Kategoriarkiv: Slotte

Vinrevolution: Languedoc-Roussillon i forandringens tegn

Mange danskere kender til den franske region Languedoc-Roussillon, til hovedbyerne Montpellier, Sète, Béziers, Narbonne, Perpignan – og til de mange forskellige vine, der kommer herfra. Men hvad er historien bag denne region? Og hvordan er det gået til, at tidligere storproduktion af billig konsumvin nu er afløst af eftertragtede kvalitetsvine, flere og flere af dem økologiske? Denne artikel bringer dig bag om de mange forandringer, der har formet – og stadig former – regionen.

Vinmarker i Frontignan
Vue over vignobles i Frontignan

Fra etruskerne til Occitanien
Den tidligere selvstændige region Languedoc-Roussillon i Sydfrankrig strækker sig langs Middelhavet og ’løvebugten’ (Golfe du Lion) fra hovedbyen Montpellier, et stykke vest for Rhône-flodens udmunding, og helt ned til Pyrenæerne, ved grænsen til Spanien.

Ved sidste administrative reform i 1996 blev den slået sammen med Midi-Pyrénées for at danne den nye, storregion Occitanie (Frankrigs andenstørste), hvorved Montpellier måtte afgive sin status som regionshovedstad til storbyen Toulouse. Navnet ’Occitanie’ er dog velvalgt.

Sådan går det desværre ofte med fransk regional identitet i relation til den administrative opdeling af landet. De sammenlagte områder passer ikke altid lige sammen, og historisk sammenhængskraft må vige for politisk pres. Lovgiverne tænker primært økonomiske (og politiske) synergier og stordriftsfordele. Det er dog tvivlsomt, om dette rent faktisk holder i virkeligheden, for der kommer tit øgede udgifter til administration i kølvandet på sammenlægningerne. Afstande bliver også større fra et beslutningscenter til et andet, og fra borgerne til deres politikere.

Languedoc-Roussillon kan dog bryste sig af at have en langt ældre kulturel identitet, som regionen har bevaret og stolt har udviklet helt siden antikken og etruskerne, og efterfølgende grækerne og romerne, hvor den blev frugtbar havnefront til Middelhavet og stærkt befærdet forbindelsesled mellem den Iberiske halvø, det franske hovedland og Italien.

Området blev gennemskåret af datidens motorvej, Via Domitia, hovedvejen, som romerne anlagde i dette dengang keltisk befolkede land, som de kaldte for Provincia (deraf navnet Provence, som dog ligger ved Alperne). Etymologien følger bestemt sine egne veje …

Forandringerne fortsatte efter Romerrigets fald. Der kom talrige invasioner frem til middelalderen, hvor germanere, muslimske maurere og vikinger på skift var på erobringstogter. Regionen blev først indlemmet under den franske krone i 1271, under Philippe den 3., med øgenavnet ’den dristige’, søn af den berømte korstogskonge, Ludvig den hellige.

Oc-sprog – fra latinske hoc til franske oui
Languedoc – bogstaveligt ’oc-sprog’ – refererer til ordet ’ja’ på oldfransk. Oppe i Nordfrankrig bekræftede man sit udsagn ved at sige oïl (o – il), hvor man i syd blot sagde (h)oc, eller kort og godt ’o’. Både ’c’ og ’l’ forsvandt med tiden, hvor ’i’ holdt skansen, og blev til nutidens adverbium ’oui’.

Occitanien har haft, og har stadig, sit eget sprog – eller snarere sprogfamilie – med en lang række dialektforgreninger, som under ét kaldes for occitansk, men som refererer til både ældre og nutidige dialekter. De dækker over store landområder, først og fremmest provencalsk og languedocien, men også andre dialekter som dauphinois, auvergnat, limousinsk, gasconsk, catalansk, romandsk og savoyardisk.

Den vestlige del af regionen, med hovedbyen Perpignan, går under navnet Roussillon, fra latin ruscino, der blev til rosselo på catalansk, og betyder rødligt. Navnet har den fået fra områdets okkerholdige, rødlige jordarter – og navnet ”Languedoc-Roussillon” er blevet en uadskillelig, samlet betegnelse, selvom den egentlig trækker i hver sin retning med Provence mod øst og Catalonien mod sydvest.

Det vil føre for vidt her at gennemgå hele regionens brogede historie. Vi skal blot bemærke, at forandringerne hele tiden har skyllet hen over landet. Den sidste forandring af betydning er den økologiske revolution, særligt i vinproduktionen.

Frankrigs største vingård under kraftig forvandling
Languedoc-Roussillon er med sine 260.000 hektarer Frankrigs største vinområde i dag. Produktionen udgør 15,2 millioner hektoliter (2018), svarende til 1/3 del af Frankrigs samlede vinproduktion (ISV, 2021). I begyndelsen af det 20. århundrede var produktionen på sit højeste, og kæmpeformuer var blevet skabt gennem generationer af driftige vinbønder. Man kan den dag i dag se minder fra denne fordums storhedstid i de mange ”Châteaux” midt i vinmarkerne, prægtige og lidt pompøse, borgerlige vinejendomme og domæner, der uden blusel plagierer flere arkitektoniske stilarter for at signalere status. Det var dog ikke kvalitet, der dengang sikrede indtjening, det var kvantitet.

Regionen var hovedleverandør af den jævne (for ikke at sige ringe) konsumvin, vin de table, hvor Frankrig for år tilbage havde den triste rekord at være verdens største vinkonsument – med deraf følgende misbrug. Alkoholisme (læs fx Zolas berømte, realistiske roman ’L’assommoir’) hærgede, tit med statens blinde velsignelse. De franske soldater under første verdenskrig fik fx udleveret en kvart liter vinration om dagen i begyndelsen af krigen. Rationen steg snart til en halv liter og til en liter om dagen i krigens sidste år. Dertil kom al den vin, som soldaterne kunne skaffe sig for egne midler bag frontlinjerne. Helt frem til midt i 60’erne holdt denne ’vin de table’ – med sine lidet prangende 10 eller 11 procents alkohol – sig som yndet dagligvare hos de franske købmænd og hos de første supermarkeder. Der var pant på flaskerne, som blev lukket til med plastkapsel og tynd metalfolie, og forbrugerne brugte plastkurve med hank og plads til 6 flasker til at fragte deres vinindkøb.

Tiderne har ændret sig drastisk. De tidligere så stolte vinslotte og domæner, som var gået i forfald, oplever i dag en renæssance, hvor vinkvaliteten er hævet betydeligt, og hvor økologi og bæredygtighed i kombination med ønoturisme er i højsædet (læs derom i artiklen ’Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed’). Der er igen kommet liv ude i landdistrikterne.

Kombinationen af heftig konkurrence på verdensmarkedet, massiv satsning på folkesundhed, restriktiv alkohollovgivning, overgang til langt lavere udbytte, høj kvalitet og økologi på baggrund af klimaforandring har totalt forvandlet erhvervet. De ’billige’ vinstokke er blevet rykket op med rod og med EU-støtte. Nye, bedre vinstokssorter, der giver langt bedre druer, er blevet plantet, og stokkerne er også flyttet væk fra kystområderne, med lidt uinteressant sandet jordbund, og længere ind i det bakkede bagland, ved foden af Massif Central. Her kan mere varierede, komplekse jordbunds- og klimaforhold berige vindruerne. Den ligeledes massive omstilling til økologisk brug betyder, at stokkene nu skal kæmpe noget mere og dermed giver færre, men bedre, aromatisk koncentrerede druer.

Vinmarker ved Béziers
Vue over vignobles lidt nord for Béziers

Vinen først: mangfoldighed af terroirs, kompleks klassifikation
Med sine 23.000 hektarer økologiske vinmarker (36% af det samlede franske vinareal) er Languedoc i dag Frankrigs største producent af biovin. Det svarer til 7% af vinarealet i verden. Arealerne, der omlægges til økologi (inkl. biodynamik og naturvine), vokser til stadighed, for efterspørgslen stiger.

