil nu renoveret 2/3 dele af huset. Vi mangler trappeopgangen og et af værelserne ovenpå. Det store loft vil vi renovere til sidst. Nå, ja, som et fremtidigt projekt er der da også den hvælvede kælder (cave voutée) – en indendørs pool (piscine), måske? Køkkenet er designet og opsat af et professionelt firma, det samme gælder det lille badeværelse nedenunder. Badeværelset ovenpå er lidt svært at datere, men ellers ganske brugbart, det har vi selv malet, og vi besluttede os for at bevare den originale stil. Der er flere kældre under huset, som endnu ikke har fundet anvendelse, men kælderen direkte under stueetagen er opdelt i to og istandsat, så Karen her har sit maler-/krearum, og jeg har mit værksted.

Hvordan er det gået med den forsikringsskade, der indtraf før jeres overtagelse?

Forsikringen, som skulle betale skaderne efter den ekstreme haglstorm, der fandt sted kort før vores overtagelse af huset, har nu endelig i november, efter 2 år, betalt for nyt glas i vores vinterstue (jardin d’hiver).

FOTO: Vinterhaven (jardin d’hiver) med nyt glas

Da vi overtog huset, var der vandskader på indersiden af husmuren.

Jeg kontaktede derfor forsikringsselskabet, som kom med nogle håndværkere og udarbejdede et overslag (devis). Derefter kom forsikringseksperten, som brugte minimum et halvt år på at komme frem til den konklusion i sin vurdering, at skaderne ikke var haglstormrelateret.

Den lange behandlingstid gjorde, at vi ikke var kommet videre med renoveringen. Vi besluttede at lade sagen ligge. Systemet her er så langsomt og til tider opslidende, så derfor har vi blot selv udbedret skaderne.

Hvad har I gjort med haven? Hvordan bruger I den?

Haven er stor og har mange rigtig gamle træer. Om sommeren er den dejlig at være i, da der er en del skygge. Det, der dog er knap så dejligt, er, at Frankrig er plaget af en invasion af tigermyg (moustiques tigres). Disse uhyrer er noget mindre end en almindelig myg, de kan knapt nok høres, men stikkene har man fornøjelse af flere dage efter. Ellers har vi investeret i nogle gode haveredskaber, havetraktor, buskrydder og motorsav. Sidstnævnte er blevet brugt flittigt til at fælde nogle gamle fyrtræer(sapins) af minimum 10 meters højde, der var gået ud som følge af føromtalte haglstorm.

FOTO: De fældede fyrtræer i haven

FOTO: Vores 2 bulede biler i haven

Hvad med budgettet – har det holdt?

Ja, det har det faktisk! Selve huset er betalt kontant. Omkostningerne til renovering og øvrige anskaffelser er dækket af en opsparing fra de år, jeg har arbejdet i Danmark. Her kan dog nævnes, at vores nye køkken er betalt af erstatningen af skaderne på vores 2 biler efter haglstormen. Vi kører, ligesom de fleste andre indbyggere i vores by Ribérac, ’les Ribéracois’, stadig rundt i bulede biler!

Hvordan har arbejdslivet formet sig for jer?

Efter fransk kutyme starter min arbejdsdag som fysioterapeut kl. 9.00. Fra kl. 13.00 er der 2 timers middagspause, hvor vi nu er begyndt at spise varm mad og tage en siesta på en time, hvorefter jeg fortsætter med at arbejde fra kl. 15.00 til 18.30. Jeg kan huske, jeg spurgte en patient: Hvorfor dog sådan en lang middagspause? Er det for varmt midt på dagen? Hvortil hun svarede: Nej, det er mål-tidet! Hvis jeg sammenligner det med min arbejdsdag i Danmark, er jeg mindre træt om aftenen nu.

Der er endda tid og lyst til at spille i band, og jeg spiller nu i 2 forskellige bands. Vi øver hjemme hos os i vores musikværelse (salle de musique). I det ene band spiller jeg sammen med Karen og 3 franskmænd; det anden band er semi-pro, og her spiller jeg sammen med 2 andre franskmænd og 1 englænder: Musik er et internationalt sprog.

FOTO: Musikværelset (salle de musique) – vores øvelokale

Og hvordan går det med sproget?

Karen har kun sporadisk haft arbejde. Det har vist sig, at hendes uddannelse som pædagog ikke anerkendes i Frankrig. Men selv det at finde arbejde som fx rengøringsassistent (femme de menage), er svært, da der ikke er meget slået op. Karen har gået på et franskkursus ad to omgange, hvilket har bragt hende på et B1-niveau, som er et sprogligt mellemniveau. Hun har endnu ikke taget nogen eksamen, men efter hendes næste kursus kunne en B2-eksamen sandsynligvis være opnåelig. B2, et sprogligt avanceret mellemniveau, er også det minimumniveau, der kræves ved jobsøgning som hjemmehjælper (aide à domicile). Karens hverdag er mest det huslige, maling og havearbejde samt forskellige kurser som gymnastik og korsang. Vi har været meget heldige med vores naboer, bl.a. Nathalie, som over flere omgange har hjulpet Karen med at lave ansøgninger og CV på fransk.

Flyttedrømmen er blevet hverdag – hvordan oplever I den?

Vi bor ‘à la campagne’, på landet, i byen Ribérac, der er kendt som ’hovedstaden’ i Périgord Vert i Dordogne. Byen er nok på størrelse med Grenå. I mit arbejde møder jeg mange mennesker, både folk, der har boet her hele deres liv, og tilflyttere fra Bordeaux og Paris. Jeg kan fornemme en forskel i mentalitet, tilflyttere er mere svævende, optaget af de større spørgsmål i livet, hvor ikke-tilflyttere er mere jordbundne, mere optaget af hverdagslivet, hvor samtalerne ofte drejer sig om stigning i priserne i supermarkedet. Her synes jeg det er slående ’frappant’, at den franske privatiserede TV-kanal, TF1, i nyhederne hver aften har et indslag med navnet ’Grande surface’, altså butikscenter, som sætter fokus på prisstigninger på fx honning (miel) på 10 centimes. Lønningerne her i Frankrig er lave, fx svarer den løn, en fransk kassedame (hôtesse de caisse), modtager, til ca. halvdelen af den løn, en dansk kasseassistent får.

Til sidst det eksistentielle spørgsmål: Var det nu det rigtige valg?

Det var det helt rigtige valg for os at skifte Danmark ud med Frankrig!

Hvis jeg tænker på vejret, er det fx først halvvejs gennem november, at vi tænder for varmen i huset.

Tager vi søndagsture, som Karen og jeg ynder at taget ud på, så er vejene bilfrie om eftermiddagen: franskmænd spiser nemlig og gerne hele eftermiddagen! Tager vi kvaliteten af maden, så savner vi ikke rugbrød, og en baguette er uden sammenligning med den danske version af slagsen!

Og sidste år ved juletid (Noël) forsøgte vi at tilberede en fransk julemenu: huîtres, foie gras, confit de canard, fromages, dessert, divers chocolats. Stik den!

FOTO: Karen gør klar til fransk jul

Endelig er sundhedssystemet her bedre end i Danmark. Selvom franskmænd beklager sig over forringelser, er standarden højere: korte ventetider på konsultation hos egen læge, på IRM, røntgen, operationer og genoptræning. Der er gratis medicin. Og der er gratis fysioterapi i forbindelse med de fleste diagnoser.

Et par gode råd til andre med lignende drømme?

Hvis jeg skal rådgive andre med drømme om at starte en ny tilværelse i et fremmed land med en anden kultur, et andet sprog, kunne disse 3 råd være mine bedste:

  • Vær ærlig overfor dig selv og kig tilbage på, hvordan hverdagen egentlig var tidligere uden at gøre det bedre, end det var, og mind dig selv om, hvorfor du forlod den: til tider vil man nemlig konfrontere sig selv med spørgsmålet om, om det nu også var en god idé at immigrere.
  • Lær sproget så godt som muligt ’hjemmefra’.
  • ’Live like the Romans do’ – altså, vær villig til at integrere dig.

Et par kulturforskelle, du vil fremhæve?

Vi er stødt på flere forskelle mellem det danske og det franske system. Bl.a. har vi ikke kunnet forstå, hvorfor den franske administration er så langsommelig. En af forklaringerne kan være, at antallet af ansatte i den danske administration er dobbelt så stort som i den franske. Til gengæld er det her stadig muligt at kontakte en person IRL, altså ansigt-til-ansigt. Jeg besøgte forleden det lokale skattekontor her i Ribérac. Venteværelset var godt fyldt, men folk snakkede sammen på tværs, og der var endda en, der begyndte at synge, mens de andre smilede til ham. Det har jeg ikke set i Danmark.

Afsluttende refleksioner om kulturmødet

Hvordan har du som hollænder/dansker oplevet kulturmødet?

Jeg føler mig taknemmelig for at have mulighed for at opleve denne for mig nye kultur, at være en del af dette samfund og ikke bare være tilskuer/turist. Om det nu er det til tider ret indviklede – eller blot kulturelt forskellige? – system, som eksempelvis URSAFF, der kan sammenlignes med Sygesikringen i Danmark, men som også udbetaler sygedagpenge, der i Danmark udbetales af A-kassen. Eller om det er på det mere menneskelige plan, hvor en franskmand sjældent har uret, mens jeg ser det som en konfliktsky dansker/hollænder, når alt skal diskuteres, før der måske kan findes et kompromis.

I den forbindelse vil jeg også nævne, at franskmanden er verdensmester i at demonstrere (manifester). Der går sjældent en måned her, hvor der ikke er en demonstration. SNCF, De franske statsbaner, topper listen. Landmændene (les agriculteurs) indtager en fin andenplads. De er også de mest voldsomme, med gylle, møg, brændte dæk og lignende foran præfekturen (la préfecture). Franskmænd har dog den selvindsigt, at de kalder sig selv ’râleurs’, altså kværulanter. Her vil jeg dog mene, at de har uret i at være utilfreds med, at deres pensionsalder er blevet 64 år i stedet for 62 år, for det må da siges at være rimeligt (set med en dansker/hollænders øjne). Men det synes de ikke!

Hvorfor forlade velfungerende systemer som det hollandske og det danske – motivation? 

