Champagne: mellem tradition og innovation

Champagne, Reims - serveret
Champagne, Reims – serveret

Der er Champagne, og så er der Champagne
Hvem kender ikke Champagne, den berømte og yndede vin fra Frankrig? Men mindre kendt er måske den franske region, der også hedder Champagne. For vinen har taget regionens navn og er blevet et eksklusivt brand verden over, en kontrolleret og kvalitetssikret appellation (blandt de mange andre franske såkaldte AOC’ere i øvrigt), et beskyttet varemærke.

Det er navnet, der betyder noget
Leder man efter en god flaske Champagne, fx på nettet eller hos vinkyperen, vil man støde på eller høre nogen bruge betegnelsen ”fransk champagne”.

Det er fint nok at insistere på, at Champagnen skal være fra Frankrig, men betegnelsen er ikke desto mindre forkert, for al Champagne må pr. definition nødvendigvis være fransk. Det kan ikke være anderledes.

Som de franske Champagne-vinbønder og producenter – og hele Champagneindustrien i øvrigt – gerne repeterer: ”Il n’est Champagne que de la Champagne” – ’der er kun Champagne som er fra Champagne – eller med andre ord, Champagne skal komme fra Champagne for at kunne kalde sig Champagne. Gør den ikke det, må en vin med bobler, som er lavet på samme druer og efter samme metode, kalde sig noget helt andet, fx Crémant, hvis den kommer fra Bourgogne, Alsace, Loire eller Roussillon; Cava, hvis den kommer fra Spanien; Prosecco eller Franciacorta, hvis den kommer fra Italien osv. Eller bare vin mousseux, mousserende vin, hvis vi befinder os i den lavere del af vinskalaen.

Alle vinproducerende lande verden over er leveringsdygtige i vine med bobler, for disse er ekstremt populære, og konkurrencen er derfor stor. Der er jo rift om de fine bobler, der kan nydes til gourmet-mad eller er med til at markere vores bedste minder i livet: dåb, bryllup og andre festlige stunder.

Et svært beskyttet navn
Frankrig bruger hvert år kæmpe ressourcer for at værne om sit Champagnenavn. Det kommer til udtryk i de mange internationale aftaler, der gennem årene er indgået, og som har til formål at beskytte appellationen Champagne, ikke kun når denne illegalt anvendes om vine, der ikke kommer fra Champagne, men også i andre sammenhænge uden for vinens verden, hvor betegnelsen fejlagtigt bruges. De fleste lande verden over har tilsluttet sig disse aftaler, dog med et par store undtagelser, herunder Rusland, USA og Argentina.

Champagne er verdensarv
Den juridiske kamp for beskyttelse af navnet har stået på siden 1843, hvor branchen begyndte at organisere sig, men kulminationen for anerkendelsen kom måske i juli 2015, hvor Champagnehusene, Champagnekældrene og Champagneskråningerne blev optaget på Unescos verdensarvliste. Det kunne så tænkes, at den populære sodavandsis, Champagne Brus fra Frisko (del af Unilever koncernen) måske skal til at passe på fremover, så den ikke får en sag, om ikke på flasken dog på halsen – on ne sait jamais, man ved jo aldrig …

Champagne, Reims
Champagne, Reims – kælder

 Treenigheden Maisons, Caves og Côteaux …
Det spændende ved Unescos optagelse er, at den ud over de berømte vinkældere – les caves – der er indrettet 15-20 meter under jordens overflade i tidligere kalkbrud, med gange, som strækker sig over hundredvis af kilometer under jorden, og hvor millioner af flasker under konstant temperatur og luftfugtighed langsomt udvikler sig til fuldkommenhed, har villet hylde hele professionen. For man skal huske, at der er to hovedaktører i Champagne, Maisons og Vignerons.

Maisons refererer til de verdenskendte, luksus Champagnehuse, så som Moët et Chandon (hvis mytiske topvin, Dom Pérignon, er opkaldt efter den benediktermunk, der efter sigende skal have ”opfundet” denne gyldne, brusende vin i slutningen af 17-hundredetallet, men som snarere var en dygtig ønolog, der forfinede metoden), Bollinger, Taittinger, Veuve Clicquot (den ”Gule Enke”), blot for at nævne nogle få. Der er i alt 320 Champagnehuse.

Disse huse har egne vinmarker, men opkøber også druer, om ikke andet for at supplere, og for at følge med efterspørgslen, der stiger hele tiden. Husene er organiseret i UMC, Union des Maisons de Champagne, der åbner deres kældre for besøgende og giver prøvesmagninger, forudsat man har booket på forhånd, vel at mærke.

Vignerons refererer til de op mod 16000 vinbønder, der ejer 90% af hele Champagne vindistriktet. 5000 af disse står i øvrigt for produktionen af den såkaldte Champagne de Vigneron, enten alene eller i selskab med andre. Unescos Côteaux-optagelse må derfor betragtes som en hyldest til disse vignerons, der er organiseret i SNG, Syndicat Général des Vignerons de la Champagne.