Der dyrkes en lang række unikke stjernedruer, hver med egen smags- og aromaprofil, som cabernet franc, cabernet-sauvignon, carignan, grenache noir, merlot og syrah til fremstilling af de røde vine og af rosévinene, mens clairette, bourboulenc, grenache blanc, macabeu, marsanne, piquepoule, roussanne og vermentino anvendes til de hvide.

Til de røde er det især grenache, mourvèdre og syrah, der udgør broderparten af vinstokkene.

Til de søde dessertvine – den såkaldte ’vin doux naturel’ – bruges små muscatdruer.

Languedocvinene er alle terroir-vine. Som vanligt med fransk vin er det ikke lige nemt at aflæse dem grundet en noget kompliceret klassifikation. De klassificeres nemlig hierarkisk, med 15 IGP’ere (Indication Géographique Protégée) og 20 af de finere AOP’ere (Appellation d’Origine Protégée). Disse fordeler sig igen på 3 hovedkategorier: selve regionen (Languedoc), en del af region (fx Pic St-Loup, Corbières, St-Chinian) og kommunen (fx Faugères, Fitou, Minervois, La Clape).

Dertil kommer de søde dessertvine (fx Muscat de Lunel), som udgør en kategori for sig, samt de mousserende vine (fx Blanquette et Crémant de Limoux).

For at fuldende dette komplekse billede skal man huske at indregne en række særlige regionale og lokale AOP-betegnelser – cru-vine – som fx AOP Languedoc Quatourze og AOP St-Chinian Berlou.

Vi vil i en senere artikel søge at komme tættere på disse spændende vine og de nye miljøvenlige produktionsmetoder, der alle byder på store smagsoplevelser fremmet af sydens sol i en region, der i den grad har formået at forandre sig, men med sjælen i behold.

Den franske troubadour fra Languedoc havnebyen Sète, Georges Brassens, fangede noget af denne sjæl. Han skrev i en af sine mest berømte sange, La Camarde, at der er noget helt særligt ved Languedoc – at kunne nyde strand, sol, vin og pastis (blot med måde), også når livet truer og går os imod.

C’est une plage où, même à ses moments furieux,
Neptune ne se prend, jamais trop au sérieux,
Où, quand un bateau fait naufrage,
Le capitaine crie : « Je suis le maître à bord !
Sauve qui peut le vin, et le pastis d’abord,
Chacun sa bonbonne, et courage. »

Det er en badestrand, hvor selv i raseri,
Neptun tager tingene, aldrig så alvorligt,
Hvor, når et skib synker til bunds,
Råber kaptajnen højt: ”Jeg er skipper ombord!
Svøm for livet, men husk, tag vin og pastis først,
Hver mand sin ballon, og fat tørst.”
_________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
ISV (2021) = Institut Supérieur du Vin. https://www.isvin.fr/la-filiere-vin/la-filiere-vin-dans-le-sud-de-la-france/ [besøgt 03.04.2021].

Billede 1: Vinmarker i Frontignan. Fagairolles 34, CC BY-SA 4.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0 [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Vinmarker nord for Bézirs. Egen optagelse.

LÆS OGSÅ
Château Les Carasses: når luksus rimer på bæredygtighed (2021). http://dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

Château Les Carrasses: når luksus rimer på bæredygtighed

Vil du have ro i sjælen, når du holder ferie? Et ophold på det naturskønt beliggende sydfranske vinslot, Château Les Carrasses, vil give dig ro i sjælen på hele to fronter: Omkranset af skove og bakkede vinmarker nyder du godt af naturens afslappende og helende kraft – samtidig med at du oplever autentisk slotsstemning i bæredygtig stil, som du vil turde være bekendt!

Læs i denne artikel, hvordan bygherren og idémanden bag Château Les Carrasses har tænkt bæredygtigheden og arkitekturens effekt på kroppen ind i vinslotprojektet fra start til slut!

Château Les Carrasses, med udsigt til det restaurerede oprindelige orangeri – beliggende i Languedoc, midt i vinmarkerne

Château Les Carrasses – et smukt, bæredygtigt restaureret vinslot fra det 19. århundrede, er resultatet af et 3-årigt restaureringsprojekt, som er udført i et samarbejde mellem en bygherre og hotelejer, Karl og Anita O’Hanlon, samt en lokal vinbonde, Laurent Bonfils.

