Hvis du gik glip af muligheden for at blive ejer af en slotsferiebolig i vinslottet Château Les Carrasses, da det for få år siden blev udbudt som projektferieboliger, har du nu chancen igen!
I øjeblikket er følgende 4 luksusboliger til gensalg – se eksempler nedenfor:
La Maison du Vigneron nr. 14 bis – €550.000
Les Maisons des Vendangeurs nr. 17 – €420.000
La Maison du Maréchal-Ferrant nr. 19 – €475.000
Les Misons de la Cave nr. 25 – € (pris på vej)
HOLD ØJE!
Boliger sælges, nye kommer til gensalg, listen opdateres derfor jævnligt. Fx er følgende SOLGT i 2024: Les Combles nr. 8 (udbudt til €349.000)
Eksempler på boliger til gensalg i Château les Carrasses:
La Maison du Maréchal-Ferrant nr. 19 – €475.000
Her er tale om et unikt og meget smukt toplanshus på 117 m2 med privat have og varmtvandsbad, beliggende med indgang fra charmerende gårdplads midt i slotsområdet. Huset indeholder i stueplan: køkken, stor opholdsstue og stor spisestue, begge med udgang til terrasse, samt toilet. Førstesalen indeholder: 3 soveværelser og 2 badeværelser, samt udgang til tagterrasse på 20 m2 fra hovedværelset. Adgang til fælles pool og tennisbaner. Huset er i perfekt stand og sælges fuldt møbleret – klar til indflytning.
La maison des vendangeurs nr. 17 – €420.000
Her får du et lækkert, rummeligt etplanshus på 82 m2, der indeholder 2 soveværelser, 2 badeværelser og skønt 39 m2 stort køkken-alrum med udgang til dejlig, lukket privat have med terrasse (billedet). Adgang til fælles pool og tennisbaner. Huset er i perfekt stand og sælges fuldt møbleret – klar til indflytning.
Ønsker du at modtage hele præsentationsmaterialet på en bolig?
Så kontakt os gerne via formularen nedenfor:
Château Les Carrasses er et gennemgribende og respektfuldt restaureret vinslot fra det 19. århundrede, hvor bæredygtighedsprincippet udgør den røde tråd. Slottet er beliggende i Languedoc i den nye sydfranske region Occitanie.
Slottet består i dag af en række unikke slotsferieboliger i luksusklassen, med bl.a. restaurant, vinbrug, tennisbaner, infinity pool (20m x 8m), førsteklasses hotelfaciliteter – og masser af plads.
Slottet har en storslået og afstressende udsigt over de omgivende vinmarker. Selve slotsområdet er præget af en behagelig, privat og intim atmosfære og stemning. Som ejer eller gæst bliver du mødt med professionalisme og service i topklasse – samtidig med at betjeningen er afslappet, venlig og tilbagelænet. Boligerne er bekvemme og rummelige med lækker og praktisk indretning, air-kondition og fuldt udstyret køkken.
Slottets faciliteter
Restaurant, brasserie og bar, fuldt udstyret grill-plads med borde og stole, petanquebaner, tennisbaner, infinity pool med pool-kant betjening hele sommeren (april-oktober) og gratis cykellån er blot nogle af slotsområdets faciliteter og bekvemmeligheder.
Få flere oplysninger om de udbudte slotsferieboliger
Udfyld og send os formularen nedenfor, hvis du ønsker flere oplysninger eller har spørgsmål til en af ferieboligerne: