Slotsferieboliger: forskellige ejerkoncepter – fordele og forskelle

Hvor mange uger har man til rådighed til egenbenyttelse, hvis man køber en feriebolig i Frankrig, der falder ind under ejerkonceptet ”ikke professionel udlejning af møbleret bolig” (location meublée non professionnelle, LMNP)? Hvor meget kan man tjene på udlejning? Er der bøvl og besvær ved konceptet – eller er der kun fordele?

Château de Capitoul

LMNP – eller Lease-back – hvad er det?
Generelt hvis du køber en feriebolig i Frankrig, der falder ind under ejerkonceptet ”ikke professionel udlejning af møbleret bolig” (location meublée non professionnelle, LMNP) underskriver du samtidig en aftale om, at et boligadministrationsselskab må disponere over og udleje din feriebolig i 9 eller 11 år, med mulighed for forlængelse til 20 år i alt.

Ejerkonceptet kaldes også lease-back. Momsen på 20% refunderes, og for det meste indebærer aftalen, at du har et vist antal ugers egenbenyttelse årligt, dog uden for højsæsonen, generelt 4-8 uger.

Det er et hotellignende koncept, der bl.a. betyder, at administrationsselskabet står for udskiftning af møblement, service og tekstiler og for vedligeholdelse. Som ejer betaler du fællesudgifter (til fx fællesarealer, pool, tennis, petanquebaner, spa mv.), men modtager også en nærmere aftalt procentandel af udlejningsindtægterne.

Ejerkonceptet er en populær investeringsform. Der findes dog flere varianter af ejerkonceptet, og to af disse varianter finder du blandt vores udbud af slotsferieboliger, hhv. Château Capitoul og Château de la Redorte, som kort præsenteres i det følgende:

I Château Capitoul køber du en feriebolig, som du har frihed til at benytte næsten (fordi der er tale om ferieboligstatus) lige så ofte, du vil! Du skal blot give receptionen besked i god tid, da slotsadministrationen udlejer din feriebolig, når du ikke er der! Rentabiliteten på udlejningen ligger på omkring 3,5% ved en betydelig udlejningsprocent, men selvfølgelig afhængigt af graden af egenbenyttelse og af boligtype og -størrelse (lejlighed, hus med/uden pool osv.). Læs mere om Château Capitoul her.

I Château de la Redorte køber du en feriebolig med 50% egenbenyttelse og 50% udlejning, som slotsadministrationen står for, og som udgør ca. 20-25 uger om året, herunder i højsæsonen. De resterende uger har du som ejer lov til selv at disponere over (egenbenyttelse, venner, bekendte, kunder mv.). Dette giver en årlig rentabilitet på mellem 2,8% og 3,5% på udlejningen, afhængigt at boligtype og -størrelse (lejlighed, villa med/uden pool osv.). Læs mere om Château de la Redorte her.

Château de la Redorte

Omkostningsmæssige fordele ved ejerkonceptet
Da der for begge vinslottes vedkommende er tale om projektboliger/ny- eller ombyggede boliger, dvs. boliger, der aldrig tidligere har været beboet, refunderes momsen (TVA) på 20% i begge tilfælde af den franske stat, forudsat at man ikke benytter sin feriebolig i mere end 6 måneder minus 1 dag årligt!

Derudover er notarudgiften reduceret (frais de notaire réduits) til 2-3% af købsprisen – mod 7-8% ved køb af ældre boliger. Endelig betales der først fransk ejendomsskat (taxe foncière) efter 2 års ejerskab.

Ejerkonceptet kan være interessant for fx danskere, fordi der bliver ”passet på” din ejendom, når du ikke benytter den, og er man i denne arbejdsdygtige alder med 6 ugers ferie årligt, kan det være en god og tryg løsning og en god investering, fx som supplement eller alternativ til pensionsopsparingen.

Valget af den bedste variant af ejerkonceptet er således til dels et temperamentsspørgsmål.

Læs mere om Leaseback her.

———————-

KILDE: Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France, inspireret af samarbejdspartnere samt følgende hjemmesider:

————

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.