Vinslottets raison d’être er at medskabe et rejsemål i autentisk fransk vinstil sammen med såvel de lokale beboere fra de omkringliggende landsbyer og besøgende på gennemrejse som for slottets beboere, dvs. ejerne og lejerne af slottets ferieboliger – samtidig med at hver enkelt gæst på Château Les Carrasses skræddersyer sit eget ideelle ophold ud fra alt det, slottet har at tilbyde.

Renovering og genbrug giver nyt liv til gamle bygninger
Den røde tråd i Château Les Carrasses er bæredygtighed. Hver bygningsomdannelse var nemlig ikke blot et renoveringsprojekt, men også et genbrugsprojekt, med et mål om at genanvende så meget at det originale materiale som muligt eller at give byggematerialet et nyt liv som udsmykningselementer andre steder på slotsområdet.

Château Les Carrasses er beliggende i et skønt naturområde og omfatter 28 unikke og idyllisk beliggende slotsferieboliger, hvoraf nogle grænser direkte op til vinmarkerne. Omdannelsen til bolig fra et tidligere liv som fx smedje, stald, gartnerbolig, loftrum, kornkammer eller stuer en suite er foretaget ud fra et mål om bevidst bevarelse af den oprindelige sjæl gennem så høj grad af genanvendelse som muligt.

Dette har resulteret i designmæssigt unikke og nænsomt restaurerede boliger, med landligt eller herskabeligt inspireret interiør, nogle med privat have, andre med balkon eller terrasse, og enkelte med privat pool. Herudover er slotskomplekset med det oprindelige orangeri indrettet med restaurant, reception, vinskole, fælles infinity pool, diverse sportsfaciliteter, legeplads med børneklubhus mv.

Slottets dedikation til Languedoc-områdets lokale miljø og kultur har skabt et markant og autentisk bæredygtighedsprogram, der har fokus på kompetent byggeri med holistiske løsninger samt mindre indgribende park- og haveanlæg, der arbejder med naturen, frem for mod naturen. Restauranten dyrker fx sine egne grøntsager, og der hyres lokale håndværkere og virksomheder for at understøtte vinslottets helhjertede medskabelse af lokalsamfundets fællesskaber – alt sammen tiltag, der fremmer oplevelsen af den eftertragtede ægte interaktion mellem slottets beboere og lokalsamfundet.

Der er tale om en bæredygtighedsfilosofi, der ikke er opstået som følge af udefra kommende pres, men som resultatet af en oprigtig tro på, at Château Les Carrasses skal spille en nøglerolle i fremtidens lokale fællesskaber i forhold til økonomi, kultur og miljø.

Bæredygtighed som ferielivsstil
Ved at udnytte de lokale kompetencer, materialer og råvarer, hylde princippet ’vild med vilje’, genanvende og være selvforsynende i så høj grad som muligt, opstår der en synergieffekt mellem Château Les Carrasses, lokalsamfundet samt slottets beboere, der i deres adfærd og ferielivsstil bliver en væsentlig del af bæredygtighedsprincippet.

Gourmand med hang til god mad? Vil du videreføre bæredygtighedstanken under dit ophold på Château Les Carrasses og gastronomisk forkæles, anbefaler vi dig at få en udsøgt middelhavsmenu serveret i slottets restaurant eller at bestille en barbecue-menu med Languedoc-områdets bedste råvarer fra en af de mange lokale leverandører til indtagelse i solen langs kanten af slottets fælles infinity pool. Det kan også anbefales at deltage i det stemningsfulde vin og tapas aftenarrangementet, ledsaget af musik, hvor slottets beboere mødes med lokale og udefrakommende gæster. Når du har smagt på slotsrestaurantens specialiteter, så und dig selv en tur til havnebyen Marseillan for dér at indtage et måltid friskfangede østers tilsat kølig sprød hvidvin, mens du betragter de forbipasserende både, der sejler i havn efter endt rejse på Canal du Midi, der netop slutter i Étang de Thau.

