Når du som kommende ejer af en nybygget fransk feriebolig først har reserveret boligen i et endnu ikke opført boligprojekt, kan tidspunktet for nøgleoverdragelse og indflytning næppe komme hurtigt nok! Aflevering og overtagelse af den nybyggede bolig, lejlighed eller hus, svarer nemlig til det længe ventede øjeblik, hvor nøglerne overdrages, og den nye ejer kan tage sin bolig i brug. Selvom det selvfølgelig er skønt at være nået hertil, er der stadig forhold, du bør være opmærksom på i denne etape af projektbyggeriet!
Projektbyggeri, Château de la Redorte (levering 2017-2018)
Afleveringsprotokol (procès-verbal de réception)
Når byggearbejdet er udført, afholdes den første afleveringsforretning (réception des travaux) mellem bygherre og de forskellige entreprenører, der har deltaget i byggeriet. Ved denne lejlighed udarbejdes en første afleveringsprotokol, hvori eventuelle fejl og mangler noteres. Dette møde er i øvrigt udgangspunktet for de vigtige franske byggegarantiordninger (garanties de construction).
Nøgleoverdragelse (remise des clés)
Efter afleveringsforretningen indkaldes køber med henblik på at overtage (prendre livraison et possession) dvs. tage levering og besiddelse af boligen. Afleveringen af boligen er udgangspunktet for garantien for synlige byggefejl og mangler (garantie des vices de construction et défauts de conformité apparents). Så snart overtagelse, herunder nøgleoverdragelse, har fundet sted, bliver køber ejer af og dermed ansvarlig for boligen i sin helhed. Køber skal således forsikre sig og betale udgifterne (charges) i forbindelse med den købte bolig inden for de aftalte frister. Sælger skal aflevere boligen til køber iht. den aftalte frist, men i skødet anføres generelt kontraktmæssige årsager, der kan forårsage en forsinkelse, som ikke forpligter sælger. Det er fx tilfældet ved ugunstige eller usædvanlige klimatiske forhold. Såfremt aflevering forsinkes uden gyldig (valable) årsag, kan køber dog kræve erstatning (dédommagement).
Afleveringsrapport (procès-verbal de livraison)
På overtagelsesdagen skal sælge (bygherre) og køber sikre sig, at boligen er kontraktsvarende og være opmærksom på eventuelle mangler, manglende overensstemmelse med købsaftalen (défaut de conformité) eller udførelsesfejl (malfaçon). Under alle omstændigheder skal der udarbejdes en afleveringsrapport, som redegør for samtlige forbehold (réserves) fra køber og sælgers side.
Mangler (défaut de conformité)
I tilfælde af væsentlige mangler eller manglende overensstemmelse med købsaftalen (défaut de conformité majeur) som fx manglende vinduer eller en utilgængelig parkeringsplads, vil aflevering af boligen ikke finde sted (remise en cause). Køber betaler ikke restkøbesummen (solde du prix) og får således heller ikke overdraget nøglerne, så længe manglerne ikke er afhjulpet eller udbedret og bragt i overensstemmelse med købsaftalen (mise en conformité). Køber kan endog kræve ophævelse (résolution) af handlen.
Et godt råd
Det tilrådes, at du som køber beder bygherre om en kopi af afleveringsprotokollen (procès-verbal de réception) for byggearbejdet. På overtagelsesdagen er det ligeledes en god idé, at du i samråd med en arkitekt eller byggesagkyndig gennemgår boligen for eventuelle fejl og mangler, som fx forkert hældning på en terrasse, der forhindrer regnvandet i at løbe bort, eller en elinstallation, der ikke er normsvarende (non conforme aux normes).
_____________________
KILDER:
Indlæg v/DK-France, Liselotte Kruse, inspireret af artiklen La livraison d’un logement neuf v/forfatter Olivier Cheilan, i Logic-Immo, juillet-août 2017 – og følgende web-sider:
Der er Champagne, og så er der Champagne Hvem kender ikke Champagne, den berømte og yndede vin fra Frankrig? Men mindre kendt er måske den franske region, der også hedder Champagne. For vinen har taget regionens navn og er blevet et eksklusivt brand verden over, en kontrolleret og kvalitetssikret appellation (blandt de mange andre franske såkaldte AOC’ere i øvrigt), et beskyttet varemærke.
Det er navnet, der betyder noget Leder man efter en god flaske Champagne, fx på nettet eller hos vinkyperen, vil man støde på eller høre nogen bruge betegnelsen ”fransk champagne”.
Det er fint nok at insistere på, at Champagnen skal være fra Frankrig, men betegnelsen er ikke desto mindre forkert, for al Champagne må pr. definition nødvendigvis være fransk. Det kan ikke være anderledes.
Som de franske Champagne-vinbønder og producenter – og hele Champagneindustrien i øvrigt – gerne repeterer: ”Il n’est Champagne que de la Champagne” – ’der er kun Champagne som er fra Champagne – eller med andre ord, Champagne skal komme fra Champagne for at kunne kalde sig Champagne. Gør den ikke det, må en vin med bobler, som er lavet på samme druer og efter samme metode, kalde sig noget helt andet, fx Crémant, hvis den kommer fra Bourgogne, Alsace, Loire eller Roussillon; Cava, hvis den kommer fra Spanien; Prosecco eller Franciacorta, hvis den kommer fra Italien osv. Eller bare vin mousseux, mousserende vin, hvis vi befinder os i den lavere del af vinskalaen.
Alle vinproducerende lande verden over er leveringsdygtige i vine med bobler, for disse er ekstremt populære, og konkurrencen er derfor stor. Der er jo rift om de fine bobler, der kan nydes til gourmet-mad eller er med til at markere vores bedste minder i livet: dåb, bryllup og andre festlige stunder.
