Nybyggeri i Frankrig: Hvor langt kan du selv præge en standardprojektbolig?

Når du køber en projektbolig, har du mulighed for ikke blot at sætte dit personlige præg på udsmykning og udstyr, men også at ændre på indretningen af rum. Rammerne for skræddersyede løsninger inden for nybyggeri er i virkeligheden meget vide.
Læs her hvorfor!

Eksempel på køkkenindretning i projektbolig, Château Capitoul, Sydfrankrig
Eksempel på køkkenindretning i projektferiebolig, Château Capitoul, Sydfrankrig

Ønsker du en bolig, der virkelig matcher din personlighed og smag? Så skal du vide, at din boligdrøm sagtens kan blive til virkelighed, når du køber projektbolig. Alt, eller næsten alt, kan personliggøres eller forbedres, fra udstyr til skillevægge, vægfarve eller placering af stikkontakter. Bygherrerne er generelt villige til at opfylde alle købernes ønsker og behov.

Fordele. En skræddersyet bolig er logisk nok en smule dyrere end standardløsningen. Især hvis der kræves en ændring af plantegningerne. Men set i forhold til, hvor længe man beholder en bolig, hvilket ofte er mere end 10 år, er de ekstra udgifter, som en skræddersyet løsning medfører, i sidste ende generelt givet rigtig godt ud … Når boligen er bygget og indrettet efter din smag, vil du opnå øget velvære, og du vil føle dig hjemme, så snart du træder indenfor. Du slipper for den uundgåelige neutralitet, som du vil finde i de fleste af dine nabolejligheder. Med bedre indretning og bedre udstyr forbedres din livskvalitet!

Købers ændringsarbejder (Travaux modificatifs acquéreurs, TMA). Når din forespørgsel på ændringer til en ny bolig ligger uden for rammen for de indvendige standardydelser i beskrivelsen af det pågældende boligprogram, vil bygherren tilbyde dig at udføre ændringsarbejder (TMA). Listen over mulige ændringsarbejder er lang, og omfatter fx lukning eller åbning af køkken, ændring af el-plan, tilføjelse af skab, udskiftning af badekar med bruseniche …

Overslag. Hvis du ønsker at sætte dit personlige præg på den projektbolig, du har købt, er det vigtigt, at du indsender din forespørgsel på ændringsarbejder så tidligt som muligt, og helst helt i starten af byggeprojektet, da du ellers risikerer, at bygherren afviser dine ønsker. Dette skyldes, at de ønskede ændringer kan have konsekvenser for de kontrakter, som bygherren har indgået med byggevirksomheder. Efter gennemgang af din forespørgsel på ændringsarbejder sender bygherren dig i givet fald et overslag med opkrævning af et acontobeløb og eventuelt sagsomkostninger til betaling, såfremt du accepterer overslaget. Ved at følge denne procedure bliver vejen til drømmeboligen kortere!

Vil du vide mere om projektferieboliger til salg i sydfranske vinslotte? Så udfyld og send os formularen nedenfor:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked

__________

KILDER
Indlæg og oversættelse v/Liselotte Kruse, DK-France, inspireret af følgende artikel:

Jusqu’où peut-on aller dans la personnalisation d’un logement neuf? v/Aymeric Val, udgivet af Logic-Immo.com – No 395, Juillet – août 2019 :
https://en.calameo.com/read/00592340320c877edb356
[set 2019-07-20]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.