Eventyrlyst! Kan huske, da jeg boede i Holland, jeg følte verden var større end det. Og jeg havde lyst til at opleve den. Danmark blev det tilfældigvis, da jeg fandt en dansk kæreste. Frankrig er det, da vejret, maden og helt sikkert det velfungerende system kan lulle en i søvn. Gør noget uventet, totalt anderledes, opfordrede dronning Margrethe danskerne til i en nytårstale for en del år tilbage. Det er hermed gjort. 🙂

Således slutter trilogien, der startede i Holland, over Danmark og fortsætter på et drømmeslot i Frankrig.

FOTO: Drømmeslottet i december, anno 2024

_________________________

LÆS MERE

Læs også artikeltrilogiens første og andet interview med Gérard Korrel i artiklerne:

– Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig (2022)

– Vejen til mit franske drømmeslot (2023)

Renovering, Slotte

Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed

Skriv en kommentar

Vil du have ro i sjælen, når du holder ferie? Et ophold på det naturskønt beliggende sydfranske vinslot, Château Les Carrasses, vil give dig ro i sjælen på hele to fronter: Omkranset af skove og bakkede vinmarker nyder du godt af naturens afslappende og helende kraft – samtidig med at du oplever autentisk slotsstemning i bæredygtig stil, som du vil turde være bekendt!

Læs i denne artikel, hvordan bygherren og idémanden bag Château Les Carrasses har tænkt bæredygtigheden og arkitekturens effekt på kroppen ind i vinslotprojektet fra start til slut!

Château Les Carrasses, med udsigt til det restaurerede oprindelige orangeri – beliggende i Languedoc, midt i vinmarkerne

Château Les Carrasses – et smukt, bæredygtigt restaureret vinslot fra det 19. århundrede, er resultatet af et 3-årigt restaureringsprojekt, som er udført i et samarbejde mellem en bygherre og hotelejer, Karl og Anita O’Hanlon, samt en lokal vinbonde, Laurent Bonfils.

Vinslottets raison d’être er at medskabe et rejsemål i autentisk fransk vinstil sammen med såvel de lokale beboere fra de omkringliggende landsbyer og besøgende på gennemrejse som for slottets beboere, dvs. ejerne og lejerne af slottets ferieboliger – samtidig med at hver enkelt gæst på Château Les Carrasses skræddersyer sit eget ideelle ophold ud fra alt det, slottet har at tilbyde.

Renovering og genbrug giver nyt liv til gamle bygninger
Den røde tråd i Château Les Carrasses er bæredygtighed. Hver bygningsomdannelse var nemlig ikke blot et renoveringsprojekt, men også et genbrugsprojekt, med et mål om at genanvende så meget at det originale materiale som muligt eller at give byggematerialet et nyt liv som udsmykningselementer andre steder på slotsområdet.

Château Les Carrasses er beliggende i et skønt naturområde og omfatter 28 unikke og idyllisk beliggende slotsferieboliger, hvoraf nogle grænser direkte op til vinmarkerne. Omdannelsen til bolig fra et tidligere liv som fx smedje, stald, gartnerbolig, loftrum, kornkammer eller stuer en suite er foretaget ud fra et mål om bevidst bevarelse af den oprindelige sjæl gennem så høj grad af genanvendelse som muligt.

Dette har resulteret i designmæssigt unikke og nænsomt restaurerede boliger, med landligt eller herskabeligt inspireret interiør, nogle med privat have, andre med balkon eller terrasse, og enkelte med privat pool. Herudover er slotskomplekset med det oprindelige orangeri indrettet med restaurant, reception, vinskole, fælles infinity pool, diverse sportsfaciliteter, legeplads med børneklubhus mv.

Slottets dedikation til Languedoc-områdets lokale miljø og kultur har skabt et markant og autentisk bæredygtighedsprogram, der har fokus på kompetent byggeri med holistiske løsninger samt mindre indgribende park- og haveanlæg, der arbejder med naturen, frem for mod naturen. Restauranten dyrker fx sine egne grøntsager, og der hyres lokale håndværkere og virksomheder for at understøtte vinslottets helhjertede medskabelse af lokalsamfundets fællesskaber – alt sammen tiltag, der fremmer oplevelsen af den eftertragtede ægte interaktion mellem slottets beboere og lokalsamfundet.

Der er tale om en bæredygtighedsfilosofi, der ikke er opstået som følge af udefra kommende pres, men som resultatet af en oprigtig tro på, at Château Les Carrasses skal spille en nøglerolle i fremtidens lokale fællesskaber i forhold til økonomi, kultur og miljø.

Bæredygtighed som ferielivsstil
Ved at udnytte de lokale kompetencer, materialer og råvarer, hylde princippet ’vild med vilje’, genanvende og være selvforsynende i så høj grad som muligt, opstår der en synergieffekt mellem Château Les Carrasses, lokalsamfundet samt slottets beboere, der i deres adfærd og ferielivsstil bliver en væsentlig del af bæredygtighedsprincippet.

Gourmand med hang til god mad? Vil du videreføre bæredygtighedstanken under dit ophold på Château Les Carrasses og gastronomisk forkæles, anbefaler vi dig at få en udsøgt middelhavsmenu serveret i slottets restaurant eller at bestille en barbecue-menu med Languedoc-områdets bedste råvarer fra en af de mange lokale leverandører til indtagelse i solen langs kanten af slottets fælles infinity pool. Det kan også anbefales at deltage i det stemningsfulde vin og tapas aftenarrangementet, ledsaget af musik, hvor slottets beboere mødes med lokale og udefrakommende gæster. Når du har smagt på slotsrestaurantens specialiteter, så und dig selv en tur til havnebyen Marseillan for dér at indtage et måltid friskfangede østers tilsat kølig sprød hvidvin, mens du betragter de forbipasserende både, der sejler i havn efter endt rejse på Canal du Midi, der netop slutter i Étang de Thau.

