Ønologi og vinsprog

Less is More: Ny vinfortælling?

Indlæg v/Patrick Leroyer, ph-d. i fransk og leksikografi – DK-France

Gennem vores nyhedsmails har vi ubekymret fortalt om fransk vin, vinkultur, vindistrikter, vinhistorie, bedømmelse af franske vine, vinsprog m.m., hvor vores optimisme og tro på fransk vins evne til at udmærke sig ude i den store verden – og ikke mindst i Danmark – har været toneangivende. Vi har berettet om et land og et marked, hvor udbud, kvalitet og kvantitet synes at være i balance. Gode, varierede vine over det ganske land, og masser af dem, en lykkefortælling. Det har dog vist sig på det seneste, at fortællingen måske ikke kan fortsætte.

FOTO: Vinmark i Languedoc

Vores vininteresserede læsere vil sikkert have bemærket, at medierne, og særligt de franske medier, de sidste par år har været præget af en stigende dækning af den store multikrise, der rammer vinsektoren i Frankrig, hvor Bordeaux synes at være hårdest ramt (andre lande i Europa, hos vores nærmeste naboer Italien, Spanien, Portugal, og i verden i øvrigt, er også ramt, men dem kommer vi ikke ind på her). En af hovedårsagerne til denne krise synes ganske enkelt at være overproduktion på et marked, hvor forbruget af vin, og særligt rødvin, er stærkt faldende.

Mere om dette senere. Vi skal først omtale en filosofi, som synes at kunne blive en effektiv strategi for vinbranchen, vinforbrugerne og vinelskerne, så vi kommer på den anden side af krisen. Opskriften er: producere mindre, men producere bedre.

Less is more

Udtrykket ”less i more”, bogstaveligt ”mindre er mere”, refererer til en livsfilosofi, der er kendt og elsket af mange og har vundet indpas i mange forskellige socioøkonomiske og kulturelle sammenhæng.

I arkitektur og design er filosofien synonym med fokus på enkelthed og funktionalitet. I billedkunst er den lig med en minimalistisk tilgang, hvor kunstneren med få midler søger at skabe større visuelle oplevelser.

Less is more filosofien kan også appliceres til kommunikation og sprogbrug. At reducere det antal af ord, vi bruger for at kommunikere, forstærker vores budskab og styrker formidlingen. At gå direkte til sagen uden unødvendige fyldord sikrer både klarhed og større præcision.

Den minimalistiske less is more filosofi benyttes også i videnskaben, hvor den berømte ”Ockams ragekniv” (Lex.dk: 2025) netop kan tolkes som et grundlæggende less is more, epistemologisk redskab. For effektivt at kunne generere værdifuld, ny viden skal man nemlig skære alt det unødvendige fra, inklusive overflødige begreber og kategorier, som der egentlig ikke er brug for, eller på latin: Entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem” = man skal ikke forøge antallet af ting, der er til, hvis man ikke er tvunget til det.

Socio- og forbrugspolitisk appliceres less is more på vores nuværende livsstil og forbrug, hvor flere og flere af os søger at reducere forbrug for til gengæld at højne livskvalitet. Altså kvalitet frem for kvantitet, og fokus på, hvad der virkelig giver mening. Set i lyset af den stærke bekymring for miljøet og klimaforandringerne samt vores erklærede vilje til at passe bedre på vores planet, har less is more filosofien aldrig betydet så meget, som den gør nu. Det handler i sidste ende om at sikre vores fremtid og vores børns fremtid.

Overfører vi nu filosofien til vinbranchen, kan vi straks se, at less is more må være blandt de rigtige veje at gå, hvis den franske vinbranche ikke bare skal overleve krisen, men profitere på den og fortsat markere sig som én af verdens førende vinnationer. Vi brugte ovenfor udtrykket ”multikrise”, men hvad betyder det? Hvordan er fransk vin kommet i krise, og hvordan skal den komme ud af den?

En multikrise rammer bredt

I forskningen om kriser, kriseledelse, krisekommunikation og krisetypologier taler man ofte om multikriser. For en krise kommer sjældent alene, men avler flere kriser. Multikriser er, idet selve navnet er selvforklarende, en kombination af flere typer kriser, der ramler sammen og forstærker hinanden. Krisekompleksiteten vokser.

