I regionen Languedoc knytter der sig en særlig historie til vand, i form af en berømt vandvej, der skiftede status fra transport til turisme, og til vinproduktion, der blev revolutioneret i økologiens tegn. Regionen giver dig endda mulighed for at flytte ind i eget vinslot med egen vinproduktion. Vores rejse starter ved byen Béziers.
Om Béziers, Riquet og fransk enevælde
Byen Béziers i Hérault departementet i Sydfrankrig er kendt som fødebyen
for den franske ingeniør, Pierre-Paul Riquet, der i perioden 1667 og frem til
sin død i 1680 ledte projekteringen og byggeriet af en stort anlagt 241 km
langt kanal fra byen Toulouse til Middelhavet, med udmunding i étang de Thau, ikke
langt fra byen Sète, hvorved Atlanterhavet (idet man kan sejle fra Bordeaux til
Toulouse ad en kanal langs Garonnefloden) og Middelhavet blev forbundet. Der er
tale om ingeniørkunst på højeste plan, hvilket også har medført, at kanalen er
optaget på Unescos verdensarvliste, World Center Heritage.
Anlægget blev statsfinansieret af den franske monark, solkongen Ludvig den 14. (det skal dog lige bemærkes, at Riquet selv betalte en ikke ubetydelig del af byggeriet), og hans finansminister Colbert, der ønskede at etablere en transportlivsnerve ”entre les deux mers”, sætte gang i økonomien, og dermed cementere kongens magt i Lanquedoc, som ellers var kendt som en uroplaget og kriseramt provins. Det stod slemt til i disse år med vin- og kornproduktion, og priserne faldt.
Kanalen blev indviet i 1681 og i de efterfølgende år udvidet og forstærket af en anden kendt fransk ingeniør, marskal Sébastien Le Prestre de Vauban, som i samme periode var kongens militære fæstningsingeniør og lod opføre og ombygge et stort antal befæstede anlæg over det ganske land, igen i absolutismens og solkongens tjeneste, fransk enevælde.
Fra driftig færdselsvej til turistmagnet
I Béziers er en af byens hovedstrøg i dag opkaldt efter Riquet, les Allées Paul Riquet. Først benævnt ”Canal
Royal de Languedoc” skiftede kanalen navn til ”Canal du Midi”, en langt mere
prosaisk og politisk korrekt benævnelse for de franske jakobiner og girondiner
under den store revolution 1789.
I dag har kanalen mistet sine oprindelige logistiske og politiske funktioner, men tiltrækker hvert år et stigende antal turister, der i skyggen af de majestætiske platantræer langs siderne gerne nyder sødmefyldte sejlture ad den smukke, stille vandvej, og udforsker de mange sluseanlæg, gennem små idylliske byer, vinslotte, og vinmarker.
Om postmoderne kultur, der fulgte efter vinoverflod
Den sirlige kanal er i dag blevet
et stykke postmoderne oplevelseskultur. Den gennemkrydser det vinproducerende
Languedoc, der med naboegnen Roussillon engang i det 18. og 19. århundrede, og
helt frem til begyndelsen af det tyvende århundrede, var hovedleverandør af særdeles
billig og uprætentiøs, men drikkelig rødvin til hovedparten af den franske
befolkning, der ikke havde råd til hverken dyre Bordeaux eller Bourgogne. Altså
folkelig konsumvin.
I denne periode blev kolossale formuer skabt af generationer af driftige, vinbondeslægter og vinhandlere, der udvidede beplantning i sletterne langs Middelhavet, øgede produktiviteten og kunne levere uanede mængder for at tilfredsstille den voldsomme efterspørgsel i stort set alle franske byer. Den billige vin blev endda et krigsvåben under 1. verdenskrig, hvor franske soldater i starten fik udleveret 25 cl pr dag og i krigens sidste år en hel 75 cl flaske.
Frankrigs største vindistrikt som kilde til biorevolutionen
Der er som bekendt flydt meget vand i kanalen siden disse storhedstider,
der fuldstændig negligerede sådan noget evident som folkesundhed. Vinkulturen
og vinforbruget har forandret sig voldsomt siden, selvom regionen stadig kan
bryste sig af at bevare sin position som førende vindistrikt i Frankrig, og som
den største i verden, med svimlende 14,4 millioner hektoliter så sent som i
2014, svarende til 2 milliarder flasker. I dag er vi nede på 13,3 millioner
hektoliter. For der er sket et paradigmeskift, væk fra kvantitet, der til
stadighed falder, til fordel for kvalitet, der fortsat stiger. Det betyder en
voldsom reduktion af arealer udlagt til vinplanten, en flytning af stokkene til
langt bedre jorde oppe i det bjergrige bagland, fokuseret forædling, nøjsom
dyrkning og avanceret, moderne vinifikation. Og ikke at glemme langt flere og
strengere kvalitetskrav.
Men det er først og fremmest den økologiske revolution, fuldstændig i tidens ånd, som nu stjæler billedet. Languedoc-Roussillon optager i dag pladsen som Frankrigs største producent af økologiske vine, både de traditionelle ”vins bio”, men også de ret nye ”vins nature”, der også stormer frem, fordi kvaliteten er i top og prisen rimelig. Regions andel af økologiske vine stiger fortsat og udgør i dag over 30% af den samlede produktion af økologiske vine i Frankrig.
Bliv din egen vinproducent
De før så stolte slotte, der for vinpengene blev bygget som prægtige kopier
af middelalder, barokke eller renæssanceslotte forfaldt. Vinmarkerne blev
forsømte. Produktionen ophørte, og de små byer hensygnede. Men en ny revolution
er i gang. Takket være kombinationen af kvalitetsomstilling og den økologiske trend,
blomstrer syrah, carignan, grenache og mourvèdre druer igen; vinerier er
opgraderede, og kunstgødninger og pesticider er bandlyst. Slottene er
restaureret til deres storhedstid, der er igen liv i de små landsbyer, og
Languedocvin høster nu anerkendelse af kritiske forbrugere og vidende vinanmeldere.
I den lille by St. Pierre de Serjac, lidt nord for Béziers, kan du faktisk i al beskedenhed deltage i revolutionen ved at blive ejer af en unik bolig i vinslottet af samme navn, og med din egen kvalitetsvinproduktion og egne flasker. Og så er der kun ganske kort til kølende sejlads på kanalen midt i sommervarmen. Tjek DK-France for at vide mere, vi hjælper gerne. I november måned vil vi også gentage succesen med vinskole og smagning på Hejmdal i Aarhus. Mon ikke de dedikerede Languedoc biovine den aften finder vej til vores ganer? Kanalvandene må du så have til gode.
_____________________
KILDER
Indlæg udarbejdet v/Patrick Leroyer, DK-France, inspireret af følgende artikler:
Dico du vin (2019). https://dico-du-vin.com/languedoc-roussillon-viticole-2015/ [set 17.08.2019]
Wikipedia (2019). Pierre-Paul Riquet, https://fr.wikipedia.org/wiki/Pierre-Paul_Riquet [set 17.08.2019]