Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel, den 9. december 2022

Som franskunderviser og indehaver af kommunikationsbureauet DK-France møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021: Sammen med sin kone Karen solgte han alt i Danmark og startede et nyt liv i Dordogne.

Et år efter at have forladt Danmark, fået job og have boet i hele 5 lejede boliger i Dordogne, står Gérard Korrel og hans kone Karen i dag, fredag den 9. december 2022, med nøglen til deres franske drømmehus og dermed som ejere af en fransk ejendom. Den modige og eventyrlige rejse fra Holland over Danmark til Frankrig fortsætter med at udvikle sig!

Læs i det følgende Gérards beretning om hans franske huseventyr:

Hvornår og hvorfor besluttede du og Karen, at I skulle være ejere af en fransk ejendom?

Inden vi flyttede til Frankrig, havde Karen og jeg på forhånd besluttet os for, at vi ville købe et hus. Vi ønskede vores eget hus, en base, som vi kunne forme, som vi ville. Efter at have boet et lille års tid her i Frankrig blev vi kun styrket i denne tanke. Vi har boet 5 forskellige steder inden for et år, og det har blandt andet medført, at vi har mødt mange mennesker, som alle har været meget behjælpsomme.

Huset skulle gerne købes kontant. Ikke mindst som udlænding i Frankrig er det omstændeligt at købe hus med realkreditlån fra en fransk bank, da dette kræver, at man dels har fast arbejde, dels får en revisorpåtegning. Danske banker er heller ikke så villige til at yde lån. Og særligt i disse tider ser hussælger også helst, at folk har kontanter, da købsprocessen ellers kan blive rigtig lang for sælger.

Hvilke kriterier stillede I op for jeres hus? Hvad var det vigtigste for jer?

Et kriterium var fx, at der skulle være en have med mulighed for eventuel pool (piscine). Der måtte gerne være udsigt. Der skulle være flere værelser, så familien kan komme på besøg. Huset skulle ligge tæt på mit arbejde (5 minutter på cykel/i bil) – og vigtigst af alt: Det skulle være et hus med sjæl!

Vi vil udleve en drøm her i Dordogne, og det ville en moderne bungalow slet ikke kunne leve op til.

Hvordan vidste I, at i havde fundet jeres drømmehus?

Efter at have set og besigtiget ca. 50 huse havde vi fået indkredset, hvad vi ønskede. Og præcis dette herskabshus (maison de maître eller maison bourgeoise) havde alt og lidt mere til. Perioden mellem vores afgivelse af tilbud (offre d’achat) og udfærdigelse af skøde (acte authentique de vente), som varede ca. 5 måneder, har vi kørt forbi huset utallige gange. Hver gang følte vi os ekstremt heldige med at have fundet ”huset”.

Hvordan fandt I huset?

Vi fandt drømmehuset efter at have holdt øje med ”Le Bon Coin”, en avis – og en internetportal, hvor både private og ejendomsmæglere sætter ejendomme til salg. Via den ejendomsmægler (agent immobillier), der havde huset til salg, kom vi kontakt med den nu tidligere ejer. Mægleren foreslog os at komme med et købstilbud (offre d’achat), dvs. et bud, som ejeren kan acceptere eller afslå. Hvis ejeren ikke accepterede, ville vi dog stadig have en chance for at få huset, da vi var de første, der havde budt ind. Hvis der var kommet et højere bud, kunne vi have forhøjet vores bud.

I vores tilfælde accepterede den tidligere ejer vores bud, som var 10 % under købsprisen.

