Af Liselotte Kruse, DK-France, på basis af interview med Gérard Korrel, den 24. november 2024

Som konsulent, franskunderviser og indehaver af kommunikationsbureauet DK-France møder jeg en masse spændende mennesker i næsten alle aldre med hver deres unikke personlighed, historie – og drøm. En af dem er Gérard Korrel. Han er hollænder, har stiftet familie, boet og arbejdet som fysioterapeut i Danmark i 34 år, men havde en drøm, som han også havde modet til at realisere. Det skete i 2021: Sammen med sin kone Karen solgte han alt i Danmark og startede et nyt liv i Dordogne.

Et år efter at have forladt Danmark, fået job og have boet i hele 5 lejede boliger i Dordogne, stod Gérard Korrel og hans kone Karen fredag den 9. december 2022 med nøglen til deres franske drømmehus og dermed som ejere af en fransk ejendom. Den modige og eventyrlige rejse fra Holland over Danmark til Frankrig fortsætter imidlertid med at udvikle sig.

FOTO: Gérard Korrel foran Rådhuset i Saint-Aulaye. Vi besøgte byen under ’Journée du Patrimoine’, Kulturarvens dag, hvor mange slotte (châteaux) holder åbent hus. Rådhuset i Saint-Aulaye er en del af et slotskompleks, men var dog lukket.
Postscriptum! På fotoet står jeg ved siden af en fransk vægindskrift, som på dansk kunne lyde:
’Først når man holder op med at lege, bliver man gammel’. Synes, det er så sandt.

Nu præcis 2 år senere skal vi i denne sidste artikel som afslutning på vores trilogi høre om, hvad der er sket på ’drømmeslottet’ siden overtagelsen, hvordan hverdagen former sig, om drømme og projekter er gået i opfyldelse – eller om de er godt på vej. Læs i det følgende Gérards beretning:

Hvordan var det at overtage et hus efter en ekstrem samler?

Siden overtagelsen den 9. december 2022 og frem til december 2024 er der sket en del i huset! For det første har vi fået ryddet op efter den tidligere ejer og samler, og ja, det var en større omgang. Det grove havde de selv gjort. Tilbage var, som vi havde aftalt, de møbler og ting, de ikke selv havde brug for. Dette resulterede i et komplet spisestuemøblement (salle à manger), med service til 500 personer, 5 senge og 5 klædeskabe, diverse natborde, 15 bistrostole og mere til. Vi påtænker at afholde et loppemarked (vide grenier), som er meget brugt her.

Hvilke rum har I nået at renovere indtil nu? Og hvad er fremtidsplanerne fx for kælderen?

Vi har i løbet af de seneste 2 år indtil nu renoveret 2/3 dele af huset. Vi mangler trappeopgangen og et af værelserne ovenpå. Det store loft vil vi renovere til sidst. Nå, ja, som et fremtidigt projekt er der da også den hvælvede kælder (cave voutée) – en indendørs pool (piscine), måske? Køkkenet er designet og opsat af et professionelt firma, det samme gælder det lille badeværelse nedenunder. Badeværelset ovenpå er lidt svært at datere, men ellers ganske brugbart, det har vi selv malet, og vi besluttede os for at bevare den originale stil. Der er flere kældre under huset, som endnu ikke har fundet anvendelse, men kælderen direkte under stueetagen er opdelt i to og istandsat, så Karen her har sit maler-/krearum, og jeg har mit værksted.

Hvordan er det gået med den forsikringsskade, der indtraf før jeres overtagelse?

Forsikringen, som skulle betale skaderne efter den ekstreme haglstorm, der fandt sted kort før vores overtagelse af huset, har nu endelig i november, efter 2 år, betalt for nyt glas i vores vinterstue (jardin d’hiver).

FOTO: Vinterhaven (jardin d’hiver) med nyt glas

Da vi overtog huset, var der vandskader på indersiden af husmuren.

Jeg kontaktede derfor forsikringsselskabet, som kom med nogle håndværkere og udarbejdede et overslag (devis). Derefter kom forsikringseksperten, som brugte minimum et halvt år på at komme frem til den konklusion i sin vurdering, at skaderne ikke var haglstormrelateret.

Den lange behandlingstid gjorde, at vi ikke var kommet videre med renoveringen. Vi besluttede at lade sagen ligge. Systemet her er så langsomt og til tider opslidende, så derfor har vi blot selv udbedret skaderne.