Vin i Frankrig synes nu at skulle slås med følgende kriser (listen er ikke udtømmende):

En økonomisk krise. Vinforbruget falder, hvilket betyder, at afsætningsmulighederne falder. Når afsætning falder, falder priserne også. Dette er dikteret af markedskræfterne og lovene om udbud og efterspørgsel. Konsekvensen er, at flere og flere vinbønder må nedbringe deres produktion ved simpelt hen at fjerne nogle af deres vinstokke med statsstøtte, at destillere, at overgå til anden landbrugsproduktion – eller helt at dreje nøglen om.

En miljøkrise. Vinbranchen benytter sig notorisk af kunstgødning og en række andre kemikalier (pesticider, der skal bekæmpe ukrudt, svampe, og insekter; tilsætningsstoffer, der indgår i vinfremstillingen), der kan være eller er skadelige for miljøet og dermed udgør en risiko for vores helbred. Disse moderne produktionsmetoder er under stigende pres og under forandring – der kommer flere og flere økologiske tiltag, hvor vinbønder konverterer til økologi, eller endnu mere drastisk omlægger til produktion af biodynamisk eller naturvin (hvor en del vinelskere stejler!). Mange forbrugere er dog i stigende grad i tvivl om, hvor økologisk økologi egentlig er, når det kommer til stykket.

En klimakrise. Stigende temperaturer, uventede frostepisoder, lange tørkeperioder, ekstrem varme, voldsomme haglbyger, vedvarende regn eller skybrud osv. Klimatiske episoder hober sig op, truer vinplanten, og gør det mere og mere vanskeligt at dyrke vin. Høsten slår fejl. Nye metoder bliver taget i brug, men slår endnu ikke til. Nye druesorter og nye metoder indføres.

En politisk krise, både internt og eksternt. Eksternt er vinbranchen først og fremmest under pres fra miljøorganisationerne. Myndighederne søger at svare igen ved flere kompenserende lovgivningstiltag, fx etablering af ”haute valeur environnementale” certificeringsordninger, HVE-ordninger, der tilstræber, at vinbønderne skal beskytte økosystemerne i deres praksis (i relation til jorden, vandet, biodiversitet). Lige nu verserer der en række retssager i Frankrig, da der mod forventning er fundet pesticiderester i netop HVA-vine. Men vinen er også under pres fra selvsamme myndigheder, der gennem afgifter søger at minimere forbruget af hensyn til folkesundhed og trafiksikkerhed. Internt konfronteres branchen med tiltagende, organisationskonflikter, hvor vinorganisationer (vinkooperativer, lokale og regionale vinbrancheforeninger og sammenslutninger) i stigende grad udfordres af kritiske medlemmer, der er kommet i vanskeligheder og ikke synes, deres interesser bliver varetaget godt nok. Hele organisationsmodellen for branchen knager i fugerne og vakler, og nye strukturer er på vej.

En kulturkrise. Vin nyder tilsyneladende ikke længere den store kulturstjerne, den hidtil har haft. En tiltagende bekymring om vinforbrugets skadelige indvirkning på helbred og vinforbrugets trussel mod fx færdselssikkerhed har blegnet vinens image. Den nye generation Z (født i sidste halvdel af 1990’erne og i 00’erne) har taget konsekvensen og tager i stigende grad afstand fra vinforbruget, i særdeleshed rødvin, som ender med at blive stigmatiseret.

Alt dette betyder, at vinbranchen nu må og skal finde nye veje. Det kommer ikke til at ske uden modstand, for alle aktører er dybt involveret finansielt. Det er en kæmpe økonomisk og finansiel konstruktion, der skal føres videre, og der vil sikkert være tab. Så jo, måske skal (om ikke andet en del af) vinbranchen reducere sine ambitioner og lægge afstand til den industrielle, højteknologiske produktion ved konsekvent at indtænke less is more filosofien?

Småt er godt: anekdotisk, symbolsk vindistrikt

Vi vil slutte optimistisk med reference til et anekdotisk, symbolsk vindistrikt, som er verdensberømt i Paris, og som på sin vis illustrerer less is more tankegang. Småt kan også være godt. Det er vinen fra Paris, fra bydelen Montmartre, et bevis på! Vinmarken har navnet ”Clos Montmartre” og ligger på en nordvendt skråning, på hjørnet af rue des Saules og rue St Vincent, mellem cabaret ”Au lapin agile” (= Hos den smidige kanin) og Musée Montmartre.

FOTO: Clos Montmartre – Billedkredit: ©Parisi Tour 2025

Vindyrkning i paris

Der har været dyrket vin i Paris siden romertiden, hvor produktionen nåede op på sit højeste i det 18. århundrede. Vinen i Montmartre blev genindført i 1933 på initiativ af en række entusiastiske borgere og ildsjæle fra lokalt området, og med støtte fra rådhuset, som lige nåede at redde denne parcel fra ejendomsudviklere, og fik den plantet til med vin.

Det er byen Paris, der ejer vinmarken, som i dag blot er på 1556 m2 og tæller 762 vinstokke, mest Gamay (en gave fra Beaujolais vinbønderne) og Pinot noir, men også en række andre hybriddruer.

Der produceres lidt over 1000 flasker årligt, som alle er nummererede – og således ægte collector-objekter. Druerne forvandles nænsomt til vin i kælderen under rådhuset i det 18. arrondissement.

Overskuddet fra salget går til en række initiativer og sociale arrangementer for børn og ældre i bydelen, madhjælp og folkekøkken, hjælpeorganisationer, hjælp til at kunne tage på ferie m.m.

Siden 1934 er der hvert år blevet afholdt en populær høstfest i den anden weekend af oktober. Her er der stande med eksklusive produkter fra Clos Montmartre, smagsoplevelser fra Frankrig og fra hele verden, shows og aktiviteter, udstillinger, koncerter og guided tours. Festen arrangeres af Montmartres festudvalg (Le comité des fêtes de Montmartre :2025).

Guided tours i Clos Montmartre kan bookes ved Musée de Montmartre, 12 rue Cortot, 75018 Paris, hvor man også kan købe vinen i museumsbutikken. I billetprisen (39 €) er der inkluderet vinsmagning, fri adgang til museet (Musée de Montmartre: 2025), samt et stk. indgraveret vinglas.

Man kan også passende vælge at kombinere et sådant besøg med en guided tur i Montmartre krydret med spændende oplevelser. Der er mange muligheder, og firmaet Parisi Tour, blandt andre, som er specialist i Paris og Montmartre, tilbyder nostalgiske temature, hvor Clos de Montmartre netop indgår i fx ”bohemeturen” (parisitour.fr: 2025). Det kan varmt anbefales, for så får man hele den rige og stemningsfyldte fortælling om Montmartre med.

Clos de Montmartre – bedømmelsen!

Og hvordan smager Clos de Montmartre så? Ja, den skulle ifølge den kendte franske ønolog Sylviane Leplâtre (Comité des fêtes de Montmartre: 2025) være alt andet end anekdotisk eller symbolsk. Den lille vin er ikke så lille endda. Bedømmelsen af 2021 årgang (Cuvée de l’égalité og Cuvée Molière) lyder: ”Den røde udgave kendetegnes ved sin dybe, granatrøde farve, intense toner af frugt, mest solbær, og blide krydderier, samt behagelige antydninger at blomsterduft. I munden er den rund, med bløde, velintegrerede taniner, og fremtræder som en vin i fin balance, både generøs og behagelig. Bør nydes ved 15o til pølsebord, grillet rødt kød, laks eller tun i sovs, pølser med trøffel og “aligot”. Aligot er i øvrigt en specialitet fra Auvergne højland, lavet af kartoffelmos, crème fraîche, smør, masser af friskrevet tome d’Auvergne ost, og hvidløg … Her kan mindre åbenbart ikke gøre det. Velbekomme!

FOTO: Montmartre – Billedkredit : Parisi Tour 2025

________________

KILDER