Er du til udendørs aktiviteter? Så er der cykler til fri disposition og dermed rig mulighed for at se omgivelserne fra cykelsadlen. Tag fx en tur forbi vinmarkerne ned til Canal du Midi, som du kan følge i dit eget afstressende tempo, og oplev en forfriskende følelse af ro og frihed. Eller brænd kalorierne af på slottets pétanque-, tennis- og volleyballbaner. Bagefter kan du køle af på kanten af den imponerende fælles infinity pool, nyde udsigten ud over vinmarkerne – og måske endda en betagende solnedgang.

Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier

Er du vinelsker? Château Les Carrasses producerer sin egen vin, bl.a. en blød og elegant Syrah, en pikant Chardonnay uden trænoter og en tør, men frugtagtig Pinot Noir Rosé, så slottet er et fantastisk udgangspunkt for at stifte bekendtskab med Languedoc-områdets vine, inden du begiver dig ud på et smagseventyr til de mange vinhuse, der omgiver Château Les Carrasses.

Et ophold på Château Les Carrasses sætter tiden i stå. Man får uvilkårligt følelsen af at befinde sig på et fristed styret af naturens rytme, hvor naturens styrkende, opladende og helende effekt tager over i nogle naturligt luksuriøse dage.

FAKTABOKS
Betegnelsen ’bæredygtige byer’ er baseret på det holistiske bæredygtighedsbegreb, som Château Les Carrasses også tager udgangspunkt i, og som blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten ’Our Common Future (Brundtland rapporten) i 1987. Brundtland rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, som inddrog de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Målet for Brundtland Kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling: “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. (Brundtland rapporten, 1987).

Tiltag som i Château Les Carrasses skaber tydeligvis en positiv dominoeffekt i både lokalsamfundet og i samfundet som helhed – og er et eksempel på, at luksus og bæredygtighed ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men tværtimod kan gå hånd i hånd og understøtte hinanden (Midi Libre, 2021).

Men bæredygtig udvikling slutter selvfølgelig ikke ved genanvendelse af oprindelige materialer, forbrug af lokale produkter og cykelture i naturen. Men de nævnte tiltag er et led i bæredygtighedsprocessen – og dermed et klart signal og et bevidst skridt i retning af holistisk bæredygtighed som beskrevet i Brundtland rapporten, der indebærer en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske i lokalsamfundet.

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg-sydfrankrig/

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.we-heart.com/2020/08/04/chateau-les-carrasses-luxury-landguedoc-canal-du-midi/ – besøgt 30.03.2021
www.we-heart.com/2018/07/27/chateau-st-pierre-de-serjac-languedoc-house/ – besøgt 30.03.2021
www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/hvad_er_baredygtighed_dac.pdf – besøgt 03.04.2021
www.ab-real-estate.com/s_images/press/Midi-Libre.pdf – besøgt 03.04.2021
www.domainedemeure.com/ – besøgt 03.04.2021

Billede 1: Château Les Carrasses med udsigt til orangeri. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Château les Carrasses med udsigt til vinmarker. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

LÆS OGSÅ:
Vinslotsprojekt redder vores historiske kulturarv:
dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

_____________________

Renovering, Slotte

Vinslotsprojekter redder vores historiske kulturarv

Skriv en kommentar

Hvem er ikke på en ferie i Sydfrankrig kørt igennem en af de talrige, alt for stille, smukt beliggende historiske landsbyer med vedligeholdelsestrængende huse omkransende et imponerende, men forfaldent og forladt vinslot med tilhørende tilgroet park? Man fornemmer umiddelbart og smittes af den følelse af opgivenhed, der hviler over landsbyen, og tænker måske: Hvad er den dybereliggende årsag til denne situation for så mange landsbyer, der tidligere var det lokale kraftcenter? Hvorfor er driftige unge og erhvervsaktive ikke længere en del af landsbyens indbyggere?

Château les Carrasses
Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier i Languedoc

Svarene er mange og af såvel politisk som samfundsmæssig og økonomisk art, men det er ikke dem, der vil være fokus på som sådan i denne artikel. Fokus vil være på spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i samfundsstrukturen overhovedet kan vendes, så den også er til fordel for landsbyer og lokalsamfund.

Er det muligt at starte en ny positiv trend og bryde den onde cirkel?

Ja, det er det, hvilket eksemplerne i det følgende er beviser på! Resultater kommer som bekendt ikke af ingenting, det kræver en indsats, en vilje og ikke mindst en bevidst opbakning!

Trend: renovering og omdannelse af bygninger til nye formål og funktioner
I Frankrig ses flere forskelligartede by- og bygningsomdannelsesprojekter, der omfatter alt lige fra historiske enkeltbygninger til bydele og hele landsbyer – en trend, der også kan iagttages i stigende grad generelt i Europa. De projekter, der skal omtales her, er slotsprojekter primært beliggende i landdistrikter.