Et svært beskyttet navn Frankrig bruger hvert år kæmpe ressourcer for at værne om sit Champagnenavn. Det kommer til udtryk i de mange internationale aftaler, der gennem årene er indgået, og som har til formål at beskytte appellationen Champagne, ikke kun når denne illegalt anvendes om vine, der ikke kommer fra Champagne, men også i andre sammenhænge uden for vinens verden, hvor betegnelsen fejlagtigt bruges. De fleste lande verden over har tilsluttet sig disse aftaler, dog med et par store undtagelser, herunder Rusland, USA og Argentina.
Champagne er verdensarv Den juridiske kamp for beskyttelse af navnet har stået på siden 1843, hvor branchen begyndte at organisere sig, men kulminationen for anerkendelsen kom måske i juli 2015, hvor Champagnehusene, Champagnekældrene og Champagneskråningerne blev optaget på Unescos verdensarvliste. Det kunne så tænkes, at den populære sodavandsis, Champagne Brus fra Frisko (del af Unilever koncernen) måske skal til at passe på fremover, så den ikke får en sag, om ikke på flasken dog på halsen – on ne sait jamais, man ved jo aldrig …
Champagne, Reims – kælder
Treenigheden Maisons, Caves og Côteaux …
Det spændende ved Unescos optagelse er, at den ud over de berømte vinkældere – les caves – der er indrettet 15-20 meter under jordens overflade i tidligere kalkbrud, med gange, som strækker sig over hundredvis af kilometer under jorden, og hvor millioner af flasker under konstant temperatur og luftfugtighed langsomt udvikler sig til fuldkommenhed, har villet hylde hele professionen. For man skal huske, at der er to hovedaktører i Champagne, Maisons og Vignerons.
Maisons refererer til de verdenskendte, luksus Champagnehuse, så som Moët et Chandon (hvis mytiske topvin, Dom Pérignon, er opkaldt efter den benediktermunk, der efter sigende skal have ”opfundet” denne gyldne, brusende vin i slutningen af 17-hundredetallet, men som snarere var en dygtig ønolog, der forfinede metoden), Bollinger, Taittinger, Veuve Clicquot (den ”Gule Enke”), blot for at nævne nogle få. Der er i alt 320 Champagnehuse.
Disse huse har egne vinmarker, men opkøber også druer, om ikke andet for at supplere, og for at følge med efterspørgslen, der stiger hele tiden. Husene er organiseret i UMC, Union des Maisons de Champagne, der åbner deres kældre for besøgende og giver prøvesmagninger, forudsat man har booket på forhånd, vel at mærke.
Vignerons refererer til de op mod 16000 vinbønder, der ejer 90% af hele Champagne vindistriktet. 5000 af disse står i øvrigt for produktionen af den såkaldte Champagne de Vigneron, enten alene eller i selskab med andre. Unescos Côteaux-optagelse må derfor betragtes som en hyldest til disse vignerons, der er organiseret i SNG, Syndicat Général des Vignerons de la Champagne.
Begge organisationer, UMC og SNG, samarbejder i CIVP eller Comité Interprofessionnel des Vins de Champagne, som er brancheorganisationen for hele erhvervet.
Verdens dyreste strøg og en kæmpe business i vækst At kommerciel og organisatorisk talent, juridisk kampånd, og frem for alt ønologisk knowhow på topniveau er gået hånd i hånd vidner hovedtallene for den franske champagneindustri om. Ifølge Comité Champagne (2017) producerende Frankrig i 2016 svimlende 268 millioner flasker, hvor det gennemsnitlige udbytte pr. hektar ligger på lidt over 9.000 kg. Lageret er over 5 gange så stort, og omfatter 1.478 millioner flasker.
I Epernay, som sammen med Reims er Champagnes hovedby, er de millioner af flasker, der hviler dybt nede under Epernays hovedstrøg, med til at gøre det til verdens dyreste strøg! Omsætningen beløb sig til 4,7 milliarder euroer i 2016, hvor de 2,6 stammer fra eksport. Englændere er de største aftagere, efterfulgt af amerikanerne og tyskerne. Sverige indtager en 10. plads.
Danmark halter lidt bagefter, men forbruget har været støt stigende gennem de senere år, og er godt med nu, hvor landet sidste år lå på en 16. plads på verdensrangliste over de lande, som Frankrig sælger mest Champagne til. Danskerne har virkelig taget Champagne til sig.
Erhvervet kan således bryste sig af solid vækst og støt stigende indtjening, og verdens tørst efter de fine bobler synes at være uslukkelig.
Tradition og innovation Og hvad er så opskriften på en sådan succes, hvor sølle 0,4% af de franske vinproducerende arealer opnår en sådan performance, både i indtjening og i omdømme?
Svaret ligger i erhvervets formidable evne til at navigere mellem tradition og innovation. For Champagne er begge dele på én gang. Det er både den stolte historie om en vin, der har sin oprindelse 400 år tilbage i tiden, og som konstant siden har arbejdet på forædling af sin drueproduktion og på transformation, hvad enten Champagnen fremstilles ene og alene ud fra årgangshøsten (Champagne millésimé) eller er resultatet af en kompleks sammensætning af forskellige årgange, meget lig de ekspertnæser, der år efter år fremstiller samme vidunderlige dufte (Champagne d’assemblage).
Den rolige vin tranquille er god Den såkaldte ”vin tranquille”, som er den bobbelløse vin, der produceres foruden for den anden gæring, der foregår i flasken, er i øvrigt ikke, som man skulle tro, en uinteressant, tam, syrlig vin. Man vil under smagning forundres over kvaliteten, der entydigt peger på det mirakel, der kommer til at ske i flasken, under den lange forædling i de mørke kridtgange.