Herefter skulle der udfærdiges en købsaftale (compromis de vente): et 37 siders dokument, hvor alle formaliteter i forbindelse med ejendomshandlen bliver beskrevet, herunder identificering af sælger, køber og selve ejendommen, tekniske undersøgelser mm. Efter underskrivelse af købsaftalen var der bl.a. en ‘afkølingsperiode’ (délai de rétractation) på 10 dage, hvor køber har ret til at fortryde købet.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at købsaftalen er på fransk, og at fransk lov kræver, at dette dokument bliver oversat, i vores tilfælde til dansk, da min kone ikke taler flydende fransk (dvs. ikke har B2-niveau). Her har DK-France, ved certificeret translatør Liselotte Kruse og Patrick Leroyer, været os meget behjælpelige. Da notaren havde fået alle formaliteter på plads, blev vi indkaldt sammen med sælger til underskrivelse af skødet (acte authentique de vente): et 17 siders dokument, der omfatter formaliteter i forhold til ejendommen, herunder gentagelse af en del af købsaftalens formaliteter vedrørende selve købet – som i øvrigt også skulle oversættes til dansk!

Hvilke aktører var involveret i købsprocessen? Hvem var jeres rådgiver og tillidsperson? Gjorde I brug af advokat?

Blandt involverede aktører i købsprocessen var der, udover ejendomsmægleren, som er på sælgers side, notaren (notaire), en jurist, som er på både sælger og købers side, og som styrer købsprocessen. Som rådgiver inden for de juridiske forhold gjorde vi ikke brug af andre end notaren, dvs. vi havde ingen advokat med ind over. Fx var notaren os til stor hjælp i forbindelse med, at der i vores tilfælde var sket skader på taget efter en haglstorm, som den nu tidligere ejers forsikring skulle dække.

Med hensyn til de byggetekniske forhold fandt vi, gennem vores netværk, en håndværker, der kunne sige god for huset, og via samme netværk fandt vi en elektriker/VVS’er/tømrer.

Var der overraskelser undervejs? Hvis ja, fortæl kort om den (eller de) største.

Den første overraskelse kom inden underskrivelsen af købsaftalen. Det viste sig, nemlig at en 5-7 m bred skrænt (talus) langs huset ikke hørte med til grunden, men stadig tilhørte den tidligere ejer, som i øvrigt bor forenden af vores matrikel. Hans grund ligger ligeledes op af denne skrænt. Efter den opdagelse, var vi naturligvis interesseret i at få købt den del af skrænten, der grænser direkte op til vores grund. Efter at have forhørt sig hos ejeren kunne ejendomsmægleren heldigvis fortælle os, at vi godt kunne få de ca. 2000 m² med i købet, dvs. uden nogen form for yderligere betaling. Ejeren ville dog have, at jeg skulle stå for betaling af opmåling af grunden, hvilket vist kostede mig ca. 4.500 kr.

Den næste overraskelse kom under underskrivelsen skødet. For at sikre, at sælger og sælgers forsikringsselskab får udbedret skaderne forårsaget af førnævnte haglstorm, besluttede notaren, i forbindelse med underskrivelse af skødet, at holde de penge, det vil koste at udbedre skaderne, tilbage på en konto. Disse penge vil således først blive udbetalt til sælger, når skaderne er blevet udbedret. Her blev den tidligere ejer mildest talt sur. Hans kone kunne dog rette ham lidt ind. Det havde vist sig, at der efter haglstormen var flere skader på huset, end det så ud til ved første øjekast, og den tidligere ejer havde derfor givet et overslag (devis) på skaderne; han havde dog ikke regnet med, at pengene ville blive holdt tilbage!

Kender du husets historie? Hvordan oplever du indretning og stand indendørs og udendørs?

Huset er et såkaldt ’maison de maître’ eller ’maison bourgeoise’ – et herskabshus. Jeg kender ikke til husets historie – andet end at huset har været ejet af ‘det bedre borgerskab’. Vi kender heller ikke byggeåret, hvilket ikke er usædvanligt i Frankrig.

Om ejendommens indretning fortæller Gérard:

Fra hoveddøren kommer man ind i en forholdsvis stor gang, som ender i en stor, lidt herskabelig trappe til første sal. På venstre side af gangen er der adgang til spisestuen (salle à manger), køkkenet (cuisine) samt et badeværelse med toilet (toilettes/salle de bains). På højre side af gangen er der adgang til opholdsstuen (salle de séjour) og kontoret (bureau).

På første sal er der 3 værelser (chambre) og et badeværelse med toilet.

På anden sal kommer man ind på et stort loftrum (comble) med 4 meters loftshøjde.

Der er en stor kælder (cave) under huset, hvor der bl.a. findes en brønd (puit).

Og endelig under kælderens fundament er der yderligere nogle rum, som vi først fik besøgt efter overtagelsen.

Udenfor, foran huset, er der desuden nedgang til en hvælvet kælder (cave voutée) på hele husets længde.

Fra hoveddøren kommer du ind i en forholdsvis stor gang …

Som det fremgik af billederne i salgsannoncen, og som de billeder, vi har taget ved vores overtagelse, bekræfter, var husets indendørs stand mildest talt ikke indbydende! Man fik et ukamufleret indtryk af, at der ikke var blevet ryddet op gennem længere tid. Før besigtigelsen af huset havde ejendomsmægleren advaret os om, at Madame led af samlermani, hvilket vi helt tydelig kunne konstatere.

Til huset hører en park på knap 5000 m². Det at have en have i franske byer er ikke så almindeligt.

Her skal det bemærkes, at ca. 2000 m² af grunden er den skrænt (talus), som vi jo endte med at få foræret af den tidligere ejer.

Om husets udendørs stand kunne man konstatere adskillige tegn på manglende vedligeholdelse, blandt andet har et utæt afløb på 2. sal bevirket, at muren har fået kosmetiske vandskader.

Hvad er jeres overordnede plan med huset, her og nu og fremover?

Vi har sat 6 måneder af til renovering af huset, såsom nyt køkken, eftersyn af elektricitet/VVS, maling, afhøvling af gulv o.l. Vi drømmer om at blive boende her. Jeg har 7 år tilbage, til jeg går på pension (67,5 år). Min kone har 7 år længere.

Hvad med sproget?

Mit B2-niveau i fransk har vist sig til at være tilstrækkeligt til at have et job som fysioterapeut på klinik. At vi er kommet til Dordogne eller Perigord, hvor der tales dialekt, har dog budt på visse udfordringer! Min kone har efter et halvt år her i Dordogne fået tilbudt intensiv franskundervisning, og hun vil senere tage en A2- eller B1-eksamen, som forhåbentlig kan resultere i et deltidsjob som børnehavepædagog. Vi er optimistiske!

Som Gérard skrev til mig forleden i januar, i forbindelse med at han sendte mig nogle billeder:

”Det skrider langsomt fremad. Vi husker at nyde, at være tilstede. I går stod jeg i gangen med vue til kontoret med plancher et cheminée à bois. De franske døre stod åben, les volets aussi. Dehors, vue sur l’ancienne gare. Le ciel était bleu, 15 degrés. Hvor fransk kan det blive …

Jeg føler mig lykkelig.”

Glæd dig til en opfølgning på Gérard og Karens rejse om ca. 6 måneder, hvor vi forhåbentlig får lov til at få indblik i transformationen og processen mod realiseringen af drømmeslottet i Dordogne!

___________

LÆS MERE

Læs også det første interview med Gérard Korrel i artiklen fra april 2022:

Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig

Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel

Som franskunderviser møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere.
Det skete i 2021.

Hans beretning starter således:

Jeg kunne se mig selv i mine gamle patienter. Jeg var blevet 58 år, og resten af mit arbejdsliv var meget forudsigeligt. Dette skræmte mig, tanken om at forsætte sådan indtil de 67,5 år, indtil jeg kunne gå på pension. Nogen ville kalde det en forsinket midtlivskrise … Men jeg havde en drøm!

Min drøm skulle imidlertid også blive min kone Karens drøm. Hun har sine forældre på 80 år og sine to søskende boende i Danmark. Jeg foreslog hende et halvt års orlov – som dog senere blev til, at jeg fik ”overtalt” Karen til at gå linen ud og sælge alt, hvad vi ejede: hus, sommerhus, klinik, motorcykel – dog ikke vores to biler. Den 1. december 2021 kørte vi afsted i min kones lille Peugeot 208 med traileren fuldt pakket.

For virkelig at lære et land og dets kultur at kende er det i mine øjne nødvendigt at bo, arbejde og betale sin skat der. At blive en del af samfundet i stedet for at være turist. For at undgå, at rejsen til Frankrig først skulle være som pensionist, og med fare for at ende i en ”dansker-/ hollænderkoloni”, skulle det derfor være nu!

I 1987, da muligheden for at flytte til Danmark bød sig, havde Gérard forinden mødt en dansk pige i en kibbutz i Israel, som fortalte ham, at han nemt kunne forsætte sin uddannelse til fysioterapeut i Danmark. Han søgte derfor optagelse, og trods 40 pladser til 800 ansøgere kom han ind!

Det havde dog siden folkeskoletiden været min drøm at flytte sydpå, nærmere betegnet til Frankrig, og ikke nordpå! Kald det kærlighed (Lars Lilholt).

Måske pga. et billede af en tegneserie i fjernsynet, der har brændt sig fast i min bevidsthed: Biler, der kører ind i byen på arbejde kl. 8.00 og ud af byen hjem igen kl. 16.00. Dette billede har provokeret mig: Hvorfor er der ikke én af bilerne, der kører ud af sporet?

Måske pga. geografitimerne i min folkeskoletid, hvor jeg drømte mig væk, drømte, at verden var større end Holland. At verden lå klar til at blive udforsket.

Jeg endte med at bo i Danmark i 34 år.

Jeg har været gift i 27 år og har fået to sønner: Asger, 25 år, uddannet dyrepasser. Han har boet i Kenya i sammenlagt knap tre år og har lige bosat sig i Holland. Og Christian, 26 år, knapt så eventyrligt, studerer fysioterapi. Mor og far er er ikke helt så vigtige mere i deres liv, om hvilket jeg kun kan sige: ”mission accomplie”! Der er dog fly til Bordeaux og Bergerac, hvilket i realiteten kunne sammenlignes med, at vi var flyttet til Sjælland!

Vi har slået os ned i departementet Dordogne, vel nok det flotteste jeg har set af Frankrig. Her er bakker og bjerge, floder og bække, maleriske landsbyer, mange châteauer og venlige, hjælpsomme franskmænd. Det siges, at der er ikke for varmt om sommeren og mildt om vinteren.

Jeg har holdt ferie her som barn, sammen med en folkeskoleven, Mark, og hans forældre. Måske endnu en oplevelse, der har bidraget til min drøm om at flytte sydpå?

I Dordogne har jeg fået mit drømmejob på en stor klinik for fysioterapi, med søde kollegaer. Da mange udlændinge, især englændere, ”les Anglais”, har bosat sig her, vil tiden vise, om det er godt (min drøm er jo ikke at ende i en udlændingekoloni). En 80 årig patient, englænder bosat i Frankrig i 30 år, har tilbudt os en rigtig fin bolig på et gammelt istandsat vinslot til 3.000 kr. om måneden.

Der bor Gérard og Karen nu!

Ting ta’r tid
Særligt når man har med franske myndigheder og fransk bureaukrati at gøre! For Gérard er forberedelserne til at etablere sig i Frankrig da også startet for flere år siden!

For at kunne realisere drømmen om at arbejde som fysioterapeut i Frankrig er det nødvendigt at kunne tale sproget. Jeg havde syv års fransk på gymnasiet i Holland, som skulle finpudses (læs: Jeg skulle nærmest starte forfra). Det blev til franskkurser hos FOF: tre sæsoner i Grenå og derefter to sæsoner i Aarhus, hvor jeg fulgte DELF B1 og DELF B2 med efterfølgende bestået eksamen.