Hvad er idéen bag slotsprojekter?
Idéen er bevarelse, renovering og omdannelse af forfaldne og forladte slotte til nye formål og funktioner, for derigennem at give fornyet liv lokalsamfundet.

Borge, slotte og særligt vinslotte var i sin tid centralnerven i landsbyen og lokalsamfundet. Med globaliseringen af vinproduktionen, konkurrencen osv. har mange af disse historiske bygninger mistet deres raison d’être, der er ikke længere brug for dem, de er dyre i drift, mange mangler vedligeholdelse, mange forlades og forfalder og ændrer status fra stolthed til skændsel for lokalsamfundet. Nedrivning kan ende med at blive løsningen for eventuelt at give plads til nybyggeri, men er det altid den bedste løsning, når der er tale om bevaringsværdige historiske bygninger? Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for nytænkning. Det gamle er nøglen til det nye!

Hvad er fordelene for lokalsamfundet – og samfundet generelt?
Ved bevarelse af slottene gennem respektfuld renovering og omdannelse til nye formål og funktioner, fx boliger, butikker, kontorlokaler, udstillingslokaler, hoteller, konferencecentre etc., fremtidssikrer man samtidig kulturarven, og dermed den lokale historie, og puster fornyet liv i aktiviteterne i lokalsamfundet.

Som eksempler på succesfuld omdannelse af vinslotte kan nævnes:

For de nævnte slottes vedkommende er der generelt tale om fredede historiske bygninger, der alle har gennemgået en nænsom, respektfuld renovering og omdannelse (réhabilitation et transformation de bâtisse de caractère), hvor bl.a. dele af selve slotshovedbygningen, vinproduktionslokaler og funktionærboliger er ombygget til unikke slotsferieboliger. Boligerne er af høj standard og sælges på trygge og favorable vilkår, nogle med egen pool, andre med adgang til fælles pool, samt et stort udbud af fællesfaciliteter (sport, fitness, wellness, m.fl.) og diverse lokale serviceydelser.

For at fastholde den oprindelige funktion er vinproduktionen i flere af slottene bevaret i de nu topmoderniserede produktionslokaler, driften er forpagtet ud til lokale producenter – med mulighed for at boligejerne kan deltage og få del i produktionen. En restaurant drives af en selvstændig restauratør, der gør brug af lokale økologiske råvareleverandører, og som jævnligt arrangerer events for såvel slottets ejere og beboere som for enhver udefrakommende; restaurant, konference- og festlokaler kan lejes til diverse formål.

Hele komplekset styres af et administrationsselskab, der bl.a. står for udlejning af ferieboligerne, hvis ejerne ønsker det, samt for vedligeholdelse af bygninger, pools, parkanlæg og udenoms arealer og gør i den forbindelse brug af lokale håndværkere.

En væsentlig del af filosofien bag slotsprojekterne er baseret på bæredygtighedstanken ved at anvende lokale leverandører, producenter og håndværkere i så stort et omfang som muligt og dermed involvere hele lokalsamfundet i projekternes succes – hvilket må siges at være lykkedes for ovennævnte slotsprojekter.

Fordelene skaber en positiv dominoeffekt, der kan opsummeres, som følger:

  • bevarelse af kulturarv og historiske karakterbygninger
  • værdiskabelse ved genbrug og omdannelse af eksisterende bygninger frem for nedrivning og nybyggeri
  • genopblomstring af lokale håndværksvirksomheder, forretninger og producenter
  • øget økologisk fokus og miljømæssig bevidsthed ved brug af lokale råvarer og produkter
  • fornyet liv til landsbyer og lokalområder med respekt for det nære og for naturen

Hvis man hører til dem, der ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid og sætter pris på at bo i en historisk bygning med sjæl frem for i nybyggeri, er dette endnu en fordel at føje til ovennævnte opsummering!

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg

På baggrund af ovennævnte eksempler kan det konkluderes, at det er muligt at bryde den onde cirkel og bringe liv og aktivitet tilbage til landsbyer og lokalområder. Det er blandt andet lykkedes gennem en bevidst indsats for at genskabe det lokale kraftcenter ved omdannelse af eksempelvis vinslotte til nye funktioner tilpasset den aktuelle samfundsstruktur – og ikke mindst gennem opbakning og velvilje fra kommunale og regionale myndigheder samt lokalbefolkningen.

Adopter et slot – alternativ form for bevarelse af kulturarv
Af andre typer af projekter til bevarelse og omdannelse af kulturarv kan nævnes den franske organisation ’Adopter un château’, der har som formål at opkøbe truede bevaringsværdige slotte.

Her kan man som privatperson købe en andel i et givent slotsprojekt og på den måde være med til at bevare kulturarven. Dermed har man som medejer adgang til slottet på forskellige vilkår, afhængig af andelens størrelse.

Læs mere på www.adopteunchateau.com

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.architectes-toulouse.com
www.domainedemeure.com
www.restaurationchateaux.fr
www.archiliste.fr
www.anabf.org

_____________________

Renovering

Energivenlige boliger hitter i Frankrig

Skriv en kommentar

Byggesektoren i Frankrig står for 40% af energiforbruget og udgør dermed et af landets største potentialer for energibesparelse. Boligen er således selvskrevet som et område, hvor alle kan og bør gøre en indsats for bæredygtighed og miljø.