Hvad har I gjort med haven? Hvordan bruger I den?

Haven er stor og har mange rigtig gamle træer. Om sommeren er den dejlig at være i, da der er en del skygge. Det, der dog er knap så dejligt, er, at Frankrig er plaget af en invasion af tigermyg (moustiques tigres). Disse uhyrer er noget mindre end en almindelig myg, de kan knapt nok høres, men stikkene har man fornøjelse af flere dage efter. Ellers har vi investeret i nogle gode haveredskaber, havetraktor, buskrydder og motorsav. Sidstnævnte er blevet brugt flittigt til at fælde nogle gamle grantræer (sapins) af minimum 10 meters højde, der var gået ud som følge af føromtalte haglstorm.

Hvad med budgettet – har det holdt?

Ja, det har det faktisk! Selve huset er betalt kontant. Omkostningerne til renovering og øvrige anskaffelser er dækket af en opsparing fra de år, jeg har arbejdet i Danmark. Her kan dog nævnes, at vores nye køkken er betalt af erstatningen af skaderne på vores 2 biler efter haglstormen. Vi kører, ligesom de fleste andre indbyggere i vores by Ribérac, ’les Ribéracois’, stadig rundt i bulede biler!

Hvordan har arbejdslivet formet sig for jer?

Efter fransk kutyme starter min arbejdsdag som fysioterapeut kl. 9.00. Fra kl. 13.00 er der 2 timers middagspause, hvor vi nu er begyndt at spise varm mad og tage en siesta på en time, hvorefter jeg fortsætter med at arbejde fra kl. 15.00 til 18.30. Jeg kan huske, jeg spurgte en patient: Hvorfor dog sådan en lang middagspause? Er det for varmt midt på dagen? Hvortil hun svarede: Nej, det er måltidet! Hvis jeg sammenligner det med min arbejdsdag i Danmark, er jeg mindre træt om aftenen nu.

Der er endda tid og lyst til at spille i band, og jeg spiller nu i 2 forskellige bands. Vi øver hjemme hos os i vores musikværelse (salle de musique). I det ene band spiller jeg sammen med Karen og 3 franskmænd; det anden band er semi-pro, og her spiller jeg sammen med 2 andre franskmænd og 1 englænder: Musik er et internationalt sprog.

FOTO: Musikværelset (salle de musique) – vores øvelokale

Og hvordan går det med sproget?

Karen har kun sporadisk haft arbejde. Det har vist sig, at hendes uddannelse som pædagog ikke anerkendes i Frankrig. Men selv det at finde arbejde som fx rengøringsassistent (femme de menage), er svært, da der ikke er meget slået op. Karen har gået på et franskkursus ad to omgange, hvilket har bragt hende på et B1-niveau, som er et sprogligt mellemniveau. Hun har endnu ikke taget nogen eksamen, men efter hendes næste kursus kunne en B2-eksamen sandsynligvis være opnåelig. B2, et sprogligt avanceret mellemniveau, er også det minimumniveau, der kræves ved jobsøgning som hjemmehjælper (aide à domicile). Karens hverdag er mest det huslige, maling og havearbejde samt forskellige kurser som gymnastik og korsang. Vi har været meget heldige med vores naboer, bl.a. Nathalie, som over flere omgange har hjulpet Karen med at lave ansøgninger og CV på fransk.

Flyttedrømmen er blevet hverdag – hvordan oplever I den?

Vi bor ‘à la campagne’, på landet, i byen Ribérac, der er kendt som ’hovedstaden’ i Périgord Vert i Dordogne. Byen er nok på størrelse med Grenå. I mit arbejde møder jeg mange mennesker, både folk, der har boet her hele deres liv, og tilflyttere fra Bordeaux og Paris. Jeg kan fornemme en forskel i mentalitet, tilflyttere er mere svævende, optaget af de større spørgsmål i livet, hvor ikke-tilflyttere er mere jordbundne, mere optaget af hverdagslivet, hvor samtalerne ofte drejer sig om stigning i priserne i supermarkedet. Her synes jeg det er slående ’frappant’, at den franske privatiserede TV-kanal, TF1, i nyhederne hver aften har et indslag med navnet ’Grande surface’, altså supermarked, som sætter fokus på prisstigninger på fx honning (miel) på 10 centimes. Lønningerne her i Frankrig er lave, fx svarer den løn, en fransk kassedame (hôtesse de caisse), modtager, til ca. halvdelen af den løn, en dansk kasseassistent får.

Til sidst det eksistentielle spørgsmål: Var det nu det rigtige valg?

Det var det helt rigtige valg for os at skifte Danmark ud med Frankrig!

Hvis jeg tænker på vejret, er det fx først halvvejs gennem november, at vi tænder for varmen i huset.

Endelig er sundhedssystemet her bedre end i Danmark. Selvom franskmænd beklager sig over forringelser, er standarden højere: korte ventetider på konsultation hos egen læge, på IRM, røntgen, operationer og genoptræning. Der er gratis medicin. Og der er gratis fysioterapi i forbindelse med de fleste diagnoser.

Et par gode råd til andre med lignende drømme?

Hvis jeg skal rådgive andre med drømme om at starte en ny tilværelse i et fremmed land med en anden kultur, et andet sprog, kunne disse 3 råd være mine bedste:

• Vær ærlig overfor dig selv og kig tilbage på, hvordan hverdagen egentlig var tidligere uden at gøre det bedre, end det var, og mind dig selv om, hvorfor du forlod den: til tider vil man nemlig konfrontere sig selv med spørgsmålet om, om det nu også var en god idé at immigrere.

• Lær sproget så godt som muligt ’hjemmefra’.

• ’Live like the Romans do’ – altså, vær villig til at integrere dig.

Et par kulturforskelle, du vil fremhæve?

Vi er stødt på flere forskelle mellem det danske og det franske system. Bl.a. har vi ikke kunnet forstå, hvorfor den franske administration er så langsommelig. En af forklaringerne kan være, at antallet af ansatte i den danske administration er dobbelt så stort som i den franske. Til gengæld er det her stadig muligt at kontakte en person IRL, altså ansigt-til-ansigt. Jeg besøgte forleden det lokale skattekontor her i Ribérac. Venteværelset var godt fyldt, men folk snakkede sammen på tværs, og der var endda en, der begyndte at synge, mens de andre smilede til ham. Det har jeg ikke set i Danmark.

Afsluttende refleksioner om kulturmødet

Hvordan har du som hollænder/dansker oplevet kulturmødet?

Jeg føler mig taknemmelig for at have mulighed for at opleve denne for mig nye kultur, at være en del af dette samfund og ikke bare være tilskuer/turist. Om det nu er det til tider ret indviklede – eller blot kulturelt forskellige? – system, som eksempelvis URSAFF, der kan sammenlignes med Sygesikringen i Danmark, men som også udbetaler sygedagpenge, der i Danmark udbetales af A-kassen. Eller om det er på det mere menneskelige plan, hvor en franskmand sjældent har uret, mens jeg ser det som en konfliktsky dansker/hollænder, når alt skal diskuteres, før der måske kan findes et kompromis.

I den forbindelse vil jeg også nævne, at franskmanden er verdensmester i at demonstrere (manifester). Der går sjældent en måned her, hvor der ikke er en demonstration. SNCF, De franske statsbaner, topper listen. Landmændene (les agriculteurs) indtager en fin andenplads. De er også de mest voldsomme, med gylle, møg, brændte dæk og lignende foran præfekturen (la préfecture). Franskmænd har dog den selvindsigt, at de kalder sig selv ’râleurs’, altså kværulanter. Her vil jeg dog mene, at de har uret i at være utilfreds med, at deres pensionsalder er blevet 64 år i stedet for 62 år, for det må da siges at være rimeligt (set med en dansker/hollænders øjne). Men det synes de ikke!

Hvorfor forlade velfungerende systemer som det hollandske og det danske – motivation? 

Eventyrlyst! Kan huske, da jeg boede i Holland, jeg følte verden var større end det. Og jeg havde lyst til at opleve den. Danmark blev det tilfældigvis, da jeg fandt en dansk kæreste. Frankrig er det, da vejret, maden og helt sikkert det velfungerende system kan lulle en i søvn. Gør noget uventet, totalt anderledes, opfordrede dronning Margrethe danskerne til i en nytårstale for en del år tilbage. Det er hermed gjort. 🙂

Således slutter trilogien, der startede i Holland, over Danmark og fortsætter på et drømmeslot i Frankrig.

FOTO: Drømmeslottet i december, anno 2024

_________________________

LÆS MERE

Læs også artikeltrilogiens første og andet interview med Gérard Korrel i artiklerne:

– Når drøm bliver til virkelighed – fra Holland over Danmark til Frankrig (2022)

– Vejen til mit franske drømmeslot (2023)