DELF B2-niveau er et adgangskrav for at kunne ansøge om et Europæisk Erhvervspas. Et pas, som er oprettet, for at man lettere kan få anerkendt sine faglige kvalifikationer i et andet EU-land. Og som dermed stimulerer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Denne proces har dog for mit vedkommende været træg og noget opslidende. Især mit eksamensbevis fra 1992 af fra Fysioterapeutuddannelsen i Danmark gav nogle udfordringer, da studieordningen for min årgang fra den tid var blevet væk! Med uvurderlig hjælp fra min fransklærer og certificeret translatør Liselotte Kruse og hendes mand, ph.d. og lektor Patrick Leroyer, i form af oversættelse af et stort antal dokumenter, kommunikation med myndigheder m.v., lykkedes det dog til sidst at få min autorisation. Det skete efter godt 6 måneders tålmodighed og vedholdenhed – bl.a. takket være Patricks afsluttende brev skrevet til de kompetente franske myndigheder, som svar på et uberettiget afslag. Her skal nævnes, at et brev til de franske myndigheder ikke er til at sammenligne med et brev til de danske myndigheder. Der skal nogle sproglige formuleringer og høflighedsvendinger til, som vi ikke er vant til i Danmark, endsige i Holland.

Mine gode råd
Med processen i frisk erindring har Gérard nedenfor samlet et par gode råd til dem, der måtte overveje at gå i hans fodspor:

• Vær tålmodig og fastholdende: Det franske administrative system er som en mammut, der bevæger sig meget langsomt. Det skal ligeledes pointeres, i sammenligning med Danmark, at man møder personligt op og møder de offentligt ansatte ansigt til ansigt. Fx da min kone og jeg skulle registreres for at få et fransk sygesikringsbevis. Væbnet hver især med 50 papirark mødte vi op på kontoret og mødtes med en nærmest undskyldende mand inden for det franske papirsystem.
  
• Benyt et PDU2 dokument: Jeg kunne få lov at være jobsøgende i 3 måneder i et EU-land, mens jeg fik dagpenge.
  Det er dog anbefalingsværdigt at have job på forhånd: Systemet i Frankrig er sådan indrettet, at hvis man ikke har et job, kan man ikke leje en bolig hverken privat eller offentligt. Hvis man ikke har en bolig, kan man ikke blive skrevet ind i det franske folkeregister og derfor ikke få fx fransk sygesikringsbevis. Man kan heller ikke få sin bil indregistreret. Franskmænd betegner dette fænomen som ”le serpent”.

• Vær udadvendt. Fortæl alle og enhver, hvad du har gang i. Franskmænd er venlig og behjælpelige. jeg tror ikke på en dansk turist, der har været i Frankrig og fortæller, at franskmænd er sure og uhøflige; disse turister har nok ikke mødt flere franskmænd end den lokale tjener eller hotelreceptionist!
  
• Spil et musikinstrument! Musik er international og en fin måde at skabe kontakt med andre på. Selv spiller jeg fx bas, og det har faktisk været en isbryder i flere situationer, bl.a. da jeg kom til Danmark: Musik som internationalt sprog krævede ikke et perfekt dansk og har resulteret i flere danske venner. Samme nummer har jeg til hensigt at gentage her i Frankrig.
  
• Få rådgivning, hvis du ikke selv kan finde ud af det.
  
• Hav en lille opsparing.
  
• Og husk, til sidst:
  • ”Aben følger med”: Det at flytte til et andet land er ikke ensbetydende med, at de små bekymringer, man har gået rundt med, forsvinder.
  • Parforholdet kan blive styrket, men det er ikke en ægteskabsredder. Man er i starten sammen 24 timer i døgnet.
  • Undskyldninger til ikke at udleve sin drøm er der nok af. Min kone og jeg vil kunne se os selv i øjnene som 80 årige og sige: ”Jeg har da i det mindste prøvet”.

Gérard og Karen nyder deres nye tilværelse i Dordogne og fortryder på ingen måde at have turdet ”køre ud af sporet” og udforske en ukendt verden for at prøve at gøre deres drøm til virkelighed!

_____________

FORFATTER
Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France

Læs mere om DELF

• Skræddersyet forberedelse til DELF alment/hverdagsfransk hos DK-France
• Skræddersyet forberedelse til DELF Pro erhvervsfransk hos DK-France
• DELF-forberedelse og -eksamen hos FOF Aarhus