Champagne er tradition, der både er forankret i den glamour, som omkranser de stolte Champagnehuse, og i den faglige stolthed, man møder hos de små producenter, der har begge ben solidt plantet i deres terroir.
Champagne savoir-faire i centrum Men Champagne er også innovation. De nyeste teknologier tages i brug, prestigefylde uddannelser udvikles til stadighed for at sikre fremtidige generationer af eksperter, der kan holde savoir-faire eller knowhow, i hævd. Nye Champagneproduktioner (såkaldte ”cuvées”) lanceres til stadighed og i kunstnerisk udsmykkede flasker, hvor verdensberømte kunstnere fortolker Champagnen på etiketten.
Champagnekommunikationen overgår sig selv i at fortælle den umådeligt fascinerende historie om de små bobler, der får vine til at transcendere og opløfte vores sindsstemning.
Nye mad- og vinkombinationer på vej Egentlig sker der i disse år en voldsom fornyelse af vores mad og drikkevaner. Fx er rødvin ved at blive bandlyst sammen med ost. Man har for længst opdaget, at hvidvin, med sin kølige syrlighed og sin stramme, mineralske personlighed (ikke for meget frugt, ikke for meget blomst!) langt bedre passer som modvægt til de lidt anmassende oste. Men Champagnefolk har opdaget, at deres vin gør det endnu bedre! Det smukke, brusende skum, de fine bobler, der som perler stiger til vejrs, løfter oplevelsen til nye, uanede højde, hvor syn, duft og smag forenes i harmoni, og der er åbent op for nye, spændende kombinationer.
Kransekage og Champagne, nej tak! I en kommende artikel vil vi vende tilbage til Champagne, med flere historier og praktiske råd til indkøb og servering, men én ting vil vi dog allerede advare imod, her hvor vi nærmer os årets afslutning.
Lad for guds skyld være med at servere petits fours eller kransekage til nytårets kl. 24 Champagne! For der er dømt rødt kort til et anstrengt møde mellem det søde og det syrlige, som vil få selv verdens dyreste Dom Pérignon cuvée til at falde i gennem med et brag!
Byggesektoren i Frankrig står for 40% af energiforbruget og udgør dermed et af landets største potentialer for energibesparelse. Boligen er således selvskrevet som et område, hvor alle kan og bør gøre en indsats for bæredygtighed og miljø.
Bioklimatisk hus i Crozes-Hermitage, Frankrig – (Kilde: fr.wikipedia.org/wiki/Architecture)
Frankrig, der i dag er en af de store udledere af drivhusgasser i Europa, har som led i kampen mod de klimatiske forstyrrelser og for at mindske energiregningen forpligtet sig til at reducere dette udslip med 40% fra 1990 og frem til 2030.
Da ejendomsområdet er den største energiforbruger i Frankrig, kan du også som dansk køber af bolig i Frankrig være med til at ændre dette faktum ved at købe eller bygge en energivenlig bolig. Med dette valg reducerer du din energiregning og dine udgifter, hvilket kan give større tryghed både budgetmæssigt og i forhold til tilbagebetalingen af dit boliglån.
Sådan gør du din franske bolig mere energivenlig
I kølvandet på finanskrisen prioriterer de franske boligejere finansielle og energimæssige besparelser. En energibesparende bolig er godt for miljøet – og samtidig godt for din privatøkonomi. Men det kan være svært at prioritere og vælge den rigtige indsats blandt de mange løsninger på besparelsestiltag, der er på markedet. Her følger et par råd til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind!
Isolering er første prioritet! Isoler din bolig som den første indsats og udstyr boligen med vedvarende energi. En bolig, der er tilstrækkeligt isoleret, holder varmen inden for – eller uden for – murerne. Som beboer har du dermed et mindre behov for energi til enten opvarmning eller nedkøling. Konsekvens: Forureningen reduceres!
Hvad enten energikilden er el eller gas, så er energiproduktionens indvirkning på miljøet åbenbar: Jo mere man isolerer, jo mindre energi forbruger man, og jo mere beskytter man miljøet.
Den opvarmning, man anvender i en miljøvenlig bolig, kommer fra vedvarende energikilder som jord, vind eller sol. Da man i Frankrig producerer mere træ, end man forbruger, kan træ også udgøre en energikilde. Anvendes træfyr og brændeovne, skal disse være mærket med fx ”Flamme verte 5 étoiles” (Grøn flamme – 5 stjerner), hvilket sikrer, at udslippet af skadelige partikler og giftstoffer reduceres til nær 0, til gavn for miljøet og vores sundhed. Ved valg af brændsel bør man gå efter den tyske eller europæiske DIN certificering for at sikre optimal kvalitet.
Hvis de miljømæssige mål nås gennem isoleringsindsatsen, er det samtidig nødvendigt at sikre vedvarende fornyelse af indeklimaet. Ventilationssystemer med varmegenvinding gør det muligt ikke blot at sikre sund iltholdig luft til beboerne, men også at sikre genvinding af den udgående varme og omfordeling til den indgående luft, så varmen ikke spildes i udluftningen.
Finansiering af energirenovering Som boligejer og skatteborger i Frankrig har du mulighed for at investere i denne type udstyr ved optagelse af et fransk 0% øko-lån (éco-PTZ) til energirenoverings- og isoleringsprojekter (fx tag, udvendige døre og vinduer, ydermure m.m.), i din primære bolig, vel at mærke! Lånet kan indhentes uden krav om opfyldelse af minimumsbetingelser vedrørende indkomst, og det maksimale lånebeløb udgør EUR 30.000, der generelt tilbagebetales over 10 år, i særlige tilfælde over 15 år. Denne lånemulighed er til rådighed indtil 31. december 2018.