(Kilde: fr.wikipedia.org/wiki/Architecture_bioclimatique)
Bioklimatisk hus i Crozes-Hermitage, Frankrig – (Kilde: fr.wikipedia.org/wiki/Architecture)

Frankrig, der i dag er en af de store udledere af drivhusgasser i Europa, har som led i kampen mod de klimatiske forstyrrelser og for at mindske energiregningen forpligtet sig til at reducere dette udslip med 40% fra 1990 og frem til 2030.

Da ejendomsområdet er den største energiforbruger i Frankrig, kan du også som dansk køber af bolig i Frankrig være med til at ændre dette faktum ved at købe eller bygge en energivenlig bolig. Med dette valg reducerer du din energiregning og dine udgifter, hvilket kan give større tryghed både budgetmæssigt og i forhold til tilbagebetalingen af dit boliglån.

Sådan gør du din franske bolig mere energivenlig

I kølvandet på finanskrisen prioriterer de franske boligejere finansielle og energimæssige besparelser. En energibesparende bolig er godt for miljøet – og samtidig godt for din privatøkonomi. Men det kan være svært at prioritere og vælge den rigtige indsats blandt de mange løsninger på besparelsestiltag, der er på markedet. Her følger et par råd til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind!

Isolering er første prioritet!
Isoler din bolig som den første indsats og udstyr boligen med vedvarende energi. En bolig, der er tilstrækkeligt isoleret, holder varmen inden for – eller uden for – murerne. Som beboer har du dermed et mindre behov for energi til enten opvarmning eller nedkøling. Konsekvens: Forureningen reduceres!

Hvad enten energikilden er el eller gas, så er energiproduktionens indvirkning på miljøet åbenbar: Jo mere man isolerer, jo mindre energi forbruger man, og jo mere beskytter man miljøet.

Den opvarmning, man anvender i en miljøvenlig bolig, kommer fra vedvarende energikilder som jord, vind eller sol. Da man i Frankrig producerer mere træ, end man forbruger, kan træ også udgøre en energikilde. Anvendes træfyr og brændeovne, skal disse være mærket med fx ”Flamme verte 5 étoiles” (Grøn flamme – 5 stjerner), hvilket sikrer, at udslippet af skadelige partikler og giftstoffer reduceres til nær 0, til gavn for miljøet og vores sundhed. Ved valg af brændsel bør man gå efter den tyske eller europæiske DIN certificering for at sikre optimal kvalitet.

Hvis de miljømæssige mål nås gennem isoleringsindsatsen, er det samtidig nødvendigt at sikre vedvarende fornyelse af indeklimaet. Ventilationssystemer med varmegenvinding gør det muligt ikke blot at sikre sund iltholdig luft til beboerne, men også at sikre genvinding af den udgående varme og omfordeling til den indgående luft, så varmen ikke spildes i udluftningen.

Finansiering af energirenovering
Som boligejer og skatteborger i Frankrig har du mulighed for at investere i denne type udstyr ved optagelse af et fransk 0% øko-lån (éco-PTZ) til energirenoverings- og isoleringsprojekter (fx tag, udvendige døre og vinduer, ydermure m.m.), i din primære bolig, vel at mærke! Lånet kan indhentes uden krav om opfyldelse af minimumsbetingelser vedrørende indkomst, og det maksimale lånebeløb udgør EUR 30.000, der generelt tilbagebetales over 10 år, i særlige tilfælde over 15 år. Denne lånemulighed er til rådighed indtil 31. december 2018.

Er du skatteborger i Frankrig, kan du også benytte den franske skattefradragsordning til energirenovering (crédit d’impôt écologique, også benævnt crédit d’impôt développement durable eller crédit d’impôt transition énergétique) til finansiering af din investering i vedvarende energiudstyr (kondensfyr, isoleringsmateriale, varmepumpe osv.) i din primære bolig – forudsat, at du opfylder gældende betingelser.

Skattefordele ved energivenligt byggeri
Bygger du eksempelvis et hus, der som minimum overholder det gældende franske byggereglement for energieffektivitet, RT 2012, og som skal tjene som primær bolig, kan du benytte det franske såkaldte 0% lån (PTZ) – indtil 31. december 2017 eller til de nye Macron-love træder i kraft – forudsat, at du opfylder visse betingelser (se nedenfor).

Hvad er et fransk 0% lån (PTZ)?
PTZ er et rentefrit lån, der ydes af den franske stat for at tilskynde borgerne til at blive boligejere. Lånet ydes til køber af en primær bolig, der ikke har være boligejer de seneste 2 år, og som er skatteborger i Frankrig. PTZ ydes ikke til byggeri med henblik på udlejning! Her benyttes den franske Pinel-lov: en ordning, der giver et skattefradrag, som varierer afhængigt af udlejningens varighed. Denne ordning kræver ligeledes, at man er skatteborger i Frankrig!

Energi- og miljøvenlige huse

Lige som i Danmark findes der i Frankrig flere typer af energi- og miljøvenlige huse, også kaldet økologiske huse, fx:

Lavenergihuse (maison à basse énergie) er huse med et mindre energiforbrug til opvarmning og større krav til bl.a. isolering end standardhuse (almindelige enfamiliehuse). Kategoriseres i Danmark inden for Energiklasse A2015/A2020.

