’Mineralitet’, ’mineral’, ’mineralsk’, er de nye buzzwords i vinsproget. Men hvad betyder det egentlig, at en vin er mineralsk? Har mineralitet noget med duft eller med smag at gøre? Er det godt eller skidt? Og hvad siger vinleksika? Læs mere om dette mystiske begreb i denne artikel.

Et rigtigt vinmodefænomen
I de sidste 10-15 år har begrebet ’mineralitet’ vundet stort indpas i vinens verden og vinens sprog. Det er blevet en yndet sensorisk, hedonisk deskriptor, der næsten udelukkende anvendes som kvalitetsprædikat. En vin – og her taler vi i virkeligheden kun om hvidvin! – der besidder et præg af mineralitet, eller som er mineralsk, som er ren, frisk, stram, kølig, elegant, uden for megen duft. En vin, som indgyder stor respekt og beundring, og som er i klar opposition til de frugtfyldte og lidt anmassende, blomstrende hvidvine.

Problemet er dog, at begrebet den dag i dag stadig mangler en definition!

Mineralitet er ikke desto mindre blevet det nye mantra og bruges i stor stil i deskriptive tekster om vinen, først og fremmest ved vinsmagninger, men også i stigende grad i normative tekster, der definerer og specificerer vinene, deres område, kvalificerer deres karakter og deres vinifikation.

Mineralitet bruges i stor stil i markedsføringstekster og skaber buzz blandt vinentusiaster. Det er også blevet genstand for ny forskning i vinlaboratorier, forbrugerundersøgelser, og sågar for ph.d.-afhandlinger.

Hvordan er det så blevet til en sådan succes?
’Mineralsk’ og ’mineral’ (og i mindre grad ’mineralitet’) er gloser, vi normalt bruger om uorganiske stoffer, fx i sammensætninger som mineralsk terpentin, mineralsk olie, eller mineral uld, eller om grundstoffer, som fx i mineraltilskud. De rummer egenskaber, som ikke har en særlig tiltrækkende klang, sådan rent sensorisk.

Hvordan kan begrebet mineralitet så gå hen og blive til sensorisk kvalitet, når vi taler om vin? Kan man så smage mineraler?

Mineralitet og vand
Vi kender dog også til mineralvand, som er vand, der indeholder eller er tilsat mineralske stoffer og salte, samt tit og ofte kulsyre.

Vandentusiaster, der ikke regner postevand for noget, vil da også bryste sig af at kunne smage forskellen mellem en Perrier, en San Pellegrino eller en Ramløse.

I et land som Frankrig, hvor der næsten er ligeså mange mineralvand brands som der er oste, vil forbrugerne sværge til deres favorit brand, der har den helt rigtige smag, og som rummer de eftertragtede, påståede helbredsvirkninger. Derved er vejen banet til, at det mineralske nu også indtager vinens sprog.

Mineralitet og forsøg på en definition
Men hvad betyder mineralitet i forbindelse med vin? Kan man smage det? Kan man opfange mineralske dufte? Hvad siger ordbøger og encyklopædier? Hvad siger vinleksika?

Her kommer et par repræsentative eksempler:

Hvad siger ordbøger om begrebet?
I almensproglige ordbøger og encyklopædier er der desværre ikke megen hjælp at hente.

Ifølge Den Store Danske (2017) har ordet ’mineralsk’ to grundbetydninger, og anvendes til at betegne noget, som er mineral eller som indeholder mineraler.

Den Danske ordbog (2017) taler om noget der er fremstillet af, eller består af mineraler.

Begge værker undlader at referere til de mineralske egenskaber, som vinen skulle være i besiddelse af, men peger indirekte på to ræsonnementer. Mineralitet som kategori, hvorved visse vine siges at have mineralsk præg og tilhøre det mineralske rige, fx Chablis, Sancerre, Riesling, og mineralitet som analogi, fordi vinen indeholder duftnuancer, der kan associeres til mineraler.

Er der så også mineraler i vinen? Ja, men i forbavsende små mængder. Man kan så betvivle, hvordan man kan smage disse. Måske smager vinen blot lidt salt? Mineraler dufter heller ikke som sådan, og man kan ikke isolere flygtige ”mineralitetsmolekyler”.

Slår vi op i fagordbøger og leksika, får vi heller ikke den hjælp, vi kunne ønske os.

Om minéralité skriver franske M. Coutier i sin berømte Dictionnaire de la langue du vin (2007): néologisme (= nyt ord) og ikke andet! Ordet ’mineral’ defineres heller ikke, men attesteres gennem citater.

Danske Vinlex.dk (2017) kaster også håndklædet i ringen og afslår fra at bringe en definition. Vinlex anfører dog en række betydninger:

Et smagsudtryk, der ikke er entydigt defineret eller accepteret. Ordet henviser til mineralske aromaer i en vin, som typisk beskrives som flint, kalk eller skiffer. Ord, der betyder det modsatte af frisk frugt, og som ofte benyttes om friske hvidvine […]. En del kritikere betragter mineralske toner som fejl i en vin. Mineraler er ikke-flygtige aromaer og kan derfor heller ikke duftes, hvorfor det slet ikke giver mening af beskrive en vin som mineralsk.

Dette er lidt nedslående, og det er kun en del af betydningsbilledet. For ønologer er uenige. Mineralitet er tvetydigt. Det refererer både til smagsindtryk, når smagen afsluttes med en del syre og vedvarende astringens, men også til den aromatiske dimension, der synes at samle langt større konsensus, hvor man gerne taler om svage antydninger af røg, flintsten, kridt, fossilerede østers, saltholdighed, og sågar olie (!).

Mineralitet som vinstil? Eller vinens mystik?
Så måske skal vi lade være med at søge efter definitioner. For mineralitet er givetvis blot en bestemt vinstil.

I middelalderen var mineraler tæt forbundne med alkymien, og de vises sten, og havde en aura af mystik over sig. Ved tidligere videnskabelige anskuelser delte man således universet op i det mineralske rige (Regnum Minerale), som var alt det uorganiske, knyttet til sten og jord, i planteriget, dyreriget og i det æteriske med alle sine luftformer. En sandsynlig årsag til begrebets popularitet skal nok søges her.

Mineralitet har overtaget en nærmest filosofisk, intellektuel, litterær dimension, som kan være svær at analysere og sætte tal og kendsgerninger på.

Mineralitet stemmer fint overens med vinplantens forunderlige mystik, der henter sin saft og kraft dybt nede i den stenede jord i samklang med naturelementerne, i samklang med le ’terroir’, og som frembringer bestemte vine og tegner deres unikke signatur. Så konceptuel klarhed om mineralitet får vi nok ikke, og måske også godt det samme.

De mineralske vine kan ikke reduceres til kemiske molekyler, de er som alle vine også særlige mentale konstruktioner og opbevarer derved deres aura af mystik, der konstant inviterer os til nye oplevelser i de områder, hvor de har rod: mineralitet som transmutation.

———–

KILDE: Indlæg v/Patrick Leroyer, DK-France – inspireret af:

• Gyldendal (2017). Den Store Danske. http://denstoredanske.dk
• Den Danske Ordbog (2017). http://ordnet.dk/ddo/forside
• Coutier, M. (2007). Dictionnaire de langue du vin. Editions CNRS.
• Vinleksikon, alt om vin (2017). vinlex.dk