I rækken af vinture over det ganske franske land er turen nu kommet til en helt særlig fransk vinregion, som fylder rigtig meget i danskernes smag for franske vine, og i deres frankofile forkærlighed for det franske land i det hele taget, nemlig Alsace.

Mange danskere er fortrolige med den yndede franske region Alsace, eller Elsass som vores tyske naboer og venner ynder at omtale den, der strækker sig langs bjergkæden Vogeserne og ligger blot 935 km syd for den danske grænse. Regionen, der starter ved byen Wissembourg i nord og slutter ved Thann i syd, er 120 km lang, mellem 4 og 20 km bred og kan fint nås i bil (gerne med cyklen i traileren!) på én dag. Området er et yderst populært (vin)feriemål, da det er rigt på kultur- og naturskønne oplevelser, maleriske bindingsværkshuse i henrivende landsbyer, stolte europæiske kulturstade som regionshovedstaden Strasbourg og storbyerne Colmar og Mulhouse, og ikke mindst vin og gastronomi i særklasse.

For Alsace-vinene, først og fremmest de hvide og de mousserende, er yderst populære i Danmark, og mange danskere har sågar – i bil eller på cykel – udforsket Alsaces berømte vinrute – den 170 km lange route des vins – og aflagt gentagne besøg hos deres foretrukne, lokale vinproducenter, hvor alle kan finde deres yndlingskvalitetsvin, hvad enten det er en almindelig AOP eller en af de anerkendte, ypperlige grand cru’er. Et enkelt nøgletal kan belyse styrken af dette kærlighedsforhold. Danmark er nemlig, næst efter Belgien, som indtager første plads (med 45.124 hl) og med Tyskland på anden plads (med 28.861 hl), verdens 3. største importør af Alsace-vine med hele 18.249 hektoliter i 2020. Ved udgangen af 2021 er den danske efterspørgsel i øvrigt stærkt stigende, i størrelsesorden 15-40%.

Alsace-vin i tal – en række kvalitetscertificeringer

Alsace-vine optager blot 3,5% af vindyrkningsarealerne i Frankrig, svarende til ca. 15.606 hektarer land fordelte på 119 kommuner. Regionen, der består af de to departementer Haut-Rhin og Bas-Rhin, omsatte for 4,2 milliarder euroer i 2020. Produktionen nåede op på 786.000 hl i 2021, hvoraf de 90% er hvide. Alsace blev i øvrigt hårdt ramt i 2020 under COVID-19 pandemien, hvor produktion faldt med 10%., og hele 12% for Crémant-vinene. Tilbage i 2018 var produktionen helt oppe på 1.200.000 hl.

Udbyttet er ved lov fastsat til 65 hl pr. hektar for AOP-vinene, 70 hl for de mousserende (les Crémants), og 50 hl for grand cru’erne, der naturligvis kæler noget mere for kvaliteten af deres druer. Som følge af faldende omsætning og voksende, fyldte lagre gennem de senere år er der nu opnået enighed i det alsaciske vinerhverv om at begrænse udbytterne. Hvad fordeling af de enkelte druesorter angår, er det Pinot Blanc-druen, der dominerer, med 24% af den samlede høst, efterfulgt af Riesling (22%), Gewürtzstraminer (16%), Pinot Gris (15%), Pinot Noir (10%), Sylvaner (8%), samt øvrige druer, der blot tegner sig for 5 % af produktionen (Muscat, Auxerrois, Savagnin Rose).

Cirka 450 producenter har omlagt til økologi eller er i færd med at omlægge, og 136 producenter markedsfører deres vine under den såkaldte HVE-statslige certificering (Haute Valeur Environnementale = høj miljøværdi), der uden at være økologisk som sådan bestræber sig på at følge og fremme mere miljøansvarlige produktionsmetoder.

1945, 1962 – to politiske milepæle for alsacisk vinlovgivning

Den franske AOC-regulering af Alsace-vinene blev symbolsk nok etableret ved afslutningen af anden verdenskrig i 1945, under den daværende 4. republik. Her blev Alsace-Lorraine (på tysk Elsass Lothringen, som er betegnelsen på det gennem historien omstridte landområde mellem de to store, rivaliserende lande, Frankrig og Tyskland – det frankiske rige og det allemaniske rige) igen del af Frankrig. AOC-Alsace bliver dog først fastlagt ved dekret i 1962, som også, på Général De Gaulles initiativ, er året for den 5. republiks radikale forfatningsændring med direkte valg til præsidentembedet (Alsace har det åbenbart med at skrive sig markant ind i den franske, politiske historie!).

I henholdsvis 1975 og 1976 kommer AOP Grand cru og AOP Crémant appellationer til. Det er først i 2011, at hele lovgivningen om Alsace-vine endelig falder på plads med de tre AOP’er, vi kender i dag:

1. Appellation Alsace Contrôlée, med navnet på den anvendte druesort (Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Gris, Gewurtzstraminer og Pinot Noir)
2. Appellation Alsace Grand Cru Contrôlée, med 51 nøje afgrænsede terroirs i særklasse
3. Appellation Crémant d’Alsace Contrôlée (vinhøsten i Alsace starter i øvrigt med høsten til Crémant)

Vinerhvervet har stor økonomisk betydning for regionen, og beskæftiger hen ved 4.000 mennesker (med jobs i vinkooperativer og i handel med druer og uaftappet vin, og jobs som selvstændige vinbønder eller producenter/forhandlere). Dertil kommer, som allerede nævnt, hele vinturismeerhvervet, den såkaldte ønoturisme, der hvert år genererer betragtelige valutaindtægter til hele regionen.

Terroir diversitet som garant for en bred palet af vibrante, vinsmagningsoplevelser

Der findes næppe andre vinregioner i Frankrig, der som Alsace kan præstere en så omfattende terroir-diversitet og dermed terroir-effekt. Særdeles gunstige klima- og mikroklimatiske forhold (solrig, varm og begrænset nedbør), perfekt topografi (lav højde mellem 150 og 450 m.o.h., i læ for vinden og sydøst-orientering) samt skiftende, komplekse jordbundsforhold (med ekstrem høj variation af jordbundstyper grundet den dramatiske, geologiske historie og kompleksitet) har sammen skabt ideelle betingelser for Alsace-vinene, der alle byder på en lang række vibrante smagsoplevelser.

To vinkategorier

Vinene kan deles op i tørre og friske vine på den ene side, og i kraftfulde, intense vine på den anden.

De tørre og friske har hver deres identitet. Den friske, elegante Riesling mønstrer subtile aromaer af citrus, hvide blomster, anis, kommen og fennikel; den sprøde, livlige Pinot Blanc frembyder en fin næse af fersken, æble og blomsterdufte; den mere diskrete, forfriskende Sylvaner udfolder toner af frugt og blomst, og antydninger af frisk slået græs; den tørre og harmoniske Muscat udmærker sig med sine overvældende og koncentrerede, primære duft- og smagsaromaer direkte fra de vinificerede muscat-bær.

Så er der de kraftfulde, intense hvidvine. Den komplekse, friske og runde Pinot Gris kendetegnes af udsøgt balance og toner af røg, abrikoser, tørrede frugter, honning og bivoks; den overvældende, aromatiske Gewurtzstraminer skiller sig til gengæld ud med en sand overflod af toner fra en række eksotiske frugter, blomster, citrus og krydderier.

Udover de hvide vine producerer Alsace også rosé og røde vine. Pinot Noir Rosé d’Alsace er en let, frisk og sprød vin med delikate aromaer af små, røde frugter. Pinot Noir d’Alsace Rouge Léger er en let, livlig og afbalanceret vin, med bløde, harmoniske taniner og et væld af røde frugter som ribs og sure kirsebær. Pinot Noir d’Alsace Rouge udmærker sig ved sin fine struktur og god balance, med komplekse aromaer af brombær, solbær, kirsebær, vanilje og læder. Taninerne er bløde og fuldintegrerede, og smagsoplevelsen afsluttes med en harmonisk eftersmag.

Fine, elegante og lystigt boblende Crémants

De mousserende vine betegnes og markedsføres som Crémant d’Alsace. I den hvide udgave mønstrer disse vine fine bobler, der stiger regelmæssigt til vejrs og frigiver aromaer af æble og pære, fersken og abrikos, antydninger af citrus og tørrede frugter, hvide blomster og brioche. De opleves som friske, frugtagtige, med fint og delikat skum. I roséudgaven frigives elegante, delikate aromaer af små røde frugter, munden opleves frisk og harmonisk, hvor boblerne understøtter og forstærker vinens fyldighed.

Grands crus som stærke eksponenter for terroir

De 51 grand cru-vine er pr. definition massivt præget af deres respektive terroirs og udfolder hver især masser af kraft og intensitet; de både viderefører og løfter så at sige de smagsoplevelser, som deres ”små brødre”, de ”almindelige” Riesling, Muscat, Pinot Gris og Gewurtzstraminer (der er de 4 druesorter, som er tilladte), allerede besidder, men bringer dem til nye, koncentrerede højder. Det vil føre for vidt med den begrænsede plads, vi her har til rådighed, at berette om hver enkelts fortræffeligheder, for hver grand cru, hver årgang er absolut unik. Vi har her at gøre med superlative vine, hvor termer som balance, generøsitet, elegance, harmoni, voluptuøsitet, mineralitet, overdådighed m.fl. ikke bare er verbale prædikater, men kraftfulde, sensible stimuli til oprigtige, dybe sanseoplevelser.

Sjældne, suveræne, søde vine

Alsace er også leveringsdygtig i sjældne, søde vine lavet på sent høstede druer eller på druer angrebet af den ædle råddenskab (botrytis cynerea). Disse frembyder forførende, fremragende sødme; de er på én gang både ”moelleux” og ”liquoreux”, komplekse i munden og med blide toner af honning og confiterede henkogte frugter, med lang, vedvarende eftersmag.

Alsace er ikke blot vin, men også Elsassbier

Alsace er ikke kun et paradis for vinentusiaster. Det skal retfærdigvis anføres her til sidst, at Alsace er lige så anerkendt for sin ølproduktion og sin ølkultur – Elsassbier – som for sin vinproduktion og vinkultur. Det er jo værd at huske, at Frankrig er Europas 3. største øl-producerende land, og også nok det land med flest bryggerier i Europa, med rundt regnet 10.000 enkelte øl. I Alsace alene er der over 300 bryggerier. De dansk-ejede Kronenbourg bryggerier i Obernai (som er del af Carslberg-koncernen) er ikke længere enerådige på markedet, men har fået stærk konkurrence fra det stigende antal såkaldte mikrobryggerier, der brygger de stærkt eftertragtede ”bières artisanales” (hjemmebrygget øl).

Man kunne på denne baggrund nemt nære den mistanke, at der deri ligger yderligere grunde til danskernes forkærlighed for Alsace, ikke bare qua sine vine, men også qua sin øl som gudsbenådet drik, eller som man siger på alsacisk: ”Hopfe un Màlz, Gott erhàlt’s” (= Gud bevare hummel og malt).

Et alsacisk ordsprog siger også: ”Wer nit liebt Win, Weib un G’sàng, Der bliibt e Nàrr sin Läwe làng” (= Den, som hverken holder af vin, kvinde eller sang, vil en nar forblive livet igennem), men mon ikke øl også hører til i den alsaciske folkevisdom? Herfra skal der blot afslutningsvis lyde et velment, alsacisk ”S’gelt!” – for nu gælder det, som de siger: Nu må der gerne skåles.

_____________________

FORFATTER
Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France

KILDER
Agreste. Filière Viticulture Alsace (2022). www.agreste.agriculture.gouv.fr, chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://draaf.grand-est.agriculture.gouv.fr/IMG/pdf/2021_06_Filiere_Viticulture_alsacienne_cle87c836.pdf [set 6. november 2022].

Brasseurs de France (2022). https://www.brasseurs-de-france.com/tout-savoir-sur-la-biere/le-marche-de-la-biere/ [set 6. november 2022].

La marque Alsace (2022). https://www.marque.alsace/la-production-des-vins-dalsace-01080 [set 6. november 2022].

Olca. Office pour la langue et les cultures d’Alsace et de Moselle (2022). Petit lexique de la vigne au vin en alsacien : Vun de Rawe züem Wi(n). https://www.olcalsace.org/fr/lexique_vin [set 6. november 2022]

Oenologie.fr (2022). https://www.oenologie.fr/cepage-alsace/ – [set 6. november 2022].

Smag på vin (2022). https://www.smagpaavin.dk/alsace-vinturistens-ferieparadis/ – [set 6. november 2022].

VinsAlsace.com (2022). https://www.vinsalsace.com/fr – [set 6. november 2022].

VinsAlsace.com (2022). https://www.vinsalsace.com/fr/fonds-decrans/ [hentet 6. november 2022].

Vitisphère. https://www.vitisphere.com/actualite-94435-les-baisses-de-rendements-2021-votees-en-alsace.html/ – [set 6. november 2022].