Er du til udendørs aktiviteter? Så er der cykler til fri disposition og dermed rig mulighed for at se omgivelserne fra cykelsadlen. Tag fx en tur forbi vinmarkerne ned til Canal du Midi, som du kan følge i dit eget afstressende tempo, og oplev en forfriskende følelse af ro og frihed. Eller brænd kalorierne af på slottets pétanque-, tennis- og volleyballbaner. Bagefter kan du køle af på kanten af den imponerende fælles infinity pool, nyde udsigten ud over vinmarkerne – og måske endda en betagende solnedgang.

Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier

Er du vinelsker? Château Les Carrasses producerer sin egen vin, bl.a. en blød og elegant Syrah, en pikant Chardonnay uden trænoter og en tør, men frugtagtig Pinot Noir Rosé, så slottet er et fantastisk udgangspunkt for at stifte bekendtskab med Languedoc-områdets vine, inden du begiver dig ud på et smagseventyr til de mange vinhuse, der omgiver Château Les Carrasses.

Et ophold på Château Les Carrasses sætter tiden i stå. Man får uvilkårligt følelsen af at befinde sig på et fristed styret af naturens rytme, hvor naturens styrkende, opladende og helende effekt tager over i nogle naturligt luksuriøse dage.

FAKTABOKS
Betegnelsen ’bæredygtige byer’ er baseret på det holistiske bæredygtighedsbegreb, som Château Les Carrasses også tager udgangspunkt i, og som blev skabt af Brundtland Kommissionen med udgivelsen af rapporten ’Our Common Future (Brundtland rapporten) i 1987. Brundtland rapporten var den første til at fokusere på global bæredygtighed og lancerede en omfattende indgang til bæredygtighed, som inddrog de sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Målet for Brundtland Kommissionen var at vise vejen til en fremtidig udvikling: “(…) som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. (Brundtland rapporten, 1987).

Tiltag som i Château Les Carrasses skaber tydeligvis en positiv dominoeffekt i både lokalsamfundet og i samfundet som helhed – og er et eksempel på, at luksus og bæredygtighed ikke nødvendigvis udelukker hinanden, men tværtimod kan gå hånd i hånd og understøtte hinanden (Midi Libre, 2021).

Men bæredygtig udvikling slutter selvfølgelig ikke ved genanvendelse af oprindelige materialer, forbrug af lokale produkter og cykelture i naturen. Men de nævnte tiltag er et led i bæredygtighedsprocessen – og dermed et klart signal og et bevidst skridt i retning af holistisk bæredygtighed som beskrevet i Brundtland rapporten, der indebærer en sammentænkning af det miljømæssige, det sociale og det økonomiske i lokalsamfundet.

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg-sydfrankrig/

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.we-heart.com/2020/08/04/chateau-les-carrasses-luxury-landguedoc-canal-du-midi/ – besøgt 30.03.2021
www.we-heart.com/2018/07/27/chateau-st-pierre-de-serjac-languedoc-house/ – besøgt 30.03.2021
www.verdensmaalene.dk/sites/default/files/hvad_er_baredygtighed_dac.pdf – besøgt 03.04.2021
www.ab-real-estate.com/s_images/press/Midi-Libre.pdf – besøgt 03.04.2021
www.domainedemeure.com/ – besøgt 03.04.2021

Billede 1: Château Les Carrasses med udsigt til orangeri. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

Billede 2: Château les Carrasses med udsigt til vinmarker. domainedemeure.com – [besøgt 03.04.2021]

LÆS OGSÅ:
Vinslotsprojekt redder vores historiske kulturarv:
dk-france.dk/vinslotsprojekter-redder-vores-historiske-kulturarv/

_____________________

Vinslotsprojekter redder vores historiske kulturarv

Hvem er ikke på en ferie i Sydfrankrig kørt igennem en af de talrige, alt for stille, smukt beliggende historiske landsbyer med vedligeholdelsestrængende huse omkransende et imponerende, men forfaldent og forladt vinslot med tilhørende tilgroet park? Man fornemmer umiddelbart og smittes af den følelse af opgivenhed, der hviler over landsbyen, og tænker måske: Hvad er den dybereliggende årsag til denne situation for så mange landsbyer, der tidligere var det lokale kraftcenter? Hvorfor er driftige unge og erhvervsaktive ikke længere en del af landsbyens indbyggere?

Château les Carrasses
Château les Carrasses med udsigt til vinmarker – beliggende mellem landsbyerne Quarante, Capestang og Puisserguier i Languedoc

Svarene er mange og af såvel politisk som samfundsmæssig og økonomisk art, men det er ikke dem, der vil være fokus på som sådan i denne artikel. Fokus vil være på spørgsmålet om, hvorvidt udviklingen i samfundsstrukturen overhovedet kan vendes, så den også er til fordel for landsbyer og lokalsamfund.

Er det muligt at starte en ny positiv trend og bryde den onde cirkel?

Ja, det er det, hvilket eksemplerne i det følgende er beviser på! Resultater kommer som bekendt ikke af ingenting, det kræver en indsats, en vilje og ikke mindst en bevidst opbakning!

Trend: renovering og omdannelse af bygninger til nye formål og funktioner
I Frankrig ses flere forskelligartede by- og bygningsomdannelsesprojekter, der omfatter alt lige fra historiske enkeltbygninger til bydele og hele landsbyer – en trend, der også kan iagttages i stigende grad generelt i Europa. De projekter, der skal omtales her, er slotsprojekter primært beliggende i landdistrikter.

Hvad er idéen bag slotsprojekter?
Idéen er bevarelse, renovering og omdannelse af forfaldne og forladte slotte til nye formål og funktioner, for derigennem at give fornyet liv lokalsamfundet.

Borge, slotte og særligt vinslotte var i sin tid centralnerven i landsbyen og lokalsamfundet. Med globaliseringen af vinproduktionen, konkurrencen osv. har mange af disse historiske bygninger mistet deres raison d’être, der er ikke længere brug for dem, de er dyre i drift, mange mangler vedligeholdelse, mange forlades og forfalder og ændrer status fra stolthed til skændsel for lokalsamfundet. Nedrivning kan ende med at blive løsningen for eventuelt at give plads til nybyggeri, men er det altid den bedste løsning, når der er tale om bevaringsværdige historiske bygninger? Hvis udviklingen skal vendes, er der behov for nytænkning. Det gamle er nøglen til det nye!

Hvad er fordelene for lokalsamfundet – og samfundet generelt?
Ved bevarelse af slottene gennem respektfuld renovering og omdannelse til nye formål og funktioner, fx boliger, butikker, kontorlokaler, udstillingslokaler, hoteller, konferencecentre etc., fremtidssikrer man samtidig kulturarven, og dermed den lokale historie, og puster fornyet liv i aktiviteterne i lokalsamfundet.

Som eksempler på succesfuld omdannelse af vinslotte kan nævnes:

For de nævnte slottes vedkommende er der generelt tale om fredede historiske bygninger, der alle har gennemgået en nænsom, respektfuld renovering og omdannelse (réhabilitation et transformation de bâtisse de caractère), hvor bl.a. dele af selve slotshovedbygningen, vinproduktionslokaler og funktionærboliger er ombygget til unikke slotsferieboliger. Boligerne er af høj standard og sælges på trygge og favorable vilkår, nogle med egen pool, andre med adgang til fælles pool, samt et stort udbud af fællesfaciliteter (sport, fitness, wellness, m.fl.) og diverse lokale serviceydelser.

For at fastholde den oprindelige funktion er vinproduktionen i flere af slottene bevaret i de nu topmoderniserede produktionslokaler, driften er forpagtet ud til lokale producenter – med mulighed for at boligejerne kan deltage og få del i produktionen. En restaurant drives af en selvstændig restauratør, der gør brug af lokale økologiske råvareleverandører, og som jævnligt arrangerer events for såvel slottets ejere og beboere som for enhver udefrakommende; restaurant, konference- og festlokaler kan lejes til diverse formål.

Hele komplekset styres af et administrationsselskab, der bl.a. står for udlejning af ferieboligerne, hvis ejerne ønsker det, samt for vedligeholdelse af bygninger, pools, parkanlæg og udenoms arealer og gør i den forbindelse brug af lokale håndværkere.

En væsentlig del af filosofien bag slotsprojekterne er baseret på bæredygtighedstanken ved at anvende lokale leverandører, producenter og håndværkere i så stort et omfang som muligt og dermed involvere hele lokalsamfundet i projekternes succes – hvilket må siges at være lykkedes for ovennævnte slotsprojekter.

Fordelene skaber en positiv dominoeffekt, der kan opsummeres, som følger:

  • bevarelse af kulturarv og historiske karakterbygninger
  • værdiskabelse ved genbrug og omdannelse af eksisterende bygninger frem for nedrivning og nybyggeri
  • genopblomstring af lokale håndværksvirksomheder, forretninger og producenter
  • øget økologisk fokus og miljømæssig bevidsthed ved brug af lokale råvarer og produkter
  • fornyet liv til landsbyer og lokalområder med respekt for det nære og for naturen

Hvis man hører til dem, der ønsker at bidrage til en bæredygtig fremtid og sætter pris på at bo i en historisk bygning med sjæl frem for i nybyggeri, er dette endnu en fordel at føje til ovennævnte opsummering!

Få mere at vide om slotsferieboliger på dk-france.dk/ferieboligsalg

På baggrund af ovennævnte eksempler kan det konkluderes, at det er muligt at bryde den onde cirkel og bringe liv og aktivitet tilbage til landsbyer og lokalområder. Det er blandt andet lykkedes gennem en bevidst indsats for at genskabe det lokale kraftcenter ved omdannelse af eksempelvis vinslotte til nye funktioner tilpasset den aktuelle samfundsstruktur – og ikke mindst gennem opbakning og velvilje fra kommunale og regionale myndigheder samt lokalbefolkningen.

Adopter et slot – alternativ form for bevarelse af kulturarv
Af andre typer af projekter til bevarelse og omdannelse af kulturarv kan nævnes den franske organisation ’Adopter un château’, der har som formål at opkøbe truede bevaringsværdige slotte.

Her kan man som privatperson købe en andel i et givent slotsprojekt og på den måde være med til at bevare kulturarven. Dermed har man som medejer adgang til slottet på forskellige vilkår, afhængig af andelens størrelse.

Læs mere på www.adopteunchateau.com

_________________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

KILDER
www.architectes-toulouse.com
www.domainedemeure.com
www.restaurationchateaux.fr
www.archiliste.fr
www.anabf.org

_____________________

chatsreflexblue

Château d’Aubiry: Dansk opført fransk eventyrslot i bedste Askepot-stil

Chateau d'Aubiry1

EKSKLUSIVT. Slottet Château d’Aubiry – opført (1894-1900) af den danske arkitekt Viggo Dorph-Petersen (1851-1937) – er til salg. En mulighed for opfyldelse af måske den ultimative drøm for frankofile danske slotselskere: at blive ejer af et fransk slot tegnet og opført af en dansk arkitekt!

Min lottoseddel fornyes i hvert fald troligt!

Til salg eller ej, så fortjener denne perle af et slot at få fornyet opmærksomhed:

Château d’Aubiry er udført i ekstravagant renæssancestil. Det er beliggende tæt på den spanske grænse i den østlige del af Pyrenæerne i udkanten af byen Céret, ca. 25 km fra den historiske by Perpignan og strandene langs kyststrækningen Côte Vermeille, og ca. 130 km fra Barcelona. Slottet er forståeligt nok byens stolthed!

Bygningerne

Ud over selve slottet (ca. 2.500 m² beboelse, 50 værelser), omfatter ejendommen en park i engelsk havestil på ca. 5 ha, et svømmebassin, orangerier (ca. 800 m²) med tre 16 m høje kupler forbundet af galleri, et kapel og en portnerbolig (250 m²) samt flere udbygninger. Udsmykningen er unik i overdådig jugendstil. Slottet er bygget på et fundament af rosa marmor fra Pyrenæerne, der også er anvendt i slottets interiør, idet hall, trappe, balustre, søjler, gelændere og loftrosetter ligeledes er udført i marmor. Tegningerne til slottet blev offentliggjort i tidsskriftet ”La construction moderne” i 1895, hvor slottet stadig var under opbygning. Det er det eneste af Viggo Dorph-Petersens bygningsværker, der blev udgivet gennem dette prestigefyldte arkitekttidsskrift, der roser både tegninger og projekt. Slottet fik den 6. juni 2006 status af fredet historisk bygning.