Passivhuse (maison passive) er et koncept, der stammer fra Tyskland. Passivhuse betegner superlavenergihuse, hvor beboerne næsten er selvforsynende med energi. Huset er energibesparende med højtydende isolering, ventilationskontrol og opfangning af passiv solvarme. Svarer efter dansk energimærkning til Energiklasse 2020/+A.

Nulenergihuse (maison à énergie zéro) er energineutrale huse, der som udgangspunkt ikke kræver opvarmning, så længe udendørstemperaturen er over nul grader, og hvis energiforbrug er lig nul, idet husets energiforbrug omtrent svarer til husets energiproduktion. Husene kan således være udstyret med et energilagringssystem. Kategoriseres efter dansk energimærkning til Energiklasse A2020.

Plusenergihuse eller Aktivenergihuse (maison à énergie positive), er et energiproducerende hus, der producerer mere energi, end det selv forbruger. Konceptet forener en effektiv isolering og et ikke-energikrævende varmesystem med udstyr som solcellepaneler, der kan producerer elektricitet til eget forbrug og eventuelt salg, hvorved huset kan blive selvforsynende med energi. Svarer efter dansk energimærkning til Energiklasse A2020.

Bioklimatiske huse (maison bioclimatique) er en særlig type huse, der bedst muligt udnytter de naturlige ressourcer i det omgivende miljø, fx orientering, rumindretning og arkitektur i forhold til de elementer, der omgiver huset og dets beboere.

Bemærk: Det er forskelligt fra land til land, hvordan man definerer de forskellige hustyper!

—————–

KILDE: Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France – Oversættelse og inspiration:  artiklen L’immobilier écologique – fra: Surface Privée By Midi Libre, Magazine officiel Salon de l’Immobilier, Parc des expositions de Nîmes – du 13 au 15 octobre 2017

 

Renovering

Ejerforeninger i Frankrig: Skal ejerlejlighedsejere betale for alle forbedringer?

Skriv en kommentar

Generelt bliver beslutninger om forbedringer i ejerlejlighedsejendomme i Frankrig truffet ved flertalsafstemning, og forbedringerne betales i givet fald af alle ejere. I særlige tilfælde kan visse ejere dog fritages for at betale, hvilke?

Marseillan

I ejerlejlighedsbebyggelser og etageejendomme besluttes udførelsen af større arbejder i forbindelse med fællesområder (facaderenovering, opførelse af garager, …) på ejerforeningens general-forsamling. Med få undtagelser fra denne bestemmelse afgøres gennemførelsen af større arbejder eller ej ved afstemning. Afhængigt af arbejdets art kræves simpel eller, i sjældnere tilfælde, absolut flertalsafstemning. Såfremt resultatet af afstemningen er positivt, igangsætter administratoren arbejdet gennem den virksomhed, der er valgt efter indhentning af tilbud, og alle ejere betaler ud fra bestemmelsen om ”nyttekriteriet for den enkelte ejerlejlighed” (critère d’utilité pour le lot).

Alle vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med en etageejendom betales som udgangspunkt af alle ejerlejlighedsejere pro rata i forhold til deres andel. Der er såvel alternative bestemmelser som undtagelser fra denne bestemmelse! Ved facaderenovering kan vedtægterne (règlement) for en ejerforening med flere bygninger fastsætte, at ejerne i hver bygning træffer beslutning om egen renovering.

Det valg, der træffes af ejerne i én boligblok, forpligter ikke ejerne i en anden blok! Et andet skoleesempel er montering af elevator i en etageejendom uden elevator. Ud fra ”nyttekriteriet for den enkelte lejlighed” er ejerne i stueetagen fritaget for betaling af udgifterne til elevator, idet elevatoren ikke (direkte) giver fordele til deres lejlighed.

I fransk lovgivning er der ligeledes taget højde for at beskytte ressourcesvage ejerlejlighedsejere i forhold til større arbejder af luksuriøs karakter. Sådanne arbejder skal afgøres ved dobbelt flertalsafstemning og i tilfælde af afvisning, kan en ejerlejlighedsejer bringe sagen for en domstol (Tribunal de Grande Instance). Såfremt dommeren anerkender arbejdets luksuriøse karakter, er klageren ikke forpligtet til at betale.

Mulighed for afdragsordning
Ejerlejlighedsejere, der ikke har stemt for gennemførelsen af fælles arbejder på generalforsamlingen, kan afdrage betalingen af deres andel af arbejdet over en periode på 10 år. Det giver en paragraf i en fransk lov fra 1965 mulighed for. Ansøgningen om en afdragsordning skal fremsættes på generalforsamlingen eller fremsendes pr. rekommanderet brev efter generalforsamlingen.

Mulighed for økonomisk støtte
Ejerlejlighedsejere har i særlige tilfælde mulighed for økonomisk støtte. Når en etageejendom anvendes til minimum 50% beboelse, er momsen (TVA) på visse større arbejder på blot 5,5%. Som et andet eksempel kan nævnes, at den franske finanslov i 2009 gav mulighed for at optage lån (éco-prêt) til 0% i rente til finansiering af energiforbedrende foranstaltninger.