Er du skatteborger i Frankrig, kan du også benytte den franske skattefradragsordning til energirenovering (crédit d’impôt écologique, også benævnt crédit d’impôt développement durable eller crédit d’impôt transition énergétique) til finansiering af din investering i vedvarende energiudstyr (kondensfyr, isoleringsmateriale, varmepumpe osv.) i din primære bolig – forudsat, at du opfylder gældende betingelser.
Skattefordele ved energivenligt byggeri Bygger du eksempelvis et hus, der som minimum overholder det gældende franske byggereglement for energieffektivitet, RT 2012, og som skal tjene som primær bolig, kan du benytte det franske såkaldte 0% lån (PTZ) – indtil 31. december 2017 eller til de nye Macron-love træder i kraft – forudsat, at du opfylder visse betingelser (se nedenfor).
Hvad er et fransk 0% lån (PTZ)? PTZ er et rentefrit lån, der ydes af den franske stat for at tilskynde borgerne til at blive boligejere. Lånet ydes til køber af en primær bolig, der ikke har være boligejer de seneste 2 år, og som er skatteborger i Frankrig. PTZ ydes ikke til byggeri med henblik på udlejning! Her benyttes den franske Pinel-lov: en ordning, der giver et skattefradrag, som varierer afhængigt af udlejningens varighed. Denne ordning kræver ligeledes, at man er skatteborger i Frankrig!
Energi- og miljøvenlige huse
Lige som i Danmark findes der i Frankrig flere typer af energi- og miljøvenlige huse, også kaldet økologiske huse, fx:
Lavenergihuse (maison à basse énergie) er huse med et mindre energiforbrug til opvarmning og større krav til bl.a. isolering end standardhuse (almindelige enfamiliehuse). Kategoriseres i Danmark inden for Energiklasse A2015/A2020.
Passivhuse (maison passive) er et koncept, der stammer fra Tyskland. Passivhuse betegner superlavenergihuse, hvor beboerne næsten er selvforsynende med energi. Huset er energibesparende med højtydende isolering, ventilationskontrol og opfangning af passiv solvarme. Svarer efter dansk energimærkning til Energiklasse 2020/+A.
Nulenergihuse (maison à énergie zéro) er energineutrale huse, der som udgangspunkt ikke kræver opvarmning, så længe udendørstemperaturen er over nul grader, og hvis energiforbrug er lig nul, idet husets energiforbrug omtrent svarer til husets energiproduktion. Husene kan således være udstyret med et energilagringssystem. Kategoriseres efter dansk energimærkning til Energiklasse A2020.
Plusenergihuse eller Aktivenergihuse (maison à énergie positive), er et energiproducerende hus, der producerer mere energi, end det selv forbruger. Konceptet forener en effektiv isolering og et ikke-energikrævende varmesystem med udstyr som solcellepaneler, der kan producerer elektricitet til eget forbrug og eventuelt salg, hvorved huset kan blive selvforsynende med energi. Svarer efter dansk energimærkning til Energiklasse A2020.
Bioklimatiske huse (maison bioclimatique) er en særlig type huse, der bedst muligt udnytter de naturlige ressourcer i det omgivende miljø, fx orientering, rumindretning og arkitektur i forhold til de elementer, der omgiver huset og dets beboere.
Bemærk: Det er forskelligt fra land til land, hvordan man definerer de forskellige hustyper!
—————–
KILDE: Indlæg v/Liselotte Kruse, DK-France – Oversættelse og inspiration: artiklen L’immobilier écologique – fra: Surface Privée By Midi Libre, Magazine officiel Salon de l’Immobilier, Parc des expositions de Nîmes – du 13 au 15 octobre 2017
Hvor mange uger har man til rådighed til egenbenyttelse, hvis man køber en feriebolig i Frankrig, der falder ind under ejerkonceptet ”ikke professionel udlejning af møbleret bolig” (location meublée non professionnelle, LMNP)? Hvor meget kan man tjene på udlejning? Er der bøvl og besvær ved konceptet – eller er der kun fordele?
Château de Capitoul
LMNP – eller Lease-back – hvad er det?
Generelt hvis du køber en feriebolig i Frankrig, der falder ind under ejerkonceptet ”ikke professionel udlejning af møbleret bolig” (location meublée non professionnelle, LMNP) underskriver du samtidig en aftale om, at et boligadministrationsselskab må disponere over og udleje din feriebolig i 9 eller 11 år, med mulighed for forlængelse til 20 år i alt.
Ejerkonceptet kaldes også lease-back. Momsen på 20% refunderes, og for det meste indebærer aftalen, at du har et vist antal ugers egenbenyttelse årligt, dog uden for højsæsonen, generelt 4-8 uger.
Det er et hotellignende koncept, der bl.a. betyder, at administrationsselskabet står for udskiftning af møblement, service og tekstiler og for vedligeholdelse. Som ejer betaler du fællesudgifter (til fx fællesarealer, pool, tennis, petanquebaner, spa mv.), men modtager også en nærmere aftalt procentandel af udlejningsindtægterne.
Ejerkonceptet er en populær investeringsform. Der findes dog flere varianter af ejerkonceptet, og to af disse varianter finder du blandt vores udbud af slotsferieboliger, hhv. Château Capitoul og Château de la Redorte, som kort præsenteres i det følgende:
I Château Capitoul køber du en feriebolig, som du har frihed til at benytte næsten (fordi der er tale om ferieboligstatus) lige så ofte, du vil! Du skal blot give receptionen besked i god tid, da slotsadministrationen udlejer din feriebolig, når du ikke er der! Rentabiliteten på udlejningen ligger på omkring 3,5% ved en betydelig udlejningsprocent, men selvfølgelig afhængigt af graden af egenbenyttelse og af boligtype og -størrelse (lejlighed, hus med/uden pool osv.). Læs mere om Château Capitoul her.
I Château de la Redorte køber du en feriebolig med 50% egenbenyttelse og 50% udlejning, som slotsadministrationen står for, og som udgør ca. 20-25 uger om året, herunder i højsæsonen. De resterende uger har du som ejer lov til selv at disponere over (egenbenyttelse, venner, bekendte, kunder mv.). Dette giver en årlig rentabilitet på mellem 2,8% og 3,5% på udlejningen, afhængigt at boligtype og -størrelse (lejlighed, villa med/uden pool osv.). Læs mere om Château de la Redorte her.
Château de la Redorte
Omkostningsmæssige fordele ved ejerkonceptet
Da der for begge vinslottes vedkommende er tale om projektboliger/ny- eller ombyggede boliger, dvs. boliger, der aldrig tidligere har været beboet, refunderes momsen (TVA) på 20% i begge tilfælde af den franske stat, forudsat at man ikke benytter sin feriebolig i mere end 6 måneder minus 1 dag årligt!
Derudover er notarudgiften reduceret (frais de notaire réduits) til 2-3% af købsprisen – mod 7-8% ved køb af ældre boliger. Endelig betales der først fransk ejendomsskat (taxe foncière) efter 2 års ejerskab.
Ejerkonceptet kan være interessant for fx danskere, fordi der bliver ”passet på” din ejendom, når du ikke benytter den, og er man i denne arbejdsdygtige alder med 6 ugers ferie årligt, kan det være en god og tryg løsning og en god investering, fx som supplement eller alternativ til pensionsopsparingen.
Valget af den bedste variant af ejerkonceptet er således til dels et temperamentsspørgsmål.
’Mineralitet’, ’mineral’, ’mineralsk’, er de nye buzzwords i vinsproget. Men hvad betyder det egentlig, at en vin er mineralsk? Har mineralitet noget med duft eller med smag at gøre? Er det godt eller skidt? Og hvad siger vinleksika? Læs mere om dette mystiske begreb i denne artikel.
Hvidvin og mineralitet
Et rigtigt vinmodefænomen I de sidste 10-15 år har begrebet ’mineralitet’ vundet stort indpas i vinens verden og vinens sprog. Det er blevet en yndet sensorisk, hedonisk deskriptor, der næsten udelukkende anvendes som kvalitetsprædikat. En vin – og her taler vi i virkeligheden kun om hvidvin! – der besidder et præg af mineralitet, eller som er mineralsk, som er ren, frisk, stram, kølig, elegant, uden for megen duft. En vin, som indgyder stor respekt og beundring, og som er i klar opposition til de frugtfyldte og lidt anmassende, blomstrende hvidvine.
Problemet er dog, at begrebet den dag i dag stadig mangler en definition!
Mineralitet er ikke desto mindre blevet det nye mantra og bruges i stor stil i deskriptive tekster om vinen, først og fremmest ved vinsmagninger, men også i stigende grad i normative tekster, der definerer og specificerer vinene, deres område, kvalificerer deres karakter og deres vinifikation.
Mineralitet bruges i stor stil i markedsføringstekster og skaber buzz blandt vinentusiaster. Det er også blevet genstand for ny forskning i vinlaboratorier, forbrugerundersøgelser, og sågar for ph.d.-afhandlinger.
Hvordan er det så blevet til en sådan succes? ’Mineralsk’ og ’mineral’ (og i mindre grad ’mineralitet’) er gloser, vi normalt bruger om uorganiske stoffer, fx i sammensætninger som mineralsk terpentin, mineralsk olie, eller mineral uld, eller om grundstoffer, som fx i mineraltilskud. De rummer egenskaber, som ikke har en særlig tiltrækkende klang, sådan rent sensorisk.
Hvordan kan begrebet mineralitet så gå hen og blive til sensorisk kvalitet, når vi taler om vin? Kan man så smage mineraler?
Mineralitet og vand
Vi kender dog også til mineralvand, som er vand, der indeholder eller er tilsat mineralske stoffer og salte, samt tit og ofte kulsyre.
Vandentusiaster, der ikke regner postevand for noget, vil da også bryste sig af at kunne smage forskellen mellem en Perrier, en San Pellegrino eller en Ramløse.
I et land som Frankrig, hvor der næsten er ligeså mange mineralvand brands som der er oste, vil forbrugerne sværge til deres favorit brand, der har den helt rigtige smag, og som rummer de eftertragtede, påståede helbredsvirkninger. Derved er vejen banet til, at det mineralske nu også indtager vinens sprog.
Mineralitet og forsøg på en definition
Men hvad betyder mineralitet i forbindelse med vin? Kan man smage det? Kan man opfange mineralske dufte? Hvad siger ordbøger og encyklopædier? Hvad siger vinleksika?
Her kommer et par repræsentative eksempler:
Hvad siger ordbøger om begrebet? I almensproglige ordbøger og encyklopædier er der desværre ikke megen hjælp at hente.
Ifølge Den Store Danske (2017) har ordet ’mineralsk’ to grundbetydninger, og anvendes til at betegne noget, som er mineral eller som indeholder mineraler.
Den Danske ordbog (2017) taler om noget der er fremstillet af, eller består af mineraler.
Begge værker undlader at referere til de mineralske egenskaber, som vinen skulle være i besiddelse af, men peger indirekte på to ræsonnementer. Mineralitet som kategori, hvorved visse vine siges at have mineralsk præg og tilhøre det mineralske rige, fx Chablis, Sancerre, Riesling, og mineralitet som analogi, fordi vinen indeholder duftnuancer, der kan associeres til mineraler.
Er der så også mineraler i vinen? Ja, men i forbavsende små mængder. Man kan så betvivle, hvordan man kan smage disse. Måske smager vinen blot lidt salt? Mineraler dufter heller ikke som sådan, og man kan ikke isolere flygtige ”mineralitetsmolekyler”.
Slår vi op i fagordbøger og leksika, får vi heller ikke den hjælp, vi kunne ønske os.
Om minéralité skriver franske M. Coutier i sin berømte Dictionnaire de la langue du vin (2007): néologisme (= nyt ord) og ikke andet! Ordet ’mineral’ defineres heller ikke, men attesteres gennem citater.
Danske Vinlex.dk (2017) kaster også håndklædet i ringen og afslår fra at bringe en definition. Vinlex anfører dog en række betydninger:
Et smagsudtryk, der ikke er entydigt defineret eller accepteret. Ordet henviser til mineralske aromaer i en vin, som typisk beskrives som flint, kalk eller skiffer. Ord, der betyder det modsatte af frisk frugt, og som ofte benyttes om friske hvidvine […]. En del kritikere betragter mineralske toner som fejl i en vin. Mineraler er ikke-flygtige aromaer og kan derfor heller ikke duftes, hvorfor det slet ikke giver mening af beskrive en vin som mineralsk.
Dette er lidt nedslående, og det er kun en del af betydningsbilledet. For ønologer er uenige. Mineralitet er tvetydigt. Det refererer både til smagsindtryk, når smagen afsluttes med en del syre og vedvarende astringens, men også til den aromatiske dimension, der synes at samle langt større konsensus, hvor man gerne taler om svage antydninger af røg, flintsten, kridt, fossilerede østers, saltholdighed, og sågar olie (!).
Mineralitet som vinstil? Eller vinens mystik? Så måske skal vi lade være med at søge efter definitioner. For mineralitet er givetvis blot en bestemt vinstil.
I middelalderen var mineraler tæt forbundne med alkymien, og de vises sten, og havde en aura af mystik over sig. Ved tidligere videnskabelige anskuelser delte man således universet op i det mineralske rige (Regnum Minerale), som var alt det uorganiske, knyttet til sten og jord, i planteriget, dyreriget og i det æteriske med alle sine luftformer. En sandsynlig årsag til begrebets popularitet skal nok søges her.
Mineralitet har overtaget en nærmest filosofisk, intellektuel, litterær dimension, som kan være svær at analysere og sætte tal og kendsgerninger på.
Mineralitet stemmer fint overens med vinplantens forunderlige mystik, der henter sin saft og kraft dybt nede i den stenede jord i samklang med naturelementerne, i samklang med le ’terroir’, og som frembringer bestemte vine og tegner deres unikke signatur. Så konceptuel klarhed om mineralitet får vi nok ikke, og måske også godt det samme.
De mineralske vine kan ikke reduceres til kemiske molekyler, de er som alle vine også særlige mentale konstruktioner og opbevarer derved deres aura af mystik, der konstant inviterer os til nye oplevelser i de områder, hvor de har rod: mineralitet som transmutation.
iTotaldigitale virksomheder som ’Digitick’, ’docTrack’ eller ’Voyageprivé’, succeshistorier fra modeverdenen med mærker som ’Le Temps des cerises’, ’Kaporal’ eller ’American Vintage’, restauranter, der skaber buzz over alt i Frankrig, indretningsbutikker …
Skulle Marseille – der nu er blevet genforenet med havet, ligesom det er sket med Paris og Seinen – være på vej til at blive Middelhavets hotspot for hipsters og andre bobos?
FOTO: Le Vieux Port, Marseille – KILDE: DK-France
”Det er rigtigt, at der med de nye tilflyttere er sket en sociologisk fornyelse af byen. I midtbyen finder man nu en ung befolkning, der kommer fra den højere middelklasse, som har genindtaget midtbyen, som blander sig med immigranterne, og som har andre forventninger til byen, særligt hvad angår kulturelle tilbud”, analyserer forsker Boris Petric.
Men her stopper sammenligningen, for modsat Paris har Marseille udviklet sig ud fra den amerikanske model med et stort bourgeoisie, der er flyttet fra centrum mod periferiens parcelhuskvarterer.
”Marseille er ikke Paris-sur-Mer! (Paris ved havet)”, understreger Arnauld Lutin. ”I Marseille har bymidten brug for en gennemgribende byfornyelse, en totalrenovering, og borgmesteren og byrådet har bedt den franske stat om støtte. Man må ikke glemme, at indsatsen i dag udspiller sig på metropolniveau. Vi ved også nu, at vi kan skabe forandring, hvis erhvervslivet inddrages som partner i de enkelte projekter”, fastslår lederen af centret for unge iværksættere.
”Marseille er en by under forvandling, en rå diamant, der ikke efterlader nogen upåvirket. Nogle mennesker har dog svært ved at forstå byens kulturelle særpræg, men når man lever i Marseille, lærer man at aflæse byen. Det er en by, man skal gøre sig fortjent til”, vurderer Boris Petric.
Marseille, hvis rival længe har været bourgeoisiets Aix-en-Provence, tiltrækker i dag i stor stil studerende, der læser i Aix, men som i stigende grad vælger at bo i Marseille. Mon et tegn!?
”Marseille er som en rå diamant, der år for år bliver stadig mere poleret!”
—————-
KILDE: Indlæg v/DK-France, oversat og inspireret af artiklen: Marseille, hypsterland du syd? – udgivet i magasinet: 360º nr. 6, juni 2016
Ejendomsavancen udgør forskellen mellem salgsprisen (med fradrag af salgsomkostninger samt den betalte moms) og købsprisen (med tillæg af de de faktisk afholdte tinglysningsomkostninger, der er indbetalt til notaren ved køb af ejendommen, eller med tillæg af et fast beløb på 7,5% af købsprisen).
Købsprisen kan ligeledes forhøjes med afholdte udgifter til byggearbejder (ombygning, tilbygning, forbedring, renovering, …) mod fremvisning af bilag. Har man imidlertid været ejer i 5 år, kan man som sælger i stedet vælge at tillægge et fast beløb for afholdte udgifter til byggearbejder på 15% af købsprisen, hvilket er en mulighed, der ofte anvendes.
Denne avance (eller fortjeneste), der fremkommer som forskellen mellem den korrigerede købspris og salgsprisen, udgør grundlaget for den franske ejendomsavancebeskatning, som man også som eksempelvis dansk ejer af fransk feriebolig skal betale ved salg af boligen.
Læs mere om avancebeskatning ved salg af fransk ejendom i artiklen Fransk skat i modvind af translatør Nira Glad
———-
KILDE: Indlæg v/DK-France, oversat fra og inspireret af:
– Comment calcule-t-on une plus-value immobilière? – udgivet via www.logic-immo.com nr. 366 af 07-27. april 2017
Nîmes, den magelige romerby, der ligger trygt beskyttet mellem Cevennerne og Middelhavet, tilbyder attraktive boligpriser, særligt i den vestlige del af byen, hvor der er tale om en sand himmelflugt. Boligmarkedet i Nîmes er i bedring.
”Situationen var bekymrende i 2015, men nu er der igen gang i markedet. Et svagt prisfald, kombineret med et rentefald gennem halvandet år, gør det atter attraktivt at købe bolig i Gard-departementet”, vurderer Karin Tourdiat, fra ejendomsmæglerfirmaet Tourdiat Immobilier.
Billedet: Les Arènes 2017 – KILDE: DK-France
Nîmes’ store fortrin
Nîmes har nu afsluttet en længerevarende byfornyelse: Renovering af pladser og facader helt ind i hjertet af den gamle bydel, ombygning og modernisering af midtbyens markedshal og butikscenter, anlæggelse af trambus og reducering af biltrafik i midtbyen, opførelse af det prestigefulde museum, le Musée de la Romanité, som hylder den romerske fortid og genspejler les Arènes, byens velbevarede romerske amfiteater, … alt sammen med adgang for mennesker med reduceret mobilitet. Frankrigs Rom er ved at genfinde velmagtstidens glans, hvilket gør byen til en værdig kandidat og ansøgning om optagelse på Unesco’s fornemme verdensarvliste realistisk!
Billedet: Le Musée de la romanité, v/arkitekt Elizabeth Deportzamparc – KILDE: http://www.elizabethdeportzamparc.com/en/project/musee-de-la-romanite
Nîmes’ overskuelige størrelse tiltrækker familier, og den sociale forskellighed er garant for mangfoldigheden: ”Vi er så heldige at have en kosmopolitisk by: en stor arbejderklasse, hvis månedsløn ligger på mellem EUR 1.200-1.300 og selvstændige i liberale erhverv, der tjener 3-4 gange mere”, bemærker Dorian Vilhet, fra ejendomsmæglerfirmaet Agence du Midi.
Udlejningsmarkedet i Nîmes
Nîmes’ fortrin er med til at gøre udlejningsmarkedet attraktivt, og de fornuftige priser tiltrækker investorerne: ”De investerer i 1-, 2- eller 3-værelses lejligheder med udsigt til en rentabilitet på 5-6% af beløb på EUR 50.000-100.000”, fastslår Dorian Vilhet. Lejlighederne udlejes til gennemsnitligt EUR 9-10 pr. m2. Man skal regne med EUR 450-500 for en 2-værelses lejlighed og fra EUR 550-650 for en 3-værelses lejlighed. Udbuddet er lidt mere begrænset for villaer, hvor den gennemsnitlige leje ligger på EUR 1.000-1.200. ”De aktive på arbejdsmarkedet, som netop har handlet bolig, og som har en større købekraft, vælger den nordvestlige del af byen. Her finder man luksusvillaer til EUR 1.500-1.800 pr. måned”, forklarer Karin Tourdiat.
Ejermarkedet i Nîmes – Byhuse
Den sydlige del af Nîmes har udviklet sig betydeligt og tiltrækker unge såvel som seniorer. ”Vi er her tæt på store indkøbscentre som Ville Active og 10 minutters gang fra centrum. Man kommer også hurtigt fra ringvejen til indfaldsvejene, og derudover ligger banegården ganske tæt på,” konstaterer Dorian Vilhet.
Hovedproduktet er her det lille byhus i 2 plan fra 40’erne eller 50’erne med en lille have. Pris? ”Omkring EUR 160.000, når huset kræver en hel del renoveringsarbejde, og op til EUR 250.000, når huset er korrekt renoveret, når vi taler boliger i to plan på op til 110 m2 med indrettet stueetage”, præciserer Dorian Vilhet. Hvis man ønsker et strejf af landlighed, må man etablere sig i den første ring af forstæder. Priserne ligger i så fald på EUR 300.000-400.000 for en villa på 110-120 m2 med en grund på 1.000 m2.