Chateau d'Aubiry5

Indretningen

Slottets kælder er bygget halvt under jorden, herefter følger stueetagen med hall, billardrum, musikværelse, bibliotek, spisestue og bryggers. På første og anden etage finder man alle soveværelser, nogle med temaer, som fx det kinesiske værelse, der er udsmykket til ære for Bao Dai, den sidste kejser i Indokina.

Alle badeværelserne er velindrettede og med original udsmykning. Tredje og sidst etage er indrettet som vinterhave udsmykket med malet keramik.

Freskoerne i hall, trappeopgang og på repos til første sal er malet af de parisiske kunstnere Gervais og Henry Perrault (1905). I vinterstuen på tredje sal findes et keramikmaleri signeret af Hubert Paris (1900). Det er også værd at bemærke de smukke lysestager og de betagende loftsmalerier i hovedtrappeopgangen.

Chateau d'Aubiry3

Parken

Kapellet blev bygget senere i 1912. Både kapel og park var meget gennemtænkte. En å snor sig igennem parken, hvor der er vandreservoirer i stål, et solidt svømmebassin støbt i cement med forskellige kabiner bygget langs kanten og en japansk bro. Det 5 ha store areal omfatter ligeledes adskillige andre anneksbygninger, alt sammen omkranset af et højt jernhegn.

Slottets beliggenhed er valgt meget bevidst for at opnå maksimal soleksponering, fantastisk udsigt mod syd og læ for nordenvinden, la Tramontane. Selve slottet er løbende vedligeholdt og fremstår i dag velbevaret, mens udbygninger og især orangerier er en del medtaget af tidens tand.

Chateau d'Aubiry4

Den danske arkitekt Viggo Dorph-Petersen

Viggo Dorph-Petersen blev født i Danmark i 1851. Efter folkeskolen kom han i tømrer- og snedkerlære og var elev på Teknisk Institut. Han blev færdig som tømrersvend i 1871. Herefter blev han optaget på Kunstakademiet i København, hvorfra han tog sin eksamen i 1979. Som 28 årig tog han i 1880 til Paris, hvor han fortsatte sine studier på Ecole des Beaux-arts og Atelier Léon Ginain. Efter sin eksamen arbejdede han med forskellige opgaver, og nedsatte sig siden som selvstændig arkitekt i Perpignan sammen med sin franske hustru, hvis svage helbred krævede frisk luft. Hans talent og originalitet gik dog ikke ubemærket hen, han blev hurtigt meget efterspurgt og fik et godt ry i bourgeoisiet. I 1906 blev han udnævnt til dansk vicekonsul i Perpignan, hvor han levede indtil sin død i 1937.

Viggo Dorph Petersen2

Viggo Dorph-Petersens værker

Ud over renæssanceslottet Château d’Aubiry opførte Viggo Dorph-Pedersen ligeledes yderligere to slotte for Bardou-Job familien, nemlig Château de Pare Ducup og Château de Valmy, et til hvert af familiens tre børn, idet Château d’Aubiry blev bygget til den ældste søn og arving Justin Barddou-Job. Château d’Aubiry forblev i Bardou-Job familiens eje indtil 1973, hvor det blev købt af en fabrikant, som stadig den dag i dag ejer slottet, der således er privatejet og kan ikke besøges. Herudover opførte Viggo Dorph-Pedersen også Château de l’Esparrou, Etablissement Thermal de Vernet-les-Bains, mange landbrugsbygninger, villaer, hoteller og offentlige bygninger.

Udbudspris

Châteu d’Aubiry er udbudt til en pris af EUR 21.000.000.

Interesseret i flere detaljer, måske med henblik på at afgive bud ?
Kontakt dk-France@dk-france.dk

Læs mere
Viggo Dorhp-Petersen er beskrevet af kunsthistoriker Ove Bjørn i en meget inspirerende artikel i La France 6/2011 : http://www.ovebjoernp.dk/uploads/kunst/Petersen.pdf