————————-

KILDE: Oversættelse af artiklen Doit-on payer tous les nouveaux équipements de copropriété?, af Philippe Bourget, udgivet i logic-immo.com – Marseille et région Var ouest – No 344 28 juin au 26 juillet 2016

Renovering

Hvilke tilladelser kræves til hvilke byggerier i Frankrig?

Ligesom i Danmark skal man i Frankrig som hovedregel have den kommunales bygningsmyndigheds godkendelse i forbindelse med byggeri. Derudover kan ejerlejlighedsforeningen eller grundejerforeningen også kræve at blive hørt.

Her får du en kort gennemgang af, hvad du skal gøre i de forskellige situationer.

BYGGETILLADELSE

I princippet skal der i Frankrig ansøges om byggetilladelse (permis de construire) hos den kommunale bygningsmyndighed (service d’urbanisme) til næsten alt byggeri, uanset om det drejer sig om nybyggeri eller ændring af eksisterende byggeri, fx tilbygning af garage eller hævning af tagkonstruktionen. Der skal indsendes en ansøgning med en række oplysningsskemaer (cerfa 13406*03), som downloades fra internettet (www.vosdroits.service-public-fr) eller hentes på kommunen. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om grunden, plantegninger for projektet med angivelse af areal, matrikelnummer, fotos og tegninger. Vær omhyggelig, for selv små fejl og mangler kan forsinke behandlingen af ansøgningen! Bygningsmyndigheden har en frist på 2 måneder for individuelle huse og 3 måneder for andre byggetilladelser til at meddele sin afgørelse: accept, afvisning eller anmodning om ændringer.

BYGGEANMELDELSE

Såfremt det nye gulvareal ikke overskrider en nærmere fastsat grænse, er det tilstrækkeligt med en forudgående byggeanmeldelse (déclaration préalable de travaux). Dette gælder fx for byggearbejder, der tilføjer et ekstra areal på 5 – 20 m2 til det eksisterende gulvareal (surface de plancher) eller til det bebyggede areal (emprise au sol), for ændring af bygningens formål, fx omdannelse af en lade til bolig, uden ændring af de bærende konstruktioner eller af bygningens facade, eller for facaderenovering. I sådanne tilfælde har kommunen en måneds frist til at meddele sin afgørelse.

ØVRIGE TILLADELSER

Man skal ansøge ejerlejlighedsforeningen om tilladelse til omdannelse af en butik til bolig eller til åbning af facaden, da dette kan være forbudt i henhold til vedtægterne. Det samme gælder i en grundejerforening, hvor reglerne for fx farvevalg skal overholdes.

DISPENSATION

Kun få byggearbejder er undtaget for indhentning af tilladelse. Det er selvfølgelig muligt frit at ændre den indvendige indretning (fx ændring af farver, udskiftning af væg-til-væg tæppe, lovliggørelse af el-installationer). Der skal ikke indhentes tilladelse hos kommunen, såfremt byggeriets areal er på under 5 m2, og højden ikke overskrider 12 m. Der er heller ikke brug for tilladelse til fx facaderenovering eller tagrenovering med samme type tagbeklædning, indretning af et loftsrum uden at lave huller til vinduer og uden at tillføje nye arealer, eller i forbindelse med opførelse af et redskabsskur på under 5 m2.

Bemærk: Ved byggeri med et gulvareal/bebygget areal på 170 m2 eller mere er brug af arkitekt obligatorisk.

FRA GULV TIL LOFT

– Forskelle mellem danske og franske areal- og volumenbegreber

beregning - surface de plancher
Skitse ovenfor: Surface de plancher – Kilde: cite.maison.com

Begrebet surface de plancher (indvendigt gulvareal) beregnes i Frankrig som summen af gulvarealerne på hver etage, der er under tag (clos et couvert), og som har en loftshøjde på over 1,80 m2, uden medregning af tykkelsen på vægge og isolering. Begrebet clos et couvert (under tag) betyder, at konstruktionen er lukket og tæt (dvs. monteret med ydermure, tag, vinduer og døre). Balkoner, loggiaer og terrasser medregnes således ikke. I gulvarealet indgår heller ikke tykkelsen på ydermure, bærende eller ej. Derimod medregnes gulvareal for kældre og vinkældre. Det franske begreb kommer således tættest på det danske begreb nettoetageareal.

Beregning - emprise au sol
SKITSE ovenfor: Emprise au sol – Kilde: cite.maison.com

Begrebet emprise au sol (vertikalt projektionsareal) betegner i Frankrig den vertikale projektion af en konstruktions volumen på jorden, inklusive udhæng (surplombs) og fremspring (débords) som balkoner og terrasser, dvs. den skygge, som konstruktionen kaster på jorden, når solen står lodret over konstruktionen. Det franske begreb dækker således over et større areal end det danske begreb bebygget areal.

___________________________

KILDER:
Inspireret af hovedartiklen Quelles autorisations pour quels travaux? af Laurence Barnier, med underartiklen Du sol au plafond, udgivet i logic-Immo, juni 2015.
Suppleret med øvrige kilder: e-immobilier.credit-agricole.fr;
www.agence-arenes.com/1469-la-reforme-de-la-definition-de-la-surface-de-plancher-dans-le-droit-de-lurbanisme-au-1er-mars-2012.html; cite.maison.com/Reforme-du-permis-de-construire.html; www.frenchentree.com/french-property; bbr.dk/arealvejledning/0/31