Ejermarkedet i Nîmes – Bakkerne
De populære og velrenommerede kvarterer i den nordvestlige del af Nîmes, som Fontaine, Tour Magne og Révolution, tilbyder smukke byhuse og meget flotte lejligheder til EUR 600.000-800.000. ”Området omkring Jean Jaurès boulevarden er interessant, lige fra starten af parkanlægget les Jardins de la Fontaine til Hemingway-gymnasiet. Placeringen tæt på centrum, indkøbsmuligheder og trambus betyder, at det ikke er nødvendigt at bruge bil, og det er en fordel, for det er blevet vanskeligt at parkere”, bemærker Guillaume Bastid, fra firmaet Cabinet Bastid Immobilier.
Ønsker man mere ro og fred og en større grund, må man op i bakkerne: Cigale, Montaury, Nord, Ouest eller ind i Gazelle-kvarteret, som oplever kraftige prisstigninger – og en lovende fremtid. I 2015 begyndte de høje indkomster og store investeringer at vende tilbage, så nybyggede eller herskabelige luksuslejligheder handles nu til EUR 400.000-600.000.
”Ønsker man at investere i lejeboliger, anbefaler vi uddannelses- og universitetsområderne. Disse områder, som udgør en cirkelbue, der starter fra Carémeau-hospitalet i vest, videre gennem Croix-de-Fer-kvarteret og vejen til Uzès, og slutter i øst ved Hoche-universitetsområdet, er under gennemgribende ombygning og spås en lovende fremtid, konkluderer Guillaume Bastid.
Billedet: Kort over Nîmes (- klik/hent stor udgave på http://www.mappery.com/map-of/Nimes-Map) – KILDE: https://fr.mappy.com/plan/30000-nimes
————
KILDE: Indlæg v/DK-France, oversat fra og inspireret af artiklen Nîmes: une réelle embellie sur le marché nîmois – af Julie Bordenave, udgivet 09.02.2017 via www.logic-immo.com
Generelt bliver beslutninger om forbedringer i ejerlejlighedsejendomme i Frankrig truffet ved flertalsafstemning, og forbedringerne betales i givet fald af alle ejere. I særlige tilfælde kan visse ejere dog fritages for at betale, hvilke?
I ejerlejlighedsbebyggelser og etageejendomme besluttes udførelsen af større arbejder i forbindelse med fællesområder (facaderenovering, opførelse af garager, …) på ejerforeningens general-forsamling. Med få undtagelser fra denne bestemmelse afgøres gennemførelsen af større arbejder eller ej ved afstemning. Afhængigt af arbejdets art kræves simpel eller, i sjældnere tilfælde, absolut flertalsafstemning. Såfremt resultatet af afstemningen er positivt, igangsætter administratoren arbejdet gennem den virksomhed, der er valgt efter indhentning af tilbud, og alle ejere betaler ud fra bestemmelsen om ”nyttekriteriet for den enkelte ejerlejlighed” (critère d’utilité pour le lot).
Alle vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med en etageejendom betales som udgangspunkt af alle ejerlejlighedsejere pro rata i forhold til deres andel. Der er såvel alternative bestemmelser som undtagelser fra denne bestemmelse! Ved facaderenovering kan vedtægterne (règlement) for en ejerforening med flere bygninger fastsætte, at ejerne i hver bygning træffer beslutning om egen renovering.
Det valg, der træffes af ejerne i én boligblok, forpligter ikke ejerne i en anden blok! Et andet skoleesempel er montering af elevator i en etageejendom uden elevator. Ud fra ”nyttekriteriet for den enkelte lejlighed” er ejerne i stueetagen fritaget for betaling af udgifterne til elevator, idet elevatoren ikke (direkte) giver fordele til deres lejlighed.
I fransk lovgivning er der ligeledes taget højde for at beskytte ressourcesvage ejerlejlighedsejere i forhold til større arbejder af luksuriøs karakter. Sådanne arbejder skal afgøres ved dobbelt flertalsafstemning og i tilfælde af afvisning, kan en ejerlejlighedsejer bringe sagen for en domstol (Tribunal de Grande Instance). Såfremt dommeren anerkender arbejdets luksuriøse karakter, er klageren ikke forpligtet til at betale.
Mulighed for afdragsordning Ejerlejlighedsejere, der ikke har stemt for gennemførelsen af fælles arbejder på generalforsamlingen, kan afdrage betalingen af deres andel af arbejdet over en periode på 10 år. Det giver en paragraf i en fransk lov fra 1965 mulighed for. Ansøgningen om en afdragsordning skal fremsættes på generalforsamlingen eller fremsendes pr. rekommanderet brev efter generalforsamlingen.
Mulighed for økonomisk støtte Ejerlejlighedsejere har i særlige tilfælde mulighed for økonomisk støtte. Når en etageejendom anvendes til minimum 50% beboelse, er momsen (TVA) på visse større arbejder på blot 5,5%. Som et andet eksempel kan nævnes, at den franske finanslov i 2009 gav mulighed for at optage lån (éco-prêt) til 0% i rente til finansiering af energiforbedrende foranstaltninger.
————————-
KILDE: Oversættelse af artiklen Doit-on payer tous les nouveaux équipements de copropriété?, af Philippe Bourget, udgivet i logic-immo.com – Marseille et région Var ouest – No 344 28 juin au 26 juillet 2016
Kurserne tilrettelægges fleksibelt og tilpasses dine specifikke behov og ønsker. Vi samarbejder med kompetente kursusledere inden for alle sprog- og kulturområder – men står selv for fransk!
Kontakt os inden sommerferien for detaljer og tilmelding via hjemmesiden, på dk-france@dk-france.dk eller på 8684 8404/2259 5958 – så er du klar til at gå i gang efter ferien!
Vi glæder os til at høre fra dig.
Franskkurser, fransk erhvervskommunikation, sydfranske ferieboliger
