Skræddersyet fransk

Skræddersyede franskkurser
– doser selv dit kursus!

Uanset om du er det, vi kalder en ”falsk” fortsætter, dvs. du kan en hel del fransk, men det er blevet ”støvet” og trænger til genopfriskning –  eller du er absolut nybegynder, har vi et franskkursus, der passer til dit behov.

Vi tilbyder skræddersyede kurser til medarbejdere i virksomheder og til private. Du er selv er med til at sammensætte dit kursus – som du kan afslutte uden eller med eksamen og anerkendt diplom!

Her er vores udbud:

  • Erhvervsfransk –  tilpasset dine behov som medarbejder, fx
    • e-mailfransk
    • telefonfransk
    • forhandlingsfransk
    • præsentationsfransk
    • andet …
  • Hverdagsfransk – fokus på dagligdags situationer, kultur, samfund
  • Ejendomsfransk – tilpasset (kommende) ejere af en fransk bolig
  • Turistfransk – fokus på typiske turistsituationer

DET SIGER KURSISTERNE:

Rikke,  A.U Maison,  kursist  i  erhvervsfransk, udtaler:
… undervisningen har fra dag et været skræddersyet mit behov og niveau indenfor business fransk. Efter ikke at have talt eller skrevet fransk siden gymnasieårene, har jeg nu fået et langt større ordforråd, fået finpudset grammatikken og kan nu gøre mig forståelig i såvel skrift og tale med vores fransktalende kunder.

Doser selv dit franskkursus!
Dit kursus sammensætter og tilrettelægger vi sammen med dig, ud fra dine ønsker og behov.

Niveauet fastlægger vi ud fra en test, hvis du tidligere har haft fransk. I denne forbindelse bruger vi Den europæiske referenceramme for sprog (CEFR, på fransk CECR). Ved kursets afslutning får du igen en evaluering af dit niveau i forhold til CEFR.

Undervisningsmaterialet kan være fransk-dansk eller fransk-fransk – eller en blanding. Ofte benytter vi en metode (læsebog, øvebog, grammatik, cd, video), men ikke nødvendigvis: det afhænger af dig!

Kursets varighed kan være kortere eller længere, fx 20, 30, 40 eller 60 lektioner, fordelt med 2 eller 3 lektioner ad gangen, 1 eller 2 gange om ugen eller hveranden uge, alt efter den tid, du har til rådighed.

4 hoveddiscipliner
Vi arbejder som udgangspunkt med 4 hoveddiscipliner i sprogtræningen: mundtlig produktion, skriftlig produktion, lytteforståelse, læseforståelse – og disse 4 discipliner “doserer” vi ud fra dine ønsker og behov. Fx kan samtale og præsentation vægtes 60%, skriftlig træning 10%, læseforståelse 20% og lytteforståelse 10%. Grammatik sniger sig ubemærket, men sikkert og legende let ind over alt!

Du vælger det franskkursus og den franskundervisning, der passer til dig, dine ønsker og behov …

Hverdagsfransk – særligt målrettet “falske fortsættere”
Du er frankofil, holder af ferie i Frankrig, fransk mad, film, litteratur, livsstil . Du har franske venner og bekendte.  Det er måske år siden, du sidst havde fransk i skolen, og du ønsker, at det skal blive bedre. Også i specifikke situationer, hvor der stilles særlige krav til dit fransk.

Du er, hvad man kalder en ”falsk fortsætter”. Du kan en hel del fransk, men mangler målrettet hjælp til at øge dine chancer for at gøre afgørende fremskridt.

Med det som udgangspunkt tilbyder vi dig et specielt tilrettelagt undervisningsforløb, hvor målet er at hjælpe dig med at systematisere din grundlæggende viden om det franske sprog og opbygge den specialiserede viden, du netop har brug for i særlige situationer. Det kan fx være, når du inden ferien vil opdatere dig kulturelt og socialt. Derved får du langt større muligheder for at gøre afgørende fremskridt næste gang dine kommunikative færdigheder bliver udfordret af det franske!

Få papir på det!
Som eksaminator/censor ved DELF-eksamen anbefaler vi derfor også vores kursister at afslutte kurset med den internationalt anerkendte franske eksamen (DELF/DALF): Så har du papir på det! Læs mere:

  • DELF Pro – Erhvervsfransk
  • DELF Alment – Hverdagsfransk

Praktiske oplysninger – Tilmelding

Undervisningen er tilrettelagt som individuelle forløb med 1 deltager, eller maks. 2 deltagere.

Pris
Prisen er DKK 550,-/time pr. deltager. Dertil udgifter til materiale efter aftale. Kursusprisen er ekskl. moms for privatpersoner.

Kursussted
Kurset afholdes i DK-France’ lokaler, Det Blå Palæ, Østergade 3, 2-1, 8660 Skanderborg – eller online (kun én deltager) via Skype, Zoom eller Teams.

Instruktør
DK-France ved Liselotte Kruse
Cand. interpret., translatør og tolk i fransk
Ekstern lektor i fransk ved Århus Universitet

Tilmelding – Nærmere oplysninger

Kontakt os for en nærmere snak om ønsker og behov  – få testet dit startniveau og få en plan for dit forløb ved tilmelding:

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Emne/Bolignr. (du vil vide mere om)

    Din besked

    Franskkurser, fransk erhvervskommunikation, sydfranske ferieboliger