Begge organisationer, UMC og SNG, samarbejder i CIVP eller Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne, som er brancheorganisationen for hele erhvervet.

Verdens dyreste strøg og en kæmpe business i vækst
At kommerciel og organisatorisk talent, juridisk kampånd, og frem for alt ønologisk knowhow på topniveau er gået hånd i hånd vidner hovedtallene for den franske champagneindustri om. Ifølge Comité Champagne (2017) producerende Frankrig i 2016 svimlende 268 millioner flasker, hvor det gennemsnitlige udbytte pr. hektar ligger på lidt over 9.000 kg. Lageret er over 5 gange så stort, og omfatter 1.478 millioner flasker.

I Epernay, som sammen med Reims er Champagnes hovedby, er de millioner af flasker, der hviler dybt nede under Epernays hovedstrøg, med til at gøre det til verdens dyreste strøg! Omsætningen beløb sig til 4,7 milliarder euroer i 2016, hvor de 2,6 stammer fra eksport. Englændere er de største aftagere, efterfulgt af amerikanerne og tyskerne. Sverige indtager en 10. plads.

Danmark halter lidt bagefter, men forbruget har været støt stigende gennem de senere år, og er godt med nu, hvor landet sidste år lå på en 16. plads på verdensrangliste over de lande, som Frankrig sælger mest Champagne til. Danskerne har virkelig taget Champagne til sig.

Erhvervet kan således bryste sig af solid vækst og støt stigende indtjening, og verdens tørst efter de fine bobler synes at være uslukkelig.

Tradition og innovation
Og hvad er så opskriften på en sådan succes, hvor sølle 0,4% af de franske vinproducerende arealer opnår en sådan performance, både i indtjening og i omdømme?

Svaret ligger i erhvervets formidable evne til at navigere mellem tradition og innovation. For Champagne er begge dele på én gang. Det er både den stolte historie om en vin, der har sin oprindelse 400 år tilbage i tiden, og som konstant siden har arbejdet på forædling af sin drueproduktion og på transformation, hvad enten Champagnen fremstilles ene og alene ud fra årgangshøsten (Champagne millésimé) eller er resultatet af en kompleks sammensætning af forskellige årgange, meget lig de ekspertnæser, der år efter år fremstiller samme vidunderlige dufte (Champagne d’assemblage).

Den rolige vin tranquille er god
Den såkaldte ”vin tranquille”, som er den bobbelløse vin, der produceres foruden for den anden gæring, der foregår i flasken, er i øvrigt ikke, som man skulle tro, en uinteressant, tam, syrlig vin. Man vil under smagning forundres over kvaliteten, der entydigt peger på det mirakel, der kommer til at ske i flasken, under den lange forædling i de mørke kridtgange.

Champagne er tradition, der både er forankret i den glamour, som omkranser de stolte Champagnehuse, og i den faglige stolthed, man møder hos de små producenter, der har begge ben solidt plantet i deres terroir.

Champagne savoir-faire i centrum
Men Champagne er også innovation. De nyeste teknologier tages i brug, prestigefylde uddannelser udvikles til stadighed for at sikre fremtidige generationer af eksperter, der kan holde savoir-faire eller knowhow, i hævd. Nye Champagneproduktioner (såkaldte ”cuvées”) lanceres til stadighed og i kunstnerisk udsmykkede flasker, hvor verdensberømte kunstnere fortolker Champagnen på etiketten.

Champagnekommunikationen overgår sig selv i at fortælle den umådeligt fascinerende historie om de små bobler, der får vine til at transcendere og opløfte vores sindsstemning.

Nye mad- og vinkombinationer på vej
Egentlig sker der i disse år en voldsom fornyelse af vores mad og drikkevaner. Fx er rødvin ved at blive bandlyst sammen med ost. Man har for længst opdaget, at hvidvin, med sin kølige syrlighed og sin stramme, mineralske personlighed (ikke for meget frugt, ikke for meget blomst!) langt bedre passer som modvægt til de lidt anmassende oste. Men Champagnefolk har opdaget, at deres vin gør det endnu bedre! Det smukke, brusende skum, de fine bobler, der som perler stiger til vejrs, løfter oplevelsen til nye, uanede højde, hvor syn, duft og smag forenes i harmoni, og der er åbent op for nye, spændende kombinationer.

Kransekage og Champagne, nej tak!
I en kommende artikel vil vi vende tilbage til Champagne, med flere historier og praktiske råd til indkøb og servering, men én ting vil vi dog allerede advare imod, her hvor vi nærmer os årets afslutning.

Lad for guds skyld være med at servere petits fours eller kransekage til nytårets kl. 24 Champagne! For der er dømt rødt kort til et anstrengt møde mellem det søde og det syrlige, som vil få selv verdens dyreste Dom Pérignon cuvée til at falde i gennem med et brag!

————————-

KILDE: Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France – inspireret af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *